Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del
Offentligt
Rapport omøremærket barsel
IndholdsfortegnelseKapitel 1: Indledning ...................................................................................... 2Kapitel 2: Ydelser i regler og overenskomster i forbindelse medbarselsorlov .................................................................................................. 15Kapitel 3: Faktisk brug af barsel i Danmark ................................................ 23Kapitel 4: Barselregler i Norden .................................................................. 60Kapitel 5: Mulige økonomiske konsekvenser .............................................. 76Kapitel 6: Kapitel om særlige problemstillinger i relation til øremærketbarsel ............................................................................................................ 89Kapitel 7: Forenkling og forbedring af barsellovens regler ......................... 98Bilagssamling til rapport fra udvalget vedr. øremærket barsel .................. 111
1
Kapitel 1: Indledning
1. Udvalgsarbejdet
Nærværende rapport er resultatet af et udredende udvalgsarbejde under Beskæfti-gelsesministeriet. Rapporten indeholder således ikke anbefalinger eller forslag tilmodeller for, hvordan øremærket barsel eventuelt kan udmøntes.Udvalget er nedsat som opfølgning på regeringsgrundlaget, og har arbejdet indenfor rammerne af nedenstående kommissorium:”BaggrundAf regeringsgrundlaget fremgår det, at ”regeringenvil øremærke op til tre måneder af denbetalte barselsperiode til manden.”Øremærkning af barsel til fædre opfattes som et centraltligestillingsinitiativ.Stadigt flere fædre benytter retten til forældreorlov, men det er fortsat mødrene, der i gen-nemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Samtidig benytter en del fædre slet ikkeretten til forældreorlov, selvom de opfylder kravene for barselsdagpenge.En øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden kan bidragetil en mere lige benyttelse af forældreorloven mellem mænd og kvinder. Det vil styrkebørns adgang til både mor og far, kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, styrke fædresrettigheder og potentielt reducere det nuværende gab i livsindkomst mellem kønnene.Nedsættelse af udvalg om øremærkning af en del af retten til barseldagpengei forældreorlovsperiodenMed henblik på at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag nedsætter regeringen et ud-valg, der skal afdække og analysere de relevante problemstillinger i relation til øremærk-ning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden.Rammen for udvalgets arbejde er en øremærkning af en del af retten til barseldagpengeunder forældreorloven, som hverken udvider forældrenes samlede ret til fravær eller tilbarseldagpenge under barsel- og forældreorlov, og dermed ikke svækker de offentlige fi-nanser.Udvalgets arbejdsopgaverI udvalgsarbejdet skal blandt andet indgå følgende emner:1. Overenskomsternes bestemmelser om ret til løn under barsel og orlovOverenskomsternes bestemmelser om løn under barsel- og forældreorlov til både mødre ogfædre har formodentlig afgørende betydning for, om fædre holder orlov. Dette skyldes, at
2
mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har stor betydning for fami-liernes økonomi, om faderen får udbetalt løn under sin orlov.Derfor skal udvalget:•Afdække de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn under forældreorlov.•Afdække den faktiske brug af orlov på de enkelte overenskomstområder/inden for deenkelte brancher for hhv. mænd og kvinder.•Afdække betydningen af løn under barsel/orlov for mænds andel af forældreorloven.2. De nordiske erfaringer med øremærket barselIsland, Norge og Sverige er meget langt fremme med såvel øremærkning af en del af foræl-dreorloven og med individualisering af forældrenes rettigheder.På den baggrund skal udvalget afdække erfaringerne fra de øvrige nordiske lande med:•At øremærke en del af forældreorloven, herunder betydningen af øremærkning forholdningen til fædres orlov.•At individualisere ydelserne under orlov, idet der dog tages højde for, at dette i højeregrad er reguleret ved lov og ikke i samme grad som i Danmark via overenskomster.3. Særlige problemstillinger, der knytter sig til enlige forældre, forældre, der ikkebor sammen med deres børn samt homoseksuelle forældreDer knytter sig særlige problemstillinger til afholdelse af orlov i relation til enlige forældre,forældre, der ikke bor sammen med deres børn, samt homoseksuelle forældre.Derfor skal udvalget:•Analysere og komme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en delaf retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hen-syn i denne gruppe af forældre.4. Mulige økonomiske konsekvenserUdvalget skal:•Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveres økonomiog de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre.•Analysere, om forældres fremtidige brug af barseldagpenge kan forventes at ændre sigved en øremærkning af en del af retten til barseldagpenge.5. Øvrige relevante problemstillingerGenerelt kan det overvejes, om barsellovens regler kan forenkles og forbedres samtidigmed, at regeringen indfører øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreor-lovsperioden.Derfor skal udvalget:•Komme med input til, hvordan fleksibiliteten i forældreorlovsreglerne kan forenkles, såbåde forældre, arbejdsgivere og Udbetaling.dk får et bedre overblik over mulighederne ibarselloven, herunder i forhold til afholdelse af ferie under orlov.•Komme med input til, hvordan reglerne om forlængelse af forældreorlovsperioden kun-ne forenkles for både lønmodtagere, selvstændige og ledige.•Afdække det offentliges/kommunernes måde at kommunikere og vejlede om barsel- ogforældreorlov til forældre og arbejdsgivere.
3
Udvalgets medlemmerBeskæftigelsesministeren vil bede de følgende organisationer, ministerier og interessenterom at indstille medlemmer til udvalget:Arbejdsmarkedets parterLedernes HovedorganisationLOFTFACDansk ArbejdsgiverforeningFinanssektorens ArbejdsgiverforeningKLDanske RegionerMinisterierBeskæftigelsesministerietErhvervs- og VækstministerietFinansministerietSocial- og IntegrationsministerietMinisteriet for Ligestilling og KirkeØvrige interessenterUdbetaling.dkKvinderådetDansk KvindesamfundForeningen FARNEW/Network for Executive WomenBørns VilkårLGBT Danmark1
1 plads2 pladser1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads
Formand + 1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads
1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads1 plads
I forbindelse med indstilling af medlemmer til udvalget skal ligestillingslovens § 8 om, atoffentlige udvalg bør have en ligelig kønsmæssig sammensætning, iagttages.Beskæftigelsesministeriet er formand for udvalget og varetager sekretariatsfunktionen.Resultatet af udvalgets arbejdeUdvalgets arbejde afsluttes med en udvalgsrapport i sommeren 2013.Udvalgets rapport vil herefter indgå i regeringens beslutningsgrundlag vedrørende valg afmodel for udmøntningen af initiativet om at øremærke en del af retten til barseldagpenge iforældreorlovsperioden.”Udvalget har, i det omfang det har været muligt, medtaget data for den del af det privatearbejdsmarked, der ikke er overenskomstdækket. Dette er gjort for at give et så fuldstæn-digt billede af det danske arbejdsmarked, som muligt.”1
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
4
2. Udvalgets sammensætning
Udvalgets medlemmer er udpeget af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesmi-nisteriet har varetaget formandsposten og sekretariatsbetjeningen af udvalget.BeskæftigelsesministerietJakob Jensen (formand)Jens Erik Zebis (Arbejdsmarkedsstyrelsen)LOLise JohansenOle JustFTFKlaus MatthiesenACIngrid StageDALise BardenflethFAHans Jørgen SteffensenKLNanna Steenbjerg KolzeDanske RegionerNicolai Krogh JensenLederneTorkild JustesenKvinderådetMarianne BruunDansk KvindesamfundToke Hørsted JensenNEW/Network for Executive WomenChristina ØrnstrandLGBT DanmarkSøren LaursenForeningen FarSidse Ægidius
5
Børns VilkårPeter AlbækMinisteriet for Ligestilling og KirkeIben Rostock-JensenFinansministerietMorten Stig HansenErhvervs- og VækstministerietSøren GaardSocial- og IntegrationsministerietHenriette Braad OlesenUdbetaling DanmarkMaria WürtzSekretariat
Cathrine Marie GrunoAgnete AndersenCecilie KislingKaren Thormann3. Mødeaktivitet
Udvalget har afholdt 6 ordinære møder i perioden 8. februar til 15. august 2013.Derudover er der afholdt et antal møder i undergrupper af udvalget samt deltagelsei faglige arrangementer. Endvidere har udvalget indhentet oplysninger fra relevantemyndigheder i de nordiske lande. Udvalget har modtaget bistand fra Det NationaleForskningscenter for Velfærd (SFI), der i den forbindelse har udarbejdet en selv-stændig rapport.4. Rapporten
Kapitel 1 introducerer kommissoriet m.v. og indeholder en sammenfatning af rap-porten.Kapitel 2 beskriver retten til ydelser i barselsreglerne og overenskomsternes lønret-tigheder i forbindelse med barselsorlov.Kapitel 3 beskriver på baggrund af data fra Danmarks Statistik og arbejdsmarke-dets parters oplysninger den faktiske brug af barsel i Danmark.Kapitel 4 gennemgår orlovsreglerne i de øvrige nordiske lande og fædres og mød-res brug af barselsorlov.Kapitel 5 beskriver de mulige økonomiske konsekvenser ved øremærket barsel,herunder den mulige påvirkning af arbejdsudbuddet i den offentlige og privatesektor samt eksempler på betydningen af øremærker barsel for familiers økonomi.
6
Kapitel 6 belyser de problemstillinger, hvor øremærket barsel får en særlig betyd-ning, fx hvor forældrene ikke lever sammen eller kun den ene forælder er berettigettil barselsdagpenge.Kapitel 7 gennemgår de eksisterende regler i barselsloven og beskriver de mulig-heder, der er for at forenkle reglerne og forbedre eller afklare retstilstanden.Det bemærkes, at selvom rapporten i vid udstrækning taler om ”fædre”, så er fædreog medmødre i dag ligestillet i relation til de rettigheder, der følger af barselloven.25. Sammenfatning af rapporten
Kapitel 2gennemgår barselsvilkårene, udviklingen i barselsreglerne og udviklin-gen i løn under barselsorlov på de store overenskomstområder.Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Deter sjældent, man har fuld løn i hele den periode, man har ret til barselsdagpenge.De toneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2til fædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giverfuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft overydelsen i den periode, og nogle overenskomster har også karensbestemmelser. Detbetyder, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene har ret til løn under bar-selsorlov. Endelig er det i nogle overenskomster en betingelse for at have ret til lønunder barselsorlov, at man holder orloven i perioder, der er fastsat i overenskom-sten eller aftalt med arbejdsgiveren.Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge ogde forskellige barselsudligningsordninger.Kapitlet gennemgår barselsvilkårene: Udviklingen i barselsreglerne og udviklingeni løn under barselsorlov på de store overenskomstområder. Uden for overenskom-sterne er det særligt funktionærlovens § 7 og individuelle aftaler, der kan have be-tydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår. Efter funktionærloven harkvindelige funktionærer ret til halv løn i 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen.Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under barselsorlov startedeindførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. Fra 1987 var der løn-ret på det (amts)kommunale område. Staten kom til i 1989, og LO/DA–områdetkom til i 1995 og 1997. Bilag A viser udviklingen i barselsvilkårene i de toneangi-vende overenskomster.Kapitel 3gennemgår, hvordan fædre og mødre holder barselsorlov. Hovedvægtener især på forældre, som får udbetalt barselsdagpenge, fordi det er fordelingen afbarselsdagpenge under forældreorlov, der vil blive berørt af en øremærkning afforældreorlov.2
Lov nr. 652 af 12. juni 2013
7
Det gennemsnitlige antal dage på barselsorlov er så vidt muligt angivet inden forde enkelte sektorer og overenskomstområder. Forældres arbejde i forskellige sekto-rer er vist, så man kan se, hvordan det påvirker, hvor meget barselsorlov far og mortager. Når far og mor er ansat under forskellige barselsaftaler, betyder det somregel, at de begge kan bruge de såkaldte fællesuger med løndækning. Dermed er deberettiget til en bedre økonomisk dækning under barselsorlov.Knap 48.700 af børnene, der er født i 2011, havde fædre, som var i beskæftigelse.Det svarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procentmødre, som var i beskæftigelse. 68 procent af børnene – svarende til godt 39.600børn – havde forældre, som begge var på arbejdsmarkedet. 24 procent af børnenehavde forældre, hvor kun den ene var i beskæftigelse, og for 8 procent af børnenevar ingen af forældrene i beskæftigelse.Der er godt 60 procent af fædrene til børn født i 2011, som holdt fædreorlov. Fra-regnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 pro-cent, som holdt fædreorlov.Blandt fædre til børn, der er født i 2011, er der fra sektor til sektor forskel på hvormange fædre, som afholder forældreorlov med dagpenge. Blandt fædre, der er an-sat i det offentlige, holder mellem 49 og 58 procent forældreorlov med barselsdag-penge. Blandt privatansatte lønmodtagere mv. holder 27 procent af fædrene foræl-dreorlov, mens det kun gælder 10 procent blandt de selvstændige. Blandt dagpen-gemodtagerne holder 15 procent forældreorlov, mens 6 procent blandt ”øvrige ikkebeskæftigede” holder forældreorlov.Andelen af fædre, som holder forældreorlov med barselsdagpenge, er steget fra 17procent i 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnet fædre i kategori-en ”øvrige ikke beskæftigede”, er andelen af fædre, som holder forældreorlov meddagpenge, steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.Fædre til børn fra 2011 holdt i gennemsnit 54 dages forældreorlov med dagpenge,hvis faren holdt forældreorlov, og hvis moren holdt barsel med dagpenge. Det harimidlertid stor betydning, hvor moren er ansat.Knap 46.100 mødre til børn fra 2011 holdt forældreorlov. Det svarer til knap 80procent af børnene fra den årgang. Fraregnet kategorien ”øvrige ikke beskæftige-de” blandt mødrene holdt 93 procent forældreorlov. Moren holdt i gennemsnit for-ældreorlov i 197 dage med børn fra 2011, hvis faren også holdt orlov med dagpen-ge.Barsel.dk udbetalte refusion i forbindelse med ca. 20.000 fødsler i 2010 fordelt pårefusion til fædres arbejdsgivere i knap 11.000 tilfælde og til mødres arbejdsgiverei ca. 9.500 tilfælde.Kvinderneudløser dog i gennemsnit refusion i en længere peri-ode af forældreorloven end mændene. I 2010 gav Barsel.dk afslag til arbejdsgivere,der vedrører ca. 5.900 kvinder og ca. 2.000 mænd.
8
SFIs gennemgang af litteraturen på området viser, at der er en stærk sammenhængmellem barsel og familiens økonomiske situation. Flere studier fremhæver netopøkonomien som et stærkt incitament for fædres brug af orlov.En række danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mænds brug aforlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er medløn. I andre nordiske lande finder man også sammenhæng mellem lønkompensati-on og mænds brug af barsel. Både danske og udenlandske studier peger imidlertidogså på, at sammenhængen mellem lønkompensation og fædres brug af barsel ikkeer helt enkel.Morens indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet indgår fx i forældrenes priori-tering af, hvem der skal holde orlov. Flere studier fra de andre nordiske lande vi-ser, at faren tager mere barsel, jo mere moren bidrager til familiens samlede ind-komst, og jo mere lige forældrenes indkomster er.Kapitel 4gennemgår orlovsreglerne i de andre nordiske lande og fædres og mødresbrug af barselsorlov. Gennemgangen belyser både retten til fravær og retten tilydelser.Ligesom i Danmark er forældres ret til fravær adskilt fra retten til ydelser bortsetfra i Island. Norge har haft fædrekvote siden 1993. Sverige fik fædrekvote i 1995og Island i 2000. Finlands første fædrekvote er fra 1978, og fædreorlov blev indførti Danmark i 1984.SFI’s gennemgang af effektstudierne viser, at en øremærket barselsorlov til mændøger mænds brug af barsel. På nuværende tidspunkt kan det ikke med sikkerhedfastslås, hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, lige-som effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst. De uklareresultater skyldes måske, at de strukturelle og kulturelle forandringer først sættersig igennem længe efter, at den nye lovgivning er trådt i kraft.Konklusionen er, at der er 1) en umiddelbar effekt af øremærket barsel til mænd,når det drejer sig om fædres brug af barsel. Der er muligvis 2) en effekt af øremær-ket barsel til mænd på forældres løn og arbejdsudbud, men her stritter resultaterne iforskellige retninger.Kapitlets gennemgang af de nordiske regler kan sammenfattes i følgende skema:Norge1993 (4uger).Sverige1995 (1pappamå-ned).Finland1978 (2ugers fæd-reorlov).2003 (2bonusuger).Island2000 (3 må-neder).Danmark1984 (2uger).
Årstalfor før-ste ind-førelseaf fæd-rekvote(fraværmedydelser)
9
Samletfraværs-ret
Forældre-ne har rettil orlov i12 måne-der til-sammen.Forældre-ne harderudoverret til or-lov, nårder ydesforældre-penge frafolketryg-den. Hveraf foræl-drene harderudoverret til or-lov i indtil12 måne-der. Hveraf foræl-drene hardesudenret til or-lov i indtil12 måne-der efterhver fød-sel.
En foræl-der har rettil 18 må-nedersfravær påfuld tid,uanset omforælderenhar ret tilforældre-penge ellerej. Derud-over har enforælderret til fra-vær, hvorder er rettil foræl-drepenge.
17,5 ugersorlov erøremærketmoderen iforbindelsemed føds-len. Herafholdesmindst 30dage førfødslen. Isamme pe-riode harfaderen rettil fravær i 3uger.Faderen hardesuden rettil 6 ugersorlov. Der-udover harforældreneret til 6 må-neders for-ældreorlovtilsammen.Endelig harforældreneret til enperiode medubetalt for-ældreorlov,inden barnetfylder 3 år.9 uger for-delt på 3uger i for-bindelsemed fødslenog 6 ugersyderligereorlov(2013).9 pct. afforældre-pengene(2012).Tilsammen:
Når de nyeregler er fuldtindfaset, harhver af foræl-drene ret til 5månedersbarselsorlov.Derudover harforældrene enfælles ret tilorlov i yderli-gere 2 måne-der, som deselv bestem-mer fordelin-gen af.
Moderenhar ret tilfravær fireuger førfødslen og14 ugerefter. Fade-ren har rettil 2 ugersfravær in-den for deførste 14uger efterfødslen.Herefter harhver af for-ældrene rettil 32 ugersfravær.
Fædre-kvote idag(fraværmedydelser)
14 uger(2013).
2 pap-pamåneder(2002).Herudover10 dage iforbindelsemed føds-len.23,7 pct.(2011).
5 måneder(når fuldtindfaset i2016).
2 uger(2013).
Farsandel afsamletorlovRet til
27,5 pct.(2012).
34,5 pct.(2011).
Tilsam-
Tilsam-
80 pct. af
7,5 pct. afdagpenge-ugerne(2010).Moderen
10
ydelser
men:Fuld dæk-ning i 49uger eller80 pct.dækning i59 uger.Øremær-ket:14 uger tilhver –resten erfælles.
men:Forældre-penge i480 dage.Øremær-ket:60 dage tilhver.
263 hverda-ge (ca. 44uger).
gennemsnits-lønnen i denseneste 12månedersperiode, doghøjest ISK350.000 pr.måned. (2013)
har ret tilbarselsdag-penge i 4uger førfødslen og14 ugerefter. Fade-ren har rettil barsels-dagpenge i2 uger indenfor de første14 uger.Herefter harforældrene32 ugersbarselsdag-penge tildeling.
Kapitel 5beskriver de mulige økonomiske konsekvenser ved øremærket barsel,herunder den mulige påvirkning af arbejdsudbuddet i den offentlige og privatesektor.De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge erforbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at konsekvenserne afhænger af,hvordan øremærkningen faktisk påvirker forældrenes adfærd.Hvis man øremærker i alt 12 ugers barselsdagpenge, skønnes det højest (dvs. vedfuldt gennemslag) at ville svække den offentlige saldo med i størrelsesordenen 200mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet. Samtidig skønnes det at villereducere arbejdsudbuddet med op til 1.000 fuldtidspersoner. Fuldt gennemslagbetyder, at alle fædre, der er berettigede til barselsdagpenge, vil holde samtlige 12uger, inkl. de eksisterende 2 ugers fædreorlov, hvis familien udnytter de fulde ret-tigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærds-ændring. Hvis øremærkningen betyder mindre ændringer i, hvor lang barsel mændholder, kan en øremærkning samlet set forbedre den offentlige saldo, og forøge deteffektive arbejdsudbud.Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den privatesektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge denbarsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring10 procent. Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med ensamlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgiftertil løn under barsel i henhold til overenskomstaftaler mv. En øremærkning kansamtidig reducere den samlede barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i denoffentlige sektor med i størrelsesordenen 10-15 procent.
11
Kapitlet viser, at de økonomiske konsekvenser af en øremærkning for den enkeltefamilie blandt andet afhænger af forældrenes overenskomstrettigheder til løn underbarsel, og hvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. For man-ge privatansatte kan det, under de nuværende overenskomster, være forbundet meden indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet orlovsperiode. Dettekan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-overenskomstdækkede ar-bejdsmarked. En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med enindkomstnedgang for familier der er dækket af overenskomster med omfattendebarselsrettigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomster-nes vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderle-des.Kapitel 6belyser de situationer, hvor øremærket barsel får en særlig betydning iforhold til de gældende regler. Fx hvor forældrene ikke lever sammen, hvor der eruenighed mellem forældrene om fordelingen af barselsdagpengene eller hvor kunden ene forælder har ret til barselsdagpenge.Kapitlet kan sammenfattes i nedenstående skema. Oversigten har ikke de situatio-ner med, hvor forældrene3bor sammen, og hvor begge som lønmodtagere har ret tilbarselsdagpenge. Det skyldes, at der i de situationer som udgangspunkt ikke ersærlige problemstillinger.Særlig problemstillingForældrene bor beggesammen med barnetKun den ene forælder harret til barselsdagpenge.Hensyn i forbindelsemed øremærkningDet kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder har ret til bar-selsdagpenge, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten med.Det kan overvejes, omder er behov for særligeregler i de situationer,hvor den ene eller beggeforældre er selvstændigterhvervsdrivende.Det kan overvejes, om deeksisterende regler i bar-selbekendtgørelsens § 8er tidssvarende og til-strækkelige.Der kan overvejes, i
Den ene eller begge for-ældre er selvstændigterhvervsdrivende.
Uenighed om fordelingaf barselsdagpenge.
Forældrene lever ikke3
Betydning af varslet for-
Forældre er i denne oversigt alle forældre uanset køn.
12
sammen
ældreorlov, hvis foræl-drene går fra hinanden,inden orloven er afholdt
hvilket omfang der veden fremtidig øremærk-ning er behov for at revi-dere barsellovens reglerom varsling af arbejdsgi-vere, så de tager højdefor den situation, hvorforældre går fra hinandenefter varslingsfristensudløb, men inden orlovener afholdt.Det gælder både i forbin-delse med ordinær afhol-delse af forældreorlov ogi de situationer, hvor endel af forældreorlovenudskydes.
Uenighed om fordelingaf barselsdagpenge.
Kun den ene forælder harret til barselsdagpenge.
Kun én forælder er om-fattet af dansk lovgiv-ning.
Kun samværsforælderenhar ret til barselsdagpen-ge.
Det kan overvejes, om deeksisterende regler i bar-selbekendtgørelsens § 8er tidssvarende og til-strækkelige.Det kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder har ret til bar-selsdagpenge, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten med.Det kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder er omfattet afdansk lovgivning, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten med.Det kan overvejes, omder er behov for en afkla-ring af, om og i givet fald
13
Den ene eller begge for-ældre er selvstændigterhvervsdrivende.
hvor meget samvær enbarselsdagpengeberetti-get skal have for, at derkan udbetales barsels-dagpenge.Det kan overvejes, omder er behov for særligeregler i de situationer,hvor den ene eller beggeforældre er selvstændigterhvervsdrivende.
Kapitel 7gennemgår mulighederne for fleksibilitet i barselloven og skitserer frem-komne forslag til, hvordan barselsreglerne eventuelt kan forenkles og forbedres.Desuden ser kapitlet på forældres fordeling af barselsorlov, når forældrene ikke erenige, og på varslingsreglerne i forhold til arbejdsgiveren.Administrationen af barselsdagpengene hos Udbetaling Danmark er meget afgø-rende for både arbejdsgivere og forældre. Kapitlet ser på, om det er muligt at tilret-telægge administrationen, så det blev nemmere for både Udbetaling Danmark, ar-bejdsgivere og forældre.Udvalget tilkendegiver, at de skitserede forenklings- eller forbedringsmulighederikke skal betragtes som udvalgets anbefalinger og ikke nødvendigvis er udtryk forenighed i det samlede udvalg. Endvidere kan nogle af de skitserede mulighedervære forbundet med merudgifter for staten og/eller for arbejdsgivere.
14
Kapitel 2: Ydelser i regler og overens-komster i forbindelse med barselsor-lov4
1. Indledning
Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de gældende regler for ret tilbarselsdagpenge og de eksisterende overenskomsters bestemmelser om ret til lønunder barsels- og forældreorlov. Retten til løn under barsels- og forældreorlov tilbåde mødre og fædre er en af flere faktorer, der indgår i familiens valg af orlovs-mønster. Dette skyldes, at mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder,hvorfor det har stor betydning for familiernes økonomi, om faren får udbetalt lønunder sin orlov.Derfor skal udvalget:•
Afdække de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn under foræl-dreorlov.
Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Nårforældre opfylder beskæftigelseskravet i barselloven, er de berettiget til barsels-dagpenge. Det gælder både lønmodtagere i arbejde, ledige på arbejdsløshedsdag-penge og selvstændigt erhvervsdrivende.Barselsdagpengene er ydelsesgrundlaget for forældre på barselsorlov, men over-enskomsternes bestemmelser om ret til løn under barselsorlov er et vigtigt supple-ment til forældrenes forsørgelsesgrundlag.I det omfang forældrene får løn under barselsorlov betinger de fleste arbejdsgiveresig, at de får udbetalt barselsdagpengene. Gennem de senere år er overenskomster-nes bestemmelser om ret til løn under barselsorlov blevet udbygget med højereydelser og længere betalte barselsperioder.Derudover er der i 20065ved lov indført en barselsudligningsordning på det privatearbejdsmarked, (Barsel.dk), som alle private arbejdsgivere bidrager til, således atprivate arbejdsgivere automatisk får refunderet dele af deres udgifter til løn underbarselsorlov i forlængelse af, at de får udbetalt barselsdagpengene for deres ansatte.Barselsudligningsordningen skal sikre udligning mellem arbejdsgivere, der harmange medarbejdere på barselsorlov og andre arbejdsgivere på det private ar-Det bemærkes, at begrebet ’barselsorlov’ både anvendes om den samlede orlovsperiode iforbindelse med graviditet, fødsel eller adoption og om de første 14 uger efter fødslen (mo-rens barselsorlov).5Lov nr. 417 af 8. maj 2006 med senere ændringer.4
15
bejdsmarked. Barselsudligningsordningen giver arbejdsgiveren mulighed for at fårefusion på ca. 162 kr. pr. time i 31 uger (pr. 1. juli 2013). For arbejdsgivere medhøjtlønnede medarbejdere med fuld løn under barselsorlov dækker refusionen ikkearbejdsgivernes udgifter. Hvis begge forældres arbejdsgivere udbetaler løn underorlov, udbetales refusionen til den arbejdsgiver, der først gør krav på refusionen.Store overenskomstområder kan undtages fra barselsudligningsordningen på detprivate arbejdsmarked, de såkaldte decentrale barselsudligningsordninger, når deopfylder en række betingelser.Der udbetales ikke refusion fra Barsel.dk, hvis den private arbejdsgiver er omfattetaf en decentral barseludlignings ordning, hvad enten den er offentlig eller privatPå statens område er der på finansloven afsat en særlig bevilling, den såkaldte Bar-selsfond, hvor institutionerne som supplement til dagpengerefusionen kan få etbeløb til dækning af en del af lønudgiften i forbindelse med en ansats orlov. Refu-sionen ydes med faste timetakster, der i 2013 udgør henholdsvis 66 kr. for ansat-te på lønramme 35-niveau og derunder og 210 kr. for ansatte på lønramme 36-niveau og derover.Der er ligeledes etableret en barselsudligningsordning på henholdsvis det regionaleog kommunale arbejdsmarked.Kapitlet beskriver reglerne for ydelser under barselsorlov, overenskomsternes be-stemmelser om løn under barselsorlov og pensionsopsparing.Kapitlet giver desuden et overblik over udviklingen af løn under barselsorlov ioverenskomsterne, og beskriver de toneangivende overenskomsters bestemmelserom ret til løn under barselsorlov på baggrund af bidrag fra arbejdsmarkedets parter.2. Ret til barselsdagpenge under fravær pga. graviditet, fødsel og adoption62.1. Historisk baggrund
Reglerne om barselsorlov/barselsbeskyttelse har en lang historie både internationaltog nationalt. ILO, Den internationale arbejdsorganisation, der er en af FN’s særor-ganisationer, vedtog allerede under Folkeforbundet den første barselsbeskyttelses-konvention i 1919. Denne konvention er siden fulgt op af to andre konventioner.Den seneste er fra 2000.Beskyttelsen af kvinden og barnet har stået i fokus i de oprindelige konventioner.EU har taget tråden op, og graviditetsdirektivet7og forældreorlovsdirektivet8dannergrundlag for de gældende danske barselsregler. De EU-retlige regler er beskrevet ibilag H til rapporten.De første regler for kvinders ret til fravær i forbindelse med fødsel i Danmark fin-der man i fabriksloven fra 1913, som er gentaget i arbejderbeskyttelsesloven fra1954. Loven gav kvinder pligt til fravær i 4 uger efter fødslen med økonomisk67
A. Andersen og M. Krarup: Barselsregler – fleksibilitet, fravær og dagpenge, s. 17ff.92/85/EØF.82010/18/EU
16
dækning efter forsorgsloven, medmindre det ved lægeattest blev godtgjort, at ar-bejdet kunne genoptages uden skade for morens eller barnets sundhed. Pligten tilfravær er ikke gentaget i arbejdsmiljøloven fra 1975.Økonomiske ydelser ved graviditet, fødsel og adoption kom ind i dagpengeloven,der trådte i kraft den 1. april 1973. Disse regler indeholdt en ret til dagpenge i 14uger fra det tidspunkt, hvor det blev skønnet, at der var 8 uger til fødslen. De of-fentlige ydelser tildeles fortsat i form af barselsdagpenge, nu reguleret af bestem-melserne i barselloven.Dagpengeloven regulerede ikke forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgive-ren. Fraværsrettigheder var bl.a. fastsat i tjenestemændenes barselsaftale, funktio-nærloven og en række overenskomster. I praksis blev fraværsrettigheder kun brugti det omfang, der var ret til dagpenge.Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14ugers barselorlov efter fødslen efter barselorlovsloven9. I 1984 og 1985 blev orlo-ven forlænget med 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen og 10 ugers for-ældreorlov, som forældrene kunne dele.I 1989 blev barselorlovsloven og ligebehandlingsloven sammenskrevet i forbindel-se med indførelse af bedre beskyttelse af lønmodtagere mod afskedigelse i forbin-delse med graviditet, barsel og adoption10.Funktionærlovens § 7 sikrer kvindelige funktionærer ret til halv løn. Bestemmelsenblev oprindeligt indført i 1948. Den nugældende bestemmelse blev indført i 199911og havde til formål at skabe sammenhæng med barselsreglerne. Derfor blev perio-den med ret til halv løn fastsat til 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter føds-len. Da disse 18 uger er morens beskyttelsesperiode fastholdt man, at reglerne kunskulle gælde for moren.Børnepasningsorloven blev indført i 1994. Med loven fik forældre, der var i be-skæftigelse eller på dagpenge, ret til at holde 26 ugers orlov til at passe børn underet år, eller mindst 13 ugers orlov til at passe egne børn mellem 1 og 8 år. Loven gavmulighed for, at forældre, der ønskede at holde orlov i længere tid efter aftale medarbejdsgiveren, kunne få bevilget orlov i op til et år. I forbindelse med afholdelse aforloven var forældrene berettiget til at modtage en ydelse svarende til 70 procent afdagpenge (ydelsen blev i 1997 sat ned til 60 procent af dagpengeniveauet). Lov ombørnepasning12var gældende indtil den 1. juni 2011 for børn født inden 1. juni2002.I 1997 kom reglerne om fædreorlov i 25. og 26. uge efter fødslen til13. Ordningenskulle være bidrag til større ligestilling i ansvaret for småbørnene ved at forlængebarselsorloven med to uger til mænd9
Barselorlovsloven nr. 234 af 4. juni 1980.Lov nr. 244 af 19. april 198911Lov nr. 340 af 2. juni 1999.12Lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 200413Lov nr. 1111 af 29. december 199710
17
2.2. De gældende barselsregler
De gældende barselsregler blev indført i 2002.14Beskrivelse af barselreglerne i skemaform
Tabel 1De generelle fraværsperioder ved graviditet, barsel og for-ældreorlov i barsellovenFør fødsel(graviditetsorlov)MorFar4-Første 14 uger efter fødsel(barselorlov)142Efter første 14 uger efterfødsel (forældreorlov)3232*
Anm.:*Faren har mulighed for at påbegynde sin forældreor-lov under morens barselsorlovTabel 2Eksisterende ret til barselsdagpengeFør fødsel(graviditetsorlov)MorFarFælles4--Første 14 uger efter fødsel(barselorlov)142-Efter første 14 uger efterfødsel (forældreorlov)--32 (fri fordeling)
Baggrunden for at ændre barselsreglerne var et ønske om, at børnefamilierne skullehave bedre rammer for at kombinere et arbejdsliv med et ordentligt familieliv på enfleksibel og hensigtsmæssig måde. Reglerne giver også en øget fleksibilitet for defamilier, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kortere periode ogførst ønsker at udnytte adgangen til orlov på et senere tidspunkt i barnets liv.I 2006 blev barselreglerne sammenskrevet i barselloven,15således at fraværsreglerog barselsdagpengeregler blev samlet i en lov.Man ønskede at udskille sygedagpengereglerne i en særskilt lov, og det var derfornødvendigt, at reglerne om barselsdagpenge blev udskilt fra den tidligere lov omdagpenge ved barsel og sygdom. Samtidigt var der et vist behov for et ”servicetjek”af regelsættet fra 2002. Samtidigt valgte man en vis regelforenkling, idet reglerneom henholdsvis fravær og dagpenge blev sammenskrevet i en og samme lov16. Iforarbejderne til loven anføres det, at der er tale om en teknisk gennemskrivning.3. Overenskomsternes regler om ret til løn under fravær pga. graviditet, fød-sel og adoption3.1. Indførelse af bestemmelser om løn under barselsorlov over tidLov nr. 141 af 25. marts 2002 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødselog lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlovm.v.15Lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009.16Lov nr. 566 af 9. juni 2006 med senere ændringer14
18
Økonomiske ydelser ved graviditet, barsel og adoption kom som nævnt ovenfor indi dagpengeloven, der trådte i kraft 1. april 1973.For mange var det at få børn en betydelig økonomisk belastning, fordi niveauet forde offentlige barselsdagpenge var relativt lavt. Det er baggrunden for, at de fagligeorganisationer begyndte at interessere sig for spørgsmålet om ret til løn under bar-selsorlov i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i slutningen af1980’erne.Der er i vidt omfang ved overenskomsterne indført ret til løn under fravær på grundaf graviditet, fødsel og adoption. Overenskomsterne og aftalerne om løn underfravær på grund af graviditet, fødsel og adoption tager udgangspunkt i barsellovensregler om fravær og udbetaling af barselsdagpenge. Som nævnt er det oftest enforudsætning for ret til løn under orlov, at arbejdsgiveren er berettiget til refusionaf barselsdagpengene svarende til højeste dagpengesats. Herudover kan overens-komster have knyttet andre betingelser til retten til fuld løn under barselsorlov fxden tidsmæssige placering af orlovsperioder.Forældreorlovsreglerne følger ligebehandlingsreglerne, og derfor skal mor og farhave lige adgang til løn under forældreorlov.17Tildelingen af løn under forældreorlov kan organiseres enten ved:•at forældrene tilsammen kan holde et antal uger med løn,•at hver af forældrene får et antal uger, dvs. en øremærkning, eller•en kombination af de to ovenstående muligheder.Overenskomsterne benytter sig af alle tre muligheder.På det private arbejdsmarked udenfor DA-området blev ret til fuld løn under barselindført i de kollektive overenskomster for bankområdet i 1985, hvor moren fik rettil 18 ugers orlov med fuld løn.På det (amts)kommunale område var der lønret fra 1987.På statens område var der indtil 1989 forskellige barselsregler for personalegrup-perne. For tjenestemænd og visse overenskomstansatte, herunder akademikere ogkontorfunktionærer, var der indgået aftaler om lønnet orlov, mens andre grupperalene var omfattet af dagpengelovgivningen. I 1989 indgik man den første tværgå-ende aftale om løn under barsel mv. Aftalen omfattede hovedparten af statens an-satte.På LO/DA-området var industriens treårige forlig i 1995 først med løn under bar-selsorlov fra 1. marts 1997.I 1997 fulgte resten af LO/DA-området efter med løn under barselsorlov i deresoverenskomster. Siden da er aftalerne om løn under orlov udbygget i de fleste af deefterfølgende overenskomstforhandlinger.17
Forældreorlovsdirektivet 2010/28/EF
19
Nedenfor er der gjort rede for de enkelte overenskomsters bestemmelser om ret tilløn under orlov, som de har udviklet sig over tid, og hvordan de ser ud i 2013. Detoneangivende overenskomstregler om ret til løn under orlov og udviklingen overtid er gengivet i rapportens bilag A og B.3.2. De enkelte sektorers bestemmelser om løn under barselsorlov
Det kendetegner alle de toneangivende overenskomsters bestemmelser om ret tilløn under barselsorlov, at når en øremærkning er fastsat i overenskomsten kan ret-ten til løn ikke overføres til den anden forælder, men der er stadig mulighed for atoverføre barselsdagpengene.I det omfang, der udbetales løn under barselsorlov, beregnes der feriegodtgørelseog pensionsbidrag af lønudbetalingen.3.2.1 LO/DA-området
Det overordnede billede afLO/DAoverenskomsterne viser, at mor har ret til 4ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Fædre har ret til 2ugers fædreorlov med fuld løn.Forældre har ret til 11 ugers lønnet forældreorlov tilsammen. Far og mor har ret til4 ugers løn hver og 3 uger til sammen, som de selv kan bestemme fordelingen af.Ved overenskomstaftalen 2012 blev det aftalt, at forældreorlovsugerne med løn kananvendes helt frem til udgangen af den 52. uge efter fødslen. Hermed opnåedeforældrene mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af orloven.Der er et loft over lønnen under forældreorlov, der ligger mellem 124,25 kr. og 140kr. pr. time i hhv. maleroverenskomsten og DI’s overenskomst. Til beløbet skallægges pensionsbidrag på 8 procent af den udbetalte timeløn og der skal beregnesferiegodtgørelse på 12,5 procent af det samlede beløb.Der betales pensionsbidrag for den periode, der ydes løn under barselsorlov. Imange overenskomster ydes der et ekstra pensionsbidrag til moren i de lønnede14uger af barselsorloven.Mange overenskomster indeholder en bestemmelse om karensperiode (krav omanciennitet på arbejdspladsen) på mellem 3 og 9 måneder, førend man er berettigettil løn under orlov.De største overenskomsters bestemmelser fremgår af bilag A og B.3.2.2 Finanssektoren
I finanssektoren har mor ret til 4 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlovmed fuld løn. Fædre har ret til 4 ugers fædreorlov med fuld løn.Far og mor har hver ret til enten op til 10 eller op til 12 ugers forældreorlov medløn afhængig af overenskomst, også i de tilfælde, hvor både mor og far er ansat ifinanssektoren. Retten til løn under barselsorlov er endvidere betinget af, at orloven
20
holdes indenfor overenskomstfastsatte perioder eller perioder, der er aftalt medarbejdsgiveren. Forældreorloven skal være afholdt inden barnet er 60 uger.Når en medarbejder holder orlov uden løn fra virksomhederne, betaler virksomhe-den såvel medarbejderens som virksomhedens normale pensionsbidrag i perioden,dog længst til 60 uger efter fødslen.Medarbejderen har ret til løn under orlov fra 1. ansættelsesdag. Der er således ikkenogen karensperiode. Medarbejderen skal dog være berettiget til barselsdagpengeog derfor opfylde barsellovens beskæftigelseskrav. Moren og faren har dermedhver især en øremærket ret til 10 eller 12 ugers forældreorlov med fuld løn.Inden for finanssektoren er der 3 overenskomster for hhv. pengeinstitutterne, assu-randørerne og forsikringsområdet. Overenskomsterne fremgår af bilag A.3.2.3 Den offentlige sektor3.2.3.1 Staten
I staten har mor ret til 6 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuldløn. Far har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn.Far og mor har hver ret til 6 ugers forældreorlov, og 6 ugers forældreorlov kanforældrene selv bestemme fordelingen af. Hvis kun en af forældrene er ansat i sta-ten, har denne forælder ret til 12 ugers lønnet forældreorlov. Forældreorloven ermed fuld løn.Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af barselsaftalensregler efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerom-råde. Andre ansatte er omfattet fra 1. ansættelsesdag.Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret også i de ulønnede orlovsperi-oder, dog bortset fra eventuelle ekstra uger i forbindelse med udstrækning af foræl-dreorloven med 8 eller 14 uger.3.2.3.2 Kommunerne og regionerne
I kommuner og regioner har medarbejdere med ret til løn under sygdom ret til fuldløn under barsel, forudsat at de har ret til barselsdagpenge. Mor har ret til 8 ugersgraviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Far har ret til 2 ugers fæd-reorlov med fuld løn. Herudover har far og mor hver en øremærket ret til 6 ugersforældreorlov med fuld løn, og endelig har forældrene 6 ugers forældreorlov medfuld løn, som de skal dele, hvis de er omfattet af den samme barselsaftale.Der indbetales pensionsbidrag i den ulønnede periode på indtil 20 uger, forudsat atden ansatte modtager barselsdagpenge.3.2.4 Udenfor overenskomsterne
Der er ret til barselsfravær og barselsdagpenge for begge forældre efter barselslo-vens regler. Kvindelige funktionærer har desuden efter funktionærlovens § 7 ret tilhalv løn fra 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mandlige funktionærer erikke omfattet af funktionærlovens § 7. I visse tilfælde er der indgået individuelle
21
aftaler, der giver yderligere rettigheder til løn under forældreorlov til både faren ogmoren. Der kan desuden være personalepolitikker mv. på de enkelte virksomheder,der giver adgang til yderligere uger med lønret.En række organisationer har foretaget undersøgelser, der belyser hvordan forældreafholder barsel, og hvordan de forholder sig til at afholde barsel. Det gælder fx 3F,Lederne og DJØF. Desuden har Megafon foretaget en undersøgelse for Politi-ken/TV2, som er fremsendt til udvalget af DA. Undersøgelserne fremgår af bilagC.4. Sammenfatning
Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødsel og adoption. Ydelsesgrund-laget under barselsorlov består af barselsdagpenge og i mange tilfælde løn underbarselsorlov.I kapitel 2 er barselsvilkårene gennemgået. Kapitlet gennemgår udviklingen i bar-selsreglerne og udviklingen i løn under barselsorlov på de store overenskomstom-råder. Uden for overenskomsterne er det særligt funktionærloven og individuelleaftaler, der kan have betydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår.Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under barselsorlov startedeindførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. På det(amts)kommunale område var der lønret fra 1987]. Staten kom til i 1989 ogLO/DA–området kom til i 1995 og 1997. I bilag A tegnes der et billede over udvik-lingen i de toneangivende overenskomster.Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Deter sjældent, der er fuld løn i hele den periode, der er ret til barselsdagpenge. Detoneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2 tilfædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giverfuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft overydelsen i denne periode. Nogle overenskomster har også karensbestemmelser, dermedfører, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene er berettiget til løn un-der barselsorlov. Endelig er der overenskomster, der betinger retten til løn underbarselsorlov af, at orloven holdes i overenskomstfastsatte perioder eller perioder,der er aftalt med arbejdsgiveren.Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge ogde forskellige barselsudligningsordninger.
22
Kapitel 3: Faktisk brug af barsel i Danmark
1. Indledning
Kapitlet ser på forbruget af barselsorlov inden for hovedsektorer, og i det omfangdet er muligt afdækkes forbruget af barselsorlov på LO/DA-området, finanssekto-ren, det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked, staten, kommunerne ogregionerne.Overenskomsternes bestemmelser om løn under barsels- og forældreorlov til bådemødre og fædre har formodentlig betydning for, om fædre holder orlov. Detteskyldes, at mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har storbetydning for familiernes økonomi, om faren får udbetalt løn under sin orlov.Derfor skal udvalget:•
Afdække den faktiske brug af orlov på de enkelte overenskomstområder/indenfor de enkelte brancher for hhv. mænd og kvinder.•Afdække betydningen af løn under barsel/orlov for mænds andel af forældreor-loven.Forældres mulighed for at få løn under barselsorlov har betydning for deres adfærd,når de skal tage stilling til, hvem og hvor meget barselsorlov forældrene ønsker attage, selv om andre faktorer som fx uddannelse og kultur eksempelvis kollegers ogarbejdsgiveres normer, også har betydning for, i hvilket omfang fædre og mødreholder barselsorlov.
23
Boks 1.Lidt om data for brug af barselsorlovStatistikken bygger på barselssager, hvor der er udbetalt dagpenge – enten til den sikrede eller tilarbejdsgiveren. Der udbetales kun barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige herunder løn-modtagere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, samtelever i lønnet praktik. Barselsdagpenge opgøres i kalenderdage. Generelt udbetales ikke dagpengetil fx uddannelsessøgende og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelsessøgende kan dog være berettigettil barselsdagpenge, hvis de har ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke var blevet forhindretpga. barsel.Et metodemæssigt problem ved statistikken er, at det forekommer, at dagpengene afregnes forsinket.Dette betyder, at nogle af dagpengedagene i det pågældende år, først afregnes året efter, eller at dersker efterreguleringer. Herved vil det samlede antal dagpengedage ifølge Danmarks Statistik værelidt undervurderet. Undervurderingen påvirker især de korte orlovsperioder i slutningen af året –specielt de 2 ugers fædreorlov.Herudover oplyser Danmarks Statistik i Statistiske Efterretninger, at det i et mindre antal tilfældeikke er muligt at koble barnet og forældrene. Dette kan betyde, at nogle børn ikke er medtaget ianalyserne. Det kan også betyde, at der for nogle børn mangler et eller flere dagpengeforløb, hvilketkan føre til en undervurdering af den afholdte orlov.Desuden kan udskudt orlov ikke belyses fuldt ud. Der kan først gives en fuldstændig beskrivelse afudnyttelsen af orloven for børn født i 2010, når statistikken for 2019 forligger.
Kilde: Skrevet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks Statistiske Efterretning ”Dagpengeved graviditet, fødsel og adoption 2011”.2. Faktisk forbrug af barselsdagpenge
Dette afsnit vil belyse, hvor mange forældre der tager orlov med dagpenge i for-bindelse med fødsel, hvor meget orlov der bliver taget, og hvordan forældrene for-deler orloven mellem sig.Det er kun forældre, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, som kan modtage dagpengeved orlov. Der er derfor en række tilfælde, hvor den ene eller begge forældre ikkeer berettiget til at tage orlov med dagpenge. De tilfælde, hvor fædre ikke har holdtbarselsorlov, kan således ikke nødvendigvis tolkes som mangel på vilje til at holdeorlov. I data er det ikke muligt at skelne mellem, om fx faren ikke har villet ellerikke har kunnet tage orlov med dagpenge.Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilketsvarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre,som var i beskæftigelse, jf. afsnit 3. Omkring 6 ud af 10 fædre til børn født i 2011holdt fædreorlov med barselsdagpenge, mens omkring 8 ud af 10 af de nybagtemødre har modtaget barselsdagpenge ved fødslen. Da alle mødre er forpligtet til attage 2 ugers barselsorlov efter fødslen, formoder Danmarks Statistik, at alle mødre,som kan, også holder 14 ugers orlov efter fødslen.Når forbruget af barselsdagpenge gøres op i registrene, er det i forhold til antalfødsler. Det betyder, at tvillinger mv. kun tælles med en gang, da udbetalingen afbarselsdagpenge kun er knyttet til det ene barn. Det betyder, at der i statistikkenikke gøres rede for barsel afholdt for ca. 2 procent af børnene.
24
I det følgende vil der primært blive taget udgangspunkt i antal børn født i 2011, dadet er det seneste år, hvor der er tilgængelige data. Nogle af opgørelserne byggerimidlertid på ældre data, da Danmarks Statistik ikke har offentliggjort nye tal, fordistatistikken er under revision.2.1 Omfanget af mødre og fædre, der holder orlov med barselsdagpenge
Tabel 1 viser, at der i 2011 blev født knap 59.000 børn. Dette er et fald på 7 pro-cent i forhold til 2010, hvor der blev født godt 63.400 børn. Antallet af nyfødte i2011 var på det laveste niveau siden 1988.Der blev udbetalt dagpenge til forældrene (mor, far eller begge) til knap 52.400nyfødte børn ud af de godt 59.000 børn, som blev født i 2011. Tallene dækker overbarselsdagpenge udbetalt i fødselsåret og året efter. Det svarer til, at der blev udbe-talt barselsdagpenge til forældrene til knap 89 procent af de børn, som blev født i2011. De resterende godt 11 procent omfatter bl.a. de tilfælde, hvor hverken moreneller faren er berettiget til eller har valgt at holde barsel, samt over flerbørnsfødsler,som nævnt ovenfor.Til sammenligning blev der udbetalt barselsdagpenge til forældrene (mor, far ellerbegge) til godt 56.100 nyfødte børn ud af de godt 63.400 børn, som blev født i2010. Det svarer også til, at der blev udbetalt barselsdagpenge til forældrene tilknap 89 procent af de børn, som blev født i 2010.I den betragtede periode fra 2006 til 2011 har andelen af børn, hvor mindst en afforældrene afholdt barsel med dagpenge i fødselsåret eller året efter, ligget på mel-lem 88 og 90 procent. Det vil sige, at andelen af børn, hvor der ikke blev afholdtbarsel med dagpenge, har ligget på mellem 10 og 12 procent i denne periode.For godt 80 procent af børnene født i 2011 fik moren udbetalt barselsdagpenge ifødselsåret eller året efter, mens det gjaldt for 64 procent af fædrene, at de fik ud-betalt barselsdagpenge til enten fædreorlov, forældreorlov eller begge. For lidt overhalvdelen af børnene holdt både moren og faren orlov med barselsdagpenge.
25
Tabel 1.Udbetaling af barselsdagpenge til forældre til børn født i 2006-20112008 2009 2010 2011-- Antal --64.984 64.082 65.038 62.818 63.411 58.99820062007
Antal nyfødte børn i åretAntal børn, hvor det blev afholdt barsel meddagpenge- Kun moren har afholdt barsel med dagpenge- Kun faren har afhold barsel med dagpenge- Begge forældre har afhold barsel med dagpen-geAntal børn, hvor der ikke er afholdt barselmed dagpengeAntal procent, hvor der blev afholdt barselmed dagpenge- Kun moren har afholdt barsel med dagpenge- Kun faren har afholdt barsel med dagpenge- Begge forældre har afhold barsel med dagpen-geAntal procent, hvor der ikke er afholdt barselmed dagpenge
57.415 57.286 58.564 56.145 56.130 52.36017.078 16.735 16.849 17.850 20.414 14.5915.260 5.202 5.162 4.582 4.704 4.98635.077 35.349 36.553 33.713 31.012 32.7837.5696.7966.4746.6737.2816.638
-- Procent --88,426,38,154,011,689,426,18,155,210,690,025,97,956,210,089,428,47,353,710,688,532,27,448,911,588,724,78,555,611,3
Anm.: Orloven pr. barn er opgjort i fødselsåret samt året efter. Hermed dækkes hovedpartenaf orloven, selvom lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del af orloven, indtilbarnet fylder 9 år. Det er orlov efter fødslen. Graviditetsorlov indregnes således ikke.Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 124, 12. marts 2013, og egneberegninger.
Tabel 2 viser en opgørelse over mødres og fædres brug af barselsorlov med bar-selsdagpenge pr. barn født i året i perioden 2003 – 2011. Opgørelsen dækker bar-selsorlov afholdt i fødselsåret samt året efter og dækker dermed størstedelen aforloven efter fødsel tilknyttet den enkelte fødsel.I de 56 procent af tilfældene, hvor både moren og faren holdt orlov med barsels-dagpenge, holdt faren til børn født i 2011 i gennemsnit 36 dage, mens moren gen-nemsnitligt holdt 295 dage. I forhold til børn født i 2010 er farens orlov faldet med2 dage, mens morens er steget med 3 dage.I de tilfælde, hvor det kun var moren, som holdt orlov med barselsdagpenge, holdthun i gennemsnit 311 dage for børn født i 2011, hvilket er et fald på 3 dage i for-hold til afholdelsen af orlov for børn født i 2010. I de 8 procent af tilfældene, hvordet kun var faren, som holdt orlov med dagpenge, holdt han i gennemsnit 52 dage,hvis barnet var født i 2011, hvilket er 4 dage færre end, hvis barnet var født i 2010,hvor faren i gennemsnit afholdt 56 dage.
26
Tabel 2.Gennemsnitligt antal orlovsdage med barselsdagpenge for børn født i året,2003-2011Kun mor holderbarsel med dag-pengePct.200320042005200620072008200920102011272725262626283225Dage308301308309311312312314311Kun far holder bar-sel med dagpengePct.889888778Dage393941434750565652Begge holder barsel meddagpengeFarMorPct.535254545556544956Dage252529303134363836Dage299292299299299298296292295131312121110111111Ingen fårbarsels-dagpenge
Anm.: Orloven pr. barn er opgjort i fødselsåret samt året efter. Hermed dækkes hovedpartenaf orloven, selvom lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del af orloven, indtilbarnet fylder 9 år.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 124, 12. marts2013, samt egne beregninger.
Et gennemsnit over antallet af orlovsdage med barselsdagpenge kan imidlertiddække over meget forskellig længde af orloven. I næste afsnit ses der nærmere påfordelingen af orloven.2.2 Fordeling af den samlede orlov
Figur 1 viser fordelingen af den samlede orlov afholdt for børn født i 2010, hvorenten moren, faren eller begge holder orlov med barselsdagpenge. Der er tre top-punkter:•Detførstetoppunkt er ved 2 uger, hvilket kan dække over de tilfælde, hvorfaren kun afholder fædreorlov, og hvor moren ikke er berettiget til barselsdag-penge.•Detandettoppunkt er ved 46 uger. Dette kan dække over de tilfælde, hvormoren er berettiget til barselsdagpenge, og hvor faren ikke afholder fædreor-lov, eller hvor mor eksempelvis holder 41 uger og far 5 uger.•Dettredjeer ved 48 uger. Dette kan dække over de tilfælde, hvor moren erberettiget til barselsdagpenge, og hvor faren afholder fædreorlov.Herudover ses et par mindre toppunkter omkring uge 54 og 56 og uge 60 og 62.Dette afspejler muligheden for på nedsatte dagpenge at forlænge forældreorlovenpå 32 uger med 14 uger for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige, og med 8uger for andre.
27
Figur 1.Fordelingen af den samlede orlov med barselsdagpenge for børn født i2010
Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 2 viser længden af farens orlov med barselsdagpenge i de tilfælde, hvor bådemoren og faren holdt orlov med dagpenge. I 46 procent af tilfældene holdt farennetop 2 ugers orlov. I 7 procent af tilfældene holdt faren under 2 ugers orlov. Detvil sige, at i 47 procent eller knap halvdelen af de tilfælde, hvor både moren ogfaren holdt orlov, holdt faren over 2 ugers orlov - eller mere orlov end sin fædreor-lov.
28
Figur 2.Fordelingen af farens orlov med barselsdagpenge, børn født i 2010, kuntilfælde hvor både moren og faren afholdt orlov med barselsdagpenge
Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 3 viser antallet af modtagere af fødsels- og barselsdagpenge fordelt efter,hvilken type orlov de holder. I denne opgørelse har Danmarks Statistik modsatovenfor valgt at tage udgangspunkt i børn født i 2009 for at få et bedre billede afbrugen af udskudt orlov.Tabellen viser, at de 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge efter fødslen blevbenyttet af 34.096 mænd, som blev fædre i 2009. Det svarer til 61 procent af de56.122 børn født i 2009, hvor enten mor eller far har holdt orlov med dagpenge.Stort set alle mødrene i de tilfælde, hvor enten moren eller både moren og farenholder orlov med barselsdagpenge, holder orlov i løbet af de første 14 uger efterfødslen. Og når moren holder orlov med barselsdagpenge holder hun 98 dage, hvil-ket svarer til alle 14 uger.Forældreorlov på 32 uger benyttes særligt af mødrene. Godt 99 procent af mødre-ne, som holder orlov med barselsdagpenge, bruger forældreorlov - uanset om farenholder orlov eller ej. Til sammenligning benytter 46,4 procent af de fædre, hvor detkun er faren, som holder orlov med barselsdagpenge, sig af forældreorlov, mens40,2 procent af fædrene, hvor både moren og faren har barsel med dagpenge, be-nytter sig af forældreorlov.Når kun faren holder forældreorlov med barselsdagpenge, holder han i gennemsnit81 dage. Det er mere end i tilfældet, hvor både moren og faren holder orlov. Derholder faren i gennemsnit 49 dage. Når kun moren holder forældreorlov med bar-selsdagpenge, bruger hun i gennemsnit 207 dage, mens moren, hvor både faren ogmoren holder orlov, i gennemsnit holder 187 dage.
29
Tabel 3.Modtagere af fødsels- og barselsdagpenge i 2009-2011 efter art – børnfødt i 2009Kun far Kun morFordelingstypeAlle dagpen-Både morge-og farmodtagereFarMor
Antal forældre med dagpengeDage pr. mor/far2 uger efter fødsel, fædreorlovAntal forældre med dagpengeDage pr. farFødsel første 14 ugerAntal forældre med dagpengeDage pr. mor/far
4.54660
FarMor18.296 33.334 33.33431937304
89.510 37.880 51.63019540309
4.03114
. 30.065.14
..
34.096 34.0961414
..
3159
18.18398
95 33.2255298
51.53498
126 51.4085498
32 ugers forældreorlov med mulighed for forlængelse2.10918.104 13.394 33.075Antal forældre med dagpengeDage pr. mor/far8120749187
66.682 15.503 51.17916153194
Anm.: Anvendelse af forskellige typer af orlov. Har en person delt den fælles orlov op iflere delperioder, tæller den kun med én gang. For børn født i 2009.Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 4 viser fordelingen af den samlede orlov efter fødslen for de tilfælde, hvorbegge forældre holder orlov med barselsdagpenge. Den hyppigste kombination er,at faren holder 2 ugers fædreorlov, mens moren holder 46 uger med barselsdag-penge, hvilket svarer til 14 ugers barselsorlov plus 32-ugers forældreorlov. Dennæst hyppigste kombination er, at mor holder barsel i 35-45 uger, mens faren hol-der 5-10 uger.Tabel 4.Barselsorlov med barselsdagpenge i 2010-2011 fordelt mellem mor ogfar, børn født i 2010Mødremeddagpengei altFædre med dagpenge ialtUnder 2 uger2 uger3-4 uger5-10 ugerOver 10 uger31.0062.05714.3422.7577.0434.8070-14uger17743382610615-24uger740181563614039025-34uger5.8231721.1722941.3772.80835-45uger11.8806053.6001.7954.6031.27747 ugereller46 uger mere8.1078826.830183165474.2793762.551441732179
Anm.: Kun tilfælde, hvor både mor og far har holdt barsel med barselsdagpenge. For børnfødt i 2010.Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 5 og 6 viser fordelingen af hhv. kvinder og mænds gennemsnitlige orlovfordelt efter socioøkonomisk status og branche. Betragtes kvinder og mænds so-cioøkonomiske status, afholdes der blandt kvindelige topledere og lønmodtagere på
30
højeste niveau kortere orlov end blandt de øvrige grupper, jf. tabel 5. Den modsattetendens ses hos mændene, hvor topledere er den gruppe, der holder længst orlov, jf.tabel 6.Ved brancheopdeling holder kvinder i landbruget længst orlov, mens kvinder iinformation og kommunikation holder kortest orlov. Hos mændene holder ansatte ifinansiering og forsikring længst orlov, mens mænd i landbruget holder kortest.Tabel 5.Kvinders gennemsnitlige orlovslængde efter fødslen efter socioøkono-misk status og branche, børn født i 2010Se lvstændige,m edarbe jde ndeægte fæller306314335272317284.317306299303Topledere ,lønm odtagerepå højestenive au289275278268276272308286280292266I a lt inkl.Lønmodta ge re Lønm odtagerelønmodta ge repåpåAndre ude n nærme remelle mnivea ugrundnive au lønm odtagerea ngive lse301303305297329311242310304302310297313306302301291307308300285293293281305303298306293294295296295302308294309301301297287310289292
I a ltLa ndbrug, skovbrug og fiske riIndustri, rå stofindvinding og forsygningsvirksom he dBygge og a nlægHa nde l og transport mv.Inform ation og kommunikationFinansiering og forsikringEje ndom sha nde l og udle jningErhve rsse rviceOffe ntlig a dministration, unde rvisning og sundhedKultur, fritid og se rvice
Anm.: Ekskl. uoplyste og personer ude af erhverv. Orloven er et gennemsnit over barselsor-lov og forældreorlov. Der er ikke betinget på, at den anden forælder holder barselsorlovmed dagpenge.Kilde: Danmarks Statistik.
Tabel 6.Mænds gennemsnitlige orlovslængde efter fødslen efter socioøkonomiskstatus og branche, børn født i 2010Se lvstændige,m edarbe jde ndeægte fæller3525382943471724383648Topledere ,lønm odtagerepå højestenive au5126442430506146455959I a lt inkl.Lønmodta ge re Lønm odtagerelønmodta ge repåpåAndre ude n nærme remelle mnivea ugrundnive au lønm odtagerea ngive lse3832293918242923332831322125232528292930404925475553395834302233373331385746425450454350
I a ltLa ndbrug, skovbrug og fiske riIndustri, rå stofindvinding og forsygningsvirksom he dBygge og a nlægHa nde l og transport mv.Inform ation og kommunikationFinansiering og forsikringEje ndom sha nde l og udle jningErhve rsse rviceOffe ntlig a dministration, unde rvisning og sundhedKultur, fritid og se rvice
Anm.: Ekskl. uoplyste og personer ude af erhverv. Orloven er et gennemsnit over fædreor-lov og forældreorlov. Der er ikke betinget på, at den anden forælder holder barselsorlovmed dagpenge.Kilde: Danmarks Statistik.3. Forbrug af barselsorlov fordelt på sektor
Nedenfor gennemgås fordelingen af antallet af fødsler og af forældrenes brug afbarselsorlov på hovedsektorer for at vise, hvordan forældre fordeler sig i de enkeltesektorer, og i hvilket omfang forældre arbejder i de samme sektorer. Formålet meddenne opdeling er at få et overblik over, hvor mange fødsler fordelt på fædre ogmødre, der er inden for de enkelte sektorer, samt om orlovsmønstrene varierer af-hængigt af, hvor hhv. mor og far er ansat, samt kombinationen af deres ansættel-sessektor.I afsnit 4 ses der på en yderligere opdeling på overenskomstområder, hvor det harværet muligt. Eksempelvis er det relevant at opdele den private sektor på LO/DA-området og finanssektoren på den ene side, og de virksomheder, der er omfattet af
31
Barsel.dk18 , 19, på den anden side. Det er nødvendigt, fordi Barsel.dks virksomhe-der har meget forskelligartede ordninger i forbindelse med barsel, lige fra at derslet ikke udbetales løn under barsel, bortset fra kravet i funktionærloven, til fuldløn under barsel i en stor del af barselsorloven.Inden for flere overenskomster har det betydning for retten til løn under forældreor-lov, om far og mor arbejder under samme overenskomst, fordi fællesuger med fuldløn kun kan bruges af den ene forælder, når de er ansat inden for samme overens-komstområde. Modsat kan et forældrepar, som er ansat på to forskellige barselsaf-taler – fx en i staten og en i kommunerne – begge bruge de 6 fællesuger i hver bar-selsaftale.3.1. Hvor arbejder mænd og kvinder?
Der var knap 1.791.000 mænd og 1.766.000 kvinder i alderen 16-64 år i 2012.Beskæftigelsesmønsteret mellem kønnene er nogenlunde ensartet. Der er hhv. ca.1.174.000 og 1.195.000 mandlige og kvindelige lønmodtagere. Det svarer til, at toud af tre er lønmodtagere, mens omkring 6-7 procent er arbejdsløse eller midlerti-dig udenfor arbejdsstyrken, jf. figur 3 og 4.Blandt ikke beskæftigede er de ledige på arbejdsløshedsdagpenge særligt interes-sante, fordi de kan få udbetalt barselsdagpenge. Lidt flere kvinder end mænd hartrukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens dobbelt så mange mænd som kvinderer selvstændige.Figur 3.Mændfordelt på socioøkono-misk status, 16-64 år, 20126,3%12,7%0,0%13,1%
Figur 4.Kvinderfordelt på socioøko-nomisk status, 16-64 år, 20122,8%0,2%
5,6%2,5%2,4%3,7%
7,1%
3,5%3,5%3,2%
66,5%
66,7%
SelvstændigeArbejdsløsePensionister
Medarbejdende ægtefælleMidlertidigt uden for arbejdsstyrkenAndre uden for arbejdsstyrken
LønmodtagereTilbagetrækning fra abejdsstyrken
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den lovbestemte barseludligning for det private arbejdsmarked.Finanssektoren er ganske vist omfattet af Barsel.dk, men da Finanssektoren har veldefi-nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv19
18
32
Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og godt hver femte af de mandlige løn-modtagere er ansat i den offentlige sektor, jf. figur 5 og 6. Det betyder, at knap fireud af fem mandlige lønmodtagere er privat ansat.Andelen af hhv. kvindelige og mandlige lønmodtagere, som er ansat i staten, ernogenlunde lige stor. I regionerne er der derimod ansat hhv. 2 procent og 9 procentaf de mandlige og kvindelige lønmodtagere. Omkring hver tredje kvindelige løn-modtager er ansat i den kommunale sektor mod ca. hver tiende mandlige. Langtstørre andel af kvinderne er altså ansat i kommunerne og regioner. Den store andelaf kvindelige ansatte skal ses i lyset af, at fagområder såsom børnepasning, under-visning samt syge- og ældrepleje hører under landets kommuner og regioner.Ca. en tredjedel af lønmodtagerne er ansat hos private arbejdsgivere, som er omfat-tet af Barsel.dk, ca. en tredjedel af lønmodtagerne er ansat hos private arbejdsgive-re, som er omfattet af overenskomster, der yder løn under barselsorlov, der mindstsvarer til niveauet for Barsel.dk, og den resterende tredjedel af lønmodtagerne eransat i den offentlige sektor.20Tal fra 2004 viser, at på det overenskomstdækkede private område udgjorde mæn-dene to ud af tre og på det ikke overenskomstdækkede område udgjorde mændene55 procent21. Tallene er ikke siden blevet opdateret.Figur 5.Beskæftigedemandligeløn-modtagere fordelt på sektor, 16-64 år,20128,1%2,0%9,4%0,0%3,2%
Figur 6.Beskæftigedekvindeligeløn-modtagere fordelt på sektor, 16-64 år,20127,2%8,5%
49,8%
32,3%
77,2%
0,1%2,0%
Stat
Regioner
Kommuner
Sociale kasser og fonde
Offentlig virksomheder
Privat
Anm.:Sociale kasser og fondeudgøres af ATP, Lønmodtagernes Garantifond og a-kasserne. Sociale kasser og fonde er en ikke-integreret offentlig institution, de indgår der-med ikke statens eller kommunernes regnskaber.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Cowi for Beskæftigelsesministeriet: Evaluering af barseludligningsloven, december 2010s. 24.21Tallene stammer fra redegørelse fra Barselfondudvalget om barseludlignsordninger,sommeren 2004 s.19.
20
33
3.2 Børn født i 2011 fordelt efter, hvilken sektor hhv. moren og faren arbejder i
Dette underafsnit og de efterfølgende belyser, hvor personer, som blev forældre i2011, er ansat, hvor meget orlov hhv. moren og faren afholder fordelt på arbejds-markedstilknytning herunder sektor, og hvilken type orlov der afholdes. Herudoveropdeles der på, om den anden forælder også afholder barsel med barselsdagpengefor at belyse, om dette har betydning for bl.a. længden af barslen.I underafsnittene er der fokus på børn født i 2011. I bilag J findes stort set tilsva-rende tabeller for årene 2003-2010. Herudover er en række tabeller for 2011 yder-ligere brancheopdelt i bilag K.Antallet af fødteI særkørslen fra Danmarks Statistik indgår der knap 58.000 børn født i 2011. Derblev i alt født 58.998 børn i 2011. Det er således 98,3 procent, som indgår i sær-kørslen.Herudover skal det bemærkes, at forbruget af barselsdagpenge, som tidligerenævnt, er opgjort i forhold til antal fødsler i registrene. Det betyder, at tvillingermv. kun tælles med en gang, da udbetalingen af barselsdagpenge kun er knyttet tildet ene barn. I statistikken kan der således ikke gøres rede for barsel afholdt for ca.2 procent af børnene. Denne problemstilling gælder også nedenstående særkørselfra Danmarks Statistik. Da der er en række børn, hvor det ikke er registreret, at moreller far får barselsdagpenge, da barselsdagpengene følger det andet barn ved fler-børnsfødslen, vil der være en mindre undervurdering i, hvor mange børn hvor hhv.mor og far holder orlov med barselsdagpenge.Blandt de knap 58.000 børn havde godt 56 procent både en mor og en far, somholdt barsel med dagpenge, mens kun moren holdt orlov med dagpenge i knap 24procent af tilfældene og kun far for 8 procent af børnene. Det vil sige, at der bliverudbetalt dagpenge i forbindelse med 88 procent af børnene født i 2011. For 12procent af børnene født i 2011 holdt hverken moren eller faren orlov med dagpen-ge, jf. tabel 7.Tabel 7.Børn født i 2011 fordelt på, om mor eller far holder barsel med dagpengeBåde mor og far holder barsel med dagpengeMor holder barsel med dagpenge, far holder ikke barsel med dagpengeMor holder ikke barsel med dagpenge, far holder barsel med dagpengeHverken mor eller far holder barsel med dagpengeBørn i altAntal børnProcentfordeling32.62256,313.70123,64.6898,16.96412,057.976100,0
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 8 og 9 viser fordeling af børn født i 2011 på forældrenes sektortilknytning.Kolonnen til venstre viser morens sektortilhørsforhold (markeret med den grå bag-grund og sort skrift) og øverste række viser farens (markeret med sort baggrund oghvid skrift).
34
Der er anvendt følgende sektoropdeling:•Den offentlige sektor: staten, amter/regioner, offentlige selskaber mv.,kommuner•Privat sektor: selvstændige, lønmodtagere mv.•Ikke beskæftigede: Dagpengemodtagere, øvrige ikke beskæftigedeKategorien ”øvrige ikke-beskæftigede” omfatter både bl.a. kontanthjælpsmodtage-re, studerende, førtidspensionister mv.Den private sektor omfatter således både lønmodtagere og selvstændigt erhvervs-drivende. Lønmodtagerne omfatter både personer på LO/DA-området og andremindre overenskomstområder med løn under barsel, samt den resterende del aflønmodtagerne på det private arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne indbetaler bidragtil Barsel.dk, også kaldet det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked.22Det har ikke været muligt at skaffe data, der kan adskille det overenskomstdække-de område og Barsel.dk. Arbejdsgiverne i Barsel.dk omfatter både arbejdsgivere,der giver fuld løn i en stor del af barselsorloven, og arbejdsgivere, der kun yder lønunder barselsorlov efter funktionærloven.Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilketsvarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre,som var i beskæftigelse. I 68 procent af tilfældene (svarende til godt 39.600 børn)var begge forældre på arbejdsmarkedet. I 24 procent af tilfældene var kun den eneaf forældrene i beskæftigelse og i 8 procent var begge forældre ikke beskæftiget.I 2011 havde knap 6.200 af de nyfødte en far og en mor, der begge var offentligtansatte, mens knap 15.600 børn havde forældre, hvor begge arbejdede i den privatesektor. Det svarer til hhv. 11 og 27 procent af børnene i opgørelsen.41 procent af mødrene er ansat i den offentlige sektor, og de har ca. 54 procent afbørnene i opgørelsen blandt de beskæftigede mødre. Til sammenligning var om-kring hver anden kvindelige lønmodtager ansat i den offentlige sektor, jf. afsnit 3.1.66 procent af fædrene er ansat i den private sektor enten som selvstændige ellersom lønmodtagere mv., og de har 78 procent af børnene i opgørelsen blandt debeskæftigede fædre. Ses der alene på antallet af børn blandt fædre, der er ansat somlønmodtagere mv., så udgør de 60 procent af alle fædrene, og de har 77 procent afbørnene blandt fædre, som er i beskæftigelse, men som ikke er selvstændige. Tilsammenligning er 77 procent af de mandlige lønmodtagere ansat i den private sek-tor, jf. afsnit 3.1.Både blandt mænd og kvinder afspejler antallet af børn således meget godt foræl-drenes fordeling på sektor.Godt 12 procent af fædrene og knap 20 procent af mødrene i særkørslen befindersig i kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, som omfatter bl.a. kontanthjælpsmod-Finanssektoren er ganske vist omfattet af Barsel.dk, men da Finanssektoren har veldefi-nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv.22
35
tagere, studerende og førtidspensionister, som ikke er berettiget til barselsdagpen-ge.Tabel 8.Antal børn født i 2011 fordelt på forældrenes sektortilknytningFarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.131121307932371901.9454211273351263282873.2291997382563534662562411.7775071.1427948.22838561161582731691.2601481635306453.4496705.239182452471322455362633448075941.4961.16113.6291.2941.1733.9622.1957.1203.56934.532Stat86448367907121538771.0744.131Total3.8885.33682813.8522.19111.3821.13119.36857.976
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 9.Procentvis fordeling af børn født i 2011 fordelt på forældrenes sektortil-knytningStatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total1,50,80,11,60,20,90,11,97,1FarenOffentligePrivat - Privat -selskaberDagpenge- Øvrige ikke Selvstæn lønmodtRegionermv.Kommuner modtagere beskæftigededigeager mv.-- procent --0,20,20,50,20,40,33,40,70,20,60,20,60,55,60,00,20,10,00,10,10,80,40,43,10,92,01,414,20,10,10,20,30,50,32,20,30,30,91,15,91,29,00,00,00,10,10,20,40,90,50,61,41,02,62,023,52,22,06,83,812,36,259,6
Total6,79,21,423,93,819,62,033,4100,0
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boks 2.Kort om data i særkørslen fra Danmarks StatistikDe registre, som er blevet brugt til udarbejdelsen af tabellerne er: Befolkningsregisteret,Dagpengeregisteret, RAS samt Registeret over offentligt forsørgede. Opgørelsen er eksklu-siv graviditetsorlov.Der kan være mindre afvigelser fra de officielle statistikker, da det er en mere opdateretudgave af registrene, som er benyttet til særkørslen. Samtidig er det et kriterium, at der skalvære registreret både en far og en mor for hvert barn i fødselsregisteret, da opdelingen el-lers ikke er mulig, hvilket er den primære årsag til de mindre afvigelser.I forhold til kriteriet om personen har modtaget dagpenge i den pågældende dagpengeuge,så skal personen som minimum have modtaget 30 timers dagpenge, sygedagpenge ellerbarselsdagpenge i uge 48 før barnets fødselsår.Opgørelsen i selvstændige og ikke-selvstændige er udarbejdet på baggrund af oplysningerfra RAS.Kilde: Danmarks Statistik.
36
3.3 Fædre på orlov
Antallet af fædre, som afholder hhv. fædre- og forældreorlov med dagpengeTabel 10 og 11 viser, at godt 34.900 fædre til børn født i 2011 holdt fædreorlovmed barselsdagpenge. Det svarer til 60 procent af fædrene i opgørelsen. Fraregneskategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 procent,som holdt fædreorlov, jf. tabel 12.Blandt de godt 34.900 børn født i 2011, hvor faren holdt fædreorlov, var der knap30.700 børn, hvor moren også holdt orlov med barselsdagpenge, mens for godt4.200 børn holdt moren ikke orlov med barselsdagpenge.Tabel 10.Faren på fædreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordelt påforældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -lønmodtOffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.901012125854751.35033510224065701272.2361376281314163051991841.2022501913235.578304379744252858323711273146901.04610123621211052951712685242972314729.0898808232.4338517691.26020.757Stat6393865170194157518072.886Total2.5793.5615168.6281.2721.69355111.85930.659
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 11.Faren på fædreorlov og moren afholder ikke barsel med dagpenge, for-delt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.......9...4...285...............33...5......4...55949181812241..................138081192200226872.113...............9281111262527103231021102832502801272.784
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat174...32...208...46311
Total634916384233.187464794.247
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 10 og 11 kan ikke direkte lægges sammen, da Danmarks Statistiks på grundaf diskretionshensyn ikke angiver celler, hvor der er 3 eller færre personer. Derforkan udnyttelsesgraden ikke direkte regnes for alle kombinationer af fædre og mød-re, som afholder fædreorlov. Totalen kan dog opgøres, hvilket er gjort i tabel 12.
37
Det fremgår, at der er forskelle mellem sektorerne i antallet af fædre til børn født i2011, som afholder fædreorlov med dagpenge. Blandt fædrene ansat i det offentli-ge holder mellem 7 og 8 ud af 10 fædreorlov med dagpenge. Blandt lønmodtageremv. i den private sektor er det knap 7 ud af 10 af fædrene, som holder fædreorlov,mens det kun er knap 4 ud af 10 blandt selvstændige. Blandt dagpengemodtagerneer det hver anden, som afholder fædreorlov, mens det er 15 procent blandt ”øvrigeikke-beskæftigede”.Samlet set er der 60 procent af fædrene i opgørelsen til børn født i 2011, som holdtfædreorlov. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, varder knap 67 procent, som holdt fædreorlov.Af tabel 12 fremgår, at der er forskelle mellem sektorerne i antallet af fædre tilbørn født i 2011, som afholder forældreorlov med dagpenge. Blandt fædrene ansat idet offentlige holder mellem 5 og 6 ud af 10 forældreorlov med dagpenge. Blandtlønmodtagere mv. i den private sektor er det 27 procent af fædrene, som holderforældreorlov, mens det kun 1 ud af 10 blandt de selvstændige. Blandt dagpenge-modtagerne er det 15 procent, som afholder forældreorlov, mens det er 6 procentblandt ”øvrige ikke-beskæftigede”.Samlet set er der 28 procent af fædrene i særkørslen til børn født i 2011, som holdtforældreorlov. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene,var der knap 31 procent, som holdt forældreorlov.Tabel 12.Udnyttelsesgraden1)for fædre på hhv. fædre- og forældreorlov med dag-penge fordelt på, hvor faren arbejder, børn født i 2011OffentligePrivat - Privat -Amter/ selskaber Kommun Dagpenge- Øvrige ikke Selvstæn lønmodtRegionermv.ermodtagere beskæftigededigeager mv.-- procent --768069501539685558491561027Total - ekskl.Øvrige ikke-beskæftigede6731
StatFædreorlovForældreorlov7756
Total6028
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3procent i denne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selska-ber, samt sociale kasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssekto-ren desuden inkluderet. ’…’ angiver, at der er mindre end 3 observationer i dennekategori. 1) Udnyttelsesgraden er andelen af fædre til børn født i det pågældendeår, som holder den pågældende type af orlov.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Af tabel 13 og 14 fremgår, at godt 16.000 fædre til børn født i 2011 holdt forældre-orlov. Det svarer til 28 procent eller godt hver fjerde af fædrene i opgørelsen. Forknap 13.900 af børnene eller 86 procent holdt moren også orlov med barselsdag-penge, mens for knap 2.200 børn holdt moren ikke orlov med barselsdagpenge.
38
Tabel 13.Faren på forældreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordeltpå forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -lønmodtOffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.768018118323674225077168242523896136219......415413918226114638117282691915908474174303741.734601320127822765206178830149921231042691.8862373441243.6678.050
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat545263434495593365802.064
Total1.7101.7263003.6124216612475.19613.873
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 14.Faren på forældreorlov og moren afholder ikke barsel med dagpenge,fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.......8.........214...............26.....................510441168121..................757661367912053844...............6189102371461577895219102148801.196
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat185...27...162631250
Total564410232131.517392572.168
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 15 viser, at siden 2003 har knap 60 procent af fædrene holdt fædreorlov medundtagelse af i 2009 og 2010, hvor hhv. 53 procent og 46 procent af fædrene holdtfædreorlov. Fraregnes fædre i kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, så var detomkring 65 procent af fædrene, som holdt fædreorlov, med undtagelse af i 2009 og2010, hvor hhv. 57 procent og 51 procent holdt fædreorlov.Andelen af fædre, som holder forældreorlov med dagpenge, er steget fra 17 procenti 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnes fædre i kategorien ”øvri-ge ikke beskæftigede”, så er andelen af fædre, som holder forældreorlov med dag-penge steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.
39
Tabel 15.Andel af fædre, som holder hhv. fædreorlov og forældreorlov med bar-selsdagpenge, for alle fædre og for alle eksklusiv ”øvrige ikke-beskæftigede”, børnfødt i 2003-20112003Andel fædre på fædreorlovAndel fædre på forældreorlovEkskl. Øvrig ikke-beskæftigedeAndel fædre på fædreorlovAndel fædre på forældreorlov581720045717200559202006592220072008-- procent --59592528200953282010462820116028
6419
6319
6523
6524
6427
6329
5730
5131
6731
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Varigheden af hhv. fædre- og forældreorlov for fædre, som afholder pågældendeorlov med barselsdagpengeDe fædre, som holder fædreorlov med dagpenge, holder stort set alle sammen igennemsnit 14 dage uanset, hvilken sektor hhv. faren og moren er ansat i, og uan-set om moren holder barsel eller ej.Der ses derimod forskelle i varigheden af længden af forældreorloven blandt fædretil børn født i 2011 afhængig af, hvilken sektor de selv er ansat i, og hvilken sektorbarnets mor er ansat i. Herudover ser det ud til at have betydning, om moren afhol-der barsel med dagpenge.Tabel 16 viser, at fædre til børn født i 2011 i gennemsnit holdt 54 dages forældre-orlov med dagpenge, hvis de holdt forældreorlov, og moren holdt barsel med dag-penge. Dette dækker dog over forskelle alt afhængig af, hvor moren og faren eransat. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, tog mindst forældreor-lov, da de i gennemsnit tog 49 dages forældreorlov, mens fædre ansat i staten, samtfædre, der er dagpengemodtagere, tog mest, da de i gennemsnit tog 64 dage.Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat. Den kombination af foræl-drenes arbejdsmarkedstilknytning, hvor faren tager mest forældreorlov, er, hvorfaren er dagpengemodtager, og moren er selvstændig. I dette tilfælde tager farengennemsnitligt 127 dage eller godt 18 ugers forældreorlov. Der ses generelt entendens til, at faren gennemsnitligt holder længere forældreorlov, hvis moren erselvstændig - undtagen hvis hun er blandt de ”øvrige ikke-beskæftigede”.Den kombination, hvor faren tager mindst forældreorlov, er, hvor faren er selv-stændig, og moren er ansat i offentlige selskaber mv. I dette tilfælde tager faren igennemsnit 28 dage eller 4 ugers forældreorlov, hvis han tager orlov.
40
Tabel 16.Faren påforældreorlovog moren afholder barsel med dagpenge, fordeltpå forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --646369667056555264524369484564576411665285758545361585144515463765083455864695854594876106861273579666462676154595057615964575849StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total626061616168887064I alt605058505255765454
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Af tabel 17 fremgår varigheden af den gennemsnitlige forældreorlov med dagpengefor fædre til børn født i 2011 i det tilfælde, hvor moren ikke holder barsel meddagpenge. Tabellen viser, at disse fædre i gennemsnit holdt 84 dages forældreorlovmed dagpenge.Længden af orloven afhænger dog i betydelig grad af farens arbejdsmarkedstil-knytning, når moren ikke tager orlov med dagpenge. Fædre, der er lønmodtageremv. i den private sektor, tager mindst forældreorlov, da de i gennemsnit tog 75dages forældreorlov, mens selvstændige fædre tager længst orlov, hvis de tagerorlov, da de i gennemsnit tog 137 dage, hvilket svarer til knap 20 uger. Det fremgårdog af tabel 14, at der kun var 80 fædre der var selvstændige, og som tog forældre-orlov med dagpenge, hvor moren ikke tog orlov.Det har også stor betydning, hvor moren er ansat. Der er imidlertid mange af kom-binationerne, hvor der er meget få forældrepar.Tabel 17.Faren påforældreorlovog moren afholder ikke barsel med dagpenge,fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --81.9821418280815610344.12610743.28..16662169101878412110510066..63149..75737787111941367743708922477269839276999571120797677871159613775StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total10855.11114786688990I alt100551048196841118384
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
41
3.4 Mødre på orlov
Antallet af, mødre, som afholder hhv. barsels- og forældreorlov med dagpengeTabel 18 og 19 viser, at godt 46.100 mødre til børn født i 2011 holdt barselsorlov,hvilket svarer til 80 procent af mødrene i opgørelsen. Fraregnes kategorien ”øvrigeikke beskæftigede” blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt barselsorlov.Blandt de godt 46.100 børn født i 2011, hvor moren holdt barselsorlov, var derknap 32.500 børn, hvor faren også holdt orlov med barselsdagpenge, mens for godt13.600 børn holdt faren ikke orlov med barselsdagpenge.Tabel 18.Moren holder barselsorlov, og faren afholder fædre og/eller forældreor-lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børnfødt i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtselskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.1072406364831.45510826069791332.36680311314173311921.3152562073315.80446857747538864112079157961.080113824221093082875863152644999.5858722.6758968541.32121.815StatRegioner713103420364561574920798311633456118621843.117949Total2.8283.7995579.0611.3231.77057912.58232.499
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 19.Moren holder barselsorlov, og faren afholderikkebarsel med dagpenge,fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtselskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.124727152973921359512271437287593934115303181997574021.8399247221010832264065381139445681476101155341592159715923.1401176606522.8131.6167.136StatRegioner10219474594983420432612412355443171Total8481.3132223.6777691.1143765.28913.608
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 20 viser, at det, at 8 ud af 10 mødre holder barselsorlov med dagpenge, dæk-ker over betydelige forskelle i forhold til morens arbejdsmarkedstilknytning.Blandt mødre ansat i den offentlige sektor, ansat som lønmodtagere mv. i den pri-vate sektor og dagpengemodtagere er det mere end 9 ud af 10 mødre, som holderbarselsorlov. Blandt selvstændige mødre er det 84 procent, mens der kun er 25procent af ”øvrige ikke-beskæftigede”. Denne gruppe indeholder en række perso-ner, som ikke er dagpengeberettiget. Det har også betydning, hvor faren er ansat.
42
Tabel 20.Udnyttelsesprocenten blandt mødre, der holder barselsorlov med bar-selsdagpenge, børn født i 2011StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total949797939836889286Regioner9397100949227839187FarenOffentligePrivat - Privat -selskaberDagpenge- Øvrige ikke Selvstæn lønmodtmv.Kommuner modtagere beskæftigededigeager mv.989397919595959595939696909588849696929290849293989494949596293022163529718881748686939289839493848471528284
Total959694929525849280
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori. Der indgår tal for både fæd-re, som holder og som ikke holder barsel.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 21 og 22 viser, at for børn født i 2011 holdt knap 46.100 mødre forældreor-lov, hvilket svarer til knap 80 procent af børnene født i 2011. Fraregnes kategorien”øvrige ikke beskæftigede” blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt foræl-dreorlov. Der er således stort set lige mange mødre, som holder hhv. barsels- ogforældreorlov.Tabel 21.Moren holder forældreorlov, og faren afholder fædre og/eller forældreor-lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børnfødt i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtselskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.1042396364831.45210926069791332.37179311314173301931.3132572093315.80646857647528853912180159981.096113719221093062875803132644979.5708682.6668908581.32021.816StatRegioner712104420363571575020698311673556118571833.117948Total2.8213.8045569.0651.3201.79557112.55132.483
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
43
Tabel 22.Moren holder forældreorlov, og faren afholderikkebarsel med dagpen-ge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -lønmodtOffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.124827150973921358512271437327593933116303181987524021.8358247220910832264166389140446681574102154341582149745913.1411166606522.8141.6167.138StatRegioner10320484594983520434612412354447172Total8491.3172223.6687671.1283755.28913.615
Moren
StatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Varigheden af hhv. barsels- og forældreorlov for mødre, som afholder pågældendeorlov med dagpengeFor børn født i 2011 holdt moren, hvis hun holdt barselsorlov med dagpenge, igennemsnit omkring de 14 ugers (98 dage) orlov uanset, om faren holder barselmed dagpenge eller ej, jf. tabel 23 og 24.Tabel 23.Moren holderbarselsorlovog faren afholder fædre og/eller forældreor-lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børnfødt i 201123FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --99100999810210010010199100100981011009899100989810499100100991011001009910198101991001009910210198991011019998989910098989899100991009999991001009910010010099StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total9910010010010199100100100I alt100100999999999810099
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Flere steder i tabellen er den gennemsnitlige varighed af morens barselsorlov højere end98 dage (hvilket svarer til 14 uger). Danmarks Statistik har ikke en forklaring på dette, menoplyser, at de har benyttet koderne for fødselsorlov til beregningerne.
23
44
Tabel 24.Moren holderbarselsorlovog faren afholderikkebarsel med dagpenge,fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 201124FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --98101103114991021019911198104991001001081009898981001001009810010010099100123881019899100101989898100101989997101105991009898981001021001001009999100100101100100100StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total991019810110098101100100I alt1011009910010010099100100
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 25 viser at moren i gennemsnit holdt forældreorlov i 197 dage for børn født i2011, hvis faren også holdt orlov med dagpenge. Der ses en tendens til, at morenholder mindst orlov, hvis faren er ansat i den offentlige sektor. I det tilfælde holdermoren gennemsnitligt mellem 173 dage og 181 dages forældreorlov med dagpenge.Moren holder mest orlov, hvis faren er selvstændig. I det tilfælde holder hun gen-nemsnitligt 214 dages orlov.Tabel 25.Moren holderforældreorlovog faren afholder fædre og/eller forældreor-lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børnfødt i 2011FarenPrivat -OffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -lønmodtRegioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --163175161205178194188183185192205211216210153175162203228232200185187185202199222206196187196208202215210176179174198189205202158185146193198225193179178180209199211201180181181205197214203StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total166183169182181172176167173I alt179203191201206195194198197
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Moren holder generelt mere forældreorlov, hvis faren ikke holder orlov, jf. tabel 25og 26. Hvis faren ikke holdt orlov, holdt moren i gennemsnit 214 dages forældreor-lov for børn født i 2011, hvilket svarer til knap 31 ugers orlov. Moren holder såle-des gennemsnitligt stort set al forældreorloven med dagpenge, hvis hun holderforældreorlov, og faren ikke holder orlov med dagpenge.24
Samme note som til tabellen ovenfor.
45
Der er dog forskelle mellem sektorerne. Ligesom i det tilfælde, hvor faren holderorlov, så holder moren gennemsnitligt mindst orlov, hvis faren er ansat i den of-fentlige sektor. I det tilfælde holder moren gennemsnitligt mellem 200 dage og 208dages forældreorlov.Tilsvarende holder mødre, hvis mænd er selvstændige og ikke holder barsel, mestforældreorlov, da de gennemsnitligt holder 221 dages orlov.Tabel 26.Moren holderforældreorlovog faren afholder ikke barsel med dagpen-ge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011FarenPrivat -lønmodtOffentligeDagpenge- Øvrige ikkePrivat -Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv.-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --201212180214204206211206207214215217224220197274208222217224216185203204211207224213187200213222221226218217193203215209220214228208220204219219214200202195211211220216200208201213211221215StatStatRegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total201209270213218198200195205I alt206218221212220212215214214
Moren
Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent idenne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt socialekasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori. Forældreorloven kan over-skride 32 uger (224 dage) sfa. deltidsorlov eller forlænget orlov.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.4. Barselsfravær fordelt på sektorer/overenskomstområder
Dette afsnit belyser fordelingen af forældres brug af barselsorlov på baggrund afopdeling på hovedoverenskomstområder. Afsnittet består af tekstbidrag fra DanskArbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og KommunernesLandsforening, som også dækker Danske Regioner.I den private sektor er det relevant at foretage en opdeling af de overenskomstdæk-kede områder LO/DA-området og finanssektoren på den ene side, og de virksom-heder, der er omfattet af Barsel.dk25, på den anden side. Det er nødvendigt, fordiBarsel.dks virksomheder har meget forskelligartede ordninger i forbindelse medbarsel, lige fra at der slet ikke udbetales løn under barsel, bortset fra kravet i funk-tionærloven, til fuld løn under barsel i en stor del af barselsorloven.Det har været vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt med data for det ikke-overenskomstdækkede område til en fyldestændig angivelse af fordelingen mellemdet overenskomstdækkede område og det ikke overenskomstdækkede område. Detskyldes bl.a., at ATP ikke opgør indbetalte bidrag på CPR-numre. Det har derforværet vanskeligt at opgøre, hvor mange personer der på den ene side er omfattet afBarsel.dk, og på den anden side er omfattede af det overenskomstdækkede område.Det betyder også at præcise tal for kønsfordelingen er vanskelige at opgøre. Detikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked bliver derfor belyst ved at angi-Finanssektoren er ganske vist omfattet af Barsel.dk, men da Finanssektoren har veldefi-nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv25
46
ve, hvor mange lønmodtagere arbejdsgiverne indbetaler bidrag for til Barsel.dk foromregnet til fuldtidspersoner.Den mest præcise måde at vurdere betydningen af løn under barselsorlov frem-kommer ved at sammenholde de enkelte store overenskomstområders bestemmel-ser om løn under barselsorlov med det faktiske forbrug af barselsorlov inden fordet pågældende overenskomstområde.Inden for flere overenskomster har det betydning for retten til løn under forældreor-lov, om far og mor arbejder under samme overenskomst, fordi fællesuger med løn-dækning kun kan bruges af den ene forælder, når de er ansat inden for sammeoverenskomstområde.Da afsnittet bygger på bidrag fra forskellige organisationer, kan tallene ikke direktesammenlignes med de tal, som er nævnt i de foregående afsnit. Tallene kan hellerikke direkte sammenlignes på tværs af hovedoverenskomstområder. Dette skyldesbl.a., at der er forskelle i opgørelsesmetoder og opgørelsestidspunkter.4.1 LO/DA området26
I 2009 var der godt 9.800 kvinder, som blev mødre på virksomheder på DA-området, mens der var knap 18.500 mænd, der blev fædre.Tabel 27.Antal fødsler for ansatte i virksomheder på DA-områdetKvinderMænd200610.06520.639200710.01519.485200811.26220.91520099.83218.493
Anm: De 4 uger før fødslen (graviditetsorlov) indgår ikke. Der kan være tilfælde, hvor bådemoren og faren er ansat på virksomheder på DA-området. Derfor kan det samme barn op-træde mere end en gang. Herudover skal bemærkes, at det er fødsler og ikke børn.Kilde: DA pba. specialkørsel på DA-virksomheder, Danmarks Statistik.
Brugen af barsel for ansatte på DA-virksomheder, der har fået barn i 2009, er op-gjort på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik, som DA har bestilt.AC’er, der ikke er omfattet af overenskomsten, er med i tabellen, idet tallene dæk-ker over samtlige ansatte på virksomhederne.Af tabel 28 fremgår, at 92 pct. af kvinderne ansat på DA-virksomheder, der fikbarn i 2009, holdt orlov, mens det tilsvarende er gældende for knap 70 pct. afmændene.Tabel 28.Gennemsnitligt antal orlovsuger og andel der holder orlov, børn født i2009 (både mor og far)Gns. antal orlovsugerAndel, der holder orlov, pct.26
Kvinder43,392
Mænd4,669
Dette afsnit er et tekstbidrag fra Dansk Arbejdsgiverforening.
47
Anm.: Kvinder og mænd på DA-området, der er blevet forældre i 2009, og holder barsels-orlov i perioden 1. januar 2009 – 31. december 2010. Kvinders afholdelse af graviditetsor-lov før fødslen indgår ikke.Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.
Kvinder på DA-området, som blev forældre i 2009 og holdt orlov, holdt i gennem-snit barsel i 43,3 uger. 99,7 pct. af de mødre, som holdt orlov, holdt 14 ugers orloveller mere. Størstedelen holder mellem 40 og 52 ugers barsel, jf. tabel 29.Tabel 29.Fordeling af varighed blandt kvinder, der har orlov, børn født i 2009(100 pct.)PeriodeUnder 14 uger14-26 uger27-39 uger40-52 uger53-79 uger80-104 ugerI altGns. antal orlovsugerAndel af kvinder, pct.0,34,822,262,99,00,8100,043,3
Anm.: Kvinder på DA-området, der har født i 2009 og afholdte orlov i 2009-2010.Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.
Mænd på DA-området, der blev fædre i 2009, og som holdt orlov, holdt i gennem-snit barsel i 4,6 uger. Godt 6 ud af 10 mænd af de mænd, som holdt orlov på DA-området, holdt 2 ugers barsel, jf. tabel 30.Tabel 30.Fordeling af varighed blandt mænd, der har orlov, børn født i 2009Periode1 uge2 uger3 uger4 uger5 uger6 uger7 uger8 uger9 uger10-13 uger14-26 uger27-39 uger40 uger eller mereI altGns. antal orlovsugerAndel af mænd, pct.1,062,82,24,74,24,31,93,71,38,44,51,00,1100,04,6
Anm.: Mænd på DA-området, der er blevet fædre i 2009.Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.
48
Boks 3.Datagrundlaget for DA’s barselsberegningerPopulationen består af ansatte på DA-virksomheder, der har fået barn i 2009. Disse perso-ner er fulgt via en særkørsel fra Danmarks Statistik, der belyser udbetaling af dagpengeifm. barsel frem til udgangen af 2010. Et lignende træk, der følger kvinder, der har fåetbarn i 2007 frem til 2010 viser, at blot 0,6 pct. af dagene ligger efter de 104 uger.Andelen der, ifølge Danmarks Statistik, holder orlov er stort set den samme for kvindersom ved samme specialkørsel foretaget inden OK2010. Blandt mænd er andelen, der hol-der orlov dog faldet lidt.Kilde: DA.4.2 Finanssektoren27
Over 80 pct. af de beskæftigede i finanssektoren er ansat i virksomheder, der ermedlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og følger finanssektorensoverenskomster. Ca. 85 pct. af medarbejderne i disse virksomheder er direkte om-fattet af en af sektorens overenskomster og de deraf følgende barselsrettigheder.Blandt de resterende medarbejdere er hovedparten omfattet af tilsvarende barsels-regler, selvom de er kontraktansatte. Dertil kommer at de finansvirksomheder, derstår udenfor FA, for en stor dels vedkommende følger overenskomsternes vilkår påen række punkter – herunder barselsrettigheder. Danmarks Statistiks opgørelser forbranchegruppering ”Finansiering og forsikring” på baggrund af udbetalte barsels-dagpenge vurderes derfor at være det bedste statistikgrundlag til belysning af denfaktiske brug af barsel blandt lønmodtagere omfattet af barselsreglerne i finanssek-torens overenskomster.I 2011 blev der (inkl. flerbørnsfødsler) født 1.505 børn hvis mødre var ansat i fi-nanssektoren og 1.733 børn hvis fædre var ansat i finanssektoren. For 300 af dissebørn var både mor og far ansat i finanssektoren.Antallet af forældre, der holdt orlov med dagpenge i forbindelse med børn født i2011 er opgjort på orlovstype.Antal forældre på orlov fordelt på orlovstype, børn født i 2011KvinderMænd1.448Barselsorlov1.396Fædreorlov1.4521.177ForældreorlovAnm.: Der vil være et vist sammenfald mellem mænd der holder fædreorlov og mænd derholder forældreorlov, men en ukendt andel vil have holdt den ene orlovstype, men ikke denanden. Det samlede antal mænd, der har holdt orlov kendes derfor ikke. For kvinder anta-ges der at være næsten fuldt sammenfald mellem de der holder barselsorlov og de der hol-der forældreorlov. I tilfælde hvor både mor og far er ansat i finanssektoren kan samme barngive anledning til orlov blandt både kvinder og mænd.Kilde: FA’s beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik til Beskæftigel-sesministeriet.
27
Dette afsnit er et tekstbidrag fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
49
Størstedelen af differencen mellem de 1.505 børn hvis mødre var ansat i finanssek-toren og de 1.448 kvinder, der holdt barselsorlov, skønnes at kunne tilskrives fler-børnsfødsler. For Danmark generelt var differencen på antal børn og antal fødsler i2011 2,1 pct. Hvis det samme gør sig gældende blandt finansmødre betyder det, atde 1.505 børn fordelte sig på 1.473 mødre og dermed at 98,3 pct. af mødrene holdtorlov med dagpenge.Hvis det tilsvarende antages, at differencen på børn og fødsler blandt finansfædreer 2,1 pct. fordelte de 1.733 børn sig på 1.696 finansfædre. Det betyder at 82,3 pct.af fædrene holdt fædreorlov og 69,4 pct. holdt forældreorlov. Da overlappet mel-lem de, der holdt fædreorlov, og de, der holdt forældreorlov, ikke kendes, kendesden samlede andel, der holdt orlov, heller ikke.Danmarks Statistik har også opgjort den gennemsnitlige varighed af forældreorlo-ven med dagpenge. I opgørelserne er der skelnet imellem, om den anden forælderhar holdt nogen form for orlov med dagpenge eller ej.Varighed af forældreorlov med dagpenge, børn født i 2011KvinderMænd20159Begge holdt orlov22474Partner holdt ej orlovAnm.: Varigheden af forældreorloven er opgjort i kalenderdage. I tilfælde, hvor orlovenafholdes som deltidsorlov forlænges varigheden, hvorfor den kan overskride 32 uger.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik til Beskæftigelsesministeriet.
Omregnet til uger svarer det til at kvinder i finanssektoren gennemsnitligt holdt28,7 ugers forældreorlov, hvis far også holdt forældreorlov, og 32 ugers forældre-orlov hvis far ikke holdt forældreorlov. Dertil kommer, at det må formodes, at dekvinder der holder forældreorlov også har holdt 14 ugers barselsorlov. Mændene ifinanssektoren holdt gennemsnitligt 8,4 ugers forældreorlov, hvis mor også holdtorlov med dagpenge, og 10,6 uger, hvis mor ikke holdt orlov med dagpenge. Detskal bemærkes, at i hovedparten af de tilfælde, hvor mor ikke holdt orlov med dag-penge, tilhørte mor gruppen af ”øvrige ikke beskæftigede”. Udover mændenesforældreorlov kommer evt. fædreorlov.4.3 Kommuner og regioner28
I det følgende kortlægges brugen af barsel på det kommunale og regionale ar-bejdsmarked på baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor– KRL.Om dataKRL har alene oplysninger om de kommunalt eller regionalt ansattes løn- og an-sættelsesvilkår. Dette gælder blandt andet fraværsdata, hvor fravær pga. barselopgøres særskilt. Men KRL har ikke data på de ansattes familieforhold og kan der-for ikke alene levere data om barselsfravær, som er knyttet til fødsler i et bestemt årog ej heller kun medtage den mængde af fraværet, som afholdes efter fødslen.28
Dette afsnit er et tekstbidrag fra Kommunernes Landsforening.
50
Til brug for denne undersøgelse har KRL udtrukket barselsfravær for medarbejde-re, som har påbegyndt en barselsfraværsperiode i 2010 og som ikke har haft bar-selsfravær i 2009. Samtidig indgår eventuelt barselsfravær afholdt i 2011, som erpåbegyndt i 2010, også i opgørelsen.Kommunalt og regionalt ansatte kvinder har ret til barselsfravær med løn fra otteuger før termin. Da ikke alle kvinder føder på terminsdatoen kan denne periode irealiteten bliver kortere eller længere end otte uger. Dette kan der ikke tages højdefor i datasættet fra KRL.Da barselsfravær før fødslen medtages i opgørelsen vil de anvendte fraværsdataknytte sig til fødsler fra omkring februar/marts 2010 til februar/marts 2011 hvadangår kvinder. I datasættet fra KRL indgår registreringer af barselperioder forkvinder på under to uger. Disse registreringer må henholde sig til tidligere fødsler,da en kvinde i henhold til Barselsloven har pligt til at holde to ugers fravær i for-bindelse med en fødsel. Derfor er disse registreringer taget ud af datasættet.For mænd vil fraværet omhandle fødsler fra og med januar 2010 til og med decem-ber 2010. Dog indgår der ikke data for kommunalt og regionalt ansatte mænd, derslet ikke afholder barsel i forbindelse med, at de bliver fædre.KRL har alene valide data for barselsfravær, som afholdes i sammenhæng medlønudbetalinger. Dermed er det alene dette fravær, der er opgjort i data. Fraværet eroptalt i antal uger opgjort efter kalenderdage. Således vægter deltidsansatte lige såmeget som fuldtidsansatte i opgørelserne.Gennemsnitlige fraværsperioderMænd i regioner og kommuner har ret til mellem otte og fjorten ugers barselsfra-vær med fuld løn afhængigt af, hvor barnets mor er ansat. Alligevel ligger den gen-nemsnitlige fraværsperiode for mænd på under syv uger i begge sektorer. Samtidiger tallet overvurderet, da mænd, der slet ikke afholder barselsfravær ved en fødsel,ikke er talt med.Gns antal uger med barselsfravær med lønKommunerRegionerKilde: KRL
Kvinder32,831,36,76,6
Mænd
Fordeling på fraværslængdeSamme tendens ses, når mændene fordeles i forhold til, hvor meget barsel de hverisær holder. Omkring fire ud af ti mænd på barsel i både regioner og kommunerholder mindst otte ugers barsel med løn, hvilket der som minimum er øremærket tildem. Er barnets mor ikke omfattet af samme barselsaftale, har de seks ugers yder-ligere barsel med løn – dermed fjorten i alt. Er barnets mor omfattet af samme bar-selsaftale skal de yderligere seksuger deles med moren. Omkring en ud af ti af dekommunalt ansatte mænd holdere fjorten eller flere ugers barselsfravær.
51
Fordeling på varighed blandt mændUnder 1 uge1 uge2 uger3 uger4 uger5 uger6 uger7 uger8 uger9 uger10 uger11 uger12 uger13 uger14 uger15 uger eller mereKilde: KRL
Kommuner2%8%23%3%4%4%6%11%13%2%3%2%3%6%7%3%
Regioner5%9%19%3%3%3%7%10%14%3%4%2%3%6%8%2%
En tilsvarende oversigt for de kommunalt og regionalt ansatte kvinder viser, atomkring otte ud af ti holder mere end 28 ugers barselsfravær med løn. Der er somudgangspunkt øremærket 28 ugers fravær med løn til kommunalt og regionalt an-satte kvinder (otte uger før fødsel, samt fjorten plus seks uger efter). Herudover harkvinden mulighed for at holde seks ugers yderligere fravær med løn. Disse seksuger skal dog deles med barnets far, hvis begge er omfattet af samme barselsaftale.Næsten hver anden blandt kvinderne udnytter denne mulighed fuldt ud og holderbarselsfravær med løn i 34 uger.Fordeling på varighed blandt kvinderUnder 14 uger14 til 28 uger29 til 33 uger34 til 36 uger37 uger eller mereKilde: KRL4.4 Det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked293029 30
Kommuner5%17%32%34%11%
Regioner6%12%39%35%8%
Afsnittet er skrevet på baggrund af bidrag fra Barsel.dk.ATP opgør ikke indbetalte bidrag på CPR-numre. Det har derfor været vanskeligt atopgøre, hvor mange personer der er på den ene side er omfattet af Barsel.dk, og på denanden side er omfattede af det overenskomstdækkede område. Det betyder også at præcisetal for kønsfordelingen er vanskelige at opgøre.
52
Det har været vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt med data for det ikke-overenskomstdækkede område til en fyldestændig angivelse af fordelingen mellemdet overenskomstdækkede område og det ikke overenskomstdækkede område. Detskyldes bl.a., at ATP ikke opgør indbetalte bidrag på CPR-numre. Det har derforværet vanskeligt at opgøre, hvor mange personer der på den ene side er omfattet afBarsel.dk, og på den anden side er omfattede af det overenskomstdækkede område.Det betyder også at præcise tal for kønsfordelingen er vanskelige at opgøre. Detikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked bliver derfor belyst ved at angi-ve, hvor mange lønmodtagere arbejdsgiverne indbetaler bidrag for til Barsel.dk foromregnet til fuldtidspersoner.Barsel.dk har modtaget bidrag, der omfatter godt 637.000 personer omregnet tilfuldtidspersoner i 2010. Kønsfordelingen på det ikke overenskomstdækkede områ-de er knap 40 procent kvinder og godt 60 procent mænd.31Til sammenligning om-fatter de private decentrale ordninger knap 766.000 personer omregnet til fuldtids-personer. Barsel.dk omfatter således omkring 45 procent af lønmodtagerne opgjortsom fuldtidspersoner på det private arbejdsmarked, mens de private decentraleordninger omfatter omkring 55 procent.Der har været udbetalt refusion i forbindelse med ca. 20.000 fødsler i 2010 fordeltpå refusion til fædres arbejdsgivere i knap 11.000 tilfælde og til mødres arbejdsgi-vere i ca. 9.500 tilfælde. Der er således flere mænd end kvinder, der udløser refusi-on fra ordningen. Det kan skyldes, at der er flere mænd end kvinder, som er omfat-tet af Barsel.dk. Men kvinderne udløser i gennemsnit refusion i en længere periodeaf forældreorloven end mændene, jf. tabellen.32
Gennemsnitligt antal ugers forældreorlov med løn, hvor arbejdsgiverenfår udbetalt refusion fra Barsel.dk, 2006-2010ÅrKvinderMænd20066,33,820075,34,620085,13,920095,73,820106,33,8
Anm.: For 2006 er ugerne 26-53 omfattet, da Barselsudligningsloven trådte i kraft 1. juli2006. For 2010 er kun første halvår medtaget, da rapporten er udarbejdet i 2. halvår 2010.Kilde: COWI: Evaluering af barselsudligningsloven, december 2010 for Beskæftigelsesmi-nisteriet.
Barsel.dk udbetaler ikke refusion til arbejdsgivere, hvis der allerede er udbetaltrefusion til en anden barseludligningsordning. I 2010 er der givet afslag til arbejds-givere, der vedrører ca. 5.900 kvinder og ca. 2.000 mænd.4.5 Fordelt på a-kasser
Tabel 31 viser det gennemsnitlige antal dage, hvor henholdsvis moren og faren harmodtaget barselsdagpenge fordelt på a-kasser. Det er gennemsnittet for alle mødreog fædre og ikke kun dem, som holdt orlov.31
Kønsfordelingen bygger på en datakørsel på 30.000 SE-numre ud af 137.000 SE-numre.Datakørslen er foretaget af Barsel.dk.32COWI for Beskæftigelsesministeriet: Evaluering af barselsudligningsloven, december2010.
53
Det ses, at fædre, der tilhører Magistrenes a-kasse, i gennemsnit holdt den længstebarsel, blandt de som blev fædre i 2011, da de i gennemsnit holdt 55 dage meddagpenge. Herefter kommer fædre i Journalistik, Kommunikation og Sprog, Aka-demikernes samt Børne- og Ungdomspædagogernes a-kasse. Det korteste antalbarselsdage med dagpenge ses blandt fædre hos a-kasser, der indeholder selvstæn-dige (DANA), Business og Byggefagenes a-kasse, hvor der afholdes omkring 15-18 dage i gennemsnit.For børn født i 2011 afholdt kvindelige medlemmer af El fagets a-kasse samt Fø-devareforbundets a-kasser flest barselsdage med dagpenge, mens Ingeniørerne,Magistrerne samt Akademikerne afholdt færrest dage.Der ses en tendens til, at fædre, som er medlem af a-kasser, der typisk omfattermedlemmer med længere uddannelser, holder mere barsel, mens det modsattemønster ses hos mødrene.
54
Tabel 31.Gennemsnitligt antal dage på barselsdagpenge, fordelt på a-kasser samtmoren og faren, børn født i 2009-201120092010Mors orlov267287303301309304293299303294318307303309293274281302278282273296-3022952973192943102801742762011Fars orlov4815184943232540242823422229-3749212047552338152046-25-34-27Mors orlov271298293302307299322298301295309302311307-270275300277281271289295293291293-300-278-272
Fars orlov Mors orlov Fars orlovAkademikere (AAK)BusinessByggefagenes a-kasseBørne- og Ungdomspæd. (BUPL)Danske Sundhedsorganisationer (DSA)Det Faglige Hus a-kasseEl-fagetFag og Arbejde (FOA)Faglig Fælles a-kasse (3F)Frie Funktionærer (FFA)Funktionærer og ServicefagFTF-AFødevareforbundet (NNF)Handels- og Kontorfunktionærer (HK)IT-faget og Merkonomer (PROSA)Ingeniører (IAK)Journalistik, Kommunikation og SprogKristelig a-kasseLedereLærere (DLF-A)Magistre (MA)MetalarbejdereMin a-kasseSelvstændige (DANA)Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)Socialpædagoger (SLA)Stats- og Teleansatte (STA)TeknikereTræ-Industri-Byg (TIB)Økonomer (CA)Ikke i akasse eller uoplystI alt47162049472225432427194022283435482118525523-151944412622302026276289303306312299321298302302308306302311277272278301281287275287-29929829930630630628218827748141950432322402324213819273134481918455421-161838392718302126
Anm.: Tabellen viser antallet af dage henholdsvis mor og far har modtaget barselsdagpen-ge. Studerende, kontanthjælpsmodtagere med videre er derfor ikke med i opgørelsen. Dag-penge i fødselsåret og året efter. Der er ikke betinget på, at både moren og faren skal holdeorlov med dagepenge. Gennemsnittet er for alle, og ikke kun dem, som holdt orlov meddagpenge.Kilde: LO på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.5. Familiens økonomi
SFI har udarbejdet rapporten ” Øremærkning af barsel til fædre - Et litteraturstu-die” til udvalget om øremærket barsel. SFI har på baggrund af denne rapport lavetnedenstående summary af deres konklusioner vedrørende barsel og familiernesøkonomi:3333
De henvisninger, som fremgår nedenfor, kan findes i litteraturlisten i SFIs rapport.
55
”Flere danske og nordiske studier finder en stærk sammenhæng mellem barsel ogfamiliens økonomiske situation, og flere af disse fremhæver netop økonomien somstærkt incitament for fædres brug af orlov (se fx Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012;O’Brien, 2013; Olsen, 2007; Bloksgaard, 2009, 2011; Borchorst & Bloksgaard,2013; Deding, 2010; Rostgaard, 2002, 2012).En række nyere såvel som ældre danske studier finder, at løn under barsel har be-tydning for fædres brug af barsel (Olsen, 2007; Bloksgaard, 2009, 2011; Borchorst& Bloksgaard, 2013; Deding, 2010; Rostgaard, 2002, 2012). Således fremhæverOlsen (2007) i sin evaluering af den fleksible barselsorlov, at økonomien er med tilat forklare mændenes lavere udnyttelse af forældreorlov, idet fædre ikke i lige såhøj grad, som det er tilfældet med fædreorloven, får fuld løn under forældreorlo-ven. Det forhold, at en stor andel af de mænd, der tager forældreorlov, er bedrebetalt end kvinderne, betyder nemlig ifølge Olsen, at mænd oftere end kvinder vilvælge orlov fra, hvis de ikke har løn under orloven.Ligeledes finder Bloksgaard i en interviewundersøgelse, at løn under barsel er etvæsentligt aspekt i forældreparrenes fordeling af barselsorlov. Bloksgaards (2011)interviewundersøgelse blandt mandlige medlemmer i 3F viser således, at mændeneofte trækker økonomi frem som en central problemstilling, når de begrunder or-lovsfordelingen. Lønkompensationen under barsel sikret i overenskomsterne er forflere af de adspurgte mænd helt afgørende for, at de har mulighed for at tage orlov(Bloksgaard 2011; Deding 2010).En tilsvarende konklusion finder man i en ny dansk undersøgelse fra Djøf foretagetaf Epinion. I undersøgelsen, der henvender sig til et bredt udsnit af lønmodtagereog ikke kun egne medlemmer, svarer 82 pct. af de adspurgte (N=1.000), at de erhelt eller delvist enige i, at de ville have holdt længere barselsorlov, hvis de fik fuldløn i en længere periode, end tilfældet var. Samtidig svarer 82 pct. af danskerne, atde er helt eller delvist enige i, at fædre bør have ret til en orlovsperiode med fuldløn inden for barnets første leveår. 59 pct. heraf mener, at fædrene bør have ret til 3måneders barselsorlov eller mere med fuld løn. Opdeler man på uddannelse, erhovedindtrykket bemærkelsesværdigt ensartet blandt personer med forskelligeuddannelsesbaggrunde. Der er dog størst opbakning til en orlovsperiode med fuldløn blandt danskere med en videregående uddannelse (87 pct.), imens der er lidtlavere opbakning blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse (79 pct.)(Djøf, 2012). Det fremgår ikke af materialet om de afgivne svar er givet under be-tingelse af at loven er uforandret eller forandret på andre områder..Endelig viser danske analyser fra virksomheder og brancher, at mænds brug aforlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er medløn (Bloksgaard, 2009 og Deding 2012).Vendes blikket mod de andre nordiske lande, finder man her ligeledes dennesammenhæng mellem lønkompensation og brug af barsel (O’Brien, 2009; Lappe-gaard, 2008; Lammi-Taskula, 2008). Blandt andre O´Brien (2009), der sammenlig-ner orlovspraksisser i 24 lande fra 2003-2007, konkluderer, at fædrenes brug afbarsel er størst i de lande, hvor barselslovgivningen sikrer høj lønkompensation,
56
dvs. 50 pct. eller mere af lønnen, kombineret med mulighed for længerevarendebarsel, det vil sige mere end 14 dage (O’Brien, 2009).Både danske og udenlandske studier peger imidlertid også på, at der ikke er en heltenkelt sammenhæng mellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.En artikel af Borchorst & Bloksgaard, der peger på, at fædre har beskåret deresbarselsorlov forklare denne udvikling med, at udviklingen i ledigheden og krise-mentalitet tvinger nybagte fædre til at prioritere jobbet frem for barsel(Borchorst &Bloksgaard, 2013).Et andet element der indgår i forældrenes prioritering vedrører morens indkomst ogarbejdsmarkedstilknytning. Flere studier fra de andre nordiske lande finder, at jomere moren bidrager til familiens indkomst, og jo mere lige forældrenes indkom-ster er, jo mere barsel tager faren (Lappegaard, 2008; Lammi-Taskula 2008).Endelig konkluderer Lammi-Taskula (2008), der ved brug af surveydata (N=1.371)analyserer fædres orlovsbrug i Finland, at barselsfordelingen mellem mødre ogfædre bestemmes i et samspil mellem socioøkonomisk rationalitet og eksisterendeideologier om moderskab, faderskab og ligestilling (Lammi-Taskula 2008).”6. Sammenfatning
I kapitlet gennemgås, hvordan fædre og mødre holder barselsorlov med hovedvæg-ten på de forældre, som får udbetalt barselsdagpenge, fordi det er fordelingen afbarselsdagpenge under forældreorlov, der vil blive berørt af en øremærkning afforældreorlov.I det omfang, det har været muligt, er det gennemsnitlige forbrug inden for de en-kelte sektorer og overenskomstområder angivet. Fars og mors sektorfordeling erangivet, så man kan se, hvorledes fars og mors forskellige sektortilknytning påvir-ker, hvor meget barselsorlov far og mor tager. Når far og mor er ansat under for-skellige barselsaftaler, betyder det som regel, at de begge kan bruge de såkaldtefællesuger med løndækning, og de er dermed berettiget til en bedre økonomiskdækning under barselsorlov.Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilketsvarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre,som var i beskæftigelse. I 68 procent af tilfældene (svarende til godt 39.600 børn)var begge forældre på arbejdsmarkedet. I 24 procent af tilfældene var kun den eneaf forældrene i beskæftigelse og i 8 procent var begge forældre ikke beskæftiget.Der er godt 60 procent af fædrene til børn født i 2011, som holdt fædreorlov. Fra-regnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 pro-cent, som holdt fædreorlov.Der er forskelle mellem sektorerne i, hvor mange fædre, som afholder forældreor-lov med dagpenge, blandt fædre til børn født i 2011. Blandt fædrene ansat i detoffentlige holder mellem 5 og 6 ud af 10 forældreorlov med barselsdagpenge.Blandt privatansatte lønmodtagere mv. er det 27 procent af fædrene, som holder
57
forældreorlov, mens det kun 1 ud af 10 blandt de selvstændige. Blandt dagpenge-modtagerne er det 15 procent, som afholder forældreorlov, mens det er 6 procentblandt øvrige ikke beskæftigede.Andelen af fædre, som holder forældreorlov med barselsdagpenge, er steget fra 17procent i 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnes fædre i kategori-en ”øvrige ikke beskæftigede”, så er andelen af fædre, som holder forældreorlovmed dagpenge, steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.Fædre til børn født i 2011 holdt i gennemsnit 54 dages forældreorlov med dagpen-ge, hvis de holdt forældreorlov, og moren holdt barsel med dagpenge. Hvis derikke ses på, hvor moren er ansat, men det forudsættes, at hun tog barsel med dag-penge, er forskellene små. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, togmindst forældreorlov, da de i gennemsnit tog 49 dages forældreorlov, mens fædreansat i staten, samt fædre, der er dagpengemodtagere, tog mest, da de i gennemsnittog 64 dage. Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat.For børn født i 2011 holdt knap 46.100 mødre forældreorlov, hvilket svarer til knap80 procent af børnene født i 2011. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt forældreorlov. Der er stort set ligemange mødre, som holder hhv. barsels- og forældreorlov.Moren holdt i gennemsnit forældreorlov i 197 dage for børn født i 2011, hvis farenogså holdt orlov med dagpenge. Der ses en tendens til, at moren holdt mindst or-lov, hvis faren er ansat i den offentlige sektor. I det tilfælde holder moren i gen-nemsnitlig mellem 173 dage og 181 dages forældreorlov med barselsdagpenge.Moren holder mest orlov, hvis faren er selvstændig. I det tilfælde holder hun gen-nemsnitligt 214 dages orlov.Barsel.dk udbetalte refusion i forbindelse med ca. 20.000 fødsler i 2010 fordelt pårefusion til fædres arbejdsgivere i knap 11.000 tilfælde og til mødres arbejdsgiverei ca. 9.500 tilfælde.Kvinderneudløser dog i gennemsnit refusion i en længere peri-ode af forældreorloven end mændene. I 2010 gav Barsel.dk afslag til arbejdsgivere,der vedrører ca. 5.900 kvinder og ca. 2.000 mænd.Af kapitlet fremgår således, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte familiervil blive berørt af en øremærket barsel. Materialet viser, at for børn født i 2011holdt omkring 80 procent af mødrene hhv. barselsorlov og forældreorlov med bar-selsdagpenge. Blandt de mænd, som blev fædre i 2011, holdt 60 procent fædreor-lov, mens 28 procent holdt forældreorlov med barselsdagpenge. Fraregnes forældrei kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, så holdt 93 procent af mødrene hhv. bar-selsorlov og forældreorlov med barselsdagpenge, mens 67 procent af fædrene holdtfædreorlov, og 31 procent holdt forældreorlov med barselsdagpenge.SFIs gennemgang af litteraturen på området viser, at flere studier finder, at der eren stærk sammenhæng mellem barsel og familiens økonomiske situation, og flereaf disse fremhæver netop økonomien som stærkt incitament for fædres brug aforlov.
58
En række danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mænds brug aforlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er medløn. Vendes blikket mod de andre nordiske lande, finder man her ligeledes dennesammenhæng mellem lønkompensation og brug af barsel. Både danske og uden-landske studier peger imidlertid også på, at der ikke er en helt enkelt sammenhængmellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.Et andet element, der indgår i forældrenes prioritering, vedrører morens indkomstog arbejdsmarkedstilknytning. Flere studier fra de andre nordiske lande finder, at jomere moren bidrager til familiens indkomst, og jo mere lige forældrenes indkom-ster er, jo mere barsel tager faren.
59
Kapitel 4: Barselregler i Norden
1. Indledning
Formålet med dette kapitel er at få et overblik over barselsreglerne i de øvrige nor-diske lande. Sverige, Norge, Island og Finland har gennem en årrække udbyggetandelen af øremærket orlov i deres regelsæt, og har derfor større erfaring med øre-mærket orlov end Danmark.På den baggrund skal udvalget ifølge kommissoriet afdække erfaringerne fra deøvrige nordiske lande med:•
At øremærke en del af forældreorloven, herunder betydningen af øremærkningfor holdningen til fædres orlov.•At individualisere ydelserne under orlov, idet der dog tages højde for, at dette ihøjere grad er reguleret ved lov og ikke i samme grad som i Danmark via over-enskomster.”For at sikre, at udvalget får inddraget så meget af den eksisterende viden om denordiske landes barselsregler og erfaringerne hermed, har Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd (SFI) foretaget en gennemgang af den eksisterende rele-vante litteratur, der kan være med til at belyse de centrale emner for udvalgets ar-bejde vedrørende øremærkning af en del af retten til barselsdagspenge i forældreor-lovsperioden.I det omfang det har været muligt, er aftaler om fuld løn i de øvrige nordiske landeangivet.I afsnit 2-5 gennemgås reglerne om barsel og barselsydelser i Norge, Sverige, Fin-land og Island. SFI har bidraget til kapitlets afsnit 6 med en gennemgang af dedominerende forklaringer på mænds orlov og effekterne heraf med udgangspunkt iSFI’s litteraturstudie.Sverige, Norge og Island har gradvist øremærket en betydelig del af barselsorloventil mænd, mens Finland fra 1. januar 2013 har indført nye regler der betyder, atfædre fremover vil have en øremærket ret til i alt 9 ugers orlov. De nordiske erfa-ringer indikerer, at fædre som oftest benytter sig af den barsel der er øremærket tildem. Fraværet i forbindelse med barsel fordeles således mere ligeligt i de nordiskelande som har øremærket en betydelig del af retten til barselsdagpenge,jf. figur 1og 2.
60
Figur 1Mænds andel af fravær med barselsdagpengePct.504030201001990Island1998Sverige2002Norge2006Finland2010DanmarkPct.50403020100
Figur 2Kvinders andel af fravær med barselsdagpengePct.10090807060501990Island1998Sverige2002Norge2006Finland2010DanmarkPct.1009080706050
Kilde: Nordisk Statistikbank, Nordisk Råd
2. Norge
34
2.1. Historisk udvikling
Norge indførte som det første land i Norden en fædrekvote på 4 uger i 1993. Detteskete i forbindelse med en udvidelse af den samlede fødselspengeperiode til 42uger med fuld løndækning eller 52 uger med 80 procent løndækning.I 2005 blev fædrekvoten udvidet med yderligere 1 uge til 5 uger, og den samledefødselspengeperiode blev således udvidet til 43 uger med fuld løndækning eller 53uger med 80 procent løndækning. Endnu 1 uge blev tilføjet fædrekvoten i 2006,hvorved den samlede fødselspengeperiode blev 44 uger med fuld løndækning eller54 uger med 80 procents dækning.I 2009 blev fædrekvoten udvidet til 10 uger, og den samlede fødselspengeperiodeblev forlænget med 2 uger til 46 uger med fuld løndækning eller 56 uger med 80procent løndækning.Fædrekvoten blev i 2011 udvidet til 12 uger, og den samlede fødselspengeperiodevar herefter 47 uger med fuld løndækning eller 57 uger med 80 procents løndæk-ning.Fra 1. juli 2013 er den samlede fødselspengeperiode på 49 uger med fuld løndæk-ning eller 59 uger med 80 procents løndækning. Hver forælder har fremover 14ugers øremærket orlov på forældrepenge, hvoraf morens første 6 uger skal tagesumiddelbart efter fødslen.2.2. Fraværsret i dagDer er brugt følgende kilder: Meld. St. 44 (2012-2013) Likestilling kommer ikke av sigselv, afsnit 6 Familieomsorg, Meld. St. 8 (2008-2009) Om menn, mannsroller og likestil-ling, afsnit 4 Fedrar mellom arbeid og familieliv, NAV – Arbejds- og velferdsforvaltningaog arbeidsmiljøloven, kapitel 12, Rett til permisjon34
61
Mor har ret til orlov i indtil 12 uger før fødslen. Efter fødslen skal mor holde orlovde første 6 uger efter fødslen, medmindre hun fremlægger lægeattest om, at det erbedre for hende at komme i arbejde.I forbindelse med fødslen har faren ret til 2 ugers orlov for at bistå moren.Forældrene har ret til orlov i 12 måneder tilsammen. Forældrene har derudover rettil orlov, når der ydes forældrepenge fra folketrygden. Hver af forældrene har der-udover ret til orlov i indtil 12 måneder.35Ved flerbørnsfødsler, hvor forældrene holder orlov med ydelser på 80 procent aflønnen, forlænges orloven med 7 uger. Holdes orlov med ydelser på 100 procent aflønnen, forlænges orloven med 5 uger.Børn med to forældre af samme køn har ikke automatisk to forældre i retlig for-stand. For at barnet kan have to forældre i retlig forstand (og forældrene dermedhar ret til orlov) må kvinden enten blive medmor eller manden må stedbarnsadopte-re. Stedbarnsadoption tager længere tid at få godkendt. Når stedbarnsadoptionen ergået i orden, er man berettiget til den resterende orlov. En stedbarnsadoption kantidligst få virkning to måneder efter barnets fødsel. Medmor/medfar kan tage del ide resterende otte eller ti måneder. Medfar har dog ret til orlov i forbindelse medfødslen.36Ammende kvinder har ret til det fravær, der er nødvendigt for at kunne amme.2.3. Ret til ydelser under orlov
For at få forældrepenge skal forældrene have været i arbejde i seks af de seneste timåneder før orloven med en årlig indtægt af en vis størrelse. Hvis gravide holderop med at arbejde af hensyn til fosterets helbred, har de ret til en ydelse på størrelsemed forældrepengene.Forældrene kan vælge imellem at få fuld dækning i 49 uger eller 80 procent dæk-ning i 59 uger.Mødrekvoten er på 14 uger. Ved fødslen skal 6 uger tages umiddelbart efter føds-len. Fædrekvoten er på 14 uger, som kan tages i hele perioden. Den resterende delaf orloven kaldes fællesperioden og kan tages af begge forældre. Forældrepengenekan ikke bruges, efter at barnet er fyldt 3 år. Forældrene kan ikke få forældrepengesamtidig, og moren skal være erhvervsaktiv på heltidsuddannelse, syg eller lignen-de for at far kan få forældrepenge..•
Hvis far skal være berettiget til forældrepenge og forældrekvote, forudsætter det, atmor arbejder, er under uddannelse eller for syg til at tage vare på barnet. Aktivi-tetskravet er begrundet i, at man ikke ønsker at give forældrepenge til far, når moralligevel er hjemme og kan tage sig af barnet. 31 procent af alle fædre modtagerikke forældrepenge. For de allerfleste skyldes det, at de ikke har optjent ret til for-ældrepenge, eller at mor ikke opfylder aktivitetskravet. Ca. 20 procent af mødrenehar ikke optjent forældrepenge.3536
Arbeidsmiljølovens § 12, stk.5
Der henvises til adopsjonsloven og barnalova (farskap og morskap)
62
2.4. Afholdelse af orlov
I 2012 udgjorde fædres orlov 27,5 procent og mødres orlov 72,5 procent af densamlede orlov.•
En analyse37omhandler forældres gennemsnitlige brug af barselsorlov fra 2001til 2009 med det første barn og det yngste barn. Der har gennemsnitligt været enmindre nedgang i mødres brug af orlov fra 47 uger til 44 uger. For fædres ved-kommende er orloven blevet forøget fra 6,5 uger til 10 uger.
2.5. Årlige udgifter til barsel
I 2013 var der afsat godt 16 mia. norske kroner på det statslige budget til forældre-penge og engangsstøtte til de forældre, der ikke har optjent ret til forældrepenge.Der fødes ca. 60.000 børn om året i Norge og den gennemsnitlige udgift pr. barn erca. 263.000 no. kr. Den maksimale udgift pr. barn er 445.000 no. kr. fordelt over49/59 uger.2.6. Løn under barselsorlov
Alle statslige og kommunale virksomheder betaler løn under orlov. Det har ikkeværet muligt at få oplyst, hvor udbredt den slags ordninger er blandt private ar-bejdsgivere.Ordningerne følger enten af kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lokal-praksis på den enkelte virksomhed. Når norske arbejdsgivere betaler løn underorlov, har de ret til refusion fra staten på samme måde som danske arbejdsgivere.For lønmodtagere med højere løn end maksimale forældrepenge bliver differencenmellem udbetalt løn og forældrepenge den enkelte arbejdsgivers tab.Udligningsordninger mellem arbejdsgivere, som de kendes i Danmark, findes ikke.Fra 1. januar 2014 har erhvervsaktive kvinder, der ammer et barn under 1 år ret tilløn fra arbejdsgiver 1 time om dagen for at amme, hvis arbejdstiden er mere end 7timer.2.7. Enlige forældre
Når faren ikke har ret til forældrepenge, eller moren er alene om omsorgen forbarnet, kan fædrekvoten på 14 uger tages af moren. Når moren ikke har ret til for-ældrepenge, kan mødrekvoten overføres til faren. De 6 uger lige efter fødslen kankun overføres, hvis ikke moren er i stand til at passe barnet. I de tilfælde, hvor fa-ren er alene om omsorgen for barnet, har han retten til forældrepenge bortset fra de6 uger lige efter fødslen.Når moren er alene om omsorgen for barnet, kan faren alligevel bruge fædrekvo-ten, hvis forældrene er enige om det.37
Samfunnsspeilet, 2012/1, Likere deling af foreldrepermisjonen
63
3. Sverige
38
3.1. Historisk udvikling
I 1995 indførte Sverige øremærket orlov i en måned til hver forælder. Den indførtefædrekvote kaldte man ’pappamåned’. Samtidig indførte man en individuel ret tilforældrepenge. Den økonomiske dækning for den øremærkede orlov blev forhøjet,og ydelsen i den øvrige orlov blev sænket.Endnu en måned blev reserveret i 2002, så der nu var reserveret 2 måneder til hverforælder med ret til forældrepenge. Samtidig blev orloven udvidet med en måned.I 2006 blev beregningsgrundlaget for forældrepengene forhøjet for at fremme fæd-res brug af barselsorlov.I 2008 indførte man en ”ligestillingsbonus”, som betød en skattefri bonus på 50kroner for hver dag forældrene delte forældreorloven imellem sig.3.2. Fraværsret i dag
En kvindelig lønmodtager har ret til fravær i mindst 7 uger før fødslen og 7 ugerefter fødslen. Der er desuden ret til ammefravær.En forælder har ret til 18 måneders fravær på fuld tid, uanset om forælderen har rettil forældrepenge eller ej. Derudover har en forælder ret til fravær i alle de tilfælde,hvor der er ret til forældrepenge.Forældreledighedslovens § 1 giver lønmodtagere, der er forældre, ret til orlov fraansættelsestidspunktet. Udover forældre har lønmodtagere, der har forældremyn-digheden og har barnet i deres varetægt, ret til orlov. Ligeledes har lønmodtagere,der har et barn i varig varetægt og pleje i sit hjem ret til orlov. Også lønmodtagere,som varigt bor sammen med en forælder, har ret til orlov, under forudsætning af atden pågældende er eller har været gift med eller har eller har haft barn med denneforælder.Forældrene har desuden ret til fravær på deltid.3.3. Ret til ydelser under orlov
Forældrene har sammenlagt ret til forældrepenge, som betales af staten i 480 dage.Forældrene må holde 30 dages orlov (dubbeldagar) sammen på forældrepenge ibarnets første leveår.Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har de hver ret til halvdelen afforældrepengene. Hvis kun en af forældrene har ret til forældrepenge, har denneforælder ret til alle forældrepenge.En forælder kan med skriftlig anmeldelse til Forsikringskassen afgive sine foræl-drepenge til den anden forælder, bortset fra 60 dages forældrepenge.38
Der er brugt følgende kilder: Föräldraledighetslag (1995:584), Socialförsäkringsbalk(2010:110), Socialförsäkringsrapport 2011:13- Föräldrapenning- Båda föräldrarnasförsäkring? Og Socialförsäkringsrapport 2012:9 Föräldrapenning – Analys av användandet1974 -2011
64
Moren har ret til forældrepenge før barnets fødsel. De kan tidligst udbetales fra ogmed 60 dage før det beregnede tidspunkt for barnets fødsel. Selv om moren ikkepasser barnet, har hun ret til forældrepenge til og med den 29. dag efter barnetsfødsel.Ved tvillingefødsler får man et tillæg på 90 dages forældrepenge. For hvert barnudover det andet får forældrene yderligere tillæg på 180 dage på sygepengeniveau-et.Faren eller den anden forælder har - ud over de 60 dage - ret til forældrepenge i 10dage i forbindelse med barnets fødselForældrepengene udbetales på 3 niveauer:•Sygepengeniveau udgør 80 procent af lønnen, dog maksimalt 445.000 skr.Det betyder, at der er et loft på forældrepengene på ca. 345.000 skr. (2013).Den højeste mulige ydelse pr. dag er 946 skr. Der udbetales forældrepengepå sygepengeniveau i de første 390 dage til forældre, der er arbejdsbaseretforsikret.Grundniveau udgør 225 skr. pr. dag. Ydelse på grundniveau udbetales i deførste 390 dage til forældre på lave indkomster.Laveste niveau udgør 180 skr. og udbetales i de sidste 90 dage til alle for-ældre.
••
Der udbetales automatisk en ligestillingsbonus til forældre, der har holdt næstenlige meget barselsorlov. Ligestillingsbonus udgør 50 kr. pr. dag med et maksi-mumbeløb på 13.500 skr., dvs. 50 skr. om dagen i 270 dage.Hvis den ene forælder på grund af sygdom eller anden funktionshindring ikke harmulighed for at tage vare på barnet, kan den anden forælder anvende samtlige dagepå forældrepenge.Næsten alle børn har forældre, som har anvendt mere end 180 dage med forældre-penge, når børnene er fyldt fire år.Der er dog en gruppe forældre, som slet ikke modtager forældrepenge. Når barneter fyldt 4 år, har 18,2 procent af fædrene og 1,6 procent af mødrene ikke modtagetforældrepenge. I visse situationer har forældrene/eller den ene af forældrene ikkeret til forældrepenge, fx hvis forælderen bor i Sverige, men arbejder i et andet EU-land.•
3.4. Afholdelse af orlov
I 2011 modtog mor 76,3 procent af de udbetalte dage og far modtog 23,7 pro-cent•I samme år tog 12 procent af forældre til børn født i 2009 lige meget orlov39•39
•
Socialförsikringsrapporterne 2011:13 og 2012:9
65
•
For børn født i 2010 havde mødre i 2011 afholdt 222 dages orlov og fædre 22dage.For børn født i 2009 havde mødre holdt 283 dage og fædre 59 dage.
••
For børn født i 2002 havde mødre holdt 346 dage og fædre 88 dage. Tallene fordenne gruppe viser, at både fædre og mødre bruger en del af de 480 dage, de har tilsammen, når barnet er ældre end to år.Siden indførelsen af den første og siden den anden såkaldte pappa- og mammamå-ned har mænd øget deres afholdelse af orlov hurtigere, end det var tilfældet førreformerne. Kvinderne har samtidig formindsket deres afholdelse af orlov.3.5. Årlige udgifter til barsel
Statslige udgifter i alt:•Forældrepengene for samtlige len i Sverige udgjorde i 2011 totalt godt 25 mia.skr, hvoraf ca.17,6 mia. skr. gik til kvinder og ca.7,3 mia. skr. til mænd.I 2011 var det gennemsnitlige beløb for kvinder 459 skr. pr. dag og 620 skr pr.dag for mænd.••
Maksimale udgifter pr. barn: godt 385.000 svenske kroner.
3.6. Løn under barselorlov
Efter mange overenskomster udbetales løn under barselsorlov op til 90 procentefter en vis karenstid.3.7. Enlige forældre
Sverige har ingen definition af enlige forældre, men enlige forældre behøver ikkeat betyde, at forældrene ikke er fælles om omsorgen for barnet. Udgangspunktet er,at forældre har fælles omsorg for barnet. Enlige forældre har ret til samtlige 480dage med forældrepenge.4. Finland4.1. Historisk udvikling40
I 1978 fik finske fædre ret til 2 ugers fædreorlov. I 1985 indførtes forældreorlov. I1993 blev fædreorloven forlænget til 3 uger.I 2003 fik fædre ret til 2 ugers ’bonusorlov’, hvis de også tog de sidste 2 uger afden fælles forældreorlov, og i 2007 blev afholdelsen af orlov gjort mere fleksibel.I 2010 blev ’bonusorloven’ udvidet til 4 uger.Fra den 1. januar 2013 kan fædre få faderskabspenge i 9 uger (54 dage fordelt på 6hverdage om ugen) uden andre betingelser, end at de er sammen med barnet. Fa-derskabspengene påvirker ikke længere morens orlov.4.2. Fraværsret i dagKela – FPA- Folkepensionsanstalten-statistik angiver godtgørelser til børnefamilier. FPAgør desuden rede for, hvorledes de finske barselsregler er udformet.40
66
I Finland er 17,5 ugers orlov øremærket til moren i forbindelse med fødslen, hvorafmindst 30 dage holdes før barnets fødsel. I samme periode har faren ret til tre ugersbarsel, som han som oftest afholder lige efter fødslen.I 2013 blev der indført nye regler for fædres orlov, som betyder, at fædre fremovervil have en øremærket ret til 6 ugers orlov ud over de 3 ugers orlov i forbindelsemed fødslen. De 6 ugers orlov er ikke længere betinget af, at de lægges på et be-stemt tidspunkt i forældreorlovsperioden.Forældreorloven begynder efter morens barselsorlov og varer 6 måneder. Beggeforældre har ret til forældreorlov. Ud over denne periode har moren eller farenmulighed for at tage en periode ubetalt forældreorlov (kaldet orlov til pasning afbørn i hjemmet) indtil barnet fylder 3 år.Flerbørnsfødsler giver ret til yderligere 60 dages orlov pr. barn.4.3. Ret til ydelser under orlov
For at få ret til forældrepenge skal man være omfattet af den bopælsbaseredetryghedslov i mindst 180 dage forud for beregnet fødsel.Forældrepenge omfatter moderskabspenge, faderskabspenge og ydelse i forældre-orlovsperiode for i alt 263 hverdage eller ca. 44 uger.Under barselsorlov og fædreorlov har forældrene krav på forældreydelse fra densociale sikringsmyndighed.Under forældreorlov udbetales en indkomstafhængig offentlig ydelse til pasning afbørn i hjemmet på i gennemsnit 60 pct. af lønnen eller mindst 10 euro pr. dag, så-fremt forældrene ikke har nogen ansættelsesaftale.Arbejdsgivere er ikke forpligtet til at betale løn under barselsorlov, men mangeoverenskomster indeholder regler om det.4.4. Afholdelse af orlov••
I 2012 blev 91 pct. af forældrepengene udbetalt til moren og 9 pct. til faren.
4.5. Årlige udgifter til barsel
De statslige udgifter til barsel udgår i alt ca. godt 1 milliard euro om året. Der eringen øvre grænse for dagpengene. Beløbet justeres årligt med lønkvotienten i for-hold til arbejdspensionssystemet.I 2012 blev der født ca. 60.000 børn.Den gennemsnitlige ydelse til mødre var knap 59 euro pr. dag og godt 81 euro pr.dag til fædre. Den mindste ydelse den berettigede kan få er knap 24 euro pr. dag.4.6. Løn under barselorlov
Som et resultat af de kollektive overenskomster får 60 pct. af alle fædre ansat i denprivate sektor, samt alle fædre ansat i staten, fuld løn for de fem eller seks førstedages fædreorlov.
67
4.7. Enlige forældre
I almindelighed defineres en enlig forælder ud fra ”det fælles køleskab princip”,hvilket vil sige, at man ser på forældrenes bopælsadresse. Retten til faderskabspen-ge forudsætter, at faren bor sammen med moren.5. Island5.1. Historisk udvikling41
I 2000 blev barselsorloven, der tidligere var på i alt seks måneder, udvidet til nimåneder, og man besluttede at øremærke tre måneder til mor og tre måneder til far.De resterende 3 måneder skulle være til deling mellem forældrene. Som ordningenblev udformet i 2000 blev 80 pct. af lønnen udbetalt under barselsorlov.Øremærkningen til fædre blev indført gradvist, så en måned var øremærket i 2001,to måneder i 2002 og endelig tre måneder i 2003.De tre måneder, der er øremærket til hver af forældrene, kan ikke overdrages tilden anden.Reglerne blev ændret i 2012, således at forældrene, når reglerne er fuldt indfaset i2016, hver har ret til fem måneders orlov og to måneders orlov til deling.5.2. Fraværsret i dag
Den islandske regering har i 2012 vedtaget nye regler for forældreorlov, som bety-der, at hver af forældrene fra og med 2016 har en individuel ret til orlov på femmåneder. Kvinden kan begynde sin barselsorlov op til en måned før den forventedefødsel. Moren er forpligtet til at være på orlov de første to uger efter barnets fødsel.Morens orlov før fødslen regnes med i den øremærkede orlov.De nye regler indfases, så den individuelle ret i 2013 fortsat er 3 måneder, i 20143,5 måneder, i 2015 4 måneder og 5 måneder i 2016.Når reglerne er indfaset, har forældrene en fælles ret til orlov i yderligere 2 måne-der, som de selv bestemmer fordelingen af. Retten til mødre- eller fædreorlov bort-falder, når barnet bliver 24 måneder gammel. Hver forælder har desuden ret til enindividuel forældreorlov på 13 uger uden kompensation.5.3. Ret til ydelser under orlov
Den offentlige barselsydelse udgør 80 procent af gennemsnitslønnen i den seneste12 måneders periode, men dog højst 350.000 ISK pr. måned. Ydelsen udbetales afBarselorlovsfonden.For at få udbetalt ydelser under orlov skal islandske forældre søge om betalingunder barselsorlov hos Barselsorlovsfonden, der hører under Arbejdsinstituttet.Fonden er finansieret af indbetalinger fra alle arbejdsgivere – både private og of-fentlige. Derudover indbetaler staten bidrag til dækning af støtte til forældre, der erstuderende eller er uden beskæftigelse.41
Oplysningerne om Island bygger på materiale fra finans- og økonomiministeriet i Island
68
Der har dog været en del udvikling i forbindelse med beløbets størrelse. I 2000 fikislandske fædre som ovenfor nævnt 80 procent af deres løn under barsel – uansethvad de tjente. I 2004 blev der indført et maksimumloft, og det blev sat ned to gan-ge i de følgende år på grund af finanskrisen til i dag 300.000 ISK. Den forrige rege-ring har i 2013 hævet loftet til 350.000 kr. ISK svarende til 16.700 danske kronerpr. måned. Der kan udbetales barselsydelse, indtil barnet er to år.5.4. Afholdelse af orlov•
I 2011 udgjorde fædres orlov 34,5 procent og mødres orlov 65,5 procent af densamlede orlov.I 2011 var gennemsnittet for far 93 dage og for mor 175 dage, Dette er et faldpå hhv. 19 og 10 dage i forhold til 2008.
•
5.5. Årlige udgifter til barsel
Statslige og arbejdsgiverfinansierede udgifter til barselsorlov udgjorde i 2012 i altca. ISK 2 milliarder svarende til knap 90 mio. danske kroner. I 2009 blev der fødtca. 4.700 børn i Island5.6. Løn under barselsorlov
Som et resultat af kollektive overenskomster får 60 procent af alle fædre ansat i denprivate sektor, samt alle fædre ansat af staten, fuld løn i de 5-6 første dage af fæd-reorlov.5.7. Enlige forældre
En forælders ret til barselsorlov er betinget af, at forælderen har del i forældremyn-digheden ved barselsorlovens begyndelse. Ellers kræver det samtykke fra den an-den forælder.6. Dominerende forklaringer på mænds brug af barsel og effekter med ho-42vedvægt på erfaringerne fra de øvrige nordiske lande
SFI har udarbejdet Øremærket barsel til fædre - et litteraturstudie, og der er på denbaggrund lavet et summary til udvalgets rapport om dominerende forklaringer påmænds brug af barsel og effekter med hovedvægt på erfaringerne fra de øvrigenordiske lande.6.1. Dominerende forklaringer i fædres brug af barsel
SFI’s gennemgang af den nordiske forskningslitteratur peger på, at de dominerendeforklaringer på mænds brug af barsel kan sammenskrives under 4 hovedoverskrif-ter: 1) familiernes økonomi, 2) orlovslovgivningens udformning, 3) arbejdsmarke-det – herunder arbejdspladskultur og kønsarbejdsdeling, 4) familien og barnet.Litteraturen omfatter kvalitative analyser, surveys, holdningsundersøgelser og de-skriptive studier.Ad1 Familiernes økonomiSåvel danske som nordiske studier viser, at familiens økonomi har væsentlig be-tydning for fordelingen af barslen, og at løn under orlov har betydning for mænds42
Samtlige kildehenvisninger vil være at finde i SFI rapport, men er udeladt her for at fremme læseven-ligheden.
69
brug af barsel. Også danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mændsbrug af orlov hænger tæt sammen med, om der findes ordninger, der er øremærkettil dem, og om de er med løn. Studierne peger imidlertid også på, at der ikke er enhelt enkelt sammenhæng mellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.Mødre og fædres brug af orlov bestemmes i et samspil mellem socioøkonomiskrationalitet og eksisterende ideologier om moderskab, faderskab og ligestilling.Ad 2) Orlovslovgivningens udformningDen anden dominerende forklaring er orlovslovgivningens udformning. Litteratu-ren viser , at mange mænd tager den barsel, der er øremærket til dem. Det er ikkekun erfaringen fra de års øremærkning, vi har haft i Danmark, det er også den erfa-ring de øvrige nordiske lande har med fædrekvoter i orlovsrettighederne. Ifølgeflere danske undersøgelser ville størsteparten af de danske fædre også være villigetil at tage mere barsel, hvis loven øremærkede en del til dem. Imidlertid bør detfremhæves, at samme studier ofte viser, at mange danske mænd ikke kender deresrettigheder og forvirres af, hvad reglerne er på henholdsvis lovgivnings- og over-enskomstniveau.Orlovslovgivningen og de rettigheder, fædre har på overenskomst- og virksom-hedsniveau, gør de danske orlovsordninger komplicerede, og mange fædre og mød-re kan ikke gennemskue, hvad faren har ret til, og hvad deres muligheder for atdele orloven er. Af relevans for lovgivningens udformning fremhæver den nordiskelitteratur, at en lovgivning på området især får betydning for mænds brug af orlov,når 1) kravene for at være berettiget til betalt barsel omfatter så mange fædre sommuligt, 2) fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærket tid, der ikke kanoverføres til partneren, 3) der er en lang betalt barselsperiode til deling, 4) der ermulighed for lønkompensation, 5) der er fleksibilitet i placeringen af orloven.3) Arbejdsmarkedet – herunder arbejdspladskultur og kønsarbejdsdeling på ar-bejdsmarkedetDen tredje forklaringstype handler om arbejdsmarkedet – herunder arbejdsmar-kedskulturen og kønsarbejdsdeling på arbejdspladser. Flere studier viser at øre-mærkning i lovgivningen er med til at normalisere, at fædre tager orlov og sendersamtidig et signal om, hvad der er en ”passende” orlovslængde for fædre. En over-ordnet konklusion på såvel danske studier son studier fra andre nordiske lande er,at barselsorlov fortsat opfattes som ”noget, kvinder tager”. Især bliver den del afforældreorloven, der er til deling, opfattet som ”mors orlov”. I forlængelse herafopfattes barselsorlov til manden ofte ikke som en selvfølge, men som en mulighed,der skal forhandles med arbejdsgiveren. Ifølge litteraturen kan denne forhandlingvanskeliggøres af de forventninger, der er indlejret i de fleste arbejdspladskulturerom kvinders og mænds respektive forældreroller.Ad 4) Familien og barnetDen fjerde forklaringstype vedrører familien og barnet. Litteraturen viser, at foræl-drenes opfattelse af egen og partners identitet og forældreroller i forhold til sam-menspillet mellem familiepositioner og arbejdsmarkedet har betydning for mændsbrug af barsel. Hvis moren i forældreparret ses som den primære omsorgsforsørgerog faren som den primære økonomiske forsørger, vil moren tage relativt mere or-lov. Det afspejles fx i den nordiske forskning ved, at kvinder med længere eller lige
70
så lang uddannelse som deres partner, oftere deler orloven med partneren, end til-fældet er for andre par.Selv om der er ganske omfattende studier af familien og arbejdsmarkedet samtundersøgelser om ligestilling på begge områder, er dansk forskning omhandlendeopgavefordelingen i familien og barnets trivsel relativt begrænset. De fleste studiertager udgangspunkt i forældrene snarere end barnet som analyseenhed, og der erbegrænset viden om betydningen af fædres barsel for børns trivsel.Der findes dog en undersøgelse af Ottesen fra 2012, der omhandlede opgaveforde-ling og familiens trivsel. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellemdet, at fædre har benyttet sig af fædreorloven eller har deltaget i familiens om-sorgspraksis, når barnet er i 4-5-måneders-alderen og risikoen for senere kernefa-milieopløsning, som bliver mindre, når far har deltaget i omsorgen af barnet.. Un-dersøgelse kan dog ikke sige noget om årsagssammenhænge. Endelig er der studierder viser, at mens danske fædre kun tager en lille del af den samlede barselsorlov iforhold til de øvrige nordiske lande, tilbringer danske fædre stadig mere tid sam-men med deres børn.6.2. Effekter af at indføre øremærket barsel til mænd
Dette afsnit gennemgår effekterne af at indføre øremærket barsel til mænd i denordiske lande. Afsnittet belyser 1) effekter på brugen af barselsorlov, 2) effekt påløn og arbejdsudbud samt på 3) holdninger til ligestilling i samfundet. Desudenbelyser det effekten af den øremærkede barsel til mænd på 4) familiens trivsel samtpå 5) børns trivsel.Analysen er baseret på studier, der finder effekter på et område ved at sammenligneadfærden hos familier, der får et barn kort efter indførelsen af en øremærket barseltil mænd med adfærden hos familier, der får et barn kort før indførelsen. Man må-ler med andre ord ændringen hos familier, der har haft adgang til ordningen mod enkontrolgruppe, der ikke har haft adgang til ordningen. Metoden har den styrke, atden måler den kausale effekt af at øremærke barsel til mænd. Det er dog vigtigt atvære opmærksom på, at effekterne måles under helt bestemte betingelser, fx i format kvotens længde, finansieringsform og tilrettelæggelse samt konjunkturer, forholdpå arbejdsmarkedet og offentlige daginstitutioner. Der er ikke fundet særskiltestudier om fx betydningen af finansieringsformen eller samspillet mellem den øre-mærkede barsel til mænd og konjunkturerne. Resultaterne kan derfor give et fin-gerpeg, men ikke tages som et direkte udtryk for, hvilke effekter en eventuel øre-mærket barsel til mænd ville have i Danmark.Generelt er litteraturen om effekter af den øremærkede barsel til mænd sparsom.Der findes kun effektstudier fra Norge og Sverige. Der er ikke fundet nogen studi-er, der handler om effekterne i andre nordiske lande.Ad 1. Effekter på brug af barselStudierne viser, at øremærket barsel til mænd fik flere fædre til at tage orlov. Sve-rige introducerede i 1995 en måneds øremærket barsel til mænd og forlængededenne med en måned i 2002. I begge tilfælde betød det, at flere fædre gik på barselog at fædre øgede antallet af dage på barsel, dog kun inden for den øremærkede del
71
af barslen. Sverige introducerede derudover i 2008 et skattefri bonus til forældre,som delte barslen ligeligt. Dette havde ingen effekt på brugen af barslen. Hvorvidtøkonomiske incitamenter har en effekt eller ej, må formodes at afhænge af bl.a.incitamentets størrelse.Ad 2. Effekt på løn og arbejdsudbudStudierne kan ikke påvise en entydig sammenhæng mellem brug af barsel og for-ældres løn og arbejdsudbud efter barslen. Et enkelt studie viser, at den øremærkedebarsel til mænd sænker fædres løn efter barslen, mens adskillige finder, at den in-gen effekt har på fædres løn. Ligeledes finder flere, at øremærket barsel ikke påvir-ker fædres arbejdsudbud. Studierne viser tilsvarende tvetydige resultater, når detgælder mødres løn og arbejdsudbud. Et studie viser, at øremærket barsel sænkermødres løn efter barslen, mens andre finder, at den ikke påvirker mødres løn. Hvadangår mødres arbejdsudbud, finder et studie, at mødres arbejdsudbud falder, menset andet finder, at mødres arbejdsudbud ikke ændres. Sammenfattende konkluderes,at man på nuværende tidspunkt ikke kan udtale os med sikkerhed om sammenhæn-gen mellem mænds brug af barsel og forældrenes løn og arbejdsudbud. Det kanhænge sammen med, at strukturelle forandringer af denne type første ses længeefter de lovgivningsmæssige ændringer.Ad 3. Holdninger til ligestillingDette spørgsmål behandles i et enkelt norsk studie. Studiet viser, at indførelsen afden øremærkede barsel ikke efterfølgende påvirker holdningen til ligestillingen iNorge. Til gengæld har den øremærkede barsel øget støtten til offentlige politikker,der er gunstige for kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge. Mere præcistøges støtten til offentlige udgifter til børnepasning.Ad 4. Familiens trivselHvad angår familiens trivsel og opgavefordeling viser de svenske og norske studi-er, at indførelsen af den øremærkede barsel til mænd har en effekt på nogle områ-der, men ikke på andre. Den øremærkede barsel mindsker konflikterne i hjemmetog får fædre til at tage mere af arbejdet med vasketøjet. Til gengæld har den ingeneffekt på opgavefordelingen, når det drejer sig om at lave mad eller gøre rent. Denpåvirker heller ikke sandsynligheden for skilsmisse eller fertiliteten i familien(Cools m.fl., 2011). Videre påvirker den ikke antallet af sygedage hos hverkenfædre eller mødre (Ekberg m.fl., 2013, Marshall & Rieck, 2012, Ugreninov, 2012).Ad 5. Børns trivselI forhold til børns trivsel, viser et norsk studie, at den øremærkede barsel til mændgennemsnitligt set ingen effekter har på børns kognitive evner (Cools m.fl., 2011).Resultatet varierer dog, når forfatterne kigger på forskellige undergrupper. Denøremærkede barsel til mænd har øget børnenes kognitive færdigheder i de familier,hvor faren har en høj uddannelse i forhold til moren. Modsat har øremærkningeningen effekt på børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor moren har en højuddannelse i forhold til faren, eller hvor forældrene har lige lange uddannelser. Derer ikke fundet studier, der handler om effekten på børns trivsel forstået som psykiskog fysisk velbefindende.7. Sammenfatning
72
Ligesom i Danmark er forældres ret til fravær adskilt fra retten til ydelser bortsetfra i Island. Gennemgangen belyser både fraværsrettigheder og retten til ydelser.Norge har haft fædrekvote siden 1993, Sverige fik fædrekvote i 1995 og Island i2000. Finlands fædrekvote er fra 2003.Sammenfattende må man konkludere, at effektstudierne viser, at indførelsen af enøremærket barselsorlov til mænd øger mænds brug af barsel. Det kan på nuværen-de tidspunkt ikke med sikkerhed fastslås, hvordan brugen af barselsorlov påvirkerforældrenes arbejdsudbud, ligesom effekten for familiens og børnenes trivsel kuner sparsomt belyst. En mulig forklaring på de uklare resultater kan være, at destrukturelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter at dennye lovgivning er trådt i kraft.Opsummerende kan det konkluderes, at der er 1) en umiddelbar effekt af den øre-mærkede barsel til mænd, når det drejer sig om fædres brug af barsel. Der er mu-ligvis 2) en effekt på forældres løn og arbejdsudbud, men resultaterne stritter i for-skellige retninger.Kapitlets gennemgang af de nordiske regler kan sammenfattes i følgende skema:Norge1993 (4uger).Sverige1995 (1pappamå-ned).Finland1978 (2ugers fæd-reorlov).2003 (2bonusuger).Island2000 (3 må-neder).Danmark1984 (2uger).
Årstalfor før-ste ind-førelseaf fæd-rekvote(fraværmedydelser)Samletfraværs-ret
Forældre-ne har rettil orlov i12 måne-der til-sammen.Forældre-ne harderudoverret til or-lov, nårder ydesforældre-penge frafolketryg-den. Hveraf foræl-drene harderudover
En foræl-der har rettil 18 må-nedersfravær påfuld tid,uanset omforælderenhar ret tilforældre-penge ellerej. Derud-over har enforælderret til fra-vær, hvorder er rettil foræl-drepenge.
17,5 ugersorlov erøremærketmoren iforbindelsemed føds-len, herafholdesmindst 30dage førfødslen. Isamme pe-riode harfaren ret tilfravær i 3uger.Faren hardesuden ret
Når de nyeregler er fuldtindfaset harhver af foræl-drene ret til 5månedersbarselsorlov.Derudover harforældrene enfælles ret tilorlov i yderli-gere 2 måne-der, som deselv bestem-mer fordelin-gen af.
Moren harret til fraværfire uger førfødslen og14 ugerefter. Farenhar ret til 2ugers fraværinden for deførste 14uger efterfødslen.Herefter harhver af for-ældrene rettil 32 ugersfravær.
73
ret til or-lov i indtil12 måne-der. Hveraf foræl-drene har itillæghertil rettil orlov iindtil 12månederefter hverfødsel.
til 6 ugersorlov ogderudoverhar foræl-drene ret til6 månedersforældreor-lov tilsam-men.Endelig harforældreneret til enperiode medubetalt for-ældreorlovinden barnetfylder 3 år.9 uger for-delt på 3uger i for-bindelsemed fødslenog 6 ugersyderligereorlov(2013).9 pct. afforældre-pengene(2012).Tilsammen:263 hverda-ge (ca. 44uger).
Fædre-kvote idag(fraværmedydelser)
14 uger(2013).
2 pap-pamåneder(2002).Herudover10 dage iforbindelsemed føds-len.23,7 pct.(2011).
5 måneder(når fuldtindfaset i2016).
2 uger(2013).
Farsandel afsamletorlovRet tilydelser
27,5 pct.(2012).
34,5 pct.(2011).
Tilsam-men:Fuld dæk-ning i 49uger eller80 pct.dækning i59 uger.Øremær-ket:14 uger tilhver –resten erfælles.
Tilsam-men:Forældre-penge i480 dage.Øremær-ket:60 dage tilhver.
80 pct. afgennemsnits-lønnen i denseneste 12månedersperiode, doghøjest ISK350.000 pr.måned. (2013)
7,5 pct. afdagpenge-ugerne(2010).Moderenhar ret tilbarselsdag-penge i 4uger førfødslen og14 ugerefter. Fade-ren har rettil barsels-dagpenge i2 uger indenfor de første14 uger.Herefter harforældrene32 ugersbarselsdag-
74
penge tildeling.
75
Kapitel 5: Mulige økonomiske konsekvenser
1. Indledning
Formålet med dette kapitel er at afdække de mulige økonomiske konsekvenser af atøremærke en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. De øko-nomiske konsekvenser for samfundet, familierne, erhvervslivet og de offentligefinanser afhænger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærds-ændring hos fædre og mødre slår i gennem. Formålet med en øremærkning er atstyrke børns adgang til både mor og far, styrke kvinders tilknytning til arbejdsmar-kedet og potentielt reducere forskellen i livsindkomst mellem kønnene.Derfor skal udvalget:•Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveresøkonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre.
De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge erforbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af adfærdsvirkningerneforbundet med øremærkningen.Det skønnes at ca. 75 procent af kvinder på barselsorlov i større eller mindre om-fang vil blive berørt af en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge til fædre(hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven). Ved fuldt gennemslagpå mænds barselsafholdelse skønnes det, at mænds andel af den samlede barselsaf-holdelse kan øges med 15 procentpoint til i alt knap 25 procent. Fuldt gennemslagbetyder, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er såledesden øvre grænse for en mulig adfærdsændring.En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldtgennemslag) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde-nen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af deteffektive arbejdsudbud med i størrelsesordenen 1.000 fuldtidspersoner. Ved mindreændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning samlet set indebære enforbedring af den offentlige saldo, og en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den privatesektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge denbarsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring10 procent svarende til, at det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i denprivate sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Øget barselsafholdelse iden private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følgeaf omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over-enskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels-
76
afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde-nen 10-15 procent, svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigedei den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner.
2. Erfaringer med øremærket barsel
Der findes en række erfaringer med øremærkning af en del af retten til barselsdag-penge i de nordiske lande,jf. kapitel 4.De nordiske erfaringer viser, at mange fæd-re benytter sig af den barsel der er øremærket til dem. En øremærkning kan såledeslede til en betydelig adfærdsændring.Fælles for de nordiske erfaringer er dog, at effekterne vanskeligt kan overføreskvantitativt til en øremærkning af en del af barseldagpengene i forældreorlovsperi-oden i Danmark. Det skyldes blandt andet, at:•den samlede barselsperiode i nogle tilfælde er blevet udvidet samtidig med enøremærkning (fx i Norge, Sverige og Island).•kompensationsgraden fra det offentlige i de andre nordiske lande typisk ernoget højere end satsen for barselsdagpenge i Danmark.•der i højere grad i Danmark end i de øvrige nordiske lande er forhandlet yder-ligere rettigheder til løn under barsel gennem overenskomsterne.
De få danske erfaringer med øremærket barsel til mænd viser tilsvarende, at enøremærkning af orloven gør, at flere fædre tager orlov i den øremærkede tid43. Stu-dierne begrænser sig dog til den to ugers øremærkning til fædre der gjaldt fra 1998til 2002.I lyset af, at der ikke findes et sikkert evidensgrundlag for størrelsen af adfærds-virkningen af en øremærkning, skitseres i det følgende de afledte økonomiske kon-sekvenser af en række mulige adfærdsmæssige scenarier ved en øremærkning af endel af retten til barseldagpenge.
3. Mulige samfundsøkonomiske konsekvenser
De offentlige udgifter til dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel, adoptionmv. udgjorde i 2010 10,9 mia. kr. (2013-pl.) og der blev afholdt ca. 3,0 mio. dag-pengeuger, svarende til ca. 58.300 årsværk44. Heraf afholdt mænd 7,5 procent afdagpengeugerne. De følgende forudsætninger tager udgangspunkt i børn født i2010, uanset om barslen er afholdt i 2010 eller 2011.I det følgende skønnes der over de økonomiske konsekvenser for de offentligefinanser af at øremærke i alt 12 uger af retten til barselsdagpenge (hvoraf de 2 ugerallerede er øremærket via fædreorloven) ved forskellige ændringer af fædres bar-selsafholdelse. Beregningerne omfatter familier, hvor begge parter skønnes beretti-gede til barselsdagpenge og hvor forældrene bor sammen. Det er nødvendigt atSFI: Øremærkning af barsel til fædre – et litteraturstudie, 2013.Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik: Dagpenge ved graviditet, fødsel og adopti-on 2011.4443
77
foretage en række beregningstekniske valg, for at skønne over virkningerne. Dissefremgår af bilag K.
For fædre, der i dag afholder under 12 ugers barsel og er berettigede til barselsdag-penge, øges afholdelsen af barsel med et givent antal ugeroven iden barsel, deafholder i forvejen, dog maksimalt til 12 uger i alt, og således at familiens samledebarsel ikke overstiger barselsfraværet før en øremærkning. De forskellige grader afgennemslag afspejler:•Ingen ændring i mænds barselsfravær•Mænd tager op til 3 uger ekstra barsel•Mænd tager op til 6 uger ekstra barsel•Mænd tager op til 9 uger ekstra barsel•Mænd tager den fulde øremærkede periodeEn øremærkning af i alt 12 ugers orlov med barselsdagpenge (hvoraf de 2 ugerallerede er øremærket via fædreorloven) vil reducere kvinders mulige periode medfulde barselsdagpenge med 10 uger i forældreorlovsperioden. Med de angivne be-regningstekniske forudsætninger bliver ca. 75 procent af kvinderne berørt af øre-mærkningen. Forudsætningerne betyder, at en øremærkning fører til kortere bar-selsperiode for kvinder uafhængigt af om mændene benytter den øremærkede ret-tighed,jf. figur 1.Ved fuldt gennemslag øges mænds barselsafholdelse med om-kring 15 procentpoint til i alt knap 25 procent af den samlede barsel.Fordelingen af den samlede afholdte orlov med fulde barseldagpenge mellemmænd og kvinder ændrer også på fordelingen af afholdt barselsorlov mellem denprivate og den offentlige sektor, da en større andel af mænd end kvinder i den fø-dedygtige alder er beskæftiget i den private sektor,jf. figur 2.
Figur 1Samlet barsel fordelt på køn ved ændret adfærd
Figur 2Ændring i barselsafholdelse fordelt på sektorerved ændret adfærd
Pct.120100806040200Før0 ugerøremærkning3 uger6 uger
Pct.1201008060402009 ugerFuldtgennemslag
Pct.120100806040200Før0 ugerøremærkning3 uger6 uger
Pct.1201008060402009 ugerFuldtgennemslagFra offentlig sektorFør øremærkning
Kvinder
Mænd
Før øremærkning
Fra privat sektor mv.Fra indkomstoverførsler
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt.Kilde: Egne beregninger
De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af barselsdagpengene afhæn-ger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærdsændring hos
78
fædrene vil slå igennem. Ved fuldt gennemslag skønnes det, at virkningen på deoffentlige udgifter til forsørgelsesydelser er omtrent neutral efter indkomstskat ogtilbageløb via afgiftssystemet,jf. tabel 1.Ved en mindre adfærdsændring blandtfædre kan en øremærkning være forbundet med offentlige mindreudgifter til ind-komstoverførsler.
Tabel 1Virkning på den offentlige saldo ved ændret adfærdFuldtgennemslag
0 ugerOffentlige merudgifter, mio. kr.efter skat og tilbageløb, 2013-pl.Indkomstoverførsler til kvinderIndkomstoverførsler til mændI alt-7000-700
3 uger
6 uger
9 uger
-700200-500
-700400-300
-700600-100
-7007000
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt.Afvigelser i summerne skyldes afrunding.Kilde: Egne beregninger
Foruden virkningen på udgifterne til forsørgelsesydelser vil ændret barselsafholdel-se også have en afledt virkning på den præsterede arbejdstid og dermed det effekti-ve arbejdsudbud. En øremærkning vil øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedetog samtidig reducere mænds deltagelse i det omfang adfærdsændringerne slårigennem. Det skønnes med betydelig usikkerhed at øremærkning af i alt 12 ugersbarselsdagpenge ved fuldt gennemslag på mænds barselsafholdelse kan indebæreen reduktion af arbejdsudbuddet på op til 1.000 fuldtidspersoner,jf. tabel 2.Vedmindre ændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning omvendt samletset indebære en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.
Tabel 2Effektiv arbejdsudbudseffekt ved ændret adfærdFuldtgennemslag
0 ugerFuldtidspersonerKvinderMændI alt4.90004.900
3 uger
6 uger
9 uger
4.900-2.0002.900
4.900-3.7001.200
4.900-5.100-200
4.900-5.900-1.000
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt.Kilde: Egne beregninger
Det lavere arbejdsudbud ved fuldt gennemslag opstår fordi kvinder, såvel overord-net set som i den fødedygtige alder, i gennemsnit har en lavere præsteret arbejdstidend mænd, hvilket reducerer det effektive arbejdsudbud.
79
Det er lagt til grund for skønnet for det effektive arbejdsudbud, at omfanget af for-længet forældreorlov udover de samlede 52 uger med barselsdagpenge er uændret iforhold til i dag. Øremærkningen har alene betydning for varigheden af den perio-de, hvor der kan udbetales barselsdagpenge til hver af forældrene eller forældrenesrespektive arbejdsgivere. Øremærkningen er således uden betydning for forældre-nes samlede ret til fravær før og efter barnets fødsel.I det omfang at en øremærkning fører til, at kvinder i øget omfang tager forældre-orlov uden dagpenge i stedet for, at mænd tager orlov i den øremærkede periode,vil arbejdsudbudseffekten være lavere i scenarierne med en mindre adfærdsæn-dring blandt fædre.Den samlede virkning på den offentlige saldo af en øremærkning af en del af rettentil barselsdagpenge afspejler ændringer i nettoudgifterne til barselsdagpenge ogøvrige indkomstoverførsler efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet samt ændre-de skatteindtægter ved ændret arbejdsudbud. Det skønnes med betydeligt usikker-hed, at en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge vil indebære en svækkel-se af den offentlige saldo på op til 200 mio. kr. ved et fuldt gennemslag,jf. tabel 3.Ved en mindre adfærdsændring blandt fædre kan en øremærkning samlet set inde-bære en forbedring af den offentlige saldo.Tabel 3Samlet virkning på den offentlige saldo ved ændret adfærdFuldtgennemslag
0 ugerOffentlige merudgifter, mio. kr.efter skat og tilbageløb, 2013-pl.I alt-1.500
3 uger
6 uger
9 uger
-1.000
-500
-100
200
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt. Den samlede virkning på den offentlige saldo inkluderer både effekten afforskelle i arbejdstid og løn mellem mænd og kvinder i den fødedygtige alder.Kilde: Egne beregninger
4. Mulige konsekvenser for erhvervslivet
Barselsfraværet indenfor den private og offentlige sektor vil ændre sig ved øre-mærkning af en del af retten til barselsdagpenge. En øremærkning af en del af ret-ten til barselsdagpenge kan øge det samlede barselsfravær blandt beskæftigede iden private sektor generelt og mandsdominerede erhverv specifikt. Det skyldes, atkvinder er overrepræsenterede blandt beskæftigede i den offentlige sektor og mænder overrepræsenterede blandt beskæftigede i den private sektor.Konsekvenserne for den samlede barselsafholdelse blandt beskæftigede personer iden private sektor afhænger i høj grad af, hvor kraftigt adfærdsændringerne hosfædre slår igennem,jf. figur 3.Afhængigt af gennemslaget kan den samlede bar-selsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag stigerden samlede barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i den private sektor medop til 10 procent. En øremærkning skønnes derimod entydigt at reducere den bar-
80
sel, der afholdes af beskæftigede personer i den offentlige sektor med i størrelses-ordenen 10-15 procent,jf. figur 4.
Figur 3Barselsafholdelse blandt personer beskæftiget iden private sektor ved ændret adfærdPct.120100806040200Før0 ugerøremærkningKvinder3 uger6 uger9 ugerFuldtgennemslagFør øremærkningPct.120100806040200
Figur 4Barselsafholdelse blandt personer beskæftiget iden offentlige sektor ved ændret adfærdPct.120100806040200Før0 ugerøremærkningKvinder3 uger6 uger9 ugerFuldtgennemslagFør øremærkningPct.120100806040200
Mænd
Mænd
Anm.:Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt.Kilde: Egne beregninger
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det effektive arbejdsudbud blandt be-skæftigede i den private sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner ved fuldtgennemslag,jf. tabel 4.Er adfærdsændringen for fædre begrænset skønnes detderimod, at det effektive arbejdsudbud øges blandt beskæftigede i den private sek-tor. Effekterne afspejler, at der er flere mænd end kvinder beskæftiget i den privatesektor, og at det reducerede arbejdsudbud blandt mænd overstiger det øgede ar-bejdsudbud blandt kvinder ansat i den private sektor, hvis der kommer store ad-færdsændringer blandt fædre.Det skønnes, at en øremærkning indebærer en positiv arbejdsudbudseffekt blandtbeskæftigede i den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner vedfuldt gennemslag.
81
Tabel 4Effektiv arbejdsudbudseffekt ved ændret adfærd fordelt på sektorerFuldtgennemslag
0 ugerEffektivt arbejdsudbud, helårspersonerBeskæftigede i den private sektor- heraf kvinder- heraf mænd2.8002.8000
3 uger
6 uger
9 uger
1.0002.800-1.800
-6002.800-3.300
-1.9002.800-4.700
-2.6002.800-5.400
Beskæftigede i den offentlige sektor- heraf kvinder- heraf mænd
2.2002.2000
1.9002.200-200
1.8002.200-400
1.7002.200-500
1.6002.200-500
I alt
4.900
2.900
1.200
-200
-1.000
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-holder i dag, op til 12 uger i alt.Afvigelser i summer skyldes afrunding.Kilde: Egne beregninger
Afholdelse af barsel (med eller uden løn) vil ligesom andet fravær (sygdom mv.)være forbundet med omkostninger for virksomhederne. Overordnet set kan ar-bejdsgiveren dække den reducerede arbejdskraft som følge af medarbejderens fra-vær ved at 1) ansætte erstattende arbejdskraft, 2) trække på den øvrige eksisterendearbejdskraft, eller 3) reducere produktionen. I hvert enkelt tilfælde må valget for-modes at afhænge af hvilken løsning der er mest økonomisk rentabel, men denumiddelbare virkning vil være en forøgelse af omkostningerne for virksomhederne.Ud over de omkostninger der er forbundet med medarbejderens fravær har såvelprivate som offentlige arbejdsgiverne umiddelbare udgifter til løn under barsel somfølge af overenskomstaftaler eller funktionærloven. Der er ved lov indført en cen-tral barselsudligningsordning (barsel.dk) for det private arbejdsmarked,jf. boks 1.Refusioner fra barselsudligningsordninger kan ikke nødvendigvis dække den enkel-te arbejdsgivers fulde udgifter, ligesom ordningerne ikke reducerer udgifterne forarbejdsgiverne samlet set.
Boks 1Barselsudligning for arbejdsgivereDer er ved lov indført en central barselsudligningsordning (barsel.dk) for det private arbejdsmarked. Alle privatearbejdsgivere bidrager til den centrale udligningsordning eller en godkendt decentral barselsordning. Udlignings-ordningerne skal sikre udligning mellem arbejdsgivere, der har mange medarbejdere på barselsorlov og andre ar-bejdsgivere på det private arbejdsmarked. Barselsudligningsordningen under barsel.dk giver arbejdsgiveren mu-lighed for at få refusion på ca. 162 kr. pr. time i 31 uger. Det årlige bidrag pr. fuldtidsansat lønmodtager udgør 750kr.
Det afhænger af de aftalte rettigheder omkring barsel, lønvilkår mv. i den enkelteoverenskomst, hvordan konsekvenserne af en øremærkning af en del af retten til
82
barselsdagpenge umiddelbart vil påvirke den enkelte arbejdsgiver. Øget barselsaf-holdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastningsom følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i hen-hold til overenskomstaftaler mv. For erhvervsbelastningen af barselsorlov er detmuligt, at det ikke nødvendigvis er den part, der formelt set belastes, der bæreromkostningen i sidste ende.
5. Eksempler på konsekvenser for husholdningerne
Der er en sammenhæng mellem familiernes fordeling af barselsfravær og den over-enskomstsikrede ret til løn under barsel for moderen og faderen,jf. kapitel 3.Deøkonomiske konsekvenser for den enkelte husholdning af en øremærkning vilderfor blandt andet afhænge af, hvilke rettigheder forældrene har for løn underbarsel.Den hidtidige orlovsafholdelse viser, at en betydelig andel af kvinderne som lov-givning og overenskomster er i dag tager orlov udover den periode, hvor de er sik-ret løn. Samtidig benytter mange mænd på offentlige overenskomster en stor del afden periode, de er sikret løn under barsel,jf. kapitel 3.Mænd omfattet af LO/DA-overenskomster benytter i lidt mindre grad den periode, de er sikret løn under bar-sel. Det kan blandt andet skyldes, at der er i overenskomsterne er et loft over denmulige løn i forældreorlovsperioden, der gør det mindre økonomisk attraktivt fornogle fædre at tage yderligere orlov. Mange overenskomster indeholder ligeledesen bestemmelse om karensperiode (krav om anciennitet på arbejdspladsen) på mel-lem 3 og 9 måneder, førend man er berettiget til løn under barselsorlov.De offentlige overenskomster og LO/DA-overenskomsterne er relativt standardise-rede og dækker en stor del af arbejdsmarkedet. I det følgende gives der derfor fireeksempler på familier omfattet af disse overenskomster. Den resterende del af ar-bejdsmarkedet har enten aftalt vilkårene for løn mv. under barsel decentralt eller iandre overenskomster – eller er kun dækket af funktionærlovens bestemmelser.Her vil det afhænge af den enkelte families aftalte barselsrettigheder hvilke muligeøkonomiske konsekvenser en øremærkning vil have. Er forældrene ikke dækket afen overenskomst gælder funktionærlovens bestemmelser om løn under barsel, lige-som arbejdsgiveren skal bidrage til en barselsudligningsordning.I det følgende illustreres de økonomiske konsekvenser for fire eksempler på famili-er ved øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge, under de eksisterende over-enskomster:•Familie hvor begge er privatansatte på LO/DA-overenskomst•Familie hvor begge er offentligt ansatte på samme overenskomst•Familie hvor moderen er offentligt ansat og faderen er privatansat på LO/DA-overenskomst•Familie hvor begge er privatansatte uden overenskomstEksemplerne er ikke nødvendigvis repræsentative for de pågældende medarbejder-grupper, men illustrerer, hvordan en øremærkning kan påvirke husholdningernesøkonomi givetde eksisterende overenskomster.Ændrer overenskomsternes vilkårfor løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderledes. Kun endel af arbejdsmarkedet er dækket af de pågældende overenskomster, og for famili-
83
er, der er omfattet af andre vilkår, har en anden indkomst, eller orlovsfordeling vilkonsekvenserne ligeledes være anderledes.De økonomiske konsekvenser for den enkelte familie vil i høj grad afhænge aflønspredningen mellem de to forældre. For at illustrere dette tages der udgangs-punkt i forskellige lønspredninger. Lønspredningen mellem mænd og kvinder påarbejdsmarkedet er en dynamisk størrelse, og en øremærkning af en del af retten tilbarselsdagpenge kan – såvel direkte som indirekte – påvirke indkomstforskellene.
(a) 5.1 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie på LO/DA-overenskomst
For de store LO/DA-overenskomster gælder det aktuelt, at forældre, der er omfattetaf samme overenskomst, er sikret 31 ugers sammenlagt orlov (inkl. graviditetsor-lov) med fuld eller delvis løn,jf. også gennemgangen i kapitel 2.Moderen har rettil 4+14 ugers orlov med fuld løn og 4 ugers orlov med løn op til et lønloft på 124-140 kr. pr. time. Faderen har ret til 2 ugers orlov med fuld løn og 4 uger med løn optil lønloftet. Herudover har familien ret til 3 ugers orlov til deling med løn op tillønloftet.For at vise de økonomiske konsekvenser tages der udgangspunkt i en familie påLO/DA-overenskomst, hvor moderen før en øremærkning tager 50 ugers orlov medbarselsdagpenge (heraf 25 uger med fuld eller delvis løn), og faderen tager 2 ugersorlov med fuld løn. Dette afspejler den hyppigste barselsfordeling blandt målgrup-pen.Med den eksisterende overenskomst kan familier, hvor kvinden tjener mindre endmanden, opleve en indkomstnedgang ved en øremærkning,jf. tabel 5.Det relativtstore fald skal særligt ses i sammenhæng med, at det er forbundet med en mindreindkomstnedgang, at kvinden holder en stor del af barslen, fordi forskellen mellembarselsdagpenge og kvindens lønindkomst i disse tilfælde er mere begrænset. I dettilfælde hvor moderen og faderen tjener lige meget, ses en indkomstfremgang. Detskyldes, at faderen før øremærkningen har en uudnyttet ret til 4 ugers løn op til etlønloft under forældreorloven, mens moderen før øremærkningen modtager bar-selsdagpenge, som er lavere end lønloftet i denne periode.
Tabel 5Familie på LO/DA-overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt0 ugerModerens løn i procent af faderens7080901001101.3003.7006.0007.9009.700-1.2002.0004.8007.4009.700-4.800-9002.5005.7008.400-8.800-4.200-1003.3006.600-10.100-5.300-1.1002.5006.0003 uger6 uger9 ugerFuldtgennemslag
84
Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin-gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 50 ugers orlov og faderen tager 2 ugers orlov.Der er forudsat et lønloft på 140 kr. pr. time. Lønloftet kan variere afhængigt af overenskomst. Beregnin-gerne er inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.
(b) 5.2 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie på offentlig over-enskomst
På det offentlige overenskomstområde gælder det som hovedregel, at forældre, derer omfattet af samme overenskomst, er berettiget til mellem 40 og 42 ugers sam-menlagt orlov (inkl. graviditetsorlov) med fuld løn, hvoraf 2+6 uger tilfalder fade-ren og 6 uger er til deling mellem forældrene. Er forældrene omfattet af forskelligeoffentlige overenskomster kan begge forældre tage 6+6 ugers forældreorlov medfuld løn.En familie, hvor moderen og faderen er offentligt ansat på samme ansættelsesom-råde og overenskomst, kan med de eksisterende rettigheder tilrettelægge det samle-de barselsfravær efter en øremærkning så indkomsten er upåvirket ift. en situationuden øremærkning,jf. tabel 6.Det skyldes, at den øremærkede periode fuldt dæk-kes af overenskomstens ret til 6 ugers forældreorlov med fuld løn til faderen og 6ugers forældreorlov med fuld løn til deling. Ved en øremærkning kan faderen såle-des opretholde sin løn i hele den øremærkede periode, mens moderen ved at vendetidligere tilbage til arbejdsmarkedet også opretholder sin indkomst.Tabel 6Familie på offentlig overenskomst (samme offentlige sektor). Ændring i husstandens årsindkomst efterskat.Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 8 uger initialt0 ugerModerens løn i procent af faderens7080901001105001.5002.4003.2003.9001004006008002.10000001.4003 ugerFuldtgennemslag
Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin-gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 44 ugers orlov og faderen tager 8 ugers orlov. Be-regningerne inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.
(c)(d) En familie hvor forældrene er offentligt ansatte på hvert sit ansættel-sesområde er bedre stillet økonomisk ved barsel end forældre påsamme offentlige overenskomst – og vil ligeledes kunne tilrettelæggedet samlede barselsfravær efter en øremærkning så indkomsten erupåvirket i forhold til en situation uden øremærkning.
85
(e) 5.3 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie hvor moderen eroffentligt ansat og faderen er privatansat
En familie hvor forældrene er ansat på hver sin overenskomst kan udnytte de dele-lige perioder i begge overenskomster (6 uger med fuld løn i det offentlige og 3 ugermed lønloft på LO/DA-overenskomster). I det følgende tages der udgangspunkt ien familie, hvor faderen er privatansat på en LO/DA-overenskomst, og moderen eroffentlig ansat, samt hvor faderen før en øremærkning tager 2 ugers orlov, mensmoderen tager 50 ugers orlov. De økonomiske konsekvenser i det angivne eksem-pel kan omtrent sammenlignes med konsekvenserne for familier hvor begge foræl-dre er ansat på LO/DA-overenskomster, men muligheden for at udnytte beggeoverenskomster fuldt ud gør en eventuel indkomstnedgang mindre,jf. tabel 7.Tabel 7Familie på offentlig og privat overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt0 ugerModerens løn i procent af faderens7080901001101.3003.7006.0007.9009.700-1.2002.0004.8007.4009.700-3.7002003.7006.9009.600-7.100-2.5001.7005.1008.300-8.400-3.5007004.3007.7003 uger6 uger9 ugerFuldtgennemslag
Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin-gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 50 ugers orlov og faderen tager 2 ugers orlov.Der er forudsat et lønloft på 140 kr. pr. time. Lønloftet kan variere afhængigt af overenskomst. Beregnin-gerne inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.
(f)
5.4 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie uden overens-komster
De økonomiske konsekvenser for en familie hvor begge forældre er privatansatteuden overenskomst vil afhænge af hvilke individuelle aftaler der er indgået mellemarbejdsgiver og lønmodtager. Funktionærloven giver ret til halv løn i fire uger førfødsel og 14 uger efter fødsel til moderen, men ingen rettigheder til løn under bar-sel for faderen. Da alle arbejdsgivere skal bidrage til en barselsudligningsordningvil det være muligt for arbejdsgiveren at få refusion for løn under barsel fra bar-sel.dk. Den maksimale timeløn (inkl. ferietillæg) der kan refunderes udgør ca. 162kr. i 31 uger.For at vise de økonomiske konsekvenser tages der udgangspunkt i en familie udenoverenskomst, hvor moderen før en øremærkning tager 50 ugers orlov, og faderentager 2 ugers orlov. Familiens arbejdsgivere udbetaler løn op til refusionen fra bar-sel.dk. De økonomiske konsekvenser er angivet,jf. tabel 8.Er der indgået yderlige-re aftaler om løn under barsel mellem arbejdsgiver og lønmodtager vil en eventuelindkomstnedgang blive mindre end angivet.
86
Tabel 8Familie uden overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt0 ugerModerens løn i procent af faderens7080901001101.3003.7006.0007.9009.700-2.8002003.1005.6007.900-6.800-3.3002003.3006.100-10.800-6.800-2.7009004.200-12.200-8.000-3.70003.6003 uger6 uger9 ugerFuldtgennemslag
Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin-gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 50 ugers orlov og faderen tager 2 ugers orlov.Der er forudsat refusion fra barsel.dk på maksimalt 144 kr. pr. time (ekskl. ferietillæg) i 31 uger. Beregnin-gerne er inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.
6. Sammenfatning
De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge erforbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af de adfærdsvirkninger,der følger, og som er formålet med øremærkningen.En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldtgennemsalg) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde-nen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af deteffektive arbejdsudbud med op til 1.000 fuldtidspersoner. Fuldt gennemslag bety-der, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger,hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således denøvre grænse for en mulig adfærdsændring. Ved mindre ændringer i mænds barsels-afholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentligesaldo, og en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den privatesektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge denbarsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring10 procent svarende til, at det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i denprivate sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Øget barselsafholdelse iden private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følgeaf omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over-enskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels-afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde-nen 10-15 procent, svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigedei den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner.De økonomiske konsekvenser af en øremærkning vil for den enkelte familie blandtandet afhænge af forældrenes overenskomstrettigheder til løn under barsel, oghvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. Kapitlet viser, at formange privatansatte kan det, under de nuværende overenskomster, være forbundet
87
med en indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet orlovsperiode.Dette kan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-overenskomstdækkedearbejdsmarked. En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med enindkomstnedgang for familier der er dækket af overenskomster med omfattendebarselsrettigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomster-nes vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderle-des.
88
Kapitel 6: Kapitel om særlige problemstillinger i rela-tion til øremærket barsel
1. Indledning
Der knytter sig særlige problemstillinger i relation til øremærkning af en del afretten til barselsdagpenge til familier, hvor forældrene ikke bor sammen, eller kunden ene forælder har ret til barselsdagpenge.Derfor skal udvalget:•Analysere og komme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning afen del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekommede særlige hensyn i denne gruppe af forældreØremærket barsel angår i denne sammenhæng alene fordelingen af barselsdagpen-ge mellem et barns forældre i forældreorlovsperioden. Barselsdagpenge kan tildelesbåde lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige dagpengemodtagere.Kun personer, der er registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelsemed et barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt.Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, får denne forælder ret til alleeventuelle barselsdagpenge. I disse situationer kommer øremærkning af ret til bar-selsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke på tale.Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi-streret som forældre til et barn.Ved samlivsbrud og i tilfælde af, at forældrene ikke bor sammen, ”har barnet ret tilsamvær med den forælder, det ikke bor hos, der ikke er bopælsforælder. Bopæls-og samværsforældre har i nogen grad forskellige beføjelser i forhold til barnet,ligesom de økonomiske omstændigheder i udgangspunktet vil være forskellige.Reglerne for samvær og omfanget heraf følger af forældreansvarsloven. Forældre-ne til et barn kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den forælder, somdet ikke bor sammen med. Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværetsomfang, kan de rette henvendelse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen tagerstilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og afgørelsen om samværetsomfang er uafhængig af forældrenes rettigheder efter barselloven.I relation til en eventuel øremærkning i barsellovens regler er det således vigtigt atslå fast, at en øremærkning ikke vil have indflydelse på fastsættelsen af samvær.Samværet fastsættes i medfør af forældreansvarslovens bestemmelser herom. For-ældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om forældres muligheder for atholde barsels-, fædre- og forældreorlov.
89
Reglerne om faderskab, moderskab og samvær findes i bilag D til rapporten.Nedenfor vil de situationer, hvor der er behov for at tage stilling til forældrenesfordeling af barselsdagpenge, blive gennemgået. De gældende regler for udbetalingaf barselsdagpenge gennemgås i bilag E til rapporten.2. Håndtering af særlige familiemæssige problemstillinger
Efter barsellovens regler har alle forældre ret til fravær ved graviditet, barsel ogadoption, men retten til barselsdagpenge forudsætter, at man opfylder barsellovensbeskæftigelseskrav enten som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende ellersom ledig, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.I forbindelse med en øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden, skal det besluttes, hvordan retten til barselsdagpenge skal forde-les mellem forældrene.Der skal tages højde for en række særlige problemstillinger, der knytter sig til denenkelte families konkrete omstændigheder. Den gældende danske lovgivning ogadministrative praksis skaber desuden nogle udfordringer i forhold til at udnytteretten til fravær, navnlig i situationer hvor der er uenighed mellem forældrene.Der er problemstillinger, der knytter sig til, hvordan den enkelte familie har indret-tet sig. Fx om begge forældre bor sammen med barnet, eller om forældrene leveradskilt, og om der i den forbindelse er uenighed om fx samvær med barnet.Der er desuden problemstillinger, der knytter sig til, om begge eller kun den eneforælder har ret til barselsdagpenge eller til forældrenes beskæftigelsessituation iøvrigt.Oplysninger om statsforvaltningens behandling af bl.a. samværssager viser, at der iperioden 1. februar 2010 til 31. januar 2011 blev afsluttet ca. 14.500 sager omsamvær. Ud af disse 14.500 sager blev omkring halvdelen afsluttet med en aftalemellem forældrene, og ca. en femtedel blev henlagt, eksempelvis fordi ansøgnin-gen om samvær blev trukket tilbage. Sagerne vedrørte ikke kun de helt små børn,men børn i alle aldre. Erfaringsmæssigt udgør sager med helt små børn en begræn-set del af statsforvaltningens sager. Forældre kan også indgå aftale om samværuden at inddrage myndighederne.Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i samværssager kan have betydning formuligheden for at holde fædre-, barsel- og forældreorlov.Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fleste 0-1-årige bor sammen med begge for-ældre. Dette gælder således 89 procent af både de 0-årige og de 1-årige pr. 1. janu-ar 2013.Oplysninger fra Danmarks Statistik viser desuden, at 413 0-1 årige børn pr. 1. ja-nuar 2013 levede i en familie, hvor de voksne var ægtefæller af samme køn ellerregistrerede partnere.2.1. Situationer, hvor begge forældre har barseldagpengeret
90
Begge forældre er hver især berettiget til fravær i en forældreorlovsperiode på 32uger, og de har tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger.Forældrene bestemmer i princippet, hvordan barselsdagpengene under forældreor-lov skal fordeles mellem dem. Det lægges til grund, at denne fordeling er aftaltmellem forældrene, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetalingaf barselsdagpenge eller om refusion af barselsdagpenge. Udbetaling Danmark skalsåledes normalt blot kontrollere, at den samlede udbetaling af barselsdagpengeunder den forældreorlov, der er knyttet til en fødsel, ikke overstiger barselsdagpen-ge for 32 uger.En selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage fulde barselsdagpenge, såfremtpersonen ikke udfører arbejde i virksomheden i en uge. Udfører personen arbejds-opgaver op til halv tid af den tidligere arbejdstid i virksomheden i en uge, udbetaleshalve barseldagpenge. Arbejder den selvstændigt erhvervsdrivende mere end halvtid, fx 75 procent, inden for en uge, udbetales ingen barselsdagpenge.Uenighed mellem forældreneBarselsbekendtgørelsens § 8 fastsætter nærmere regler for fordelingen af barsels-dagpenge ved uenighed mellem forældrene:45Hvis forældrene er uenige om fordeling af barselsdagpengene, skal barselsdagpen-gene først ydes1) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene afforældrene, og2) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene harfælles forældremyndighed.Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og barnet opholder sig lige megethos begge forældre, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til at modtage bar-selsdagpenge i op til halvdelen af forældreorloven.En forælder kan ikke opnå ret til de barselsdagpenge under forældreorlov, somallerede er udbetalt til den anden forælder.Hvis en forælder har forbeholdt sig ret til en del af barselsdagpengene, så kan den-ne ret ikke udskydes. Forbeholdet bortfalder, såfremt retten til fraværet ikke erudnyttet inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller iumiddelbar forlængelse heraf ved forlænget orlov.2.1.1. Begge forældre bor sammen med barnetKonsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkningØremærkning af en del af retten til barselsdagpenge vil for forældre i denne gruppealene skulle ske ved, at barselsdagpengene fordeles mellem forældrene efter enfordelingsnøgle.45
§ 8 i barselbekendtgørelsen (nr. 1109 af 26. november 2012) og barselvejledningensafsnit 2.2.2 (vejledning nr. 9469 af 1. juli 2006).
91
Det kan overvejes, om der er behov for særlige regler i visse situationer, fx i dettilfælde, hvor den ene eller begge forældre er selvstændigt erhvervsdrivende.2.1.2. Forældrene lever ikke sammenForældre, der ikke lever sammen, kan være enige eller uenige om, hvor barnet skalbo, og hvordan tiden sammen med barnet skal fordeles. Udgangspunktet er, at for-ældrene kan aftale sig frem. Hvis det ikke lykkes forældrene at nå til enighed, kanstatsforvaltningen træffe afgørelse om samværet. Det følger af forældreansvarslo-vens § 4, at omfanget af et samvær altid skal fastsættes ud fra en konkret og indivi-duel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.Samværet kan fastsættes inden for en ramme, der går fra samvær af fx en halv ti-mes varighed og op til halvdelen af tiden hos hver af forældrene (deleordning). Derlægges vægt bl.a. på barnets alder og udviklingstrin, barnets dagligdag samt barnetog samværsforælderens hidtidige kontakt.I barnets første levemåneder, det vil sige ca. de første 4-5 måneder, kan statsfor-valtningen ved uenighed fastsætte hyppige, men måske ganske kortvarige, samværmellem barnet og samværsforælderen, fx samvær af en halv til en hel times varig-hed, sådan at der kan tages hensyn til barnets samlede pleje- og omsorgsbehov.Samværet vil gradvist kunne optrappes i takt med barnets alder.Hvis barnet og samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelsen af sam-været har etableret en følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fast-sættes samvær med overnatning med små børn i alderen 9-12 måneder. Det er ikkemuligt at fastsætte samvær, sådan at det overstiger den tid, barnet opholder sig hosbopælsforælderen.
Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkningDer kan overvejes, om de eksisterende regler i barselsdagpengebekendtgørelsens §8 skal opretholdes. Erfaringerne fra praksis viser, at bestemmelsen giver udfordrin-ger i de situationer, hvor der er uenighed om fordelingen af forældreorloven.På tidspunktet for meddelelsen til arbejdsgiver senest 8 uger efter fødslen tagesefter de gældende regler stilling til afholdelse af forældreorlov. Det kan få betyd-ning for afholdelse af orlov, hvis samlivet ophæves inden forældreorloven er af-holdt. Se også herom i kapitel 7. Det bemærkes, at forældreorlov kan afholdes fremtil barnet fylder 9 år, jf. bilag F.2.2. Situationer, hvor kun den ene forælder har barseldagpengeret
I visse tilfælde har en forælder ret til andre ydelser end barselsdagpenge.Kontanthjælpsmodtagerehar efter § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik,ret til fravær ved graviditet, fødsel og adoption i det omfang, de efter barsellovensbestemmelser har ret til fravær ved graviditet mv. og ville have været berettiget tilbarselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet havde været opfyldt.
92
Retten til fravær medfører, at kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at modtagekontanthjælp, men at de ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse,rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre deres muligheder for atfå et arbejde i barselorlovsperioden.For moren gælder, at der er ret til fravær med kontanthjælp i mindst 4 uger førfødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denneret ikke er udnyttet af faren efter barsellovens § 21, stk. 1.For faren gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødsel, og desudenret til 32 uger i det omfang, moren ikke har udnyttet dette efter barsellovens § 21,stk. 1.Revalidenderhar efter § 55 i lov om aktiv socialpolitik ret til at bevare revalide-ringsydelsen under barselorlov.Da retten til at bevare revalideringsydelsen er knyttet til retten til fravær - og ikketil retten til barselsdagpenge - betyder det, at revalidender under barselorlov beva-rer revalideringsydelsen i hele den periode, hvor der er ret til fravær, uafhængigt af,om den anden forælder modtager barselsdagpenge.Det er en betingelse for udbetalingen af ydelsen, at den pågældende fortsat er underrevalidering, og at revalideringen ikke afsluttes i forbindelse med barslen mv.Personer, der modtagerledighedsydelseefter lov om aktiv socialpolitik, bevarerefter denne lovs § 74 a, stk. 5, denne ydelse i perioder med sygdom eller barsel.Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til denne ydelse iforbindelse med barsel i samme perioder, som personer omfattet af barselloven erberettiget til barseldagpenge.Personer med ledighedsydelse er ikke omfattet af rådighedspligten i den nævnteperiode.2.2.1. Begge forældre bor sammen med barnetNår kun den ene forælder er berettiget til barselsdagpengeHvis kun den ene af forældrene opfylder beskæftigelseskravet for ret til barsels-dagpenge, kan denne forælder få udbetalt barseldagpenge under forældreorlov i 32uger.Dette gælder uafhængigt af, om den anden forælder under forældreorlov har ret tilen ydelse efter en anden lov, f.eks. efter lov om aktiv socialpolitik eller efter lovom Statens Uddannelsesstøtte.Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkningDet kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i forældreor-lovsperioden også skal gælde i de situationer, hvor kun den forælder har ret til bar-selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpengeretten med.Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning
93
Hvis den ene forælder er omfattet af retten til barselsdagpenge efter den danskelovgivning, mens den anden forælder er omfattet af et andet lands lovgivning omsocial sikring, er der fastsat særlige regler i barselbekendtgørelsens §§ 9 og 10.Hvis forældrene bor sammen og er omfattet af hver sit lands lovgivning om socialsikring, vil den af forældrene, som er omfattet af dansk lovgivning, som udgangs-punkt have ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger. Dette vil f.eks.typisk være tilfældet, hvis forældrene bor i en grænseregion og arbejder i hvert sitland. Den forælder, der er omfattet af den danske lovgivning, vil dog kunne opnåret til barselsdagpenge i op til 32 uger, hvis forældrene kan dokumentere, at denanden forælder ikke i samme periode efter det andet lands lovgivning får udbetalten offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov, eller får udbetalt en sådanydelse i en kortere periode end 16 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 10.2.2.2. Forældrene lever ikke sammenNår kun den ene forælder er berettiget til barseldagpengeEr kun bopælsforælderen barseldagpengeberettiget, kan han eller hun få barsels-dagpenge i 32 uger.Er kun samværsforælderen dagpengeberettiget, vil han eller hun også være beretti-get til 32 ugers barselsdagpenge, hvis vedkommende opfylder kravet om, at manskal være sammen med barnet.Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkningDet kan overvejes, om der er behov for en afklaring af, om samvær, og i givet faldhvor meget samvær en barseldagpengeberettiget skal have for, at der kan udbetalesbarselsdagpenge.Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivningHvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af den danske lovgivning,har barnet boende, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 32 uger,jf. barselbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis denene forælder bor i Danmark med barnet, og den anden forælder bor i udlandet.Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af dansk lovgivning, ikkehar barnet boende hos sig, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i16 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det vil f.eks. typisk være tilfældet,når den ene forælder bor her i landet, og den anden forælder bor i udlandet medbarnet.Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkningDet kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i forældreor-lovsperioden også skal gælde i de situationer, hvor kun den forælder er omfattet afdansk lovgivning, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpengerettenmed.3. Sammenfatning
Kapitel 6belyser de situationer, hvor øremærket barsel får en særlig betydning iforhold til de gældende regler. Fx hvor forældrene ikke lever sammen, hvor der er
94
uenighed mellem forældrene om fordelingen af barselsdagpengene eller hvor kunden ene forælder har ret til barselsdagpenge.Kun personer, der er registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelsemed barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt.Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fleste 0-1-årige bor sammen med begge for-ældre. Dette gælder således 89 procent af både de 0-årige og de 1-årige pr. 1. janu-ar 2013.Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, tilkommer evt. barselsdagpengedenne forælder alene. I disse tilfælde vil en øremærkning af ret til barselsdagpengei forældreorlovsperioden ikke være relevant.Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi-streret som forældre til et barn.Forældrene bestemmer i udgangspunktet, hvordan retten til barselsdagpenge underforældreorlov skal fordeles mellem dem. Hvis forældrene er uenige om fordelingenaf barselsdagpengene under de 32 ugers forældreorlov, er der fastsat nærmere reg-ler i barselsdagpengebekendtgørelsens § 8, hvorefter samtlige barselsdagpengetilfalder den forælder, hvor barnet opholder sig mest. Spørgsmålet er ikke regulereti forældreansvarsloven.Når kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning, bliver retten til barsels-dagpenge i forældreorlovsperioden påvirket af de barselsregler, som den andenforælder er omfattet af.Kapitlet kan sammenfattes i nedenstående skema. Oversigten medtager ikke desituationer, hvor forældrene46bor sammen, og begge er berettigede som lønmodta-gere til barselsdagpenge. Det skyldes, at der i de situationer som udgangspunktikke er særlige problemstillinger.Særlig problemstillingForældrene bor beggesammen med barnetKun den ene forælder harret til barselsdagpengeHensyn i forbindelsemed øremærkningDet kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder har ret til bar-selsdagpenge, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten med.Det kan overvejes, om
Den ene eller begge for-46
Forældre er i denne oversigt alle forældre uanset deres køn.
95
ældre er selvstændigterhvervsdrivende
Uenighed om fordelingaf barselsdagpenge
Forældrene lever ikkesammen
Betydning af varslet for-ældreorlov, hvis foræl-drene går fra hinandeninden orloven er afholdt
der er behov for særligeregler i de situationer,hvor den ene eller beggeforældre er selvstændigterhvervsdrivende.Det kan overvejes, om deeksisterende regler i bar-selbekendtgørelsens § 8er tidssvarende og til-strækkelige.Der kan overvejes, ihvilket omfang, der veden fremtidig øremærk-ning er behov for at revi-dere barsellovens reglerom varsling af arbejdsgi-vere, så de tager højdefor den situation, hvorforældre går fra hinandenefter varslingsfristensudløb, men inden orlovener afholdt.Dette gælder både i for-bindelse med ordinærafholdelse af forældreor-lov og i de situationer,hvor en del af forældre-orloven udskydes.
Uenighed om fordelingaf barselsdagpenge
Kun den ene forælder harret til barselsdagpenge
Kun én forælder er om-fattet af dansk lovgivning
Det kan overvejes, om deeksisterende regler i bar-selbekendtgørelsens § 8er tidssvarende og til-strækkelige.Det kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder har ret til bar-selsdagpenge, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten med.Det kan overvejes, om enbegrænsning af retten tilbarselsdagpenge i foræl-
96
Kun samværsforælderenhar ret til barselsdagpen-ge
Den ene eller begge for-ældre er selvstændigterhvervsdrivende
dreorlovsperioden ogsåskal gælde i de situatio-ner, hvor kun den eneforælder er omfattet afdansk lovgivning, og derderfor ikke er en andenforælder at dele dagpen-geretten medDer kan overvejes, at derer behov for en afklaringaf, om og i givet faldhvor meget samvær enbarseldagpengeberettigetskal have for, at der kanudbetales barselsdagpen-ge.Det kan overvejes, omder er behov for særligeregler i de situationer,hvor den ene eller beggeforældre er selvstændigterhvervsdrivende.
97
Kapitel 7: Forenkling og forbedring af barsellovensregler
1. Indledning
De gældende regler med forskellige muligheder for fx udskydelse og forlængelseaf fraværsperioderne samt forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige kangøre det svært for forældre og arbejdsgivere at få et overblik over muligheder ogrettigheder. Reglerne bærer præg af, at både rettigheder fra de gamle barselsreglerog fra reglerne om børnepasningsorlov er videreført, fordi det ikke var meningen,at forældre skulle miste rettigheder.Det er derfor relevant at se på, om reglerne med fordel kan ’strømlines’ og gøreslettere at overskue. Dette vil ikke mindst være relevant i tilfælde af, at der skerøremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden.Derfor skal udvalget:•Komme med input til, hvordan fleksibiliteten i forældreorlovsreglerne kan for-enkles, så både forældre, arbejdsgivere og Udbetaling Danmark får et bedreoverblik over mulighederne i barselloven, herunder i forhold til afholdelse af fe-rie under orlov.•Komme med input til, hvordan reglerne om forlængelse af forældreorlovsperio-den kunne forenkles for både lønmodtagere, selvstændige og ledige.•Afdække det offentliges/Udbetaling Danmarks måde at kommunikere og vejle-de om barsel- og forældreorlov til forældre og arbejdsgivere.Der er særligt set på mulighederne for forenklinger, afklaringer af retstilstanden ogforbedringer af de gældende regler, fx vedrørende mulighederne for forlængel-se/udskydelse af forældreorlov og fleksibiliteten i reglerne.Barselsreglernes fleksibilitet har været populær hos forældrene, men de mangemuligheder gør det også svært for mange forældre at få et samlet overblik overreglerne. Samtidig har fleksibiliteten været en administrativ udfordring for bådearbejdsgivere og de instanser, der har stået for udbetaling af barselsdagpengene –nu Udbetaling Danmark.Domstolspraksis og administrativ praksis viser, at morens 4 ugers graviditetsorlov,morens 14 ugers barselsorlov og farens 2 ugers fædreorlov kun har voldt problemeri begrænset omfang. Barselsorloven i disse perioder har været kendt lige sidenmidten af 1980’erne.Erfaringerne fra praksis viser, at det oftest er incitamentsstrukturerne og fleksibili-teten i forbindelse med forældreorlovsperioden, der volder de samboende familier
98
vanskeligheder, og det er også i forældreorlovsperioden, at en eventuel øremærk-ning af en del af barselsdagpengene vil ske.I de mange delte familier volder incitamentsstrukturer og udformningen af reglernegenerelt, fx i barselbekendtgørelsens § 8, oftere vanskeligheder.Under udvalgsarbejdet har medlemmerne haft mulighed for fremkomme med for-slag til forenklinger og forbedringer af barselloven.Forenklinger og forbedringer skal forstås bredt således, at en forenkling både kanvære en sanering af regler, men også fx en præcisering af retstilstanden. Ligeledeskan en ændring af reglerne være en forbedring for fx forældre, men ikke nødven-digvis opleves som sådan af en arbejdsgiver, og omvendt.Nedenfor gennemgås 17 forslag til ændringer, som er rejst under udvalgsarbejdet.Udvalget har ønsket at tilkendegive, at de nedenfor skitserede forenklings- ellerforbedringsmuligheder ikke skal betragtes som udvalgets anbefalinger og ikkenødvendigvis er udtryk for enighed i det samlede udvalg. Endvidere vil nogle af deskitserede muligheder være forbundet med merudgifter for staten og/eller arbejds-givere.I det følgende gennemgås de 17 forslag, som er rejst under udvalgsarbejdet.1. Farens ret til fædreorlov i 2 sammenhængende uger (barsellovens § 7, stk. 3)
Fædreorloven kan holdes fra den kalenderdag, barnet er født, hvis faren ønsker det,men udgangspunktet er dagen efter fødslen. Hvis arbejdsgiveren er enig, kan fæd-reorloven også holdes senere, dog inden for de første 14 uger efter fødslen. Fædre-orloven skal holdes i en sammenhængende periode, men det er muligt at genoptagearbejdet med forlængelse efter aftale med arbejdsgiveren. Der skal dog afholdesorlov i hver uge.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneErfaringerne i Udbetaling Danmark viser, at det har været svært for fædre at forstå,at der ikke var mulighed for at lave en aftale med arbejdsgiveren om, at fædreorlo-ven kunne deles op i flere perioder.Det kan derfor overvejes at fjerne kravet om, at fædreorloven skal afholdes i ensammenhængende periode således, at en del af orloven kan udskydes til afholdelsepå et senere tidspunkt inden for 14 ugers perioden, hvis det kan aftales med ar-bejdsgiveren.Dette kræver en ændring af barsellovens § 7, stk. 3.2. Fordeling af afholdelse af forældreorlov (barsellovens § 9)
Forældrene kan holde forældreorlov samtidig eller i forlængelse af hinanden.Spørgsmålet om, i hvilket omfang forældrene har ret til at fordele de 32 ugers for-ældreorlov med dagpengeret mellem sig, har været prøvet ved domstolene. Høje-
99
steret47tog konkret stilling til, at fraværet kunne fordeles således, at den ene foræl-der havde ret til at holde orlov to dage om ugen og den anden forælder 3 dage omugen.Behovet for i loven at præcisere, hvordan forældrene kan afholde orlov med bar-selsdagpenge, bliver ikke mindre ved en eventuel øremærkning af en del af rettentil barselsdagpenge under forældreorloven.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneEn afklaring af, i hvilket omfang forældrene er berettigede til frit at fordele foræl-dreorloven i mellem sig, er efterspurgt blandt arbejdsgivere, ikke mindst i lyset afHøjesterets afgørelse.Det kan overvejes at fastsætte en grænse i loven for forældres ret til at fordele for-ældreorloven mellem sig.Det kan endvidere overvejes, om der er behov for at se nærmere på, hvordan forde-lingen af orlov mellem forældre harmonerer med orlov hos personer, der arbejder isærlige arbejdsmønstre, holddrift eller lignende. Det er problemer, der er kendtblandt søfolk, off-shore området, personale i sundheds- og omsorgssektoren ogandre, der har skiftende arbejdstider.En uafklaret retstilstand for så vidt angår rækkevidden af forældrenes ret til at for-dele forældreorloven er uhensigtsmæssig.En afklaring af retstilstanden kræver ændring af barsellovens § 9.3. Muligheden for at forlænge forældreorloven (barsellovens § 10)
3.1.Forældre har ret til at forlænge forældreorloven med 8 eller 14 uger. Ledige dogkun med 8 uger. Forlængelse af forældreorloven efter barsellovens § 10 udelukkerbrugen af andre fleksibilitetsmulighederne i § 12, stk. 2 og 3.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at give beskæftigede og ledige lønmodtagere samme adgang tilat forlænge forældreorloven. Dette vil kræve ændring af barsellovens § 10.Det kan desuden overvejes, om forlængelsen af forældreorlov fortsat skal væreenten 8 eller 14 uger eller om et andet antal uger kan fastsættes.Begrænsningen for de ledige i relation til forlængelse af forældreorloven blev ind-ført for, at ledige efter barselsorlov hurtigere kunne stå til rådighed på arbejdsmar-kedet. Dette hensyn findes fortsat.Omvendt vil en sidestilling af ledige og beskæftigede være en forenkling af regler-ne.47
U 2007. 2076 H.
100
3.2.I forbindelse med forlængelsen af forældreorloven kan barselsdagpengeudbetalin-gen udstrækkes, således at de 32 ugers barselsdagpenge fordeles i hele den forlæn-gede forældreorlovsperiode.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneAdministrationen af nedsættelsen af barselsdagpengene i forbindelse med forlæn-gelse af orlovsperioden har været kritiseret, og har ført til retssag om retten til atfortryde en forlængelse af forældreorloven med den konsekvens, at man var beret-tiget til fulde dagpenge. Det mente Højesteret48, at den pågældende var berettigettil.Det kan overvejes at fjerne muligheden for at udstrække dagpengeretten således, atdet kun er fraværsretten, der forlænges. Dette vil kræve en ændring af barsellovens§ 10 med evt. konsekvensrettelse af § 21.4. Retten til at udskyde mellem 8 og 13 ugers forældreorlov (barsellovens § 11)
Udskydelsen af forældreorlov efter § 11 kaldes retsbaseret udskydelse. Kun en afforældrene kan benytte denne ret, og orloven skal holdes i en sammenhængendeperiode.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneReglen er indført for at give forældrene ret til en vis fleksibilitet, selv om forældre-nes arbejdsgivere ikke ønsker at lave en aftale om fleksibilitet. Det er hensynet tilarbejdsgiveren, der er årsag til, at den udskudte orlov skal holdes i en sammenhæn-gende periode.Reglen synes ikke at have givet anledning til problemer. Det kan overvejes at givehver forælder ret til retsbaseret udskydelse.5. Muligheden for at genoptage arbejdet med forlængelse og muligheden for atudskyde forældreorloven (barsellovens § 12)
Bestemmelsen giver arbejdsgivere og forældre meget vide rammer for at indgåaftaler om, hvordan barselsorloven kan holdes. Dette kaldes aftalebaseret forlæn-gelse og udskydelse.Det er muligt at holde barselsorlov på deltid, og det er muligt at udskyde sin bar-selsorlov til senere. Barselsorloven kan forlænges og udskydes helt ned til en time.Et vigtigt element er, at der er mulighed for at afholde ferie under orlov.I barsellovens § 12 er der både mulighed for at:•genoptage arbejdet og samtidig forlænge sin orlov (både mors barselsorlov, farsfædreorlov og forældreorlov) og•genoptage arbejdet og udskyde forældreorloven.Baggrunden for fleksibiliteten har været et ønske om at give arbejdsgiver og foræl-dre mulighed for at aftale den barselsorlov, som begge parter har mest glæde af.48
U 2008.1182 H.
101
De eksisterende to muligheder er næsten identiske. Den eneste forskel er, at genop-tagelsen af arbejdet med forlængelse skal ske på mindre end fuld tid hver uge. Vedudskydelse kan arbejdet genoptages både på fuld tid og på nedsat tid. Det har be-tydning i forbindelse med afholdelse af ferie, hvor hovedferien skal holdes i heleuger.Muligheden for at genoptage arbejdet med forlængelse på mindre end fuld tid ibarselsorlovsperioden hænger sammen med, at morens barselsorlov ikke kan af-brydes og udskydes til senere.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneFordi de to eksisterende fleksibilitetsmuligheder i vidt omfang er sammenfaldende,kan det overvejes, at der i forældreorlovsperioden alene er adgang til én mulighedfor fleksibel tilrettelæggelse, fx udskydelse af orlov, hvor arbejdet kan genoptagespå både fuld tid og nedsat tid.Delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse vil således alene være en mulig-hed under morens barselsorlov og farens fædreorlov.Det kan også overvejes at begrænse, hvor lang tid en aftale kan omfatte, og om detstadig skal være muligt at afholde orloven i timer.Begge dele vil kræve ændring af barsellovens § 12 med evt. konsekvensrettelse af§ 23.Reglerne kan være vanskelige at overskue for både forældre og arbejdsgivere, fordiaftalerne kan komme til at strække sig over flere år, og fordi der skal tages hensyntil ferie, sygdom og evt. ny graviditet. Det kan for nogle arbejdsgivere betyde, atdet bliver for uoverskueligt at indgå aftaler, og det kan medføre, at arbejdsgivernebliver tilbageholdende med at indgå nye aftaler om fleksibilitet. Det vil også væreen administrativ fordel for Udbetaling Danmark at få mulighed for at samle udbeta-lingerne i større portioner.5.1 Barselsorlov og ferie
Som udgangspunkt er den barslende afskåret fra at holde ferie under barselsorlov.Hovedferien skal efter ferieloven holdes senest 30. september og øvrig ferie i heledage senest den 30. april. Kan det ikke lade sig gøre, foreligger der en feriehin-dring.Lønmodtageren er berettiget til at få feriepengene udbetalt uden at holde ferien.Der er tale om en feriehindring under barselsorlov på 14 uger og forældreorlov på32 uger, som holdes i umiddelbar forlængelse af fødslen, hvor der ikke er indgåetaftale om afholdelsen af orloven. Det er således ikke muligt at holde ferie i denneperiode i stedet for orlov.Hvis man ønsker at afholde ferie under sin barselsorlov, så forudsætter det en aftalemed arbejdsgiveren herom.
102
Aftale om afholdelse af ferie under barselorlov forudsætter, at arbejdsgiveren oglønmodtager kan tilrettelægge barselorlov og ferie i overensstemmelse med bådebarselsloven og ferieloven. Ellers er der tale om en feriehindring.I forbindelse med forældrenes aftaler med arbejdsgiverne om barselorlovens afhol-delse, er der behov for at aftale, hvordan der skal afholdes ferie. Hvis der skal af-holdes hovedferie eller ferie i hele uger, skal der aftales udskydelse af orlov, somkun kan ligge i forældreorlovsperioden.I de tilfælde, hvor orloven forlænges med den tid arbejdet genoptages, skal derholdes barselsorlov i hver uge, og det betyder, at der kun kan holdes ferie i enkelt-dage og ikke i hele uger.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at forenkle reglerne om afholdelse af ferie under barsels- ogforældreorlov.Dette vil kræve ændring af barsellovens § 12.6. Fraværsret i forbindelse med dødfødsel og spædbarnsdød under barselsorlov(barsellovens § 13)
Mødre har ret til 14 ugers fravær fra barnets død, uanset om barnet er dødfødt ellerdør inden den 32. uge efter fødslen.Fædre bevarer deres ret til 2 ugers fædreorlov i forbindelse med en dødfødsel. Dørbarnet inden for de 14. uger efter fødslen, bevares retten til fædreorlov ligeledes,med mindre den allerede er afholdt. Fædre får således ikke ret til nye 2 ugers orlovefter barnets død.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at ligestille fars og mors ret til fravær i forbindelse med en død-fødsel.Dette vil kræve ændring af barsellovens § 13. Ændringen vil være forbundet medmerudgifter for staten og arbejdsgiverne.7. Barnets indlæggelse på sygehus (barsellovens § 14)
Fædre har ikke ret til at forlænge deres fædreorlov i forbindelse med barnets hospi-talsindlæggelse.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at forlænge fædres ret til fravær i forbindelse med hospitalsind-læggelse.Dette vil kræve ændring af barsellovens § 14. Ændringen vil være forbundet medmerudgifter for staten og arbejdsgiverne.
103
8. Forbedrede orlovsmuligheder ved flerlingefødsler (ny bestemmelse i barselslo-ven)
Flerlingeforældre har samme barselsrettigheder som forældre til et barn.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at give flerlingeforældre ret til længere forældreorlov med bar-selsdagpenge.Dette vil kræve en ny bestemmelse i barselloven.Der er flere opgaver forbundet med varetagelsen af pasningen af flerlinger end af etbarn. De øvrige nordiske lande har regler for ekstra orlov i forbindelse med flerlin-gefødsler.Ændringen vil være forbundet med merudgifter for staten og arbejdsgiverne.9. Barselsrettigheder til sociale forældre
I familier, hvor de biologiske forældre ikke er partnere, kan barnet have flere socia-le forældre, fx en forælders samlevende partner/ægtefælle, som ikke har stedbarns-adopteret barnet.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at give adgang til, at en biologisk forælder kan overdrage en delaf sin ret til orlov og barselsdagpenge til en social forælder.Dette vil kræve en ny bestemmelse i barselloven.10. Forpligtelsen til at varsle udnyttelsen af retten til fravær (barsellovens § 15)
Moren skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrette arbejdsgiveren omgraviditet og forventet fødsel, og om hun vil holde graviditetsorlov. Faren skalsenest 4 uger før forventet fødsel varsle fædreorlov. Forældrene skal senest 8 ugerefter fødslen fortælle arbejdsgiveren, hvornår og hvordan de ønsker at afholde for-ældreorlov. Reglen om varsling 8 uger efter fødslen ses kun at have givet anledningtil problemer i de tilfælde, hvor far påbegynder forældreorlov umiddelbart efterafholdelse af fædreorlov – dvs. inden varslingsfristen er udløbet10.1.Far kan vælge at påbegynde sin del af forældreorloven i umiddelbar forlængelse affædreorloven, hvilket varslingsreglerne ikke tager højde for. Forældreorloven skalførst varsles 8 uger efter fødslen, hvilket reelt betyder, at faren ikke behøver atvarsle denne brug af orloven, førend den påbegyndes.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at ændre varslingsreglen for fædres forlods brug af forældreor-loven. Dette vil kræve ændring af barsellovens § 15, stk. 4.Manglende varsel til virksomheden kan påføre virksomheden gener i arbejdstilret-telæggelsen samt meromkostninger.
104
10.2.Det fremgår ikke af loven, hvad konsekvensen for afholdelse af orlov er, hvis ar-bejdsgiveren ikke varsles herom inden for varslingsfristen. I forbindelse med ud-formningen af barselslovens regler i 2002 blev det overvejet, om der skulle indfø-res sanktioner i tilfælde af manglende varsel, men ønsket blev frafaldet i forbindel-se med lovbehandlingen i Folketinget.Manglende varsling om afholdelse af orlov medfører ikke i dag efter praksis49, atden hyppigste form for barselsorlov afskæres. Det betyder, at moren kan holde sinbarselsorlov i et stræk (dvs. de 14 ugers barselsorlov og 32 ugers forældreorlovmed barselsdagpenge), og faren sin fædreorlov. Det er mere tvivlsomt, om farenkan holde sin forældreorlov. Der er ikke eksempler fra retspraksis på, at retten til atforlænge orloven og retten til at udskyde sin orlov er blevet accepteret mod ar-bejdsgiverens vilje.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneManglende varsel til virksomheden kan påføre virksomheden gener i arbejdstilret-telæggelsen samt meromkostninger. Det kan overvejes, at retsvirkningerne afmanglende varsel fremover fremgår direkte af barselloven.Dette vil kræve en ændring af barsellovens § 15.11. Forældrenes ret til at ændre afholdelsen af barselsorloven (barsellovens § 17)
Forældrene kan ændre afholdelsen af barselsorloven, hvis det er urimeligt at opret-holde afholdelsen af barselsorloven som varslet.Forældre har altid ret til at ændre tilrettelæggelsen af barselsorloven inden vars-lingsfristens udløb. Reglerne for at ændre orlov efter varslingsfristens udløb er ikkeklare, men lovens forarbejder omtaler barnets død som et eksempel. Forældressygdom har givet anledning til flere tvister, uden at retsstillingen er blevet afklaret.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at præcisere barsellovens § 17, så der mere fyldestgørende gøresrede for, i hvilke situationer det er muligt at ændre den varslede afholdelse af orlov.Det vil være hensigtsmæssigt, at retsstillingen er klar, så der ikke er tvivl om, ihvilke situationer forældre er berettigede til at ændre afholdelsen af deres barsels-orlov.De situationer, hvor det er muligt at ændre den varslede afholdelse af orloven, kanmed fordel beskrives mere præcist. Ikke mindst i den situation, hvor den ene foræl-der pga. alvorlig sygdom ikke kan tage vare på barnet, og forældrene derfor ønskerat ændre den varslede orlov.49
29.6.2000 V, B-0758-99, Se også UfR. 2002.B. 234
105
Behovet for ændring af afholdelsen af barselsorlov får også betydning i de tilfælde,hvor forældrene går fra hinanden efter orloven er varslet, men inden den er påbe-gyndt.Dette vil kræve en ændring af barsellovens § 17.12. Selvstændiges muligheder for fleksibel afholdelse af barselsorlov (barselbe-kendtgørelsens § 3)
Selvstændige har alene mulighed for at genoptage arbejdet i deres virksomhed medhalvdelen eller mindre af den normale ugentlige arbejdstid, hvis de ønsker at for-længe forældreorloven. Det betyder at:•der udbetales fulde dagpenge for uger, hvor arbejdet ikke har været genoptaget•halve barselsdagpenge udbetales for uger, hvor arbejdet har været genoptaget optil halv tid, jf. barseldagpengebekendtgørelsens § 3, og•der udbetales ikke dagpenge for uger, hvor den selvstændige arbejder mere endhalvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.Risikoen for misbrug af barseldagpengeydelserne er baggrunden for, at man hidtilikke har været tilbøjelig til at udvide de selvstændiges muligheder for fleksibilitetyderligere.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes at se på selvstændiges mulighed for fleksibel tilbagevenden tilarbejdet.Det har været et tilbagevendende ønske fra de selvstændigt erhvervsdrivende –senest i forbindelse med den eksterne høring over lovforslaget om en barseludlig-ningsordning for selvstændige – at orlovsreglerne for selvstændige gøres merefleksible.Dette vil kræve en ændring af barselsbekendtgørelsens § 3.13. Fordeling af barseldagpengeret mellem forældrene under forældreorlov (bar-selbekendtgørelsens § 8, jf. bemyndigelsen i barsellovens § 24)
Der er ikke i barselloven fastsat nærmere betingelser om, hvordan man skal forhol-de sig under en barselorlov for at have ret til barselsdagpenge.I barsellovens § 24 er der imidlertid en bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom ret til barselsdagpenge, når der udbetales barselsdagpenge under de enkelteorlovstyper, herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellembarnets forældre.Barselsbekendtgørelsens § 8 regulerer alene den situation, hvor der er uenighed omfordelingen af barselsdagpengene under forældreorlov, men tager ikke stilling til fxhvor meget en forælder skal være sammen med barnet, førend der opnås ret tilbarselsdagpenge.Det bemærkes, at begge forældre har ret til fravær i forbindelse med graviditet,fødsel og adoption, jf. barsellovens § 2.
106
Af vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel50fremgår, at farens ret ikkeer betinget af, at forældre lever sammen. Men det forudsættes, at faren opholder sighos barnet i orlovsperioden. Dette fremgår imidlertid ikke af barselloven eller bar-selsbekendtgørelsen., og et sådant krav må i givet fald gælde begge forældre.Af vejledningen fremgår det endvidere, at det er en almindelig antagelse hos desagsbehandlende myndigheder, at det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, atorloven tilbringes sammen med barnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skalbo sammen med barnet. Men det forudsættes i dag, at en person, der modtagerbarselsdagpenge under orlov, er i daglig kontakt med barnet.Det antages ikke at være en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med bar-net. Der er således ingen bestemmelser, der forhindrer, at barnet kan være i et dag-pasningstilbud under orloven, og der er heller ikke mere nogen bestemmelse, derforhindrer, at den, der modtager barselsdagpenge, kan deltage i et undervisnings-forløb under orloven.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes, at bemyndigelsen i barsellovens § 24 udmøntes således, at dettydeligt fremgår af barselsbekendtgørelsen, hvilke betingelser forældrene skal op-fylde for at få ret til barselsdagpenge, herunder omfanget af kontakten med barnet.Det vil være hensigtsmæssigt, at alle krav i forbindelse med ret til barselsdagpengefremgår direkte af lovgivningen af hensyn til borgernes retssikkerhed.14. Anvendelse af e-indkomstregistret ved opgørelse af beskæftigelseskrav ogberegning af barseldagpengesatsen (barsellovens kapitel 8)
I barseldagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevin-ster for både arbejdsgivere og Udbetaling Danmark ved indførelse af den digitaleindberetningsløsning NemRefusion. I barseldagpengesager er der potentiale forendnu mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale mulig-heder, som allerede eksisterer i dag, herunder e-indkomstregisteret.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes, at der for lønmodtagere indføres et nyt beskæftigelseskrav og etnyt beregningsgrundlag, der kan opgøres via oplysninger i e-indkomstregistret.Udbetalingen af barselsdagpenge vil dermed fremover i højere grad foregå automa-tisk og digitalt.Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge og beregningen afbarselsdagpengesatsen sker i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejds-giverens anmeldelse af barselfraværet/anmodning om barselsrefusion til Udbeta-ling Danmark.Ved en udvidet anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag,fx i indkomstregisteret, kan der i barselsdagpengesager opnås mere effektive sags-50
VEJ nr. 9469 af 1. juli 2006.
107
gange og en betydelig afbureaukratisering for arbejdsgivere og Udbetaling Dan-mark. Ændringen vil være i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitali-seringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelses-indsats, hvor bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbeltarbejde (initiativ 6.3.).Dette vil kræve ændring af barsellovens kapitel 8 om beregningsgrundlag for bar-selsdagpenge.15. Selvbetjeningsløsning for den barslende
Det fremgår af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, at det som hovedregelskal være obligatorisk for borgeren at bruge nettet til at ordne sine ærinder med detoffentlige. Alle borgere, der kan, skal derfor foretage deres ansøgninger og anmel-delser til det offentlige digitalt.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes, at der etableres en obligatorisk selvbetjeningsløsning for borge-ren, hvor borgeren har bedre muligheder for at søge information, vejledning ogfølge egen barselsag.Udbetaling Danmark lettes i deres administration, og der frigøres ressourcer.16. Forenklet refusionsproces for arbejdsgiveren
I barselsdagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative ge-vinster for både arbejdsgivere og Udbetaling Danmark ved indførelse af den digita-le indberetningsløsning NemRefusion. Ansøgningsproceduren for arbejdsgiveren iforhold til anmodning om udbetaling af refusion sker således digitalt.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes, om der kan etableres mulighed for, at der kan ske en forenklingaf refusionsprocessen, så der kan ske en automatisk udbetaling af refusion til ar-bejdsgiveren, uden at arbejdsgiveren skal indsendes en refusionsanmodning hvergang.En forenkling af refusionsprocessen vil kunne spare arbejdsgiverne for en stor delaf refusionsanmodningerne og lette administrationen i Udbetaling Danmark.En forenkling af refusionsprocessen vil endvidere kunne medføre, at arbejdsgiver-ne i højere grad vil anmelde og anmode om refusion tidligere i barselsforløbet.Dette vil gøre, at Udbetaling Danmark kan behandle sagen tidligt, og dermed gøresagen tilgængelig for borgeren, som herefter kan følge og planlægge sin egen sagog skaber sig et overblik17. Administration af udbetaling af barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark har en vejlednings- og rådgivningsfunktion i forbindelse medudbetaling af barselsdagpenge og tilrettelæggelse af barselsorlovsforløb. Udbeta-ling Danmark har derfor har derfor en central rolle i forhold til kommunikationenmed både arbejdsgivere og forældre. En nærmere beskrivelse af administrationenaf barselsdagpengene kan findes i rapportens bilag G.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under barselsorlov, skal anmode UdbetalingDanmark om refusion senest 8 uger efter orlovsperiodens udløb, jf. barselslovens §
108
40. Det medfører, at Udbetaling Danmark muligvis ikke har kendskab til en fødselførend 8 uger efter lønperiodens udløb.En lønmodtager skal indgive anmodning om barselsdagpenge senest 8 uger efterfødslen, hvis der ikke udbetales løn under orloven, og senest 8 uger efter lønudbe-talingens ophør, hvis der udbetales løn i en del af orloven, jf. barselslovens § 30.Lønmodtagerens anmodning sker ved at returnere det ansøgningsskema, som ud-sendes af Udbetaling Danmark/NemRefusion. Dette forudsætter imidlertid, at ar-bejdsgiveren har anmeldt fraværet til Udbetaling Danmark/NemRefusion, ogsåselvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under orlov. Lønmodtageren kan, hvisder ikke er sendt et ansøgningsskema af NemRefusion, ansøge om barseldagpengeved at udfylde en blanket, som anvises af Udbetaling Danmark.I dag oplever Udbetaling Danmark, at nogle få arbejdsgivere først anmelder oganmoder om refusion, når hele deres refusionsperiode er afsluttet. Det betyder, atUdbetaling Danmark ikke kender sagen, og ikke kan vejlede borgeren konkret iden pågældende periode, som oftest strækker sig et godt stykke ind i barselsorlo-ven. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark ikke bliver underrettetom fødsler, der involverer lønmodtagere og arbejdsgivere straks ved fødslen.Muligheder for forenkling/forbedring af reglerneDet kan overvejes, om der er behov for at udbygge Udbetaling Danmarks kommu-nikation med arbejdsgivere og forældre, således at de oplever, at Udbetaling Dan-mark både på hjemmeside og telefonisk vejleder fyldestgørende om, hvordan mankan tilrettelægge et barselsorlovsforløb.Det kan desuden overvejes at give lønmodtagere en selvstændig mulighed for atanmelde fødslen af et barn, og dermed starte sin barselssag op hos UdbetalingDanmark. Det kan endvidere overvejes at ændre proceduren for anmeldelse aflønmodtagerens fravær, således at lønmodtageren ikke mister penge, fordi arbejds-givere ikke får anmeldt fraværet i tide.Udbetaling Danmark vil få et bedre overblik over udbetaling af barselsdagpenge oglønmodtagere, arbejdsgivere og selvstændige vil kunne få en bedre rådgivning ogvejledning.En ulempe vil være, at forældrene skal i kontakt med Udbetaling Danmark en eks-tra gang.2. Sammenfatning
Kapitlet gennemgår barsellovens fleksibilitetsmuligheder og skitserer fremkomneforslag til, hvordan barselsreglerne eventuelt kan forenkles og forbedres.Desuden ses der på forældres fordeling af barselsorlov, når der ikke er enighedmellem forældrene og på varslingsreglerne.Administrationen af barselsdagpengene hos Udbetaling Danmark er meget afgø-rende for både arbejdsgivere og forældre, og kapitlet ser på, om det var muligt at
109
tilrettelægge processen, så det blev nemmere for både Udbetaling Danmark, ar-bejdsgivere og forældre.Udvalget har ønsket at tilkendegive, at de skitserede forenklings- eller forbed-ringsmuligheder ikke skal betragtes som udvalgets anbefalinger og ikke nødven-digvis er udtryk for enighed i det samlede udvalg. Endvidere vil nogle af de skitse-rede muligheder være forbundet med merudgifter for staten og/eller arbejdsgivere.
110
Bilagssamling til rapport fra udvalget vedr. øremærket barselOversigt:Bilag A: De toneangivende overenskomstregler om ret til løn under orlovover tid og udviklingen over tidBilag B: Overenskomstregler for ret til løn under orlov på de store LO-overenskomsterBilag C: Undersøgelser modtaget fra Lederne, 3F, DJØF og DABilag D: Gennemgang af reglerne om faderskab, moderskab og samværBilag E: Gennemgang af barselsdagpengereglerneBilag F: Gennemgang af retten til fravær i forbindelse med graviditet, fødselog adoptionBilag G: Administrationen af barselsdagpengereglerne og udbetaling af bar-selsdagpengeBilag H: Notat om EU-retlige forpligtelserBilag I: Bilag til kapitel 3 – tabeller for mors og fars afholdelse af barsel forbørn født i årene 2003-2010Bilag J: Bilag til kapitel 3 – tabeller for mors og fars afholdelse af barsel forbørn født i 2011 med yderligere brancheopdelingerBilag K: Forudsætninger for beregninger af de økonomiske konsekvenserBilag L: Sammenfatning og konklusioner fra SFI’s rapport ”Øremærketbarsel – et litteraturstudie”
111
BILAG A - De toneangivende overenskomstregler om ret til løn underorlov over tid og udviklingen over tidUdviklingen inden for overenskomster på DA-LO området:
Betalt barsel i 14 uger efter fødslen og 2 uger til faderen blev aftalt på Industriom-rådet i 1995. Der var fastsat loft for betalingen. Tilsvarende var der et anciennitets-krav på 9 måneders ansættelse. Herudover var det en forudsætning, at lønmodtage-ren er dagpengeberettiget.Ved mæglingsforslaget i 1997 kombestemmelsen til at dække hele LO-DA om-rådet.I 2000 blev loftet for betalt barsel i 14 uger efter fødslen og 2 uger til faren ophæ-vet.Ved mæglingsforslaget i 2004 blev der indført en ret til yderligere 6 ugers løn tilenten mor eller far i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov til mor.Dertil kom 4 ugers graviditetsorlov med fuld løn.I 2007 blev retten til løn under forældreorlov i umiddelbar forlængelse af de 14ugers perioden forøget til 9 uger, hvor 3 uger var forbeholdt henholdsvis mor ogfar. De resterende 3 uger kunne deles mellem dem.I 2010 blev retten til løn under forældreorlov forøget fra 9 uger til 11 uger. Heraf er4 uger forbeholdt henholdsvis far og mor, og de sidste 3 uger kan deles. Der givesden fleksibilitet, at forældrene kan holde orlovsamtidig.Der blev indført ekstrapensionsbidrag til moren i de lønnede 14 uger af barselsorloven.I 2012 blev de 11 ugers forældreorlov gjort mere fleksibel, idet denne nu ikke skalholdes i umiddelbar forlængelse af de 14 uger, men blot inden for 52 uger efterfødslen.Afslutningsvis skal det oplyses, at tilsvarende, med lidt tidsmæssig forskydning, eraftalt på SALA-LO området. SALA er nu lagt ind under DA.Udviklingen inden for overenskomster for finanssektoren (Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening):
Udviklingen inden for overenskomster for finanssektorenFædres overenskomstmæssige ret til betalt barsel fremgår af nedenstående oversig-ter:Forsikringsoverenskomsten (DFL-FA)OverenskomstFædreorlov19952 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov19972 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov19992 uger inden udløbet af
Forældreorlov10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov10 uger efter udløbet af
112
2001
2003
14 ugers barselsorlov+ uge 25 og 26 efter føds-len2 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov+ uge 25 og 26 efter føds-len4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov
14 ugers barselsorlov
10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov
2005
2007
2008
2012
Op til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslen
Standardoverenskomst, pengeinstitut og realkredit (Finansforbundet-FA)OverenskomstFædreorlov og forældreorlov1995Fuld løn i dagpengeperioderne efter lov om dagpenge1997ved sygdom eller fødsel19992001FædreorlovForældreorlov20034 uger inden udløbet af 14 Op til 10 uger enten i ugeugers barselsorlov15-24 eller uge 25-34efter fødslen20054 uger inden udløbet af 14 Op til 10 uger enten i ugeugers barselsorlov15-24 eller uge 25-34efter fødslen20084 uger inden udløbet af 14 Op til 12 uger enten i ugeugers barselsorlov15-60 efter fødslen20124 uger inden udløbet af 14 Op til 12 uger enten i ugeugers barselsorlov15-60 efter fødslen
Assurandøroverenskomsten (Finansforbundet-FA)OverenskomstFædreorlov19952 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov19972 uger inden udløbet af
Forældreorlov10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov10 uger efter udløbet af
113
19992001
2003
14 ugers barselsorlov2 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov2 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov+uge 25 og 26 efter føds-len4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov4 uger inden udløbet af14 ugers barselsorlov
14 ugers barselsorlov10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov10 uger efter udløbet af14 ugers barselsorlov
2005
2008
2012
Op til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-24 eller uge 25-34efter fødslenOp til 10 uger enten i uge15-60 efter fødslen
114
Lønretten under barsel på det kommunale og amtskommunale/regionale arbejdsmarked siden 1973Sædvanlig løn forstås i denne aftale en løn, der svarer til den, den ansatte har ret til under sygefraværBarselsorlovBarselsorlovForældreorlov
Over-enskomstO.11
Orlov ved barnets indlæggelse
En kvindelig ansat har ret tilfravær med sædvanlig løn, nårder skønnes at være8 ugertilfødsel. (§8 stk.1)
Moderen har ret til fravær medsædvanlig løn i indtil14 ugerefter fødsel (§9 stk.1).Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§9stk.2).
O.08
En kvindelig ansat har ret tilfravær med sædvanlig løn, nårder skønnes at være8 ugertilfødsel. (§8 stk.1)
Moderen har ret til fravær medsædvanlig løn i indtil14 ugerefter fødsel (§9 stk.1).Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§9stk.2).
O.05
Moderen har ret til fravær medsædvanlig løn, når der skønnesat være8 ugertil fødslen (§8stk.1).
Moderen har ret til fravær medsædvanlig løn i indtil14 ugerefter fødsel (§9 stk.1).Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§9stk.2).
Moderen og faderenhar hver især ret til6ugerssædvanlig løn ved anvendelse affraværsretten (§10 stk.5)Herudover har en ansat ret til6 ugerssædvanlig løn ved anvendelse af sin fra-værsret (§10 stk.5). Hvis begge forældre eromfattet af denne aftale, kan der dog højstudbetales løn i 6 uger til forældrene tilsam-men (§10 stk.5)Moderen og faderenhar hver især ret til6ugerssædvanlig løn ved anvendelse affraværsretten (§10 stk.5)Herudover har en ansat ret til6 ugerssædvanlig løn ved anvendelse af sin fra-værsret (§10 stk.5). Hvis begge forældre eromfattet af denne aftale, kan der dog højstudbetales løn i 6 uger til forældrene tilsam-men (§10 stk.5)I tilslutning til udløbet af de første 14 ugerefter fødsel har en ansat ret til fravær fraarbejde med sædvanlig løn i indtil 10 uger.Forældrene kan med sædvanlig løn:•Afholde fravær samtidigt og her-med dele de 10 uger.•Afholde fravær på skift i de 10 uger,eller vælge at den ene afholder fra-vær i 10 ugerDen samlede fraværsperiode med sædvan-
En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges eller udsættes i forbindelse med bar-nets ophold på sygehus (§14, stk.1). Deter en betingelse, at indlæggelsesperiodenfinder sted inden for 46 uger efter fødsel.Retten til fravær med sædvanlig løn kandog højst forlænges i3 måneder(§14stk.2)En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges eller udsættes i forbindelse med bar-nets ophold på sygehus (§14, stk.1). Deter en betingelse, at indlæggelsesperiodenfinder sted inden for 46 uger efter fødsel.Retten til fravær med sædvanlig løn kandog højst forlænges i3 måneder(§14stk.2)En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges eller udsættes i forbindelse med bar-nets ophold på sygehus(§15 stk.1).Deter en betingelse, at indlæggelsesperiodenfinder sted inden for 46 uger efter fødsel.Retten til fravær med sædvanlig løn kandog højst forlænges i3 måneder(§15stk.2).
115
O.02
En kvindelig ansat har ret tilfravær med sædvanlig løn, nårder skønnes at være8 ugertilfødsel (§8 stk.1).
Moderen ar ret til fravær fraarbejdet med sædvanlig løn iindtil14 ugerefter fødsel (§9stk.1)Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§9stk.2).
O.99
En kvindelig ansat har ret tilfravær fra arbejdet fra det tids-punkt, hvor der skønnes at være8 ugertil fødsel (§4 stk.1). Enkvindelig ansat har under fraværfra arbejde efter stk.1ret til sæd-vanlig løn i perioden indtil føds-len (§4 stk.2)En kvindelig ansat har ret tilfravær fra arbejdet fra det tids-punkt, hvor der skønnes at være8 ugertil fødsel (§4 stk.1). Enkvindelig ansat har under fraværfra arbejde efter stk.1ret til sæd-vanlig løn i perioden indtil føds-len (§4 stk.2)
En kvindelig ansat har underfravær fra arbejde efter stk.1rettil sædvanlig løn i perioden indtilfødslen, og indtil der er forløbet14 ugerefter fødslen (§4 stk.2)Faderen har ret til fravær fraarbejdet med sædvanlig løn iindtil2 uger(§4 stk.3)En kvindelig ansat har underfravær fra arbejde efter stk.1rettil sædvanlig løn i perioden indtilfødslen, og indtil der er forløbet14 ugerefter fødslen (§4 stk.2)Faderen har ret til fravær fraarbejdet med sædvanlig løn iindtil2 uger(§4 stk.3)
lig løn kan ikke overstige10 uger(§10 stk.5).Faderen har yderligere ret til sædvanlig løni indtil2 uger(§12stk.1).En ansat har ret til fravær fra arbejdet medsædvanlig løn i indtil10 uger.Forældre kan med sædvanlig løn:•Afholde fravær samtidigt og her-med dele de 10 uger.•Afholde fravær på skift i de 10 uger,eller vælge at den ene afholder fra-vær i 10 ugerDen samlede fraværsperiode med sædvan-lig løn kan ikke overstige10 uger(§10 stk.5).Udvidet fædreorlov: Faderen har yderligereret til sædvanlig løn i indtil2 uger(§12,stk.1)En ansat har under fravær fra arbejdet ret tilsædvanlig løn i indtil10 ugeri tilslutning tiludløbet af de 14 uger. Retten kan kun be-nyttes af én ad forældrene ad gangen (§5stk.1)
En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges eller udsættes i forbindelse med bar-nets ophold på sygehus (§15stk.1).Deter en betingelse, at indlæggelsesperiodenfinder sted inden for 46 uger efter fødsel.Retten til fravær med sædvanlig løn kandog højst forlænges i3 måneder(§15stk.2).
En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges med indlæggelsesperioden, hvis bar-nets indlæggelse finder sted inden for de26 uger efter fødsel eller barnets modta-gelse. Retten til fravær med sædvanligløn kan dog højst forlænges i3 måneder(§6 stk.1).En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges med indlæggelsesperioden, hvis bar-nets indlæggelse finder sted inden for de24 uger efter fødsel eller barnets modta-gelse. Retten til fravær med sædvanligløn kan dog højst forlænges i3 måneder(§6 stk.1).
O.97
En ansat har under fravær fra arbejdet ret tilsædvanlig løn i indtil10 ugeri tilslutning tiludløbet af de 14 uger. Retten kan kun be-nyttes af én ad forældrene ad gangen (§3stk.5)
116
O.95
En kvindelig ansat har ret tilfravær fra arbejdet, når derskønnes at være6 ugertil fød-sel (§3 stk.2). En kvindelig ansathar under fravær fra arbejdeefter stk.1ret til sædvanlig løn iperioden indtil fødslen (§3 stk.3)En kvindelig ansat har ret tilfravær fra arbejdet fra det tids-punkt, hvor der skønnes at være8 ugertil fødsel (§3 stk.1) Enkvindelig ansat har under fraværfra arbejde efter stk.1ret til sæd-vanlig løn i perioden indtil føds-len (§3 stk.2)En kvindelig ansat har ret tilfravær fra arbejdet fra det tids-punkt, hvor der skønnes at være8 ugertil fødsel (§3 stk.1) Enkvindelig ansat har under fraværfra arbejde efter stk.1 ret tilsædvanlig løn i perioden indtilfødslen (§3 stk.2)
Moderen har ret til fravær fraarbejdet med sædvanlig løn iindtil14 ugerefter fødsel (§3stk.3)Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§3stk.3).En kvindelig ansat har underfravær fra arbejde efter stk.1rettil sædvanlig løn i perioden indtilfødslen, og indtil der er forløbet14 ugerefter fødslen (§3 stk.2)Faderen har ret til2 ugersfra-vær med sædvanlig løn (§3stk.2).En kvindelig ansat har underfravær fra arbejde efter stk.1 rettil sædvanlig løn i perioden indtilfødslen, og indtil der er forløbet14 ugerefter fødslen (§3 stk.2)En mandlig ansat har i forbin-delse med sit barns fødsel ret tilfravær fra arbejde med sædvan-lig løn i indtil2 ugerefter fødseleller modtagelse af barnet (§3stk.2).Enkvindelig ansathar underfravær fra arbejde på grund afgraviditet og barsel ret til sæd-vanlig løn fra det tidspunkt hvorder skønnes at være 8 uger tilfødslen, og i indtil 14 uger i alt(§2 stk.2)
En ansat under fravær fra arbejdet ret tilsædvanlig løn i indtil10 ugeri tilslutning tiludløbet af de 14 uger. Retten kan kun be-nyttes af én ad forældrene ad gangen (§3stk.4)
O.91
En ansat under fravær fra arbejdet ret tilsædvanlig løn i indtil10 ugeri tilslutning tiludløbet af de 14 uger. Retten kan kun be-nyttes af én ad forældrene ad gangen (§3stk.3)
En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges med indlæggelsesperioden, hvis bar-nets indlæggelse finder sted inden for de24 uger efter fødsel eller barnets modta-gelse. Retten til fravær med sædvanligløn kan dog højst forlænges i3 måneder(§3 stk.5).En ansats ret til fravær med sædvanligløn i forbindelse med fødsel kan forlæn-ges med indlæggelsesperioden, hvis bar-nets indlæggelse finder sted inden for de24 uger efter fødsel eller barnets modta-gelse. Retten til fravær med sædvanligløn kan dog højst forlænges i3 måneder(§3 stk.5).
O.89
En ansat under fravær fra arbejdet ret tilsædvanlig løn i indtil10 ugeri tilslutning tiludløbet af de 14 uger. For en mandlig ansater denne ret betinget af, at begge forældrehar dagpengegivende indtægt. Retten kankun benyttes af én ad forældrene ad gan-gen (§3 stk.3)
O.87(erstat-ter afta-len fraO.77)
Enkvindelig ansathar ret tilfravær fra arbejdet fra det tids-punkt, hvor der skønnes at være8 ugertil fødsel (§2 stk.1). Enkvindelig ansat har under fraværfra arbejde på grund af graviditetog barsel ret til sædvanlig løn fradet tidspunkt hvor der skønnesat være8 uger til fødslen, og i
117
O.77(erstat-ter afta-len fraO.73)
indtil 14 uger i alt(§2 stk.2)Entjenestemander under fra-vær fra tjenesten på grund afsvangerskab og fødsel berettigettil sædvanlig løn fra det tids-punkt, da der skønnes at være8uger til fødsel og i indtil 14uger i alt(§2 stk.1)
O.73
Entjenestemander under fra-vær fra tjenesten på grund afsvangerskab og fødsel berettigettil sædvanlig løn fra det tids-punkt, da der skønnes at være8uger til fødsel og i indtil 14uger i alt(§2 stk.1)
En tjenestemand er under fra-vær fra tjenesten på grund afsvangerskab og fødsel berettigettil sædvanlig løn fra det tids-punkt, da der skønnes at være8uger til fødsel og i indtil 14uger i alt(§2 stk.1). Ret til tje-nestefrihed uden løn i indtil 3måneder fra fødslen. (§3)Entjenestemander under fra-vær fra tjenesten på grund afsvangerskab og fødsel berettigettil sædvanlig løn fra det tids-punkt, da der skønnes at være8uger til fødsel og i indtil 14uger i alt(§2 stk.1)
Udviklingen inden for staten (Moderniseringsstyrelsen):
1. januar 1995 - 31. marts 1999:•Faderen har ret til løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.•Faderen har sammen med moderen ret til løn i sammenlagt 10 uger fra og med den 15. uge til og med den 24. uge efter fødslen.1. april 1999 - 31. juli 2002:•Faderen har ret til løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.•Faderen har sammen med moderen ret til løn i sammenlagt 10 uger fra og med den 15. uge til og med den 24. uge efter fødslen.•Faderen har ret til løn i 25. og 26. uge efter fødslen.1. august 2002 - 31. december 2006:•Faderen har ret til løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.•Faderen har sammen med moderen ret til løn i sammenlagt 10 uger inden for de første 24 uger efter fødslen"•Faderen har sammen med moderen ret til løn i sammenlagt 10 uger fra og med den 15. uge til og med den 24. uge efter fødslen•Faderen har ret til løn i yderligere 2 uger i perioden fra fødslen til udgangen af den 46. uge efter fødslen1. januar 2007 – 31. marts 2008:
118
•••
Faderen har ret til løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.Faderen har sammen med moderen ret til løn i sammenlagt 10 af de 32 ugers forældreorlovFaderen har ret til løn i yderligere 2 af de 32 ugers forældreorlov.
Fra 1. april 2008:•Faderen har ret til løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.•Faderen har ret til løn i 6 uger af de 32 ugers forældreorlov.•Faderen har ret til løn i yderligere 6 uger, hvis moderen ikke er omfattet af barselsaftalen. Hvis moderen også er omfattet af aftalen, kan denne lønrethøjst udnyttes af forældrene i 6 uger tilsammen.
119
BILAG B - Overenskomstregler for ret til løn under orlov på de store LO-overenskomsterOverenskomstregler for løn under barsel på de store LO-overenskomster. (Tomme celler angiver samme som øverste overens-komst)OverenskomstGraviditetsor-Barselsor-Fædreorlov Forældreor-PensionBemærkningerlovlovlovEfter 14 uger fraDer ydes pension, når derFuld løn i de tre første orlovs-- Industriens overens-Gravid kvinde kan Mor kan holde Far kan holdeholde orlov medorlov med fuld orlov med fuldfødsel - fuld løn i: ydes løn. Under barselsor-perioder, men dog maks.komsterfuld løn fra 4 ugerløn i 14 ugerløn i 2 ugerMor: 4 ugerloven (14 uger) får moren135/140 kr. pr. time (ca.- Transportgruppensfør det forventedeefter fødslenefter fødslenFar: 4 uger1680 kr. om måneden i22.000 kr. pr. måned) underoverenskomsterfødselstidspunktTil deling: 3 ugerekstraordinær pensions-forældreorlov.- HK/Handel og PRI-indbetaling. Kun pensionop til evt. lønloft.VATs overenskomster(- Kooperationensoverenskomster)- Byggeriets overens-komster- Det grønne områdesoverenskomster----------Alle orlovsperioder: Lønmaks. 140 kr. pr. time (ca.22.000 pr. måned).
- Offentlige områdesoverenskomster
Staten: 6 uger førforventet fødsels-tidspunkt med løn.Kommuner ogRegioner: 8 ugerfør med løn
--
--
Mor: 6 ugerFar: 6 ugerTil deling: 6 uger
Som udgangspunkt pensi-onsoptjening i såvel lønne-de som ulønnede perioder..
I staten krav om 1 års ancien-nitet for ansatte uden ret tilløn under sygdom[Intet anciennitetskrav.Fuld løn i alle løndækkedeperioder.]
Note: 1) Langt de fleste overenskomster har et anciennitetskrav på 9 måneder for at få løn under barsel (få har kun 6 måneder, mens der i de offentliges overenskomster ikke er et ancien-nitetskrav). 2) Holdes forældreorloven, der er reserveret til enten mor eller far, ikke, bortfalder lønnen. 3) Skemaet er overordnet, og der kan derfor være forskelligheder på de enkelteoverenskomster
120
BILAG C - Undersøgelser fra DJØF, 3F, Lederne og MegafonNedenfor gengives 4 undersøgelser vedr. danskernes holdninger til øremærket barsel modtaget frahhv. DJØF, 3F, Lederne og DA. Sidstnævnte har fremsendt en undersøgelse foretaget af Megafon,som er udarbejdet i december 2012 for Politiken/TV2.1. Djøfs undersøgelse51
Djøf har fået Epinion til at foretage en undersøgelse af danske lønmodtageres holdninger, erfaringer og videnom egne vilkår, når det gælder barselsorlov.Data er indsamlet af Epinion i perioden 30. september til 11. oktober 2011. Undersøgelsen er gennemført påbasis af en samplingsteknik, der baserer sig på en ligelig fordeling af telefoninterview og webinterview. Dataer vægtet i forhold til alder køn og uddannelse. Der er indsamlet i alt 1000 svar, som er repræsentative forden erhvervsaktive del af befolkningen (inkl. ledige og ekskl. selvstændige).Danskerne vil have mere barselsorlov til fædrene med løn•82 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at fædre bør havde ret til en orlovsperiode medfuld løn inden for barnets første leveår. 59 procent heraf mener, at fædrene bør have ret til 3 måne-ders barselsorlov eller mere med fuld løn.•Opdeler man på uddannelse er hovedindtrykket bemærkelsesværdigt ensartede holdninger for perso-ner med forskellige uddannelsesbaggrunde. Der er dog størst opbakning til en orlovsperiode medfuld løn blandt danskere med en videregående uddannelse (87 procent) og lidt mindre, men stadigmeget høj opbakning blandt personer uden kompetencegivende uddannelse (79 procent).Ser man på de højuddannede, som ønsker orlov til fædre med fuldløn, mener 61 procent heraf, atfædrene bør have ret til 3 måneders barselsorlov eller mere med fuld løn. Den tilsvarende andel fordanskere uden en kompetencegivende uddannelse er 60 procent, mens den er 57 procent for danskeremed en erhvervsfaglig uddannelse. Hvis man er blandt det store flertal, som synes, at fædre skal haveorlov med fuld løn, har man altså uanset uddannelse stort set samme tilbøjelighed til også at mene, atperioden med løn skal være mindst 3 måneder.Spørger man omvendt danskerne, om de mener, at forældre, der vil holde barselsorlov, selv skal be-tale for deres orlovsperiode, er det store flertal helt eller delvist uenige. Det gælder igen uanset ud-dannelse: 87 procent af danskerne med en videregående uddannelse er helt eller delvist uenige i, atforældre, der vil holde barselsorlov, selv skal betale for deres orlovsperiode. 79 procent af danskernemed en erhvervsfaglig uddannelse er uenige i udsagnet. Og den tilsvarende andel for danskere udenen kompetencegivende uddannelse er 85 procent.
•
•
Danskerne ønsker mere øremærkning af barsel til fædre•Adspurgt hvor lang tids barselsorlov, der burde være reserveret til danske fædre, svarer 4 ud af 5, atden del af barselsorloven, der i dag er reserveret til fædre, er utilstrækkelig, idet 4 ud af 5 mener, atder skal være reserveret mere end 2 ugers barselsorlov til fædrene.24 procent mener, at der bør være reserveret 1 måneds barselsorlov til fædre, mens 15 procent me-ner,at der skal være reserveret 2 måneder og endelig mener hele 40 procent, at der børe være reserve-ret 3måneders barselsorlov eller mere til fædre.•Der er bemærkelsesværdigt lige stor opbakning til øremærket barsel blandt højt- og lavtuddannede.
Mænd vil gerne holde længere orlov51
Epinion for Djøf (2012)
121
•
58 procent af de adspurgte mænd med hjemmeboende børn under 15 år, har holdt 2 ugers barsel ellerderunder. Det svarer til den orlov, der i dag er reserveret til fædre. 58 procent af fædrene, der harholdt 2 ugers barsel eller derunder, ville gerne have holdt længere barselsorlov.20 procent af de adspurgte mænd med hjemmeboende børn under 15 år, har holdt 3 måneders barseleller mere. Dette svarer til regeringens varslede forslag om 3 måneders øremærket barsel til fædre.91procent af fædrene, der har holdt 3 måneders barsel eller mere, synes, at deres orlovsperiode varpassende.3 måneders barsel er mindst udbredt hos kortuddannede. Således er der flere med en videregåendeuddannelse samt erhvervsfaglig uddannelse, der har holdt 3 måneders barsel eller mere, mens dan-skere uden en kompetencegivende uddannelse i højere grad har holdt mellem 3 og 8 ugers barsel
•
•
Mænd vil gerne holde længere orlov hvis de fik løn og loven reserverede dem mere barselDet store flertal af mændene med hjemmeboende børn under 15 år, som har holdt under 3 måneders barsel,er blevet spurgt, om noget kunne have fået dem til at holde længere barsel.••••••75 procent er helt eller delvist enige i, at hvis loven reserverede længere end 2 ugers barsel med dag-penge, så ville de have holdt længere barselsorlov.82 procent er helt eller delvist enige i, at de ville have holdt længere barselsorlov, hvis de fik fuld løni en længere periode end tilfældet var.64 procent er helt eller delvist enige i, at hvis deres arbejdsgiver klart havde forsikret dem om, at detikke ville påvirke dem negativt, hvis de tog længere orlov, ville de have gjort det.55 procent udtrykker helt eller delvis enighed i, at hvis der havde været tradition for længere orlovpå deres arbejdsplads, ville det have bevirket, at de havde holdt længere barselsorlov.Samlet set er det således især ret til fuld løn samt reservation af længere orlov til fædrene, der vil fåfædrene til at holde mere orlov.Opdelt efter uddannelse er der kun mindre forskelle mellem uddannelsesgrupperne. Der kan ikkekonstateres nogen signifikante forskelle. Med dette væsentlige forbehold synes dog bl.a. at kunnespores dog en lille tilbøjelighed til, at især fædre uden kompetencegivende uddannelse ville holdelængere orlov, hvis loven reserverede fædre mere end 2 uger på dagpenge.
Mænd og kvinder: Det ”frie” valg er ikke frit•For alle tre uddannelsesgrupper gælder det, at godt halvdelen af alle med hjemmeboende børn under15 år er helt eller delvist enige i, at deres økonomiske vilkår under orloven havde betydning forlængden på deres barselsorlov. Det gælder både mænd og kvinder.
2. Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel - en interviewundersøgelse blandt mandlige med-lemmer i 3F
Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse blandt en række af 3F’s mandlige medlemmer medsmå børn. Grundlaget for rapporten udgøres af 15 interviews. med 3F-mænd, som har fået barn fra 1. april2008 til 1. marts 2011 og således har været underlagt de overenskomstregler, som har været gældende i den-ne periode.
122
Undersøgelsen viser først og fremmest, at familien er vigtig for mændene, og at disse meget gerne i et ellerandet omfang vil deltage hjemme, når der kommer et nyt barn i familien. Den viser også, at mændene ogderes familier er meget forskellige, og at mændene finder hver deres måde at indrette sig på i forhold tilspørgsmålet om barselsorlov, som passer til netop deres familie og arbejdssituation.En overordnet konklusion på undersøgelsen er, at barselsorlov fortsat i høj grad opfattes som ’noget kvindertager’. I forlængelse heraf er barselsorlov til manden ikke noget selvfølgeligt, men noget der skal forhandles- både hjemme og på arbejdspladsen. Hvordan kvinder og mænd indretter sig, er stadig i vid udstrækningpræget af traditionelle forestillinger om arbejde, forældreskab og køn – forestillinger som flytter med på ar-bejdet i form af bestemte forventninger til, hvordan kvinder og mænd også her bør handle som arbejdstagereog forældre. Trods det at kvinder i dag i høj grad deltager på arbejdsmarkedet og trods nye idealer om fader-skab, så bekræfter undersøgelsen, at der stadig er en tendens til, at kvinder forbindes med børneomsorg,mens mænd betragtes som hovedforsørgere. I lyset heraf bliver det ’frie valg’ i forbindelse med fordelingenaf barselsorloven ikke så frit, som det ofte fremstilles som.Undersøgelsen viser, at en række forskellige faktorer får indflydelse på mændenes brug af barselsorlov ogkan udgøre barrierer herfor:Familiens/privatøkonomiens betydningSelvom den danske barselslovgivning ofte fremstilles som kønsneutral, så viser undersøgelsen, at den i prin-cippet delelige forældreorlov opfattes som ’mors orlov’, og at mor derfor har ’førsteret’ til orlov. Dette fårisær betydning for adgang til barsel for de offentlige fædre, som arbejder på arbejdspladser, hvor der er rumtil familieforpligtelser og bred opbakning til, at mænd tager orlov. Disse mænd befinder sig således i en ar-bejdssituation, hvor der (bedre) kan skabes plads til barselsorlov, og hvor forhandling med mor om orlovs-fordelingen derfor kan blive aktuel. Om der bliver nogen forhandling hjemme ser dog ud til at hænge sam-men med kvindens uddannelsesniveau og erhvervstilknytning. I de forældrepar hvor kvinden har et arbejde,hun gerne vil eller skal tilbage til, er hun mere indstillet over for at afgive noget af forældreorloven - herholder manden ofte forældreorlov alene hjemme sidst i orlovsperioden.Økonomi er et væsentligt aspekt i forældreparrenes fordeling af barselsorlov. Undersøgelsen viser, at mæn-dene ofte trækker økonomi frem som en central problemstilling, når orlovsfordelingen begrundes. Lønkom-pensationen under barsel sikret i overenskomsterne er for nogle af mændene helt afgørende for, at de harmulighed for at tage orlov. Samtidig er det et godt argument i forhandlingen af barselsorlov med mor. Løn-kompensationen under orlov er derfor et afgørende element i forbindelse med at få flere fædre på barsel.Undersøgelsen peger dog på, at differencen mellem overenskomsternes maksimale refusionsbeløb og man-dens normale løn, inkluderet tillæg og overtidsbetaling, kan udgøre en barriere for orlov for nogle mænd,hvor familiens samlede situation er særlig presset.Arbejdspladsens betydningI relation til arbejdspladsen knytter der sig en række problemstillinger, som kan få betydning for mænds brugaf barselsorlov. Undersøgelsen peger dog på, at der er stor forskel på arbejdspladsens betydning for mændsbrug af orlov i de to undersøgte grupper. Mens der berettes om stort rum til familieforpligtelser og forholds-vis stor opbakning til mænds orlov på de offentlige arbejdspladser, peger interviewene med mændene fraPrivat Service, Hotel og Restauration på, at arbejdsvilkårene i hotel- og restaurationsbranchen kan betydelangt mindre forståelse for familiehensyn, ligesom der kan være en opfattelse af orlov som en unødvendig-hed for mænd blandt mandlige kollegaer og overordnede uden børn i kokkefaget. For begge grupper gælder,at mændene i høj grad tager hensyn til arbejdspladsen og/eller forsøger at placere eventuel barselsorlov, sådet passer med arbejdet. Der er desuden meget sjældent vikardækning på arbejdspladsen i forbindelse medmænds barselsorlov, så mænd er i høj grad selv ansvarlige for at dække deres fravær ind gennem kollegaer.Disse nævnte vilkår i forbindelse med mænds barsel kan udgøre en barriere for brugen af barselsorlov, speci-
123
elt i kokkefaget, peger interviewmaterialet på. Også mænds skabelse af identitet i relation til arbejdet ser udtil at kunne medvirke til at forstå, hvorfor nogle mænd ikke tager barselsorlov.Manglende kendskab til orlovsrettighederUndersøgelsen afdækker, at der er et manglende kendskab til og indsigt i de overenskomstsikrede orlovsret-tigheder, dels hos mænd selv, men også på arbejdspladserne, dagpengekontorer etc. Dette er selvsagt et stortproblem – det er helt afgørende for mænds brug af barselsorlov, at de er oplyste og velinformerede om derettigheder, de er sikret gennem overenskomsterne.Overenskomstsikrede orlovsrettigheders betydning for mænds brug af orlovUndersøgelsen peger – sammen med opgørelserne over fædres brug af orlov i de to grupper – på, at de over-enskomstsikrede orlovsrettigheder med løn har stor betydning for mænds brug af barselsorlov i de to under-søgte grupper. Orlovsrettighederne får betydning på flere forskellige måder i de forhandlinger både på ar-bejdspladsen og hjemme, som mænds barselsorlov afgøres af. Først og fremmest er orlovsrettighederne,specielt de uger som er reserveret til manden, med til at signalere ’orlov til far’ og dermed legitimere, at ogsåfar skal have orlov. Dette er vigtigt for, at orlov til mænd overhovedet opfattes som relevant og gøres til no-get, der forhandles om, både hjemme og på arbejdspladsen. Samtidig er de reserverede perioder med til atudstikke normer for ’passende orlovslængde’ for mænd – undersøgelsen peger på, at det ofte er de reservere-de orlovsuger, der bliver sat ’til forhandling’ i orlovsfordelingen med partneren og/eller på arbejdspladsen.De henholdsvis 3 og 6 uger reserveret til fædre i de to overenskomster er således tilsyneladende dem, der erkommunikeret mest klart ud og/eller tydeligst signalerer ’orlov til far’. Undersøgelsen peger således på etbehov for selvstændige orlovsrettigheder til mænd, der ikke kan deles med mor. At rettigheden til løn bort-falder, hvis ikke manden bruger dem, er et stærkt argument for, at også far skal på orlov, både i orlovsfor-handlingen hjemme og på arbejdspladsen. At selvstændige forældreorlovsrettigheder til fædre i Danmark kuner øremærket på overenskomst- og virksomhedsniveau, betyder dog, at mænds muligheder for at tage orlovafhænger af, hvor på arbejdsmarkedet de er ansat.Dermed sikres fædrene reelt ikke samme muligheder for orlov, eller samme muligheder for orlov som mød-rene har.For nogle af mændene i undersøgelsen – og deres kollegaer – ses de overenskomstsikrede orlovsrettighedermed løn desuden som en rettighed, sombør bruges, netop fordi det er en rettighed, som kollektivt er forhandlet med arbejdsgiveren. Denne opfattelsekan medvirke til, at mænd i højere grad bruger orloven. Undersøgelsen peger på, at mændene, især de privat-ansatte kokke, har en stærk arbejdsidentitet og prioriterer arbejdspladsen og hensynet til denne meget højt.Det er i lyset heraf vigtigt med orlovsrettigheder, der kan være med til at sætte grænser for arbejdet og skaberum til familien.Lønkompensationen, som overenskomsterne sikrer i forbindelse med orlov, er, som beskrevet, af stor betyd-ning for, at mænd tager barselsorlov. Undersøgelsen peger på, at den økonomiske lønkompensation er vigtig,både som reel sikring af familiens økonomi og mænds mulighed for at tage barsel, og som medvirkende til atlegitimere, at man som mand holder barselsorlov i længere tid end de 14 dages fædreorlov, fordi mænd oftehar behov for at indsætte barselsorlov i en økonomisk forståelsesramme.Desuden er det helt centralt, at mænd kender deres rettigheder. De danske orlovsordninger med forskelligeregler på henholdsvis lovgivnings-,overenskomst- og virksomhedsniveau gør orlovsordningerne så komplicerede, at mange fædre og mødre ikkekan gennemskue, hvad far har ret til, og hvad deres muligheder for at fordele orloven er.Som nævnt viser undersøgelsen, at der findes mange måder mænd og deres familier kan indrette sig på medhensyn til brug af orlov – nogle mænd holder orlov sammen med mor først eller drypvis i orlovsperioden,andre er hjemme alene sidst i perioden. I lyset heraf er det vigtigt, at mænds orlovsrettigheder ikke er bundet
124
til et bestemt tidspunkt. Det er de nu blandt andet i industriens overenskomst, men ikke i overenskomsten pådet kommunale område. Baggrunden for bindingen i visse overenskomster er, at forældreorlov med fuld lønskal afholdes i direkte forlængelse af barselsorloven, dvs. fra den 15. uge og fremefter. Reglen er lavet afhensyn til arbejdsgiverne, og formålet er at samle perioden, hvor der skal udbetalesløn til den, der holder orlov. Reglen kan imidlertid være problematisk for mænd, fordi den tvinger dem til atlægge deres forældreorlov lige efter barselsorloven. Det betyder i praksis samtidig med mor, for hun er somoftest ikke klar til at gå tilbage på arbejde på det tidspunkt, ligesom barnet da måske stadig kun får moder-mælk. En bunden periode strider således mod den fleksibilitet i orlovsrettighederne, som denne undersøgel-ses interviewede mænd i vid udstrækning bruger i forbindelse med deres brug af barselsorlov. En fleksibilitetsom er vigtig i forbindelse med at sikre, at orlov til mænd reelt bliver mulig, ikke mindst i forhold til ar-bejdspladsen.Undersøgelsen peger således på, at hvis man vil styrke mænds adgang til orlov, skal det sikres:••••At mænd har selvstændig ret til barsel ligesom mødre i dag har via lovgivningen (reservering af pe-riode, som bortfalder hvis faderen ikke bruger den)At der er lønkompensation under orlovAt rettigheder til orlov skal være veloplyst og velkommunikeretAt mænds barsel ikke skal være bundet til en bestemt periode
3. Ledernes analyse af øremærket barsel
Lederne er organisation for 105.000 ledere og særligt betroede medarbejdere. Hovedparten af medlemmerneer ansat på en individuel kontrakt, hvilket indebærer at for tæt ved 100.000 medlemmer udgør funktionærlo-vens mindstebestemmelser grundlaget for lønrettigheder i forbindelse med afholdelse af barsel- og forældre-orlov.Skønsmæssigt vil ca. halvdelen af medlemmerne dog følge de rettigheder, der er gældende for deres medar-bejdere. Det vil sige, at den individuelle aftale indrettes i forhold til, hvad der er aftalt på det enkelte over-enskomstområde.Det er væsentligt at være opmærksom på, at hovedparten af de mandlige lederes ægtefælle/samlever ikke eren kvindelig leder, men ansat som lønmodtager på et lavere niveau. I de tilfælde vil kvindens indtægt såledesligge væsentligt under indtægten for en kvindelig leder. Ved en øremærkning af en del af barslen til enmandlig leder vil det betyde, at familiens økonomiske råderum bliver yderligere indskrænket.Med henblik på at afdække en række af disse problemstillinger har Lederne i samarbejde med YouGov gen-nemført en spørgeskemaundersøgelse blandt privatansatte ledere.Resultater fra spørgeskemaundersøgelseSpørgeskemaundersøgelsen belyser blandt andetom privatansatte mandlige ledere holder barselom privatansatte mandlige ledere får lønkompensation under barselprivatansatte lederes holdning til en øremærkning af barselUndersøgelsen er gennemført i perioden 14. marts til 21. marts 2013 med svar fra 2.465 ledere og særligtbetroede medarbejdere ansat i den private sektor.Afholdt barsel/orlov blandt privatansatte mandlige ledere
125
80 procent af de mandlige ledere med egne børn under 18 år holdt orlov i forbindelse med deres senestebarns fødsel. Det betyder også, at 20 procent ikke gjorde. De holdt således heller ikke de 14 dages fædreor-lov.Omfanget af orloven blandt de 80 procent, der holdt orlov fremgår af tabel 1.Tabel 1. Hvor længe holdt du orlov i forbindelse med dit seneste barns fødsel? Procent.14 dages fædreorlovMere end 14 dages fædreorlovMindre end 14 dages fædreor-lov6926553 procent af de ledere, som holdt 14 dages fædreorlov peger på, at grunden til de ikke holdt mere orlov var,at deres ægtefælle/samlever foretrak at holde mest mulig orlov selv. 38 procent peger på, at årsagen til atholde hverken mere eller mindre end 14 dages fædreorlov var, at de fandt længden passende.Betydningen af den økonomiske kompensation for mandlige lederes orlovDe mandlige ledere, som har holdt højst syv ugers barsel ud over de 14 dages fædreorlov er efterfølgendeblevet spurgt om de ville have holdt længere barsel, hvis de rette betingelser var opfyldt.Heraf svarer 54 procent ”ja”. 46 procent svarer ”nej”. De 54 procent, som svarer ”ja” har efterfølgende svaretpå, hvad der ville have fået dem til at holde længere orlov, se tabel 2.Tabel 2. Er du enig eller uenig i, at du havde holdt længere orlov, hvis følgende betingelser havde væ-ret opfyldt? Procent.Helt uenigHverken enig Enig/Ved ikke/ikke/uenigeller uenigHelt enigrelevantHvis det ikke havde påvirket mine kar- 2133415rieremulighederDer havde været kutyme på min ar-2128456bejdsplads for, at mænd holdt længereorlovLoven havde reserveret en ret til læn-1715663gere orlov end de to ugers fædreorlovJeg havde fået økonomisk kompensati- 611812on fra min arbejdsgiver eller det of-fentlige i længere periode end tilfældetvarAndet3211462Det er først og fremmest muligheden for økonomisk kompensation i en længere periode, der ville have fåetde mandlige ledere til at holde længere orlov.Lønkompensation på virksomheder til mandlige privatansatte ledereAlle respondenter er blevet spurgt om, mandlige ledere får lønkompensation i forbindelse med barselsorlov,se svarene i tabel 3.Tabel 3. Betaler din arbejdsplads lønkompensation til mandlige ledere, der holder barselsorlov? Pro-cent.JaNejVed ikke462331
126
Kun 46 procent kan bekræfte, at det er tilfældet. Blandt de 46 procent, der svarer ”ja” ved 54 procent ikke ihvor lang tid. 18 procent svarer mellem 0-2 uger, hvilket sandsynligvis er de 14 dages fædreorlov. Samlet setbetyder det, at der er uklart i hvilket omfang mandlige ledere får lønkompensation under barsel.Privatansatte lederes holdninger til en øremærkning af barslen tilDe privatansatte ledere er blevet stillet en række spørgsmål om deres holdning til en øremærkning af barslentil mænd.Tabel 4. En øremærkning af en længere del af orloven til mænd i forbindelse med barsel vil betyde entilsvarende forkortelse af orloven til kvinder. Er du på den baggrund enig eller uenig i, at mænd skalhave længere orlov? Procent.Meget uenig/uenigHverken/ellerEnig/Meget enigVed ikkeAlle4426283Kvinder3827324Mænd4625263Som det fremgår, er 44 procent uenige. Der er flere kvindelige end mandlige ledere, der er enige/meget enigeheri. Samtidig er flere yngre respondenter enige/meget enige end ældre respondenter. Efterfølgende er leder-ne blevet spurgt om deres holdning til følgende, se tabel 5.Tabel 5. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn, hvis Folketinget vedtager, at den samlede or-lovsperioden skal deles mere ligeligt mellem mænd og kvinder. Procent.MegetHverken/Enig/ Me-uenig/uenig ellerget enigForældrenes samlede orlovsperiode vil i realiteten blive kor- 211955tere, fordi manden ikke vil holde så lang orlov, som han harret tilKvinders karrieremuligheder vil blive forbedret313035Mænds karrieremuligheder vil blive forringet413421Forskellen mellem mænds og kvinders løn vil blive mindre443316
Ved ikke6
447
127
Det fremgår, at hovedparten vurderer, at den samlede orlovsperiode vil blive kortere, fordi mænd ikke vilholde den orlov de har ret til.Samlet set må man sige, at lederne ikke forventer, at det vil have den store betydning for henholdsvis mændsog kvinders karriere og heller ikke for en udligning af forskellen mellem mænds og kvinders løn.Ikke overraskende er kvindelige ledere mere ”positive” end mandlige ledere her.57 procent af mændene mod 48 procent af kvinderne mener, at det vil betyde, at den samlede orlovs-periode i realiteten vil blive kortere.32 procent af mændene mod 40 procent af kvinderne mener, at kvinders karrieremuligheder vil bliveforbedret.24 procent af mændene mod 14 procent af kvinderne mener, at mænds karrieremuligheder vil bliveforringet.15 procent af mændene mod 18 procent af kvinderne mener, at forskellen mellem mænds og kvin-ders løn vil blive mindre.KonklusionAnalysen peger på, at en øremærkning af barsel til fædre for Ledernes medlemmer vil kunne have en sådanbetydning for familiens økonomiske råderum, at der i realiteten vil blive tale om en kortere orlovsperiode,fordi manden ikke vil holde så lang orlov, som han har ret til. Der er en vis forventning om, at en øremærk-ning positivt vil kunne påvirke kvinders karrieremuligheder, og en lille forventning om, at en øremærkningvil kunne mindske forskellen mellem mænds og kvinders løn. Skal disse positive elementer ikke tabes, børdet overvejes nøje, hvorledes de økonomiske ulemper kan mindskes gennem de modeller, der vil blive resul-tatet af en lovregulering.
4.
Megafon-undersøgelse fremsendt af DA
En måling foretaget af Megafon for Politiken/TV2 i december 2012 viser, at der er klare tegn på, atder ikke i befolkningen er interesse for at øremærke 12 ugers barsel til mænd. 1.161 personer har sva-ret på, om tre måneder af barselsorloven bør øremærkes til mænd, således at denne del af orlovenbortfalder, hvis manden vælger ikke at holde den.Megafon-undersøgelsen udmærker sig netop ved, at det bliver gjort klart for respondenterne, at enøremærket barsel er udtryk for en prioritering.Undersøgelsen viser, at 55 pct. er uenige i, at der bør øremærkes tre måneders barselsorlov til mænd.De 18-39-årige er i højere grad uenige i udsagnet end de ældre aldersgrupper. jfr. figur 1.
128
0Figur 1
Enig
Hverken/eller
Uenig
Ved ikke
ANM.: Gruppen ”Enig” indeholder respondenter, der har svaret helt enig eller overvejende enig.Gruppen ”Uenig” indeholder respondenter, der har svaret helt uenig eller overvejende uenig.KILDE: Megafon for Politiken/TV2 Nyhederne. December 2012.
61 pct. af kvinderne er uenige i, at tre måneder af barselsorloven bør øremærkes til mænd, såledesat denne del af orloven bortfalder, hvis manden vælger ikke at holde den, mens det gælder for 50pct. af mændene. jfr. figur 20Figur 2
Enig
Hverken/eller
Uenig
Ved ikke
ANM.: Gruppen ”Enig” indeholder respondenter, der har svaret helt enig eller overvejende enig.Gruppen ”Uenig” indeholder respondenter, der har svaret helt uenig eller overvejende uenig.
129
KILDE: Megafon for Politiken/TV2 Nyhederne. December 2012.
130
BILAG D -Gennemgang af reglerne om faderskab og moderskab samt samvær
1. Børneloven – faderskab og moderskabFaderskab og moderskab er reguleret i børneloven (lov nr. 460 af 7. juni 2001 med senere ændringer), hvorbegreberne dækker over den juridiske relation mellem barnet og den pågældende forælder og ikke nødven-digvis over det genetiske forældreskab. Det retlige forældreskab, altså faderskab og moderskab efter børne-loven, danner den retlige ramme for barnet og har en lang række retsvirkninger, hvoraf de vigtigste er foræl-dreansvar i forhold til barnet (forældremyndighed, samvær m.v.), forsørgelsespligt over for barnet og arveret.Den gældende børnelov trådte i kraft den 1. juli 2002. Et faderskab til et barn kan etableres enten ved admi-nistrativ registrering eller efter rejsning af faderskabssag.1.1. FaderskabFaderskab til børn født i ægteskab (pater est)Efter pater est-reglen i børneloven anses ægtemanden som far til et barn født af en gift kvinde (§ 1). Paterest-reglen forenkler sagsbehandlingen ved at skabe automatik i forhold til at fastslå faderskab for børn født iægteskab og er samtidig udtryk for den mest sandsynlige faderskabsmulighed. Ved anvendelse af reglen vilden sociale og retlige far være den samme, uanset at den genetiske far måtte være en anden.Faderskab til børn født af ugifte samlevendeNår moren på fødselstidspunktet ikke er gift, kan faderskabet til et barn registreres på baggrund af en om-sorgs- og ansvarserklæring. Registreringen sker – uden rejsning af egentlig faderskabssag – hvis moren og enmand skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet (§ 14, stk. 1). Registre-ringen af faderskabet foretages i forbindelse med fødslen af personregisterførere på samme måde som vedfaderskab på grundlag af pater est-reglen.Det antages, at en sådan forpligtelse normalt kun sker, hvis parterne har fælles bopæl eller agter at etableresådan bopæl. Der er imidlertid efter bestemmelsen ikke noget til hinder for, at parterne kan have til hensigtsammen at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, selv om de opretholder hver deres bopæl.Et faderskab kan tillige registreres på baggrund af en anerkendelse af faderskabet. Registreringen kan ske,hvis en mand, som har haft et seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, anerken-der faderskabet, og moren efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne periode. Idisse tilfælde anerkender manden faderskabet med de rettigheder og forpligtelser, der følger.En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet,om han er far til barnet (§ 6, stk. 1), men denne ret gælder dog ikke i de tilfælde, hvor en ægtemand efterpater est-reglen er blevet registreret som far til barnet, eller hvor en mand er registreret som far på baggrundaf en omsorgs- og ansvarserklæring (§ 6, stk. 2). En tredjemand vil alene kunne rejse en faderskabssag, hvishan har været gift eller levet sammen med moren i perioden, hvor hun blev gravid.Faderskab til børn født af enligeMed børnelovens ikrafttræden den 1. juli 2002 blev morens oplysningspligt skærpet for at sikre, at et barn såvidt muligt vil få en far (§ 8). I tilfælde, hvor en enlig kvinde føder et barn, skal myndighederne forsøge at fåfaderskabet fastsat. Det er derfor nødvendigt, at kvinden giver tilstrækkelige oplysninger om, hvem der ereller kan være barnets far ved at oplyse om sine seksuelle forhold.Hvis kvinden ikke umiddelbart vil give de nødvendige oplysninger, skal hun indkaldes til et møde i statsfor-valtningen, hvor hun af særligt sagkyndige rådgives om, hvilken betydning hendes nægtelse senere vil kunnefå for barnet. Moren skal motiveres til frivilligt at give oplysningerne. Hun skal også orienteres om, at en
131
mand ikke kan blive barnets far, hvis afgørende hensyn taler imod det. Dette er f.eks. tilfældet, hvis barnet erblevet til ved et strafbart forhold.Oplysningspligten gælder ikke i de tilfælde, hvor faderskabet registreres som følge af pater est-reglen (ægte-skab) eller af en omsorgs- og ansvarserklæring. I disse tilfælde er hensynet til, at et barn skal have to foræl-dre, herunder en far, varetaget.
Oplysningspligten gælder dog, hvis det fastslås, eller må anses for væsentligt bestyrket, at denmand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far.Hvis det ikke er muligt at fastslå faderskabet – f.eks. fordi kvinden ikke i fornødent omfang kanredegøre for sine seksuelle forhold – vil en faderskabssag kunne henlægges som uoplyst. Det sam-me gælder, hvis moren ikke ved, hvem der er eller kan være barnets far, fordi hun er blevet behand-let med kunstig befrugtning med en anonym sæddonor.Faderskab til børn, der er blevet til ved behandling med kunstig befrugtningReglerne om faderskab (og moderskab) til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, findes i børnelo-vens kapitel 5. Reglerne skal ses i sammenhæng med reglerne om kunstig befrugtning.Med virkning fra den 1. januar 2007 blev det muligt for enlige at blive behandlet med kunstig befrugtning.Dermed er børnelovens hovedprincip om, at et barn bør have to forældre – en far og en mor – i en vis gradfraveget, idet det herefter er nødvendigt i større omfang end tidligere at henlægge faderskabssagen, uden atfaderskabet er blevet fastslået, fordi der er anvendt en anonym sæddonor. I disse tilfælde har barnet kun énforælder.Efter børnelovens bestemmelser om fastsættelse af faderskab ved kunstig befrugtning skal den donor, hvisidentitet er kendt, og som kender identiteten på den kvinde, der skal behandles med hans sæd, anses somretlig far til barnet (§ 28, stk. 2). Donoren skal give samtykke til behandlingen og i den forbindelse erklære,at han skal være barnets far, således at det sikres, at barnet får to forældre. Dette er muligt, fordi donors iden-titet er kendt. Hvis en ægtefælle eller partner (samlever af forskelligt køn) samtykker til behandlingen og iden forbindelse påtager sig faderskabet til barnet, skal donor dog ikke anses som far, selv om f.eks. barnet pået senere tidspunkt kan få oplysning om hans identitet. Barnet vil i denne situation fra fødslen have to foræl-dre (§ 27, stk. 1).Den donor, som har doneret sæd til en videre ubestemt kreds af kvinder, hvor det ikke har været hensigtenmed donationen at medvirke til at etablere et konkret familieforhold, og som ikke kender kvindens identitet,kan ikke dømmes som far, uanset om barnet eller moren kan få oplysninger om donors identitet (§ 28, stk. 1).Det er således afgørende, hvad sæddonors hensigt med donationen er; at hjælpe en videre ubestemt kreds afkvinder, eller at hjælpe en bestemt kvinde til at etablere et familieforhold.1.2. ModerskabModerskabet følger direkte af fødslen af barnet (§ 30). Her er det uden betydning, om den pågældende kvin-de er gift, registreret partner, samlevende eller enlig.Når barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, følger moderskabet ligeledes af fødslen, uanset om den fø-dende kvinde er genetisk mor til barnet, eller om der er anvendt ægdonation. Det vil sige, at moderskabetogså i situationer med surrogatmoderskab (rugemoderskab) tilhører den fødende kvinde, og at en andenkvinde alene kan opnå moderskab ved adoption.En aftale om surrogatmoderskab er ugyldig (§ 31). Det barnløse par vil derfor ikke kunne få de danske myn-digheders hjælp til at håndhæve en aftale om surrogatmoderskab. Da den kvinde, som føder et barn, der erblevet til ved kunstig befrugtning, anses som mor til barnet, vil en kvinde, der lader sit æg opsætte i en surro-gatmoders livmoder, ikke over for danske myndigheder kunne påberåbe sig moderskabet til barnet.
132
1.3. MedmoderskabFolketinget vedtog i juni 2013 at ændre børneloven, sådan at en mors kvindelige ægtefælle, registreredepartner eller kvindelige partner har mulighed for at blive registreret som medmor til et barn i de tilfælde,hvor barnet er blevet til ved kunstig befrugtning i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig befrugt-ning.Herved bliver det muligt, at barnet fra fødslen har to forældre af samme køn – en mor og en medmor. Regi-streringen af medmoderskab har samme retsvirkninger som registrering af faderskab. Samtidig præciseresdet i lovforslaget, at kun en mand kan registreres som far, mens kun en kvinde kan registreres som medmor.Loven træder i kraft den 1. december 2013.Det er ikke muligt for en fars mandlige ægtefælle, registrerede partner eller mandlige partner at blive regi-streret som barnets forælder fra fødslen. Det kan kun ske ved en efterfølgende familieadoption (stedbarns-adoption).
2. Forældreansvarslovens regler om samværForældreansvarsloven (lov nr. 499 af 6. juni 2007 med senere ændringer) indeholder bl.a. reglerneom et barns ret til kontakt med den forælder, barnet ikke bor hos.Danmark har tiltrådt en række konventioner, som har betydning for behandlingen af spørgsmål om bl.a.samvær. En af de vigtigste konventioner er FNs Børnekonvention, som blev ratificeret af Danmark den 19.juli 1991, og for Danmarks vedkommende trådte i kraft den 18. august 1991.Af særligt relevante bestemmelser i denne konvention for spørgsmålet om samvær er artikel 3, hvorefterbarnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet, og artikel 9, hvorefter detpåhviler deltagerstaterne at respektere retten for et barn, der adskilt fra den ene eller begge forældre, at op-retholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis det stridermod barnets tarv.Forældreansvarsloven er udformet i overensstemmelse med konventionen.Af forældreansvarsloven fremgår, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos,og at forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær (§ 19, stk. 1 og 2). Hvis der er uenighed omomfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom og fastsættes de nød-vendige bestemmelser i forbindelse hermed (§ 21, stk. 1.)Afgørelser om samvær skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (§ 4). Reglerne om samvær blevi forbindelse med den seneste ændring af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2012, æn-dret, sådan at det nu er tydeliggjort, at alle afgørelser skal træffes ud fra en konkret vurdering af det enkeltebarns forhold, og at det afhænger af en konkret vurdering, hvilken samværsordning der er bedst for barnet.Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til, at barnet har ret til to forældre.Både forældre og myndigheder skal i alle forhold vedrørende barnet tage hensyn til barnets egne synspunkteralt efter alder og modenhed (§ 5).Det bemærkes, at det ikke er muligt at fastsætte samvær mod en samværsforælders ønske. Dette skyldes, atsamvær bør være udtryk for den samværssøgendes egen vilje og ønske om kontakt med barnet og ikke etresultat af indgriben fra det offentlige.Det bemærkes også, at der efter loven altid vil være en forælder, der er samværsforælder – også selvom bar-net opholder sig lige meget hos forældrene. Der kan altså ikke være to bopælsforældre.
133
Forældrene kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den forælder, det ikke bor sammen med. Dergælder ingen formkrav i forhold til en sådan aftale.Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de søge statsforvaltningen om at træffeafgørelse om samværet. Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.En aftale, der udtrykkeligt angiver at kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdes, en aftale indgået istatsforvaltningen og en afgørelse kan gennemtvinges ved fogedrettens hjælp efter reglerne i retsplejelovenskapitel 48 a.Da samværsordningen skal afspejle, hvad der er bedst for barnet, vil denne også kunne ændres eller ophæves,hvis det vurderes at være bedst for barnet (§ 21, stk. 3). Hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, sidenforældrene indgik en aftale om samvær, eller der blev truffet afgørelse, kan en ansøgning om ændring afvises(§ 39).
2.1. Samværets omfangEn afgørelse om samvær skal som nævnt være udtryk for den bedst mulige løsning for det enkelte barn. Dergælder efter loven ikke en formodning for, hvilken løsning der er bedst, og loven indeholder derfor ikke fasteretningslinjer eller hovedregler for omfanget af et samvær. Statsforvaltningen skal finde frem til den speci-fikke løsning, der netop passer til det pågældende barn i dets bestemte familiemæssige situation.Udgangspunktet for statsforvaltningens fastsættelse af omfanget af samværet er barnets perspektiv, dvs. bar-nets samlede situation. Der skal tages hensyn til barnets alder og udvikling, og til at samværet tilrettelæggesmed en sådan fleksibilitet, at det hele tiden tilgodeser barnets behov for kontakt med den anden forælder,dvs. den forælder barnet bor hos. Samtidig skal der i takt med barnets alder og modenhed lægges afgørendevægt på barnets egne synspunkter om omfanget og placeringen af samværet.Ved vurderingen af samværet kan statsforvaltningen endvidere lægge vægt på bl.a. barnets dagligdag, herun-der fritidsaktiviteter o.a., samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt, forældrenes samarbejdsevne,forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold, afstanden mellem forældrenes bopæle, barnets kontakt tilsøskende og andre praktiske forhold.Det løbende samvær (weekend- og hverdagssamvær) kan efter loven fastsættes fra kortvarige og hyppigesamvær til længerevarende samvær med en lavere frekvens, hvor barnet eksempelvis er halvdelen af tidenhos samværsforælderen.Der gælder ingen begrænsninger i forhold til hvilken samværsordning, der kan fastsættes, så længe sam-værsordningen er bedst for barnet. Der kan dog ikke fastsættes samvær i et omfang, der overstiger den tid,som barnet opholder sig hos bopælsforælderen. Samværet kan f.eks. fastsættes som weekendsamvær hveranden weekend og hverdagssamvær i 1 eller flere dage i den modsatte uge, et udvidet weekendsamvær ellersom samvær halvdelen af tiden.Der kan også fastsættes samvær af andet omfang og med en anden fordeling, hvis dette er bedst for barnet. Inogle situationer vil det være bedst for barnet, at samværet fastsættes som en optrapningsordning, hvor sam-værets omfang optrappes over en fastsat periode.I forhold til en ansøgning om samvær halvdelen af tiden (deleordning) er det bl.a. vigtigt, at deleordningen igivet fald kan fungere rent praktisk for barnet, hvilket normalt forudsætter, at barnets dagligdag i forhold tilinstitution, skole og kammerater ikke påvirkes i væsentlig grad af, om barnet opholder sig hos den ene ellerden anden forælder.
134
Udover samvær i weekender og på hverdage kan der fastsættes samvær i ferier. Feriesamvær fastsættes nor-malt i sommerferien, efterårsferien, vinterferien og påsken. Der kan f.eks. fastsættes samvær i nogle uger isommerferien, en uge i enten efterårs- eller vinterferien og i påsken, sådan at forældrene deler påskedagene,enten ved at der er samvær i alle helligdagene hvert andet år, eller samvær halvdelen af påsken hvert år. Vedvurderingen af, om der i konkrete år er grundlag for at udvide feriesamværet, kan der lægges vægt på, omalternativet til en udvidelse af feriesamværet er, at barnet passes i institution, f.eks. børnehave eller fritids-ordning, eller om der er samvær sjældnere end hver anden weekend på grund af geografiske, økonomiske,arbejdsmæssige eller andre lignende forhold.Der vil normalt ikke blive fastsat feriesamvær med overnatning, når der i forvejen ikke er samvær med over-natning. Feriesamværet kan i stedet f.eks. bestå i dagsamvær flere dage i træk.Statsforvaltningen kan også fastsætte samvær i forbindelse med jul, nytår og andre kulturelle og religiøsebegivenheder.
2.2. Samvær med mindre børnStatsforvaltningen skal også i sager om samvær med mindre børn under 3 år træffe afgørelse om samværetpå baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.En anmodning om samvær kan indgives fra barnets fødsel. Der er således ikke mulighed for at indgive enanmodning om samvær, før barnet er født, og der kan derfor heller ikke fastsættes samvær på den dag, hvorbarnet bliver født.Statsforvaltningen skal i forbindelse med behandlingen af anmodninger om fastsættelse af samvær med min-dre børn være opmærksom på, at der i disse sager gør sig særlige forhold gældende.Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at der ofte er tale om sager, hvor bopælsforælderen modsættersig samvær i det af samværsforælderen ansøgte omfang eller modsætter sig, at der fastsættes samvær på et[så] tidligt tidspunkt i barnets liv, og at bopælsforælderens indstilling til samvær har en central betydning,når der er tale om helt små børn.Denne konflikt mellem forældrene gør det yderst vigtigt, at statsforvaltningen foretager en kvalificeret afvej-ning af hensynet til, at barnet så tidligt som muligt opnår tæt kontakt med samværsforælderen og samtidigbevarer tryghed og stabilitet.
Hvis der aldrig har været kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og barnet f.eks. nu er næ-sten 3 år gammelt, skal statsforvaltningen også være opmærksom på, hvorledes adskillelsen harpåvirket barnet.I barnets første levemåneder, dvs. de første 4-5 måneder, kan der fastsættes hyppige, men måskeganske kortvarige samvær mellem samværsforælderen og barnet, og dette samvær vil gradvist kun-ne optrappes i takt med barnets alder. Et sådant samvær vil f.eks. kunne være hyppige, kortvarigesamvær af ½ - 1 times varighed, således at der kan tages hensyn til barnets samlede pleje- og om-sorgsbehov.I relation til samværets omfang og hyppighed kan det få betydning, om der allerede er etableret enfølelsesmæssig kontakt mellem barnet og samværsforælderen, eller om der er tale om etablering afen sådan.Er der ikke etableret en kontakt, kan der i begyndelsen fastsættes hyppige samvær af kortere varig-hed, således at der gives gode vilkår for at etablere en tæt tilknytning mellem barnet og samværs-forælderen. Dette samvær kan efter en periode optrappes til samvær af større omfang.Hvis barnet og samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelse af samværet har etablereten følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fastsættes samvær med overnatning medsmå børn i 9-12 måneders alderen.
135
2.3. PrøveordningStatsforvaltningen kan beslutte at fastsætte et samvær som en prøveordning, hvor der efter en perio-de kan følges op på, om samværets omfang er bedst for barnet.Dette kan f.eks. være relevant, hvis der er tale om et mindre barn, eller i forbindelse med en afgørel-se om en deleordning. Der vil også være andre situationer, hvor samværet bør eller med fordel kanfastsættes som en prøveordning. Fastsættelse af samvær som en prøveordning kan ske ved en mid-lertidig afgørelse efter § 29, hvor statsforvaltningen fortsætter sagsbehandlingen efter udløbet af detfastsatte samvær, eller som en endelig afgørelse, hvor det f.eks. aftales, at forældrene retter henven-delse til statsforvaltningen et stykke tid før prøveordningens udløb med henblik på en fornyet stil-lingtagen til, hvordan samværet herefter skal være.Også samvær med mindre børn kan aftales eller fastsættes som en prøveordning, altså en samværs-ordning for en periode.2.4. Afslag på eller ophævelse af kontakt til den forælder, barnet ikke bor hosSelvom det er lovens udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke harbopæl hos, er der dog tilfælde, hvor det må antages, at det vil være bedst for barnet, at der ikke fast-sættes samvær, eller at et samvær ophæves.Statsforvaltningen kan derfor meddele afslag på fastsættelse af samvær eller ophæve en eksisteren-de aftale eller afgørelse om samvær (§ 21, stk. 3). Også en afgørelse om afslag på eller ophævelse afsamvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.Afslag på eller ophævelse af samvær vil f.eks. kunne være begrundet i, at barnet er udsat for enrække belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører tilen sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Barnets udsat-hed kan således føre til afslag på eller ophævelse af samvær, selv om der isoleret set ikke er noget atudsætte på samværsforælderen.Afslag på eller ophævelse af samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget kon-fliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Konfliktniveauet er således i sig selv et fare-signal i sagsbehandlingen, men herudover skal det vurderes, i hvilken grad dette påvirker barnet. Etafslag på eller ophævelse af samvær af denne grund forudsætter, at der foreligger dokumentationfor, at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. Et meget konfliktfyldt forhold mellemforældrene kan komme til udtryk i samarbejdschikane, som kan udøves af begge forældre. En bo-pælsforælders hindring af barnets kontakt med samværsforælderen kan i visse tilfælde have et så-dant omfang og kan påvirke barnet på en sådan måde, at der er frygt for barnets trivsel. Og sam-værsforælders manglende samarbejde eller chikane af bopælsforælderen og dennes familie, f.eks. iform af vedvarende trusler om vold, eller det forhold, at samværsforælderen konstant opsøger ellerkontakter familien uden for det aftalte tidsrum, er også hensyn, der kan indgå i vurderingen af om-fanget af et samvær, herunder om der skal gives afslag på en anmodning om samvær, eller hvorvidtet eksisterende samvær skal ophæves.En anden årsag til ikke at bevare kontakten til samværsforælderen kan være alvorlige problembe-lastninger hos denne forælder i form af eksempelvis psykiske problemer, vold i familien og andengrænseoverskridende adfærd, kriminalitet, andre sociale belastningsproblemer samt nedsat foræl-dreevne (manglende empati og forståelse for eget og andres liv).Endelig kan lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen også danne grundlag forafslag på eller ophævelse af samvær. I disse sager, hvor barnet og samværsforælderen ikke har haftkontakt længe, eller aldrig har set hinanden, skal der i højere grad fokuseres på barnets perspektivend på adskillelsens længde og baggrund. Også en samværsforælders ustabilitet kan – efter en kon-kret vurdering af den enkelte sag vurderet på baggrund af barnets perspektiv – føre til afslag på ellerophævelse af samvær.
136
BILAG E -Gennemgang af barselsdagpengeregler1. Grundbetingelser for ret til barselsdagpenge
For at opnå ret til barselsdagpenge efter barselloven i de 4 ugers graviditetsorlov, de 14 ugers barselorlov, de2 uger fædreorlov og de 32 ugers forældreorlov, skal en række grundbetingelser være opfyldt, herunder;1) opfyldelse af et beskæftigelseskrav i form af en tilknytning til arbejdsmarkedet2) krav til at indtægten som hovedreglen beskattes i Danmark3) krav om lovligt ophold i Danmark når barslen påbegyndes4) at personen ikke må være berettiget til at modtage ”barselsdagpenge-lignende-ydelse” efter et andetlands lovgivning5) at orlov skal tilbringes med barnetAd 1) Opfylde et beskæftigelseskrav:
En forælders ret til barselsdagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption erbetinget af, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet efter barsellovens kapitel 6.Beskæftigelseskravet for lønmodtagereLønmodtagere har ret til barselsdagpenge fra kommunen, hvis:1) de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denneperiode har været beskæftiget i mindst 120 timer,2) de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barseldagpenge efter barselloven,3) de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varig-hed,4) de er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller5) de er ansat i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (de nye fleksjobregler).Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivendeSelvstændige erhvervsdrivende har ret til barselsdagpenge fra kommunen, hvis den selvstændige inden for desidste 12 måneder har have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder,heraf den seneste måned før fraværsperioden. At udøve erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang vil sige, atden gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssigeugentlige arbejdstid (svarer til 18½ time).Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasseEn person, der er ledig, og som er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, har ret til barsels-dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det gælder også, hvis personen får udbetalt andre ydelser, der
137
træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. Den ledige overgår således til at modtage barselsdagpenge efterreglerne i barselloven.Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldtForælderen skal som hovedregel opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter. Vedudskudt orlov skal beskæftigelseskravet være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes.Ad 2) Krav til indkomsten, der indgår i beregningsgrundlaget for barselsdagpengene:
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget, kan beskattes iDanmark.Der findes dog en række tilfælde, hvor der ikke stilles krav om, at der betales skat i Danmark for at væreberettiget til danske sygedagpenge. Det er fx arbejde knyttet til Færøerne og Grønland, personer som efterEF forordninger eller internationale aftaler mv. er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.Ad 3) Lovligt ophold her i landet eller omfattet af dansk social sikring
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold heri landet, eller efter EF-forordninger om koordinering af de sociale forsikringsordninger er omfattet af dansklovgivning om social sikring.Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barselsdagpengefra Danmark, hvis personen efter EF-forordninger er omfattet af den danske lovgivning om social sikring.Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark (fx en grænsearbejder der bor iSverige og arbejder i Danmark).Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barseldagpenge fraDanmark, hvis personen efter EF-forordninger er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, fxfordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land (fx en grænsearbejder der bor i Danmark ogarbejder i Sverige).For en person, der opholder sig i udlandet, vil der endvidere være ret til barselsdagpenge fra Danmark, hvisden pågældende er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse i højst et år i udlandet, og hvis denudsendtes indkomst kan beskattes i Danmark. Er der tale om udstationering i et andet EU/EØS-land, kan derfor privatansatte gives tilladelse til, at den pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,selv om udstationeringen varer mere end et år.Der kan udbetales barselsdagpenge til personer, der tager ophold i udlandet, når de ved orlovsperiodens starthavde ret barselsdagpenge fra Danmark. Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder ersammen med barnet, dels at forælderen ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet.Ad 4) Ikke har ret til ”barselsdagpenge-lignende-ydelse” fra andet lands lovgivning, eller er omfattet af enanden medlemsstats lovgivning om social sikring:
Personer, der opfylder betingelserne om ophold og skattepligt her i landet, har dog ikke ret til barselsdagpen-ge, hvis de har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivningeller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland. Tilsvarende gælder i de situationer, hvorpersoner efter EU-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
2. Beregning af barselsdagpengenes størrelse2.1. Beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere
138
Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af den timeløn, som lønmodtageren mister på grundaf fraværet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og det timetal, den pågældende skulle have arbejdet. Bar-selsdagpengene pr. time kan dog ikke overstige et maksimum, der pr. 7. januar 2013 er på 4.005 kr. divideretmed den normale overenskomstmæssige arbejdstid, dvs. 108,24 kr. pr. time.Barselsdagpenge til en funktionær, der efter funktionærloven modtager halv løn under barsel, beregnes somforskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale barselsdagpengebeløb.Arbejdsgiveren har ret til refusion af barselsdagpenge op til det udbetalte lønbeløb efter fradrag af arbejds-markedsbidraget. Halv løn udgør ofte mindre end barseldagpengenes maksimumbeløb, hvorfor arbejdsgive-ren typisk kan få refunderet hele det udbetalte lønbeløb, medens lønmodtageren kan få supplerende barsel-dagpenge op til maksimum.2.1.1 Beregning af nedsatte ugentlige barsesldagpenge til lønmodtagereDet skal ske en nedsættelse af de ugentlige barselsdagpenge i alle tilfælde, hvor en barselsdagpengeberettigethar indtægtsgivende arbejde under sin barselorlov.Hvis en lønmodtager i en uge har 37 timer orlov fra en arbejdsgiver og udfører arbejde i 10 timer for en an-den arbejdsgiver, kan der kun udbetales barselsdagpenge eller refusion for barseldagpenge for 27 timer idenne uge. Dette gælder uanset, om den barseldagpengeberettigede har haft mere end 37 timers beskæftigel-se pr. uge før barselsorloven. Hvis en lønmodtager, der i en uge har 37 timer barselsorlov fra en arbejdsgiver,påbegynder et arbejde med egen selvstændig virksomhed, skal der foretages fradrag i barselsdagpengeneeller i refusionen af barselsdagpengene. Når barselsdagpengene er beregnet på grundlag af en ansættelse somlønmodtager, skal nedsættelsen af de ugentlige barselsdagpenge ske med det antal timer, hvor der udføresselvstændig virksomhed, se SM D-8-04.De nedsatte ugentlige barselsdagpenge beregnes som hovedregel således, at lønmodtageren får udbetalt bar-selsdagpenge for forskellen mellem det antal timer, som pågældende arbejder, og det antal timer, som denpågældendes barselsdagpenge maksimalt kan beregnes til efter barsellovens § 33.2.2 Beregning af barselsdagpenge til ledige
En person, der er ledig, og som er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har ret til barselsdagpenge vedgraviditet, barsel og adoption. Det gælder også, hvis personen får udbetalt andre ydelser, der træder i stedetfor arbejdsløshedsdagpenge.Barselsdagpenge til nyuddannede udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløs-hedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.Ved lediges skift mellem perioder med barselsdagpenge og perioder med arbejdsløshedsdagpenge skal manvære opmærksom på, at reglerne om rådighed for ret til arbejdsløshedsdagpenge kan give en begrænsningfor, hvor korte perioderne med barseldagpenge kan være for, at der i de mellemliggende perioder er ret tilarbejdsløshedsdagpenge.2.3 Beregning af barselsdagpenge til selvstændige
For selvstændige beregner kommunen barselsdagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden.Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger. Formedarbejdende ægtefæller anvendes den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført tilden medarbejdende ægtefælle.Barseldagpenge på grundlag af selvstændig erhvervsindtægt kan pr. uge højst udgøre det beløb, der er nævnti lovens § 35, stk. 1.
139
Har den selvstændige tegnet en frivillig forsikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgørbarseldagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.Kommunen beregner nedsatte ugentlige barselsdagpenge for de uger, hvor en selvstændig erhvervsdrivendehar genoptaget arbejdet delvist, efter barselsbekendtgørelsens § 3, hvorefter selvstændige erhvervsdrivendeer berettiget til at få udbetalt halvdelen af det fulde ugentlige barselsdagpengebeløb, når de genoptager arbej-det med halvdelen eller mindre af den normale ugentlige arbejdstid.Selvstændige erhvervsdrivende kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge i perioden før fødslen, ide første 14 uger efter fødslen og under 32-ugers perioden med ret til forældreorlov.Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normaleugentlige arbejdstid, kan der ikke udbetales barselsdagpenge.3. Ophør af barselsdagpenge ved frihedsberøvelse eller unddragelse
Udbetaling af barselsdagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgø-relse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked medtilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til barselsdagpenge efter de almindelige regler.Endvidere ophører udbetalingen af barselsdagpenge for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølg-ning her i landet.
140
BILAG F -Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoptionGældende regler
I henhold til barselloven har lønmodtagere og selvstændige ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødselog adoption samt ret til dagpenge under dette fravær, jf. bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpengeved barsel (barselloven) nr. 1070 af 14. november 2012.Forældrenes fravær kaldes i daglig tale barselorlov, men består reelt af følgende elementer:•En gravid kvinde er berettiget til fravær i en 4-ugers-periode før fødslen (graviditetsorlov).•En moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yder-ligere 12 uger (beskyttelsesorlov/barselsorlov).•En fader har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet ihjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen (fædreorlov).•Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har forældrene ret til fravær i 32uger hver, svarende til 64 uger tilsammen. De 32 uger med barseldagengeret skal som udgangspunkt afhol-des umiddelbart efter 14-ugers perioden, således at de er afviklet inden 46 uger efter fødslen. Mænd har dogmulighed for at tage forskud på de 32 uger, selvom barnet endnu ikke er fyldt 14 uger. (forældreorlov).Forældrene skal i denne periode ligebehandles og have en individuel ret til fravær. De har efter den 14. ugeefter fødslen ret til barselsdagpenge i 32 uger til sammen, idet der ikke er et krav om, at ydelserne skal væreindividuelle.Adoptivforældre har ret til orlov før modtagelsen af barnet, hvis de opholder sig sammen med barnet i enudslusningsfase. Ved adoption fra Danmark har adoptivforældrene ret til op til 1 uges orlov med dagpengemed mulighed for forlængelse til 2 uger før modtagelsen af barnet. Ved modtagelse af barn i udlandet harbegge forældre ret til op til 4 ugers orlov med dagpenge, der i særlige tilfælde kan forlænges til 8 uger, førmodtagelsen af barnet. Efter modtagelsen af barnet har adoptanter ret til de samme orlovsperioder som andreforældre.Oversigt over barsel- og forældreorlov i dagSåfremt forældrene opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven, har de ret til fulde barselsdagpenge underforældreorloven i 32 uger til deling (forældrene kan modtage fulde barselsdagpenge i sammenlagt 52 ugerunder den samlede graviditets-, barsels- og forældreorlov), jf. tabeller nedenfor.
Tabel 1De generelle fraværsperioder med graviditet, barsel og forældreorlov i barselslovenFør fødsel(graviditetsorlov)MorFar4-Første 14 uger efter fødsel(barselorlov)142Efter første 14 uger efterfødsel (forældreorlov)3232*
Anm.: *Faderen har mulighed for at påbegynde sin forældreorlov under moderens barselsorlov
141
Tabel 2Eksisterende regler for barselsdagpengeFør fødsel(graviditetsorlov)MorFarFælles4--Første 14 uger efter fødsel(barselorlov)142-Efter første 14 uger efterfødsel (forældreorlov)--32 (fri fordeling)
Tabel 3Ret til løn under forældreorlov i de største overenskomster pr. 01.01.2013FA penge-institutter1212-
StatenOrlov øremærket faderenOrlov øremærket moderenFælles orlov666
KL/DR666
LO-DA443
FA1010-
Anm.: Der udbetales løn under graviditet og barsel i samtlige af de ovenstående overenskomster
Enhver form for løn under barsel- og forældreorlov er aftalt enten som led i overenskomstforhandlinger ellerindividuelt mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.Dog har mødre efter funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen Detgælder for alle funktionærer, uanset om de er ansatte i den private eller offentlige sektor. Funktionærlovengiver ikke fædre eller adoptanter ret til lønnet forældreorlov.Pligt til at underrette arbejdsgiveren (varsling)Forældre har pligt til at underrette arbejdsgiveren om forventet fødsel og om, hvordan og hvorledes de holderorlov.Hvornår skal arbejdsgiveren underrettes og om hvad:•Gravide skal varsle forventet fødsel over for arbejdsgiveren senest tre måneder før terminen.•
Fædre, der vil holde to ugers fædreorlov, skal senest fire uger før det forventede fraværs begyndelse un-derrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet skal begynde og længden af fraværet.Senest otte uger efter fødslen skal begge forældre give deres arbejdsgiver besked om den forventede bar-selorlov. Det gælder fx hvornår mødre vil genoptage arbejdet, længden af barselorloven og eventuelt ud-skudt fravær.
•
Fleksible muligheder og rettigheder i forældreorloven:
Til forældreorlovsperioden knytter der sig en række fleksible muligheder. Princippet er, at loven retsbaseretgiver forældrene en række fleksible muligheder inden for visse grænser, men at disse grænser kan udvides,hvis det kan aftales med arbejdsgiveren. Det betyder samtidig, at beskæftigede og selvstændige i udgangs-punktet har og kan forhandle sig til mere fleksible rettigheder end ledige kan.De fleksible muligheder er:•Udskydelse af orlov retsbaseret:Beskæftigede og selvstændige har ret til at udskyde mellem 8 og 13ugers orlov. Orloven skal afholdes i en samlet periode, inden barnet fylder 9 år. Kun en af forældrene harret til at udskyde orlov. Forælderen kan tage den udskudte orlov med til en ny arbejdsgiver, der også skal
142
respektere den.•
Udskydelse af orlov efter aftale:Begge forældre kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32uger af forældreorloven. Den udskudte orlov kan afholdes drypvis, det vil sige, at den kan holdes i timereller dage. Den udskudte orlov skal være udnyttet, inden barnet fylder ni år. Hvis man fratræder sit job,inden det udskudte fravær er holdt, er retten til fravær betinget af, at man indgår en aftale med sin nye ar-bejdsgiver om det resterende fravær.Forlængelse af orlov retsbaseret:Forlængelse af orlov kan ske med tilsvarende nedsættelse af dagpen-gene. Alle har ret til at forlænge med 8 uger og beskæftigede og selvstændige har ret til at forlænge med14 uger. Forlængelsen skal afholdes samlet. Der er tale om enten 8 eller 14 uger, man kan ikke vælge enperiode midt imellem.Genoptagelse af arbejdet efter aftale:Genoptagelse af arbejdet kan ske med og uden forlængelse. Be-skæftigede forældre har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist under orloven, men det kræ-ver aftale med arbejdsgiveren. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige, der ikke har valgt at forlængeorloven med 8 eller 14 uger, kan få forlænget orloven med den tid, arbejdet delvist er genoptaget.Delvis genoptagelse af arbejdet:Både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan ved tilbage-venden genoptage arbejdet delvist. For lønmodtagere gælder, at de delvist kan genoptage arbejdet påtimebasis ned til én time om ugen med tilsvarende nedsættelse af barselsdagpengene. For selvstændigt er-hvervsdrivende gælder, at de delvist kan genoptage arbejde i op til halvdelen af den normale arbejdstid ogmodtage halve barselsdagpenge. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende arbejder mere end halv tid, menikke fuld tid, fx 75 pct. af tiden inden for en uge, modtager de ingen barselsdagpenge.Forældre kan frit dele orloven:Forældre har hver især ret til 32 ugers orlov, og de bestemmer selv,hvordan de fordeler orloven mellem sig. De kan vælge at holde orloven samtidig eller i forlængelse afhinanden. Forældrene kan fx bestemme, om den ene eller den anden af dem skal udnytte hele dagpenge-perioden, eller at orloven og dagpengeperioden skal deles mellem dem. De kan også holde forældreorlovuden barseldagpenge.Forældrene har også ret til at arbejde på deltid i hele perioden. Derfor kan de fx bestemme, at den ene skalholde orlov på deltid med fast fravær på to bestemte ugedage, og den anden skal være på orlov de tre an-dre ugedage. Det er ikke afklaret, hvor korte perioder forældrene kan opdele orloven og barseldagpenge-perioden.
•
•
•
•
Betalt ferie fra arbejdsgiveren
Under barsels- og, forældreorlov optjener lønmodtageren kun ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, hvis løn-modtageren får udbetalt hel eller delvis løn under fraværet.Lønmodtagere, der får løn under ferie, fx funktionærer, har krav på fuld løn under ferie, uanset om de får heleller delvis løn under barselsorloven i optjeningsåret, idet løn under ferie er den fast påregnelige og sædvan-lige på ferietidspunktet.Barseludligningsloven
Lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) trådte ikraft den 1. oktober 2006.Det overordnede formål med loven er at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private ar-bejdsmarked ved, at alle lønmodtagere er omfattet af en barseludligningsordning, således at der ikke er løn-
143
modtagergrupper, der bliver valgt fra, fordi arbejdsgiverne får markante økonomiske udgifter under barsel.Barseludligningsordninger udligner arbejdsgivernes udgifter ved medarbejderes barselsorlov. Barseludlig-ningsordninger kan være etableret ved aftale eller ved lov. Barseludligningsloven blev vedtaget for at sikre,at der eksisterer en ordning for alle private arbejdsgivere, således at der sker en indbyrdes udligning af ar-bejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med medarbejdernes barselsorlov uafhængig af, om en virksom-hed har mange kvinder i den fødedygtige alder ansat.Loven skal kompensere arbejdsgivere på et niveau, der svarer til 85 pct. af gennemsnitslønnen på det organi-serede private arbejdsmarked.Barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende
Lovforslag om barseludligning til selvstændigt erhvervsdrivende blev fremsat i Folketinget den 20. marts2013.
144
BILAG G-Administration af barselsdagpengereglerne og udbetaling af barseldagpengeUdbetaling Danmark har pr. 1. december 2012 overtaget administrationen af barselsdagpenge, og dermedogså udbetaling af refusion til arbejdsgiverne og barselsdagpenge til borgerne. Samlingen af administrationog udbetaling barselsdagpenge hos én myndighed sikrer, at borgerne får en ensartet behandling, hvilket un-derstøtter borgernes retssikkerhed.Lovens krav til arbejdsgivere og lønmodtagere
I loven fremgår, hvilke krav der til henholdsvis lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige, ledige.Lønmodtagere med ret til løn under barselsorlov:Efter barselslovens § 15 skal en kvindelig lønmodtager med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren omforventet fødselstidspunkt samt om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen. I lønperioden kan enarbejdsgiver anmode om refusion, dvs. modtage de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have rettil fra Udbetaling Danmark. Når lønudbetalingen stopper, skal lønmodtageren efter barselsloven § 30 anmo-de Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.Arbejdsgivere:Arbejdsgivere, der udbetaler løn under barselsorlov, kan efter barselslovens § 39 anmode Udbetaling Dan-mark om refusion.Selvstændige og lønmodtagere, der ikke får løn under barselsorlov:Efter barselslovens § 30 skal lønmodtagere, der ikke får løn under barselsorlov og selvstændige, anmodeUdbetaling Danmark om barselsdagpenge.Arbejdsledige:Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde fraværet til sin arbejdsløshedskasse, som herefteranmelder fraværet til Udbetaling Danmark via NemRefusion.Administration af barselsdagpenge
Arbejdsgiverne har i dag en væsentlig rolle at spille i forbindelse med administrationen af barselsdagpenge,idet den digitale indberetningsløsning via NemRefusion forudsætter, at arbejdsgiver indberetter oplysningerom fravær, løn og arbejdstid - også i de tilfælde, hvor der ikke er tale om anmodning om refusion, men om,at barselsdagpenge skal udbetales direkte til lønmodtageren. Lønmodtagerens ansøgning om barselsdagpengeindgives herefter til Udbetaling Danmark ved, at lønmodtageren returnerer det skema, der følger med et un-derretningsbrev, udsendt af NemRefusion. Lovgivningsmæssigt er det lønmodtageren og ikke arbejdsgive-rens ansvar at indgive ansøgning om barselsdagpenge inden for fristen. Lønmodtageren skal derfor reagere,hvis denne ikke ved begyndelsen af en periode med ret til barselsdagpenge modtager et underretningsbrev fraNemRefusion. Har arbejdsgiveren ikke indberettet oplysninger om fraværet via NemRefusion, skal Udbeta-ling Danmark sende et ansøgningsskema til lønmodtageren.Lovens store fleksibilitet giver Udbetaling Danmark en rådgiverrolle i forhold til udarbejdelse af barselspla-ner, ved genoptagelse af arbejdet og ved løbende ændringer af barselsforløbet. Barselsdagpengeloven ogbarselsbekendtgørelsen er for mange kompliceret, og der er derfor en risiko for forkert håndtering, som efter-følgende skal udredes.Opstart af en sag om barselsdagpenge
Administrativt opstartes en sag om barselsdagpenge ved, at en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse an-melder fravær som følge af barsel via NemRefusion. Er der ikke problemer under graviditeten anmeldesfraværet tidligst 4 uger før forventet fødsel.
145
Når sagen er begyndt via NemRefusion er den normale sagsgang, at arbejdsgiveren søger om refusion efterhver lønudbetaling. Der er dog også adgang til, at arbejdsgiveren kan vente til, at alle lønudbetalinger ergennemført, og derefter søge for hele perioden. Forud for udbetaling af refusionen fremsender UdbetalingDanmark et underretningsbrev til borgeren, hvoraf det fremgår hvilke oplysninger, der ligger til grund forrefusionsudbetalingen. Hvis der er fejl heri, skal borgeren henvende sig til Udbetaling Danmark. ModtagerUdbetaling Danmark ikke en henvendelse fra borgeren udbetales refusionen til arbejdsgiveren. Denne sags-gang foregår hver gang en arbejdsgiver via NemRefusion anmoder om refusion. Når arbejdsgiveren ikkelængere udbetaler løn under orloven, får borgeren et underretningsbrev om, at de selv kan søge barselsdag-penge. Herefter udbetales barselsdagpenge til borgeren efter ansøgning, hvis Udbetaling Danmark ikke fåroplysninger om ændringer, indtil retten til barselsdagpenge er opbrugt.Hvis man er arbejdsledig, modtager man et underretningsbrev om arbejdsløshedskassens anmeldelse af fra-vær og skal herefter selv søge om barselsdagpenge, som udbetales til borgeren, indtil Udbetaling Danmarkfår oplysninger om ændringer eller, indtil retten til barselsdagpenge er opbrugt.Hvis der er sygeligt forløbende graviditet, anmelder en arbejdsgiver dette ligeledes via NemRefusion i for-bindelse med, at den gravide sygemeldes. Udbetaling Danmark kan herefter anmode om en lægeerklæring.Det er ikke usædvanligt, at anmeldelsen om barselsfravær først indgår til Udbetaling Danmark på samme tid,som der søges om refusion for udbetaling af løn under barsel.Administrationen af barselsdagpenge bygger i vid udstrækning på informationer, som manuelt indsendes afborgeren selv eller indtastes af arbejdsgivere via NemRefusion. Det betyder, at Udbetaling Danmark manueltskal validere og registrere de oplysninger, der kommer ind i sagerne. Selve kontrollen af hvorvidt den enkel-te borger opfylder beskæftigelseskravene beror dels på tro-og-love oplysninger fra arbejdsgiveren, dels på etsagsbehandlerskøn, hvor det vurderes, hvorvidt oplysningerne er korrekte sammenholdt med lønoplysningeri SKATs indkomstregister.
Planlægning og vejledning om barselsdagpenge og afholdelse af orlov
Udbetaling Danmark vejleder forældre om, hvordan orloven kan holdes telefonisk og ved de tekster, der erlagt ud på Borger.dk. Ved vejledningen tilstræber Udbetaling Danmark at oplyse om de fleksible muligheder,forældrene har for at afvikle orloven, herunder hvordan de kan fordele forældreorloven med ret barselsdag-penge mellem sig. På Borger.dk kan forældrene hente pjecen: ”Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel”.Der er i denne pjece et bredt spektrum af eksempler på, hvordan forældrene kan dele orloven mellem sig ligefra, at faren tager hele forældreorloven til, at faren ikke tager noget forældreorlov.Ved første udbetaling af barselsdagpenge til en forælder eller af refusion til forælderens arbejdsgiver, senderUdbetaling Danmark et tilkendelsesbrev, hvori der redegøres for oplysningspligten, og for de mulighederforældrene har for at dele forældreorloven mellem sig.I praksis bliver barselsplaner og ændringer hertil ofte udarbejdet på papir, og herefter indsendt til UdbetalingDanmark. Barselsloven giver mulighed for ændringer i barselsplanen. Eksempelvis kan borgere genoptagearbejdet i barselsforløbet, og dermed udskyde barselsperioden. Udbetaling Danmark skal orienteres om peri-oder, hvor borgerne har genoptaget arbejdet, fordi udbetaling af dagpenge eller refusion skal standses i disseperioder.Fordeling af barselsdagpenge mellem forældrene
I den nuværende administration af barselsdagpenge er de fire ugers graviditetsorlov og de efterfølgende 14ugers barselsorlov udbetalingsmæssigt forbeholdt moren. De to ugers fædreorlov er forbeholdt faren og kanførst udbetales efter, at barnet er født. De 32 ugers fælles barselsdagpenge under forældreorlov fordeles imel-
146
lem forældrene ved først til mølle princippet. Når der er udbetalt refusion/dagpenge i 32 uger stopper udbeta-lingen, idet alle dagpengeuger er brugt. Bor forældrene sammen eller har de fælles forældremyndighed oghar barnet lige meget hos sig, kan de hver især dog forbeholde sig ret til forældreorlov med barselsdagpengei 16 af de 32 uger, hvor der er ret til barselsdagpenge under forældreorlov.Udbetaling Danmark rådgiver ikke om, hvordan forældrene skal fordele forældreorloven med ret til barsels-dagpenge mellem sig. Der er dog i barselsbekendtgørelsen fastsat regler om, hvordan uenighed mellem for-ældrene skal håndteres. I så fald har den forælder, der alene har forældremyndigheden, eller har barnet mesthos sig, når forældrene bor hver for sig, førsteret til barselsdagpenge under forældreorlov.
147
BILAG H - Notat om EU-retlige forpligtelser
EU-retlig baggrundGraviditetsdirektivetI 1992 blev graviditetsdirektivet52vedtaget i EU, der på forskellig måde præciserede og udvidededen hidtidige beskyttelse. Direktivet er et minimumsdirektiv, der har til formål at sikre beskyttelseaf lønmodtagerens sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne under graviditet og barsel. Direktivetkan ikke være grundlag for en eventuel forringelse af det beskyttelsesniveau, der allerede findes i deenkelte medlemsstater, idet medlemsstaterne i henhold til traktaten forpligter sig til at fremme for-bedringen af de eksisterende vilkår på dette område og sætter sig som mål at harmonisere disse vil-kår på et stadigt stigende niveau.Graviditetsdirektivet er på én gang et arbejdsmiljødirektiv og et ligestillingsdirektiv. Direktivet in-troducerer flere træk fra den mellem- og sydeuropæiske beskyttelsestradition, fx. begrænsning afnatarbejde for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, forbud mod afskedigelse af gravidekvinder og kvinder på barselsorlov, tvungen barselorlov for kvinder i mindst 2 uger, pligt til at sikrekvinder betalt fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser, mm.Direktivet sikrer i art. 8 kvindelige lønmodtagere mindst 14 ugers sammenhængende barselorlovfordelt før og/eller efter fødslen i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.Der skal ydes en passende ydelse under beskyttelsesorloven. Stort set er det også kravene i ILO'sbarselsbeskyttelseskonventioner.Desuden indeholder direktivet bestemmelser om sikring af rettigheder, som har til formål at hindre,at kvinder stilles ugunstigt som følge af førnævnte beskyttelse. På den måde bliver direktivet også etligestillingsdirektiv. Direktivet og de øvrige EU ligestillingsregler er gennemført i ligebehandlings-loven og barselsloven: En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af gravidi-tet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hunpligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær.Morens barselorlov er en beskyttelsesorlov, og den kan ikke overføres til faren, medmindre morener død eller pga. sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. barselslovens § 7, stk. 2.Graviditetsdirektivet og forældreorlovsdirektivet udelukker ikke, at faren får de samme rettigheder,som moren har i de 14 ugers beskyttelsesperiode efter graviditetsdirektivet.Direktivet vil være til hinder for, at man ophævede morens individuelle ret til orlov i de første 14uger efter fødslen og fx. gjorde denne periode til forældreorlov, som forældrene frit kunne dele.Adoptivforældre har dog mulighed for selv at bestemme fordelingen af orloven i 14 ugers perioden.De er heller ikke omfattet af graviditetsdirektivet.Aktuelt forhandles Kommissionens forslag til ændret graviditetsdirektiv, hvori det bl.a. foreslås atforlænge morens barselsorlov til 18 uger. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet ergået i hårknude, blandt andet fordi Parlamentet har foreslået en yderligere udvidelse af beskyttel-sesperioden til 20 uger med ret til fuld løn.ForældreorlovsdirektivetBarselslovens §§ 9-12 gennemfører forældreorlovsdirektivet53. Forældreorlovsdirektivet stiller kravom, at hver forælder skal have en individuel ret til forældreorlov i forbindelse med et barns fødsel,for at den pågældende kan passe dette barn i mindst 4 måneder, indtil barnet har nået en nærmerefastsat alder, der kan være op til 8 år, og som fastlægges af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarke-dets parter.5253
Rådets direktiv 92/85/EØF.Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010.
148
For at fremme lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder bør retten til forældreorlov iprincippet ikke kunne overdrages. En måned kan ikke overdrages til den anden forælder. Der stillesi direktivet ikke krav om, at der skal være en økonomisk kompensation under orloven.Det understreges i forældreorlovsdirektivet fra 1996 i de generelle betragtninger nr. (9), at foræl-dreorlov ikke er det samme som barselsorlov, og derfor skal retten til forældreorlov ses i forlængel-se af rettighederne til barselorlov.Fraværsretten i de danske regler kan ikke overdrages. Efter forældreorlovsdirektivet er det kun nød-vendigt at indføre en individuel forældreorlov på 4 måneder, men fraværsretten i de danske regler erfastsat til 32 uger for hver af forældrene.
149
Bilag I
Børn født i 2010A. Antal fødte børnTabel A1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1274121928926159222831.337Offentligeselskaber mv.8513113031049213254291.372Dagpenge-modtagere11919026621173729517302.639Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.2521931.9813563573.49472576431.2208868.9012731881.3553.3637435.1721273126291.6131.42515.1887.2764.16137.363
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat864456631.024101529721.0614.170
Kommuner301441381.833124505539304.225
Total3.9225.8371.04815.0842.28911.4131.29121.65962.543
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel A2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner6924111154133510168701Offentligeselskaber mv.46778317827389262720Dagpenge-modtagere48809229605215286779Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.47751.016711281.76613153171602884.480364863711662732171192832684717.8557281.20617.086
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat5012683857846112366212.200
Kommuner161228219535580204661.984
Total1.9632.8595077.0209221.22750910.39725.404
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel A3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner...6...8...51...1081Offentligeselskaber mv..........7...94...12118Dagpenge-modtagere.........17...158...22201Privat -lønmodtagerØvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændigemv.4...29......30......101717253......30188931.683...42822163222371332.385
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat156...38...181532278
Kommuner75...43...143...35236
Total595213400352.591484713.669
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
150
B.2 - ForældreorlovTabel A4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner7827813149113312142716Offentligeselskaber mv.537765160223013240660Dagpenge-modtagere363510833019895316Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.382978340511.0164422165732.01691325761253385301591011364.2073233618.997
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat563259435244699345822.150
Kommuner180227211.0154277224452.029
Total1.7601.9833814.0854306822835.94815.552
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel A5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner...7...8...48...572Offentligeselskaber mv..........7...90...12114Dagpenge-modtagere.........7...97...9118Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.4...27......24......678143......1810461814......161710171136861.219
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat187...38...169827269
Kommuner79...42...134637236
Total62499260251.517402882.250
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel A6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner141414141414141514OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141314141414141514141414141314141414Privat -lønmodtØvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige ager mv.141414151413141514141414141414141414141414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat141414141414141314
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
151
Tabel A7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner141414-13-141414OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414-1414-141414--14141414--141414141414141413Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.141413-141414141414-14141414141414141414141414141314
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat141414-1414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel A8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner557050515245597058OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -625756716580645659557045565250595856636462787099636448Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.666753406157748969525849314555577151475244574344477448
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.536050594949577553
Stat656362766259687770
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel A9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner8484108-70-838495OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -859111922411955-84-77--70778522412-839312085991637995128Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.10413435-10022498147125125-241351261191222241157796641168185789168
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.8694759882958710780
Stat867247-8370927575
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
152
D.2 - MødreTabel A10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner176174171157184192173161177OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -179178199168163177183185206184168156189180198182186199175171205138147173174178204Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.194178191208207202186219191214208224213211213208219213200191209186204207197202199
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.195179200183197202190198195
Stat170159180156176178165167170
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel A11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner204146199257213200203242211OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -208209217190206223237210217200214221193208217244220215215214214188206216217207217Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.212196223204211217209225212223212221215224219216229225217215223210216218214219218
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.216208221210215218212222217
Stat209198221223213211200206208
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
153
Børn født i 2009A. Antal fødte børnTabel B1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1053901927323167162591.252Offentligeselskaber mv.9412911934030201194441.376Dagpenge-modtagere47711930265386374231.350Privat -lønmodtagerØvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændigemv.2111942.0653102963.48972596809859249.4921761359182.8316755.2031273197071.5371.64717.3896.2494.24939.943
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat7584025397062425631.0783.811
Kommuner251391571.72366399508163.753
Total3.7255.4781.07815.0091.47510.2871.33823.59361.983
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel B2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner6924413179113811153718Offentligeselskaber mv.748583227193112291822Dagpenge-modtagere1726592162410156346Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.43841.237541222.09514253991323275.5531336470119797082312436021865010.0816161.44720.903
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat495272396274280396982.292
Kommuner158247311.0083152224532.002
Total2.1773.1456098.1456381.13160112.70029.146
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel B3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner...7...5...59...1083Offentligeselskaber mv....4...8...83...18116Dagpenge-modtagere.........7...62...1287Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.......40......36......12117248......38137821.674...43219174001711162.480
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat24......42...152631257
Kommuner...6...41...141532232
Total735818369422.390535393.542
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
154
B.2 - ForældreorlovTabel B4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner732471115883510141683Offentligeselskaber mv.607470165152113233651Dagpenge-modtagere69...2998549118Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.303371527359356720567702.06184148662031412341781041634.5613203669.117
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat473223364852973335801.932
Kommuner164222329903052204051.915
Total1.5541.7723704.0252515893056.23615.102
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel B5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner...7.........48...1272Offentligeselskaber mv..........10...76...16108Dagpenge-modtagere.........8...37...556Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.......37......29......65...124......1610251824......211514216127731.273
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat23......38...127424220
Kommuner...6...49...114638221
Total685211239211.379403402.150
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel B6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner141414131414141414OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141412141414141413141414141413141414Privat -lønmodtØvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige ager mv.141414141414141414141414141415141414141414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat141414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
155
Tabel B7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner14-13-12-141414OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414-1214141414141414141414-14111414141414-141413Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.141414-14-1412131414141414-141414141414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat141414-14-141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel B8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner566850395442575863OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -62567171699460494947487561526248631024853938972174656458Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.596048695268678456475139253544487348485644544442516448
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.526048524950567151
Stat625961635962738164
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel B9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner89-40-131-8184143OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -8590117-11771781237784100-9478120142737894120119462039797121Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.9112614-58-94858112822415156231-14139688099703167378312874
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.86108775775338810582
Stat8811537-6828917787
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
156
D.2 - MødreTabel B10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner176148180196180188168171176OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -176174196169159169177188196185187180184175202198175199173159190158156153167171200Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.191176211165195190185178193214204220241215212204218214200193209193201203192197199
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.195180202191196199188195195
Stat172163181169181183171176168
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel B11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner211180219229224176202-206OffentligeDagpenge-selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -207202211192176201240211230214203213196202205214201217226207206224203225203200212Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.210199219228210212206224209215230219200217221207215212211207217211211211207208210
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.211205217213211212207213210
Stat206192203209217213214214204
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
157
Børn født i 2008A. Antal fødte børnTabel C1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1024042029821128163101.299Offentligeselskaber mv.10811315235541192204841.465Dagpenge-modtagere3849182015625513277907Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.1531912.1172233123.767606779977686610.2511211381.1072.4345615.402973116231.2461.61619.6385.1104.06243.704
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat8384128795177374511.1353.925
Kommuner272348651.69769381348803.746
Total3.8195.6281.26815.3951.6309.7271.16525.58664.218
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel C2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner7730118203143012211866Offentligeselskaber mv.7987105238292915328910Dagpenge-modtagere21247952120...112302Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.26941.327511522.5448315171333766.5191444663112758091114834917668012.1845311.60024.912
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat562300586565269347402.471
Kommuner187237421.1304587215312.280
Total2.3733.6967869.3508821.23159214.96233.872
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel C3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner.........11...51...1079Offentligeselskaber mv..........11...96...18133Dagpenge-modtagere.........7...55...1379Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.......48......36......11199362......22179782.069......3026335982311283.176
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat239...25...162644270
Kommuner74...326139...36226
Total905817476302.829447784.322
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
158
B.2 - ForældreorlovTabel C4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner67248101457219150657Offentligeselskaber mv.705677162161611221629Dagpenge-modtagere1212...3285...39109Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.272770922269966823143662.207672076420275744147851324.9542603309.726
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat485230544654141225471.885
Kommuner161195329283061214021.830
Total1.5581.7854184.0483225032626.53015.426
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel C5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner54...6...42...1472Offentligeselskaber mv..........10...70...13100Dagpenge-modtagere...............264844Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtagerbeskæftigede Selvstændigemv.......38......30......866195......88943868......221215329115661.498
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat209...26...135642240
Kommuner86...38...88...39187
Total805315290131.361384722.322
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel C6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141414151415131414141414141413141514131514131414141414Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.141414141414141414151515141515141415141414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat141414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
159
Tabel C7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -1514141424141414141414--1414-14141414-1414-1414141414--1413141414Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.1414141414-141414141413-1414141415141413141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.141414141414141414
Stat1414141414-141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel C8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -505652665965627547625086734754-44504761685656554452598076768211953585961Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.5558566453456210646505934264141568147475344514244496947
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.505647534549547550
Stat615856635767688267
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel C9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -767489148123169111789656111-2443132-526779214--61-777192144--19203647890133Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.789432-6277812182115---434312117213071746911057437210774
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.7797729265447811178
Stat85122586595-839773
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
160
D.2 - MødreTabel C10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -184185183200169158168212181193185179191178190264189192186196204184191202200209178208178210145117184182183203Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.190160189204196205186186193218215228233219215201215217203193209200204209202202202
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.199184203197200205198201200
Stat176171183180184171183181171
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel C11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenOffentligeDagpenge-Amter/ Regioner selskaber mv. Kommunermodtagere- Gennemsnitlig antal dage på orlov -199207209216166217201226192230211226-204235200220207211213213200206226178176211215176265254191190208204216Privat -Øvrige ikkePrivat -lønmodtbeskæftigede Selvstændige ager mv.209204213210205215208227209219214222226224225212216216214210220227214222210217212
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerDagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.213206218221214221209218212
Stat204188207185210222199173211
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
161
Børn født i 2007A. Antal fødte børnTabel D1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner13657522487230204161.886Offentligeselskaber mv.95169171348217176141.631Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige17616137739267598588103.1658011003101.4411.5836.1844.116Privat -lønmodtagermv.1.8474.6917979.2306.71867418.53842.495
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat62754084871468541.0133.657
Kommuner239447481.556468347183.510
Total3.2817.1911.24814.16012.0671.20924.32363.479
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel D2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner884071632778112621.189Offentligeselskaber mv.7512913325864134101.082Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige4067821801922161321174130181262986697921.515Privat -lønmodtagermv.1.2073.1074995.9441.64135611.46724.221
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat44639152556133376082.223
Kommuner149282301.013121164232.034
Total2.0724.5787718.5802.34157714.13733.056
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel D3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner...5...2169...24125Offentligeselskaber mv....441487...24136Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige......55......151127580......2723327125Privat -lønmodtagermv.4192123422.152285983.265
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat127...27137436224
Kommuner611...57129...39245
Total69129204872.929427714.447
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
162
B.2 - ForældreorlovTabel D4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner7226512179449173754Offentligeselskaber mv.577188148368264672Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige2316382710658598129630126134342301Privat -lønmodtagermv.5691.0762171.9364871514.2648.700
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat2832384329577233901.349
Kommuner1122071766169122701.348
Total1.1321.9223933.3368232395.62113.466
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel D5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner...4...1754...2099Offentligeselskaber mv....441059...22100Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige..................6712640......191215864Privat -lønmodtagermv.34587175834163141.438
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat178...21102...33185
Kommuner711...44101...27192
Total6490122801.316274472.236
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel D6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1414141314141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141414141414141414141414141414Privat -Selvstændige1414141414141414Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
163
Tabel D7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner1414131414141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -1414141414131414141414-141314141414141314141414Privat -Selvstændige1414141214141415Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414131415141413
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel D8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner5260475150684155OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -585054685957454452555837514446686555767055635959Privat -Selvstændige4757304643627742Privat -lønmodtagermv.4453424839436345
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.4756455142506648
Stat5757546149587665
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel D9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner786446-917815470OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -87868216073841017991109--987593898685-216117699949Privat -Selvstændige127133172-3915219278Privat -lønmodtagermv.6970557763758960
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.75746587688011266
Stat80706670698111191
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
164
D.2 - MødreTabel D10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner187175190156192182196182OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -190185190171174186210191195198191184190186197193187188169180203186182186Privat -Selvstændige218212222228221211220216Privat -lønmodtagermv.203192206194204203194203
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.200187202193201199199201
Stat183178185173188179189181
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel D11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner205199203188209210148207OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -209210211230192208192220215197205218223208210189212212129204209212211209Privat -Selvstændige222207227244223219218221Privat -lønmodtagermv.214207217220215209215213
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.213204216218215211214213
Stat202189204199208205205202
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
165
Børn født i 2006A. Antal fødte børnTabel E1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner12864232420270263601.878Offentligeselskaber mv.81184157305277225311.557Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige20917245536685711.0427724.0188381073291.5731.5187.4894.066Privat -lønmodtagermv.1.8054.4837538.9807.48264617.98742.136
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat64149961786534361.0333.590
Kommuner200479471.535577407453.623
Total3.2367.1081.20613.84013.9961.20623.74764.339
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel E2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner824632029492192391.209Offentligeselskaber mv.58140119211111123901.041Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige55741251681326215320227164161463386359891.533Privat -lønmodtagermv.1.1873.0214915.7512.13736211.41424.363
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat45134244506181196502.193
Kommuner133328311.041179274452.184
Total2.0404.5877448.3383.09160114.11133.512
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel E3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner59-1168-15111Offentligeselskaber mv.-0-1797-17138Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige5-7--0261232176455417418114Privat -lønmodtagermv.3978123352.210295633.266
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat188033150436249
Kommuner810-45183043291
Total80114184793.105467454.587
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
166
B.2 - ForældreorlovTabel E4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner56310131495511126720Offentligeselskaber mv.458072105588245613Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige26133631546236813152996111311255Privat -lønmodtagermv.5039511651.4975341263.5957.371
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat2772032628293213781.280
Kommuner822032164191222511.311
Total1.0021.8143062.7729432224.80211.861
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel E5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner58...945...1787Offentligeselskaber mv..........1662...1298Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige4...5.........14512233......241017151Privat -lønmodtagermv.19356125717172421.161
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat2111...24126...27212
Kommuner88...37126...32213
Total6069132301.231263641.993
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel E6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1414141414141314OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141413141414141414141414141414141414141414Privat -Selvstændige1414141414141414Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
167
Tabel E7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner1412131413141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141614-141414141414141414141414-14141414Privat -Selvstændige151414-16151414Privat -lønmodtagermv.1414141414141314
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat141414-14141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel E8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner4855415546458761OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -54525556645950555249821054547425658587171109595556Privat -Selvstændige5065324042387852Privat -lønmodtagermv.4754435543457148
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.5056465645507651
Stat5856555452689460
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel E9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner814165971038910861OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -93868384981787795809359-8680100989179280-147686670Privat -Selvstændige11514--10512257121Privat -lønmodtagermv.6892698861697966
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.7686718675789469
Stat867456-1028710388
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
168
D.2 - MødreTabel E10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner186169185180194185163185OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -187187196184172188183187199195177171195189200191189190180174207182188198Privat -Selvstændige219226219222222215224217Privat -lønmodtagermv.203197203205203203207204
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.200191198200200200207201
Stat180181174175188184170177
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel E11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner206206209224201205224209OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -203207211177204209208201212193199226203208213210206212185241214207210207Privat -Selvstændige217211228194216219233214Privat -lønmodtagermv.210213212223209212221208
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.211210213218210212223209
Stat206205212239206201195205
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
169
Børn født i 2005A. Antal fødte børnTabel F1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner11761129408277183471.807Offentligeselskaber mv.77162145316300185171.535Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige19215141938077621.1557314.7039291293391.6451.4788.3204.070Privat -lønmodtagermv.1.7144.3047508.2157.79463917.52340.939
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat61646766725593539933.513
Kommuner198465501.396592427593.502
Total3.0656.8081.17912.94615.1881.23823.26263.686
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel F2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner814452028389152291.162Offentligeselskaber mv.5911710222411713345977Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige45791191781827271337263213221473876141.1251.595Privat -lønmodtagermv.1.1392.8794885.2972.40634311.12723.679
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat41330237458187406182.055
Kommuner12230234966180274742.105
Total1.9384.3427267.8363.45560713.79432.698
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel F3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner416...1875...13128Offentligeselskaber mv.57...1994...27154Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige4...58......332334676865744454158Privat -lønmodtagermv.44116213422.122346683.347
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat217...31153...55270
Kommuner714...51166...47289
Total86173305173.032519114.800
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
170
B.2 - ForældreorlovTabel F4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner51272171494111141682Offentligeselskaber mv.336155986312191513Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige241843366...67599437735114124355311Privat -lønmodtagermv.4288071781.3585931263.2746.764
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat27916624257109293621.226
Kommuner921781857699152751.253
Total9251.5633002.5641.0362354.48111.104
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel F5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner...9...1347...1084Offentligeselskaber mv....541054...2197Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige..................208131408...181618067Privat -lønmodtagermv.23318117647182371.081
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat208...20105...44202
Kommuner810...35104...32193
Total5966192231.128313781.904
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel F6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1414141414141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141414141413141414141414141414Privat -Selvstændige1414141414141414Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
171
Tabel F7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner1412141414131413OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141412141414141314141414141413-1414141414Privat -Selvstændige141414-13141314Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel F8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner4560364848466653OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -5549547660514845515067108494346535750716193585660Privat -Selvstændige52614211539667946Privat -lønmodtagermv.4655435342475946
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.4854435544516648
Stat5347496951657555
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel F9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner843493256499-54OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -9183878453749575710243-978771868186-2031571009386Privat -Selvstændige124-198-8113039128Privat -lønmodtagermv.73696169697411272
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.79647077748013079
Stat756336124807315882
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
172
D.2 - MødreTabel F10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner190172193173195202169184OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -194187195182166183205194198196177178207188203185185193170182200189186193Privat -Selvstændige215207220227210212223214Privat -lønmodtagermv.204196207196205206201203
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.200188203194202202202201
Stat181175189183187181171177
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel F11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner208200207192212214-207OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -207210210182189199205211207201261208215212212203214212340226211207207210Privat -Selvstændige217205218229219220225213Privat -lønmodtagermv.211206220204213212214207
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.211202215209213212217208
Stat204199206219204197207207
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
173
Børn født i 2004A. Antal fødte børnTabel G1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner11252617408250213201.654Offentligeselskaber mv.96164180337286194821.564Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige26817047534981681.1556715.2779521193981.7631.4419.1384.049Privat -lønmodtagermv.1.7314.2047338.0757.76058417.63840.725
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat63052267727630359033.514
Kommuner211465471.390571336963.413
Total3.2186.7051.19312.76315.7261.20923.24364.057
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel G2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner723731226590141951.021Offentligeselskaber mv.67112123233906338969Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige79721151612021289294284219211574116031.2191.527Privat -lønmodtagermv.1.0502.6784435.0172.44630810.97522.917
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat39133540468213235712.041
Kommuner14030932892163164221.974
Total1.8714.0836917.4583.50554513.51531.668
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel G3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner510...1364...21115Offentligeselskaber mv.......71789...16135Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige9...10.........3019342754106324458134Privat -lønmodtagermv.56113193361.980266333.163
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat218...29161435261
Kommuner46...57151447271
Total101150325012.862528394.537
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
174
B.2 - ForældreorlovTabel G4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner412037148507104560Offentligeselskaber mv.34476087494180461Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige221230218...68339232929113108342235Privat -lønmodtagermv.3196301281.075523922.6675.434
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat227157211969611285993
Kommuner881471752989112081.089
Total7431.2352412.1369311633.6659.114
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel G5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner69...1039...1377Offentligeselskaber mv..........751...971Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige4...4.........1261223644181116458Privat -lønmodtagermv.273961095427180910
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat167...24101...26178
Kommuner...5...2686729159
Total596411194977262861.617
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel G6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1413141514141314OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141413141414141414141414141413141413141314141414Privat -Selvstændige1414141414141514Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
175
Tabel G7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner131214-13131414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -1413141414141413131414-141413141314141414141314Privat -Selvstændige1412141413141515Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141814141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel G8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner4144386833486450OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -464757566442474351384682354357415050636569535364Privat -Selvstændige524741-31835851Privat -lønmodtagermv.4351414938437143
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.4550424839476946
Stat4944465239578657
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel G9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner7610771-6472-88OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -69811041827143-66771459-5775112758810018861707376111Privat -Selvstændige126203--95127179115Privat -lønmodtagermv.6974694466685876
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.76826844707610281
Stat7182542165677591
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
176
D.2 - MødreTabel G10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner183169182196191191165173OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -185178193172150182189182188189163204197178196191196197187153191176181192Privat -Selvstændige209203206184214213225203Privat -lønmodtagermv.196190196185197207190194
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.193181191184194204197192
Stat176169171161184189162173
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel G11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner195178183201207216107197OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -199198203200196190197195202190210201197201201208196211235245206200194200Privat -Selvstændige213202199208212219232210Privat -lønmodtagermv.202194197191204214213201
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.203194197194204213219202
Stat200198195179205212213198
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
177
Børn født i 2003A. Antal fødte børnTabel H1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner11756724405253183201.704Offentligeselskaber mv.108179188325311225401.673Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige22618044939877749487695.0821.0031174201.7391.4998.6384.343Privat -lønmodtagermv.1.7834.1988047.8467.43061418.18540.860
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat65148271771560549633.552
Kommuner200441321.322529327003.256
Total3.2656.7141.27012.38615.1681.27723.94664.026
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Fædre på orlovB.1 - FædreorlovTabel H2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner763991727193132081.077Offentligeselskaber mv.7312214122396143801.049Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige37781142152032192362236208201783446799631.752Privat -lønmodtagermv.1.0652.7745315.0532.24334011.49823.504
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat42732146498172326042.100
Kommuner13030317923153204461.992
Total1.8864.2488047.5223.20161714.15932.437
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel H3.Faren på fædreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner...18...1683...22144Offentligeselskaber mv.46...16100...15145Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige.........7......231432887...116033420155Privat -lønmodtagermv.46111132502.013366513.120
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat238...27126...57242
Kommuner1012...38140...39242
Total91165193842.877558774.468
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
178
B.2 - ForældreorlovTabel H4.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner3321410142395105548Offentligeselskaber mv.49656997349201524Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige14183427655539704463984124269296Privat -lønmodtagermv.3286021519964141092.7455.345
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat2571473124483203101.092
Kommuner75158105118382381.083
Total7741.2472822.0847671963.8079.157
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel H5.Faren på forældreorlov og moren ikke på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkeds-tilknytningFarenAmter/Regioner412...952...1695Offentligeselskaber mv..........956...1182Øvrige ikkePrivat -beskæftigede Selvstændige..................7910341...4241213969Privat -lønmodtagermv.1633...7251412188838
Moren
StatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.Total
Stat186...1578444165
Kommuner89...2582...21146
Total53644146926253161.534
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
C. Varighed af fædreorlovTabel H6.Varighed af fædreorlov, hvor moren holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFarenAmter/Regioner1414141414141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141415141414141414141414141414Privat -Selvstændige1414141414141414Privat -lønmodtagermv.1414141414141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat1414141414141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
179
Tabel H7.Varighed af fædreorlov, hvor moren ikke holder barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner141914-14141414OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -141414141414141414141414141313141414141414151414Privat -Selvstændige141414-14141415Privat -lønmodtagermv.1414141314141414
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.1414141414141414
Stat141414-14141414
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Varighed af forældreorlovD.1 - FædreTabel H8.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner4240395542445547OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -494755664764394047483425414354515359827116525960Privat -Selvstændige55534768365310946Privat -lønmodtagermv.4249415035426543
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.4550404839487246
Stat4750394339595552
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel H9.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmar-kedstilknytningFarenAmter/Regioner8313459-106816683OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -77979172901754911322484--519892839388-224997010293Privat -Selvstændige12260147-12412326575Privat -lønmodtagermv.7268484451807563
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.80826454728510372
Stat837458-80921879
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
180
D.2 - MødreTabel H10.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknyt-ningFarenAmter/Regioner189194185191194195191187OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -189186197167175196197194193194184208197189194201183198171175225182180197Privat -Selvstændige214199223209214221217210Privat -lønmodtagermv.201196205195205208196198
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.199189201195201205202196
Stat184179189182190186200179
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel H11.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstil-knytningFarenAmter/Regioner204179207229198207246212OffentligeØvrige ikkeselskaber mv. Kommuner beskæftigede- Gennemsnitlig antal dage på orlov -207205206203169200193218201207219231209203207217214207215220210206205207Privat -Selvstændige217214224199217216233212Privat -lønmodtagermv.208205213200212213208205
I altI altStatAmter/RegionerOffentlige selskaber mv.KommunerØvrige ikke beskæftigedePrivat - SelvstændigePrivat - lønmodtager mv.208201212206210212219206
Stat206190213210211213192204
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
181
182
Bilag J:
Børn født i 2011Tabel 1.Antal fødte børn, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFaren7. Privat -9. Privat - Offentlig1. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion,10. Privat - 11. Privat -Landbrug,råstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning og Kultur, fritid og UoplystØvrige ikkebeskæftigede skovbrug og fiskeri forsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedanden service aktivitet237483442194792801333739479109133289064152391633517761515140102161.1423451.7441.6472.6286213221071.0862462433363138870135772487981252736628121248410736181492142133.4493001.1077902.0633711478574110016837332302735387...414.........1484372524646313799172373333530663696924320116132247.1209151521666333051.461468789315438460200149116.9861238466815431309177159125.621672.325180295926852562482311.37710312256114202807375133.088717647300221425343...1.733...70132132451814...55622542112133357871189485.066...727204541202649356902131127535108...1.090...11134...14894188OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.1313071214213351272561.7772411938973811656148530163...4...247738...8218144714420...1.294122716958141651087743.96251314326452372741.173Dagpenge-modtagere9312650725158645148015243312113121465252.195
StatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlægMoren4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitetTotal
Stat864483907671215384118833177702929811888104.131
Total3.8885.33613.8528282.19111.3824192.5233657.1941.1221.5053813.9441.5601.35113557.976
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
D. Fædre på orlovTabel 2.Faren på fædreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFaren7. Privat -9. Privat - Offentlig1. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion,10. Privat - 11. Privat -Landbrug,råstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning og Kultur, fritid og UoplystØvrige ikkebeskæftigede skovbrug og fiskeri forsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedanden service aktivitetTotal5428259158304191104212504362425787063471358594221135303459153...35611911981267109216593872576668915412668627148564579402165268...5164237216149273612710981323...12721465122818233982566139163341693...140212325.........7.........2432920538171314948181632122...168069913148471319...769...85...125351713...72031634691122532613794844927554139951720311997...33674814101161965540916115576144620315176111833150...1793...12837248151084234...1300...386131623108...265153326390254786955...2873...46416...336415...525...3515176401644...502...4.....................342224214698102922423629307624530656OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.9021210133524010219912011841328763079433211237.........194730...471310...472912...8808173523851057453...243249636184432818...823Dagpenge-modtagere58652501374739401411021157532423...851
StatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlægMoren4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitetTotal
Stat6393867015194157...825233585922228946952886
183
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 3.Faren på forældreorlov og moren på barsel, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytningFaren7. Privat -9. Privat - Offentlig1. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion,10. Privat - 11. Privat -Øvrige ikkeLandbrug,råstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning og Kultur, fritid og Uoplystbeskæftigede skovbrug og fiskeri forsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedanden service aktivitetTotal327146531161198871782339...1710251220994163114119131393620...17266529438259419184210152665856...3612......3511272520...30...5...3002046021523722...36...9...4216196740844746...45715...661...11564.....................396424946945773...8778...776...3287...24510...301...6.........4.........969214305461305239417472211911335662827...841103454798201385346...171641031044991121333...1015...1003221813853327...1092...10...4...13.........866116414392002936...1265...14...6...14267...205...14912...221218...242...........................1372143640962510111524303822013872OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.761818025016877139847117131962184128227426.........133825...21910...292112...638510238287845543...1734...592814...302314...590Dagpenge-modtagere182460...1320...10...2954...1969...227
StatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlægMoren4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitetTotal
Stat545263449435593...5541524241181816654...2064
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B. Varighed af forældreorlovB.1 - FædreTabel 4.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytning
184
Faren1. Privat -Landbrug,skovbrug ogfiskeri37442834-394127513028-62-571658-7. Privat -9. Privat - Offentlig 10. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion, Kultur, fritid 11. Privat -og andenråstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning ogUoplystforsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedserviceaktivitet- Gennemsnitlig antal dage på orlov -4838435759484753608156414659676750746661463540535738434548-44363852594542505813623947647077505950-453145544668444984284739466054144833634649191099014-14---494147546060526051423343544845545164555133473838515032-3642494338554041-635562554465586953535756604861626214284642302564195670404557475251525372-363361-635271515946665850587658----98-14613367183
I altI altStatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlæg4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitet546050505852554553475062545160596169
Stat646260616161688465586883566371768084
OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.57645258645158-70145564655473656263596952536463693568537071757964726285616364545754647061625675614763599253
Dagpenge- Øvrige ikkemodtagere beskæftigede646643611167658665380673739947976929457706958655054-702759625542445835-
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tabel 5.Varighed af fædres forældreorlov, hvor moren ikke er på barsel, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFaren1. Privat -Landbrug,skovbrug ogfiskeri9570-84--95119----------7. Privat -9. Privat - Offentlig 10. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion, Kultur, fritid 11. Privat -råstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning ogUoplystog andenforsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedserviceaktivitet- Gennemsnitlig antal dage på orlov -69738282745286106100633356106948410545-329-6744198624-2385--60536270562362157207--113-----22413110--87-56---70-71768673835586918015------74---426243-14-71-5--44146-84589390--70-21-1661763140608228-2882922939-65172--137-1591254161-769882-84------49----8788--126112-322-57---42-2675------955615---------I altI altStatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlæg4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitet84100558110496849961597610764919386112118Stat9010855111-147868492-6341-849964153-OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.768156101--73---72---81-169-87984484-6387-58-80-55-1051361298577-1038728-77-224566259--62-6170Dagpenge- Øvrige ikkemodtagere beskæftigede115214-121-149111-28-118--22312641--97182126105166-95-707794--204583--
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
B.2 - MødreTabel 6.Varighed af mødres forældreorlov, hvor faren holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknytning185
Faren1. Privat -Landbrug,skovbrug ogfiskeri2211862322222682132232202001832303092112632212062282187. Privat -9. Privat - Offentlig 10. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion, Kultur, fritid 11. Privat -og andenråstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning ogUoplystforsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedserviceaktivitet- Gennemsnitlig antal dage på orlov -205213209189179210198204192183191206197180183181180174178149209220218194180230208215207175205214211200182204203210193220191218212171162214206198221-211216216202183205205209195234202212203182189193204200184201200226215207147192199224-224203217212198166209193204183182198208193216207200204211191211209188231223200200224207216207204219198199204215216184191171196213181196178191171178170180173175183173126309202211245222215205202189189201175198206195200181146-205202198224200201182161237204189201271172173200--178153126-138129203203
I altI altStatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlæg4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitet197179203201191206195214201205202181201200189192197185
Stat173166183182169181172167176175172165173159164169155176
OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.180163183185153196176-172202195194190187167164173126181161192185162196174194205164181172205139165168180160181175185187175187179154183153195154158171172169188145
Dagpenge- Øvrige ikkemodtagere beskæftigede205205205202203208198210218224211211210190203195194192197178211199228202189155217200204174184219186217203224
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
186
Tabel 7.Varighed af mødres fællesorlov, hvor faren ikke holder, fordelt på arbejdsmarkedstilknytningFaren1. Privat -Landbrug,skovbrug ogfiskeri2292442182332102322192242121742311813052242262322491967. Privat -9. Privat - Offentlig 10. Privat -2. Privat - Industri,3. Privat -4. Privat -5. Privat -6. Privat - Ejendoms- 8. Privat - administrattion, Kultur, fritid 11. Privat -råstofindvinding og Bygge- ogHandel og Information og Finansiering handel og Erhvervs- undervisning ogog andenUoplystforsyningsvirksomhedanlægtransport mv. kommunikation og forsikring udlejning servicesundhedserviceaktivitet- Gennemsnitlig antal dage på orlov -215221216210212224215208210221209219211200201259211203185192219222218228233239226189210234220214214211209209213215208241195242225207224196249-224127223222217221196224220214220218210220217214203212216219214207213205198193224167212-179343206216223225224228228215222224207213211224233215219213158234221244253218220226228322209214219233228215214236197209211206194186193214202168201209190224141218186200-255227180213221228222289-212219205210210209198198223-197167124224205225208126213200215211199232232213--236208233224235226170220I altI altStatRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.DagpengemodtagereØvrige ikke beskæftigede1. Privat - Landbrug, skovbrug og fiskeri2. Privat - Industri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed3. Privat - Bygge- og anlæg4. Privat - Handel og transport mv.5. Privat - Information og kommunikation6. Privat - Finansiering og forsikring7. Privat - Ejendomshandel og udlejning8. Privat - Erhvervsservice9. Privat - Offentlig administrattion,undervisning og sundhed10. Privat - Kultur, fritid og anden service11. Privat - Uoplyst aktivitet214206218212221220212214214213213211224215212216218202Stat205201209213270218198-203-200181207165182219172203OffentligeRegioner Kommuner selskaber mv.200201206185197187217-212196198147210272175242224-202180214204208213203169195179194207233179182196216224208212207203274200193-224-201123250-197187199-Dagpenge- Øvrige ikkemodtagere beskæftigede213214215211222222215234197224218207136215213205205224211204217207217221209201214200207219217208217218215210
Moren
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
187
Udvalget omøremærket barsel
Bilag 42
Section 1.02
Bilag K. Forudsætninger for bereg-
ninger af de økonomiske konsekvenser
Section 1.03 Kapitel 5 skønner over de økonomiske konsekvenserved øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge (hvoraf de 2uger allerede er øremærket via fædreorloven) ved at belyse kon-sekvenserne af forskellige gennemslag for adfærdsændringernehos fædre. Beregningerne tager udgangspunkt i børn født i 2010og afholdelsen af barsel med dagpenge i 2010 og 2011 på bag-grund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.Antallet af 0-årige var knap 63.200 i 2010 og er faldet med 6procent fra 2010 til 2013. Der forventes et stigende antal fødslerefter 2015, jf. figur 1.Section 1.04Section 1.05 Figur 1Section 1.08 Tabel 1Section 1.06 Antal 0-årige primo Section 1.09 Normal ugentligåret, 1980-2050arbejdstid (AKU) efter alder ogsektor, 20101.000 personer807060504030201001980
Section 1.11Section 1.12Section 1.10rivatffentligSection 1.13imer pr.Section 1.14Section 1.15uge19902000201020202030
Section 1.07
Section 1.16vinderSection 1.17Section 1.18Section 1.19Under 25 Section 1.20Section 1.21år20Section 1.22Section 1.23Section 1.2425-34 år 65
Section 1.25Section 1.26Section 1.27Over 35 år 65Section 1.28ændSection 1.29Section 1.30Section 1.31Under 25 Section 1.32Section 1.33år62Section 1.34Section 1.35Section 1.3625-34 år 06Section 1.37Section 1.38Section 1.39Over 35 år 28Section 1.40Section 1.41Section 1.44 Anm.:Register- Section 1.46 Anm.:Eksklusi-data frem til 2013, herefter be- ve studerendefolkningsfremskrivningSection 1.47 Kilde:Arbejds-Section 1.45 Kilde:Dan-kraftundersøgelsen (AKU) ogmarks Statistikegne beregningerSection 1.48Section 1.49 Med henblik på at skønne over de økonomiske kon-sekvenser er det nødvendigt at foretage en række beregningstek-niske valg. Det er således lagt til grund for beregningerne, at:•Beregningerne omfatter familier, hvor begge parter skønnesberettigede til barselsdagpenge og hvor forældrene borsammen.•Der er tale om adfærdsvirkninger, hvor afledtelangsigtseffekter på løn og livstidsindkomst ikke er medtaget iskønnet.189
•Der er ikke skønnet over eventuelle konsekvenser for brug afdagtilbud mv. indenfor den eksisterende pasningsgaranti.•Der er ikke skønnet over produktionsvirkninger for denprivate og offentlige sektor.•Beregningerne forholder sig ikke til en evt. indfasning.Section 1.50Section 1.51 Det forudsættes at mødre, der i dag afholder under40 ugers barsel, ikke påvirkes af øremærkningen. Ligeledes for-udsættes det at fædre, der i dag afholder over 12 ugers barsel,ikke ændrer adfærd ved øremærkningen. En families samledebarsel kan desuden ikke overstige barselsfraværet før en øre-mærkning.Section 1.52Section 1.53 For 32 procent af alle børn født i 2010 var det kunmoderen, der holdt barselsorlov med dagpenge. Det kan entenskydes, at faderen ikke er berettiget til barselsdagpenge eller ikkeønsker at tage barsel. Det er i adfærdsscenarierne forudsat, atfædre, der i dag ikke holder barsel med barselsdagpenge, menskønnes berettigede til det ift. beskæftigelseskravet, vil afholdebarsel ved en øremærkning. Denne gruppe må alt andet lige for-modes at øge deres barselsfravær mindre end fædre, der i dagallerede benytter retten til orlov med barselsdagpenge.Section 1.54Section 1.55Der er i beregningerne af det effektive arbejdsudbudtaget udgangspunkt i Arbejdskraftundersøgelsens normale ugent-lige arbejdstid i 2010, jf. tabel 1. Den normale arbejdstid er ge-nerelt højere i den private sektor end i den offentlige sektor oghøjere for mænd endkvinder.Section 1.56Section 1.57
190
Bilag L: Sammenfatning og konklusioner fra SFI’s rapport ”Øremær-ket barsel – et litteraturstudie”Stadigt flere fædre benytter retten til orlov, men det er fortsat mødrene, der i gen-nemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Samtidig benytter nogle fædreikke retten til forældreorlov, selv om de opfylder kravene til at modtage barsels-dagpenge. Af regeringsgrundlaget fremgår det, ”at regeringen vil øremærke op tiltre måneder af den betalte barselsperiode til manden”. Beskæftigelsesministeriethar bedt SFI om at udarbejde et litteraturstudie, der kan belyse de centrale temaertil ”Udvalget vedrørende øremærkning af en del af retten til barselsdagspenge iforældreorlovsperioden”.SammenfatningDette litteraturstudie gennemgår de danske og nordiske erfaringer, de dominerendeforklaringer på mænds brug af barsel samt effektstudier af den øremærkede barseltil mænd.Danske erfaringerI det følgende gennemgår vi litteraturen om barselslovgivningens udformning iDanmark og danske fædres brug af barsel.Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14ugers barselorlov efter fødslen efter barselorlovsloven[1]. I 1984 og 1985 blevorloven forlænget med 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen og 10 ugersforældreorlov, som forældrene kunne dele. I 1998 fik danske fædre danske fædreøremærket to uger af den samlede barselsorlov, der samtidig blev forlænget til 26uger. Derudover havde fædrene – dengang som nu – 2 ugers øremærket barselsor-lov efter fødslen. I 2002 blev de to uger, der var øremærket til fædrene af den sam-lede barselsorlov, afskaffet, samtidig med at den samlede barselsorlov blev udvidettil 52 uger. I den danske barselslovgivning, som den blev vedtaget i 2002, er 4 ugerfør og 14 uger efter fødslen altså reserveret til moderen, imens to uger er reserverettil faderen omkring barnets fødsel. Derudover har forældrene ret til 32 ugers foræl-dreorlov hver og 32 ugers barselsdagpenge tilsammen, som de kan fordele mellemsig, som de vil.Litteraturstudiet viser, at de to ugers øremærkning til fædre fra 1998-2002 betød, atandelen af fædre på orlov i uge 25 og 26 blev tredoblet i samme periode. Såledessteg andelen af fædre på orlov fra 7 pct. til 21 pct.. De danske erfaringer er således,at en øremærkning af barsel til mænd får et stigende antal mænd til at tage barsel.Litteraturstudiet viser endvidere, at forældreorloven primært tages af moderen.Når det kommer til spørgsmålet om, hvilke fædre der tager barselsorlov, viser litte-raturen endvidere, at det især er toplederne og lønmodtagere på højeste niveau samtoffentligt ansatte, der benytter sig af denne ret. De offentligt ansatte fik i 2008 rettil 6 ugers øremærket forældreorlov med fuld løn i overenskomsterne.Nordiske erfaringer[1]
Barselorlovsloven nr. 234 af 4. juni 1980.
191
I forbindelse med de nordiske erfaringer belyser vi barselslovgivningens udform-ning i Norge, Sverige, Island og Finland samt de enkelte landes erfaringer medfædres brug af barsel. Her viser litteraturen, at orloven i alle de nordiske lande eropdelt i en periode til moderen, en periode til faderen og en periode til deling. Doger der forskel på længden af de tre perioder, og især er der forskel på, hvor lang tidder er øremærket til faderen.I Sverige har forældrene ret til orlovsydelser i 480 dages. 60 dage er reserveret tilmor og 60 dage er reserveret til far. De resterende 360 dage kan forældrene fordele,som de vil. I Norge har forældrene tilsammen ret til 47-57 ugers barsel. Tre ugerfør og seks uger efter fødslen er forbeholdt mor og 14 uger er forbeholdt far. Re-sten af ugerne kan forældrene fordele mellem sig, som de vil. I Island har fædre ogmødre hver ret til tre måneders barselsorlov. Derudover har forældrene ret til tremåneder, som de selv kan fordele mellem sig. I december 2012 besluttede det is-landske parlament imidlertid at udvide ordningen til fem måneder til moderen, femmåneder til faderen og to måneder til deling (HK, 2012; Einarsdóttir & Péturs-dóttir, 2012; Gislason, 2007). Denne ordning skal eftersigende indfases mellem2013 og 201654.Finland indførte i 2003 den såkaldte fadermåned, der betød, at fædre, der tog touger af den fælles barselsorlov, efterfølgende fik to bonusuger oveni. I 2010 blev”fadermåneden” forlænget, så fædre, der tager to uger af den fælles orlov, nu fårfire uger ekstra oveni. Imidlertid har Finland fornylig vedtaget, at finske fædre kantage seks ugers barsel, uden at det tager tid fra den samlede barselsorlov. Hermedbehøver fædre ikke tage to uger af den fælles orlov for at få deres ekstra fire uger.Denne ændring kan sammenlignes med en reel fædrekvote, idet finske fædre nu haren individuel ret. I Sverige, Norge, Island og Finland kan retten til den øremærkedebarsel ikke overdrages til moderen. Fædrenes barselsperiode bortfalder altså, hvisfaderen ikke ønsker at benytte den øremærkede tid.Danmark skiller sig ud ved ikke at have øremærket en del af orloven til fædre, menkun have en relativt kort periode afsat til fædrene umiddelbart efter barnets fødsel.Ifølge litteraturen bliver Island med sin nuværende ordning på tre måneders øre-mærket orlov til henholdsvis mor og far samt tre måneder til deling anset som fore-gangseksempel på, hvordan man via lovgivning kan skabe forandring i praksis. I2010 tog omkring 90 pct. fædre i Island nemlig orlov, og i gennemsnit tog de entredjedel af de i alt ni måneders orlov (HK, 2012; Einarsdóttir & Pétursdóttir, 2012;Gislason, 2007). Men også i Sverige og Norge har fædrekvoten haft en virkning.Eksempelvis indførte Sverige i 1995 øremærket barsel til fædre, og studier gen-nemført kort tid efter viser, at 90 pct. af de mænd, der blev fædre i 1998, benyttedesig af denne ret (HK, 2012; Brandth og Kvande, 2012; Haas, Duvander & Chron-holm 2012).Litteraturen viser altså, at en overordnet erfaring fra de andre nordiske lande er, atflere fædre går på barselsorlov, når en andel af orloven øremærkes til dem. Littera-54.www.leavenetwork.org/news/show/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=2523&cHash=58da4847a250e3a2ceb600f4bb238be4
192
turen viser også, at fædrene kun tager en lille del af den periode, der er til deling.Således oplevede Norge ligesom Sverige kun en lille stigning i fædres brug af for-ældreorloven ved introduktionen af fædrekvoterne i 1995 og 2002. Her er Islandimidlertid en undtagelse, idet islandske fædre næsten ikke tog barsel, før kvotenblev indført (endeligt) i 2003. Således tog de islandske fædre 3 pct. af forældreor-loven i 2000, imens dette tal var steget til 31 pct. i 2007 – blot 5 år efter at kvotenvar endeligt indført.Forklaringer på mænds brug af barselI forhold til den nordiske litteraturs forskellige forklaringer på mænds brug af bar-sel synes de domminerende forklaringer inden for området at kunne sammenskri-ves i fire hovedtyper: Familiernes økonomi, orlovsordningernes udformning, ar-bejdsmarkedets betydning for barselsadfærd samt forhandlingerne i familierne.Familiernes økonomiSåvel danske som nordiske studier viser, at familiens økonomi har betydning forbarselsfordelingen. Blandt disse studier konkluderer flere, at det økonomiskeaspekt er blandt de forklaringer, der har stor betydning for fædres brug af barsel.Danske og udenlandske studier viser at løn under orlov har betydning for mændsbrug af barsel. Også danske analyser fra virksomheder og forskellige brancher vi-ser, at mænds brug af orlov hænger tæt sammen med de ordninger, der i overens-komsterne er øremærket til dem og er med løn. Studierne peger imidlertid også påat brugen af orlov bestemmes i et samspil mellem socioøkonomiske rationalitet ogeksisterende ideologier om moderskab, faderskab og ligestilling.Orlovsordningernes udformningDanske studier fremhæver, at det forhold, at fædres forældreorlovsrettigheder for-uden de to uger efter fødslen i nogen udstrækning er øremærket på overenskomst-og virksomhedsniveau i Danmark, betyder, at fædres muligheder for at tage orlovafhænger af, hvor og hvordan de er ansat. Dette er særligt relevant, da de gennem-gåede studier viser, at mænd udelukkende tager den barsel, der er øremærket tildem. Derudover viser danske studier, at mange danske mænd ikke kender deresrettigheder og forvirres af, hvad reglerne er på henholdsvis lovgivnings-, overens-komstniveau.Endelig fremhæver studier, at en lovgivning på området især får betydning formænds orlovsadfærd, når 1) kravene for at være berettiget til betalt barsel omfatterså mange fædre som muligt, 2) fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærkettid, der ikke kan overføres til partneren, 3) der er en lang betalt barselsperiode tildeling, 4) der er mulighed for lønkompensation, 5) der er fleksibilitet i placeringenaf orloven.Arbejdsmarkedets beydning for barselsadfærdArbejdsmarkedet – herunder arbejdsmarkedskulturen og kønsarbejdsdeling på ar-bejdspladsen – har betydning for adfærden. Danske studier viser, at når fædre ikkehar øremærkede rettigheder i den danske lovgivning, så tager fædre meget lidt bar-sel, fordi loven er normsættende. Øremærkning i lovgivningen er ifølge disse stu-dier med til at normalisere, at også fædre tager orlov, og de sender samtidig et
193
stærkt signal til arbejdsmarkedet om, hvad der er en ”passende” orlovslængde forfædre.Barselsorlov såvel i Danmark som i de andre nordiske lande opfattes fortsat i højgrad som ”noget, kvinder tager”, og især bliver den del af forældreorloven, der ertil deling, opfattet som ”mors orlov”. I forlængelse heraf er barselsorlov til mandenikke opfattet som noget selvfølgeligt, men noget, der som nævnt ovenfor, skal for-handles med den respektive arbejdsgiver, hvilket ifølge litteraturen kan være van-skeligt med de forventninger, der er indlejret i de fleste arbejdspladskulturer omkvinders og mænds respektive forældreroller.Forhandlingerne i familierne samt familiens og barnets trivselForældrenes opfattelse af egen og partners identitet og forældreroller i forhold tilsammenspillet mellem familiepositioner og arbejdsmarkedet har stor betydning formænds brug af barsel. Hvis moderen i forældreparret ses som den primære om-sorgsforsørger og faderen som den primære økonomiske forsørger, vil moderentager relativt mere orlov. Det afspejles fx i den nordiske forskning ved, at kvindermed længere eller lige så lang uddannelse som deres partner, oftere deler orlovenmed ham, end tilfældet er for andre par.Imens der inden for den nordiske litteratur er ganske omfattende studier af sam-menspillet mellem tilknytning til familien og arbejdsmarkedet samt undersøgelserom ligestilling på begge disse områder, er studier omhandlende opgavefordelingeni familien og barnets trivsel begrænset. Sidstnævnte kan skyldes, at de fleste studiertager udgangspunkt i forældrene snarere end barnet som analyseenhed, hvorfor derogså kun er meget begrænset viden om fædres barsels betydning for børns trivsel.Studier viser dog, at selv om danske fædre kun tager en lille del af den samledebarselsorlov i forhold til de øvrige nordiske lande, så tilbringer de stadig mere tidsammen med deres barn. Endvidere viser analyser omhandlende opgavefordelingog familiens trivsel, at familier, hvor fædrene ikke har taget fædreorlov eller delta-get i familiens omsorgspraksis i 4-5-måneders-alderen har større risiko for senerekernefamilieopløsning. Samme studie viser, at fædre efter en skilsmisse har størrekontakt til deres børn, hvis de har taget barsel.Effekter af at indføre øremærket barsel til mændDen sidste del af litteraturstudiet gennemgår effekterne af at indføre øremærketbarsel til mænd i de nordiske lande. Afsnittet belyser 1) effekterne på brugen afbarselsorlov, 2) på efterfølgende løn og arbejdsudbud samt på 3) holdninger tilligestilling i samfundet. Desuden belyser det effekten af den øremærkede barsel tilmænd på 4) familiens trivsel og opgavefordeling samt på 5) børns trivsel.Analysen er baseret på studier, der finder effekter på et område ved at sammenligneadfærden hos familier, der får et barn kort efter indførelsen af en øremærket barseltil mænd, med adfærden hos familier, der får et barn kort før indførelsen. Man må-ler med andre ord ændringen hos familier, der har haft adgang til ordningen mod enkontrolgruppe, der ikke har haft adgang til ordningen. Metoden har den styrke, atden måler den kausale effekt af at øremærke barsel til mænd. Det er dog vigtigt atvære opmærksom på, at effekterne måles under helt bestemte betingelser, fx i formaf kvotens længde, finansieringsform og tilrettelæggelse samt konjunkturer, forhold
194
på arbejdsmarkedet og offentlige daginstitutioner. Der er ikke fundet særskiltestudier om fx betydningen af finansieringsformen eller samspillet mellem den øre-mærkede barsel til mænd og konjunkturerne. Resultaterne kan derfor give et fin-gerpeg, men ikke tages som et direkte udtryk for, hvilke effekter en eventuel øre-mærket barsel til mænd ville have i Danmark.Generelt er litteraturen om effekter af den øremærkede barsel til mænd sparsom.Der findes kun effektstudier fra Norge og Sverige. Der er ikke fundet nogen studi-er, der handler om effekterne i andre nordiske lande. For detaljer om reformerne iNorge og Sverige, henviser vi til kapitel 4.Effekter på brug af barselStudierne viser, at den øremærkede barsel til mænd fik flere fædre til at tage orlov.Sverige introducerede i 1995 en måneds øremærket barsel med ydelser til mænd ogforlængede denne med en måned i 2002 samtidig med, at man udvidede den betaltebarsel. I begge tilfælde betød det, at flere fædre gik på barsel og at fædre øgedeantallet af dage på barsel, dog kun inden for den øremærkede del af barslen. Sveri-ge introducerede derudover i 2008 en ’ligestillingsbonus’ til forældre, som deltebarslen ligeligt. Dette havde ingen effekt på brugen af barslen. Et dansk studiepeger dog på, at økonomiske incitamenter kan påvirke fædres brug af barsel. Hvor-vidt økonomiske incitamenter har en effekt eller ej, må formodes at afhænge afbl.a. incitamentets størrelse.Effekt på løn og arbejdsudbudStudierne kan ikke påvise en entydig sammenhæng mellem brug af barsel og for-ældres løn og arbejdsudbud efter barslen. Et enkelt studie viser, at den øremærkedebarsel til mænd sænker fædres løn efter barslen, mens adskillige finder, at den in-gen effekt har på fædres løn. Ligeledes finder flere, at den øremærkede barsel ikkepåvirker fædres arbejdsudbud. Studierne viser tilsvarende tvetydige resultater nårdet gælder mødres løn og arbejdsudbud. Et studie viser, at den øremærkede barselsænker mødres løn efter barslen, mens andre finder, at den ikke påvirker mødresløn. Hvad angår mødres arbejdsudbud, finder et studie, at mødres arbejdsudbudfalder, mens et andet finder, at mødres arbejdsudbud ikke ændres. Sammenfattendemå vi konkludere, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan udtale os med sikkerhedom sammenhængen mellem mænds brug af barsel og forældrenes løn og arbejds-udbud. Det kan hænge sammen med, at strukturelle forandringer af denne typeførste ses længe efter de lovgivningsmæssige ændringer.Holdninger til ligestillingDette spørgsmål behandles i et enkelt norsk studie. Studiet viser, at indførelsen afden øremærkede barsel ikke efterfølgende påvirket holdningen til ligestillingen iNorge. Til gengæld har den øremærkede barsel øget støtten til offentlige politikker,der er gunstige for kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge. Mere præcistøges støtten til offentlige udgifter til børnepasning.Familiens trivselHvad angår familiens trivsel og opgavefordeling viser de svenske og norske studi-er, at indførelsen af den øremærkede barsel til mænd har en effekt på nogle områ-der, men ikke på andre. Den øremærkede barsel mindsker konflikterne i hjemmet
195
og får fædre til at tage mere af arbejdet med vasketøjet. Til gengæld har den ingeneffekt på opgavefordelingen, når det drejer sig om at lave mad eller gøre rent. Denpåvirker heller ikke sandsynligheden for skilsmisse eller fertiliteten i familien.Videre påvirker den ikke antallet af sygedage hos hverken fædre eller mødre.Børns trivselI forhold til børns trivsel, viser et norsk studie, at den øremærkede barsel til mændgennemsnitligt set ingen effekter har på børns kognitive evner. Resultatet variererdog, når forfatterne kigger på forskellige undergrupper. Den øremærkede barsel tilmænd har øget børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor faderen har enhøj uddannelse i forhold til moderen. Modsat har øremærkningen ingen effekt påbørnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor moderen har en høj uddannelse iforhold til faderen, eller hvor forældrene har lige lange uddannelser. Der er ikkefundet studier, der handler om effekten på børns trivsel forstået som psykisk ogfysisk velbefindende.Sammenfattende må man konkludere, at effektstudierne vise, at indførelsen af enøremærket barselsorlov til mænd øger mænds brug af barsel. Vi kan på nuværendetidspunkt ikke med sikkerhed udtale os om, hvordan brugen af barselsorlov påvir-ker forældrenes arbejdsudbud, ligesom effekten for familiens og børnenes trivselkun er sparsomt belyst. En mulig forklaring på de uklare resultater kan være, at destrukturelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter at dennye lovgivning er trådt i kraft.KonklusionLitteraturgennemgangen viser, at den betalte orlov i alle de nordiske lande er op-delt i en periode til moderen, en periode til faderen og en periode til deling. Dog erder forskel på længden af de tre perioder, og især er der forskel på, hvorvidt der erøremærket en del til faderen. Imens Sverige, Norge, Island og Finland har øremær-ket en del af barselsorloven til mænd, skiller Danmark sig ud ved kun at have re-serveret en kort periode i forbindelse med fødslen.Ifølge den danske litteratur såvel som studier fra de andre nordiske lande er erfa-ringerne, at et stigende antal mænd tager barsel ved en øremærkning af barselsor-loven, mens kun en lille del benytter sig af den periode, der er til deling.Den nordiske litteratur opstiller endvidere forskellige forklaringer på mænds brugaf barsel. Disse forklaringer kan sammenskrives i fire hovedtyper: familiens øko-nomi, orlovsordningernes udformning, arbejdsmarkedet samt forhandlingerne ifamilien.Når det kommer til effektstudierne er konklusionen ligeledes, at den øremærkedebarsel til mænd får flere fædre til at tage barsel, dog kun barsel inden for den øre-mærkede del. Effektsudierne kan ikke dokumentere, at øremærket barsel til mændpåvirker forældrenes efterfølgende løn og arbejdsudbud. Øremærkningen påvirkernogle områder, men ikke andre, når det drejer sig om holdninger i samfundet. Detsamme gælder i forhold til effekten på familiens trivsel og fordeling af opgaver.Indførelsen af den øremærkede barsel til mænd har ikke haft nogen effekt på børns
196
kognitive evner gennemsnitligt set. Man skal dog i alle tilfælde være opmærksompå, at litteraturen om effekter af den øremærkede barsel til mænd er sparsom.
197
