Spørgsmål nr. 363 (alm. del)

Ministeren bedes begrunde, hvorfor Danmark har valgt at indføre denne særregelom Seveso-direktivet, selv om transport og midlertidig opbevaring er undtaget idirektivet. Ministeren bedes herunder oplyse, hvilke eksempler der har været påsituationer, der kan begrunde at skærpe kravene ud over det, direktivet kræver?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:”Siden 2005 har arealer, hvor der sker en midlertidig oplagring af farlige stoffer ien vis mængde i forbindelse med transport, været omfattet afrisikobekendtgørelsen. Der er registreret ca. 2-3 af denne type arealer i Danmark.Beslutningen om, at omfatte disse arealer skete på baggrund af en anbefaling fradet såkaldte Kulegravningsudvalg. Målet med Kulegravningsudvalget var atundersøge, om risikoreglerne var tilstrækkelige til at sikre et tilfredsstillendebeskyttelsesniveau. Udvalget blev nedsat af den tidligere regering efterfyrværkeriulykken i Seest ved Kolding i 2004. Udvalget fandt, at sådanneoplagssteder kan udgøre en permanent risiko for omgivelserne, uanset at deenkelte produkter kun er midlertidigt på pladsen.Som eksempel på en situation, hvor der har været behov for at skærpe kravene,kan nævnes en risikovirksomhed på havnen i Aarhus, der oplagrer farlige stoffer iforbindelse med transport. Virksomheden ønskede at modtage og opbevaretankcontainere med 25.000 l klor. Beregninger viste, at en lækage kan føre tilfarlige koncentrationer og dødsfald for personer, der opholder sig i en afstand i optil flere km fra virksomheden, eksempelvis i Aarhus Midtby. For at undgå at dennesituation opstår, besluttede myndighederne, at virksomheden ikke må håndterekloren i de store tankcontainere. Virksomheden måtte således finde alternativer,eksempelvis opbevaring i mindre enheder. Derved bliver rækkevidden af eteventuelt uheld reduceret til et acceptabelt niveau. ”