Spørgsmål nr. 307 (alm. del)

Af ministerens svar på spørgsmål 175 fremgår, at den største del af denlandbaserede kvælstoftilførsel kommer fra landbruget. Ministeren bedes redegørefor, hvor stor betydning den landbaserede tilførsel er, set i forhold tilkvælstoftilførslen fra de åbne farvande. Der kan bl.a. tagesudgangspunkt i Bornholm og Samsø.

Svar

Tilførslen af kvælstof til vandmiljøet opgøres i forbindelse med NOVANAovervågningsprogrammet. Af den seneste overvågningsrapport (Vandmiljø ogNatur 2011, Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,nr. 36, 2012) fremgår det, at den samlede nationale udledning i de senere år harværet 56.000 – 59.000 tons kvælstof. Heraf har niveauet for den diffuse tilførsel(dvs. langt overvejende landbrugsbidraget) for årene 2006/07-2010/11 været 50-53.000 ton kvælstof.Jeg kan i øvrigt henvise til statusrapport fra Natur- og Landbrugskommissionenfra 2012 hvoraf det om kvælstoftilførslens betydning for hhv. lukkede og åbnemarine områder fremgår:”Kvælstoftilførslen til de mere lukkede vandområder (fjorde)Især de indre fjorde og ferskvandpåvirkede kystnære områder i Danmark påvirkesaf lokale danske næringsstofbelastninger fra land. Generelt er kvælstof-koncentrationen størst tæt på kilden, og dermed i områder, hvor overfladevand viavandløb og drænvand udledes til fjordene og de kystnære områder.Der kan derudover, som beskrevet ovenfor, særligt i de lukkede vandområder (dedybere dele af fjordene) være en betydelig intern næringsstofpåvirkning frahavbunden. Denne påvirkning kan som nævnt både bestå i fosfor-frigivelse frasedimentet, når der forekommer iltsvind og frigivelse af uorganisk kvælstof, mender sker på den anden side også denitrifikation i sedimentet, som bidrager tilfjernelsen af kvælstof fra systemet.Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

Kvælstoftilførslen til åbne havområderKvælstof-tilførsel til de åbne danske farvande (Kattegat, Bælterne og den vestligeØstersø) sker dels ved den direkte landbaserede tilførsel fra de omkringliggendelande (Tyskland, Sverige og Danmark), transport af kvælstofholdigt havvand fraden øvrige del af Østersøen ind i de danske farvande (bidrag fra Polen, Baltikum,Sverige og Tyskland m.fl.) og indstrømning af kvælstofholdigt bundvand fraNordsøen/Skagerrak. Endelig sker der også kvælstoftilførsel via atmosfæriskdeposition fra Danmark og de omkringliggende lande.Under den regionale havkonvention Helcom (som dækker hele Østersøen ogKattegat) har man i 2012 opgjort, at det landbaserede bidrag fra Danmark tilKattegat, Bælterne og den vestlige del af Østersøen udgør knap halvdelen af densamlede direkte, landbaserede tilførsel. Dette skal ses i forhold til, at det danskeopland udgør godt en fjerdedel af det totale samlede afstrømningsoplandtil området. Det relativt store bidrag fra Danmark hænger sammen med, aten relativ større del af landets areal sammenlignet med de andre lande anvendestil intensiv landbrugsproduktion.Hvis man også inddrager det kvælstof, som transporteres fra udenlandskefarvande til Danmark med havstrømmene, ser billedet anderledes ud. Det danskebidrag til den samlede mængde kvælstof er i denne sammenhæng begrænset.Hertil kommer, at der sker en meget stor opblanding af vandmængder fraSkagerrak og den udenlandske del af Østersøen med den overflade-afstrømning, som kommer fra Danmark.For så vidt angår kvælstofbidraget fra luftdeposition, udgør den samlededeposition fra danske og udenlandske kilder cirka halvdelen af de direktelandbaserede tilledninger af kvælstof. Ud af den samlede luftdepositionstammede 20-30 pct. i 2008 fra danske kilder (ifølge Helcom).”Med hensyn til Bornholm og hovedparten af Samsø er disse beliggende i V3områder, hvor det på grund af usikkerhed ved opgørelse af indsatsbehovet i devandplaner, som i øjeblikket er ophævet, alene gennemføres en generel indsats.