Svar

I forlængelse af mit svar af 30. maj 2013 vil jeg gerne uddybe svaret vedrørendeimplementeringen af direktivets artikel 12, litra b.Med direktivets artikel 12 skal medlemslandene sikre, at anvendelsen af pesticidernedbringes til et minimum eller forbydes i specifikke områder, herunder beskyttedeområder, som er defineret i vandrammedirektivet eller områder udpeget som led iimplementeringen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet – dvs. Natura2000-områderne.Som oplyst i mit svar af 30. maj 2013, er direktivets artikel 12, litra b, implementeretmed en række reguleringer, der generelt forhindrer eller begrænser påvirkning frapesticidanvendelse af de naturtyper og levesteder for arter som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte.Beskyttelsen er bl.a. gennemført ved den generelle beskyttelse af naturtyper inaturbeskyttelseslovens § 3, hvor anvendelsen af pesticider er forbudt, i det omfangpesticider ikke tidligere er indgået i landbrugsdriften, og gennem lokalearealfredninger. Der gælder et specifikt forbud mod anvendelse af kemiskebekæmpelsesmidler på de vedvarende græsarealer i de ydre koge af Tøndermarsken(fuglebeskyttelsesområde).En række allerede iværksatte virkemidler vil endvidere medvirke til at beskyttevandløb m.v.. Hertil bidrager: randzoner langs vandløb, den restriktivegodkendelsesordning for og krav til anvendelse af pesticider samtvaskepladsreglerne. Disse virkemidler har også betydning for Natura 2000-områder.Det er i øvrigt forudsat i 1. generations Natura 2000-planer, at vandplanerne løfterindsatsen vedr. vandkvaliteten i Natura 2000-områderne.

Bekendtgørelse nr. 408 fra 2007 om udpegning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter sikrer, at der ikke kan givestilladelser eller dispensationer fra Miljøministeriets lovgivning, hvis det kan påvirkeet Natura 2000-område negativt.Konstaterer en kommunalbestyrelse, at lovlig anvendelse af pesticider på et konkretareal ikke er forenelig med gennemførelsen af en Natura 2000-plan, erkommunalbestyrelsen forpligtet til at gribe ind, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 d. Isærlige tilfælde kan der foreligge en handlepligt efter naturbeskyttelseslovens § 19 e,hvis forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse afarter, som området er udpeget for, ikke kan afværges med foranstaltninger pågrundlag af planerne.Der gælder tilsvarende regler efter skovloven, som administreres af Naturstyrelsen.

Spørgsmål nr. 367 (alm. del)

Svar