Folketingets Miljøudvalg har i brev af 7. december stillet følgende spørgsmål nr.116 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 116 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at naturlige skove er mererobuste overfor f.eks. storme og klimaændringer jf. Naturstyrelsens publikation"Skovene omkring os - Det internationale Skovår 2011"?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser, at:”Skove, der er meget ensartede i både alder og art vil være meget følsommeoverfor ydre påvirkninger som storme, angreb af skadevoldere, sygdomme mv.Ved at blande træarter og sikre at mange forskellige aldre er repræsenteret isamme bevoksning vil de enkelte træer ikke være følsomme over for den sammepåvirkning, og overlevelsesevnen for både træarter og bevoksning øges. F.eks. errødgran mere følsom overfor storm end bøg, sygdomme og skadedyr angriberoftest en bestemt træart, mens andre træarter i samme bevoksning går fri.De træarter, der selv er indvandret og har haft en meget lang tilpasningsperiodei Danmark, vil umiddelbart klare sig bedre end indførte arter, der ikke ertilpasset forholdene. Med de forventede klimaændringer vil der formentlig blivehyppigere storme og mere nedbør. Det er faktorer, som de hjemmehørende ogtilpassede arter som f.eks. eg og bøg bedre kan klare end de fleste indførtenåletræer.Ved at satse på mere naturlige skove med hjemmehørende og tilpassede arter,som beskrevet i Naturstyrelsens publikation "Skovene omkring os - Detinternationale Skovår 2011", vil skovene blive bedre rustet til at modstå depåvirkninger, der kan forventes at komme med klimaændringerne. Det er en afbegrundelserne for, at statsskovene siden 2005 er under omlægning til naturnærskovdrift, som netop tilskriver, at skovdriften bygger på naturlige processer.”På den baggrund er jeg enig i at naturlige skove, som beskrevet i den omtaltepublikation er mere robuste.