Folketingets Miljøudvalg har den 21. december 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 125 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Henrik Høegh (V).

Spørgsmål nr. 125 (alm. del)

Er ministeren enig i, at ålegræs ikke nødvendigvis er den bedste indikator pået sundt havmiljø jf. Naturstyrelsens rapport om "Vandmiljø og Natur 2011",der viser, at udledningerne af kvælstof og fosfor er reduceret markant, mensprøver på 20 forskellige steder viser, at der stort set alle steder enten ikke ersket en udvikling eller ligefrem er tale om en tilbagegang af ålegræs?

Svar

I forbindelse med de første vandplaner var der nedsat en arbejdsgruppe, derskulle vurdere ålegræs som indikator for miljøtilstanden i de kystnæreområder. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Landbrug &Fødevarer, Videncentret for Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening,Fødevareministeriet, Miljøministeriet og indkaldte forskere og rådgivere.Der var i gruppen enighed om, at ålegræs er en vigtig, nødvendig oganvendelig indikator, men at der fremadrettet skal inddrages flere biologiskekvalitetselementer.Dette er tillige i overensstemmelse med rapporter fra Natur- ogLandbrugskommissionen fra juni 2012 og september 2012.Jeg mener, at der er tale om gode anbefalinger, som jeg vil lægge op til, skalindgå i det videre arbejde frem mod næste generation af vandplaner.Miljøministeriet har således allerede nedsat en arbejdsgruppe – med eksterneparter – der skal komme med anbefalinger til videreudvikling af det marineforvaltningsværktøj mhp. at inddrage andre biologiske kvalitetselementerend ålegræs. Hertil kommer, at der er igangsat forskningsprojekter tilundersøgelse af mulighederne for at fremme udbredelsen af ålegræs.Ændringerne i miljøtilstanden i de kystnære områder har som følge af årtiermed stærkt forøgede tilførsler af næringsstoffer imidlertid været omfattendeog kan have medført så betydelige ændringer, at det kan være vanskeligt atsige præcist, hvornår og hvordan disse positive effekter vil vise sig. Men forenkelte områder, f.eks. Limfjorden ses allerede positive tegn, idet denmaksimale dybdeudbredelse er forøget med knap 30 pct. gennem de senereår.