LIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om ministeren vil redegøre for indholdet af det nuværende efterværn for kvinder, der har været på kvindekrisecenter, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Ligestillingsudvalgs brev af 4. marts2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 41 (LIU alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraKarin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 41”Ministeren bedes redegøre for indholdet af det nuværende efterværn forkvinder, der har været på kvindekrisecenter, samt om der er ens mulighederalle kvinder uanset, hvilket kvindekrisecenter, de har opholdt sig på? ”

Svar:Kommunerne er forpligtet til at tilbyde familierådgivning til kvinder med børn,der har taget ophold på et kvindekrisecenter. Rådgivningen iværksættes, nårforberedelsen til udflytning fra kvindekrisecenteret påbegyndes, og indtilkvinden og børnene er etableret i egen bolig.Forpligtelsen er fastsat i § 109, stk. 4, i lov om social service. Familierådgive-ren skal være den gennemgående, koordinerende person, som familien kanstøtte sig til. Støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i for-hold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæ-sen mv. Familierådgiveren skal således bidrage til, at de enkelte dele afkommunens øvrige tilbud om hjælp og støtte realiseres og koordineres.I ordningen stilles således inden for de lovgivningsmæssige rammer kravom, at kommunernes koordinerende indsats via familierådgivningen skalvurderes i nær tilknytning til de øvrige initiativer i kommunernes tilrettelæg-gelse af den samlede sociale indsats.Udviklingen af kvindekrisecentrene har medført, at der i dag er forskelle påde tilbud og ydelser, fx rådgivning og socialpædagogisk støtte, som det en-

kelte kvindekrisecenter tilbyder. De konkrete tilbud på landets ca. 40 kvinde-krisecentre indregnes i taksten, som kommunerne betaler, og fremgår afTilbudsportalen.dk.Kommunerne har i øvrigt generelt pligt til at inddrage alle muligheder forhjælp efter den sociale lovgivning. En kommune skal herudover være op-mærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed ellerefter anden lovgivning.Socialstyrelsen har i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål oplyst,at der ifølge Socialstyrelsens oplysninger skulle være problemer og usikker-hed i nogle kommuner i forbindelse med implementering af familierådgiver-ordningen.På bagrund af Socialstyrelsens oplysninger vil jeg bede Socialstyrelsen omat undersøge og følge op på kommunernes implementering af familierådgi-verordningen i servicelovens § 109, stk. 4.I øvrigt henvises til endeligt svar på spørgsmål nr. 36 (LIU alm. del) til Folke-tingets Ligestillingsudvalg, hvor der er redegjort nærmere for baggrund ogindhold af familierådgiverordningen.