Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 12. april 2013
Under henvisning til Folketingets Ligestillingsudvalgs brev af 4. marts2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 36 (LIU alm. Del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraJohanne Schmidt-Nielsen (EL).
Hak/ J.nr. 2013-1850
Spørgsmål nr. 36”Vil ministeren redegøre for de nuværende regler for efterværn for kvinder,der har eller har haft ophold på kvindekrisecenter? Og vil ministeren i for-længelse heraf oplyse, om ministeren finder den nuværende indsats til-strækkelig?”
Svar:Der findes ikke generelt fastsatte regler om efterværn, bortset fra bestem-melsen i § 109, stk. 4, der omfatter familierådgivning til kvinder med børn,der tager ophold på et kvindekrisecenter. Bestemmelsen om kvindekrise-centre i § 109 er møntet på den akutte situation.Efter reglen i § 109, stk. 4, har kommunerne forpligtelsen til at tilbyde familie-rådgivning til kvinder med børn i forbindelse med fraflytningen fra kvindekri-secentrene.Reglerne om familierådgiverordningen trådte i kraft 1. juli 2008. De ca. 40beliggenhedskommuner for kvindekrisecentre blev herved forpligtet til attilbyde kvinder med børn, der fraflytter krisentre, familierådgivning.Med virkning fra 1. august 2010 blev reglerne om beliggenhedskommuneændret. Herefter er det nu alle kommuner, der har forpligtelsen til at tilbydefamilierådgivning.
2
Familierådgiveren har en koordinerende og støttende funktion i forhold til enhelhedsorienteret og tværgående indsats i forhold til blandt andet forsørgel-se, bolig, job, uddannelse, daginstitutioner med henblik på at skabe grundlagfor en tilværelse uden vold.Kommunernes koordinerende indsats via familierådgivningen skal desudenvurderes i sammenhæng med yderligere mulige initiativer i kommunernestilrettelæggelse af den samlede sociale indsats. Det er således op til kom-munerne i hvert enkelt, konkrete tilfælde at vurdere, om der over for denenkelte kvinde er behov for - ud over tilbuddene via kvindekrisecentrene ogfamilierådgivningsordningen - at tilbyde kvinden andre hjælpeforanstaltnin-ger. Dette gælder ikke mindst, hvis en kvinde har eller har haft sine børnmed under ophold på kvindekrisecenter.Kommunerne har således mulighed for efter lovgivningen at tilbyde de kvin-der, der har eller har haft ophold i et kvindekrisecenter, en sammenhængen-de og koordineret støttende indsats.Til brug for mit svar på Ligestillingsudvalgets spørgsmål 41, stillet den 4.marts 2013, har Socialstyrelsen imidlertid oplyst, at der ifølge styrelsensoplysninger skulle være problemer og usikkerhed i nogle kommuner i forbin-delse med implementeringen af familierådgiverordningen. På baggrund afSocialstyrelsens oplysninger vil jeg bede styrelsen om at undersøge og følgeop på kommunernes implementering af ordningen.Jeg kan yderligere tilføje, at det i forbindelse med satspuljeaftalen for 2012er aftalt, at der skal gennemføres en evaluering af kvindekrisecenterområ-det. Evalueringen vil bredt angå de indsatser, der tilbydes kvinder på kvin-dekrisecentre, herunder i forbindelse med udslusning. Evalueringen skalsåledes bidrage til at fremskaffe et grundlag for en bredere vurdering af densamlede indsats over for kvinder, der har været udsat for vold i nære relatio-ner.
Karen Hækkerup
/Anders Møller Jakobsen