LIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om der efter ministerens vurdering er mulighed for, indenfor rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks øvrige forpligtelser i forhold til konventionerne mv., at indføje en de minimis non curat lex bestemmelse i ligestillingsloven, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at undlade at behandle visse type sager f.eks. med henvisning til at 1) ressourcerne anvendes bedre på andre sager, 2) sager der skader nævnets anseelse og 3) sager af en karakter, som man ikke kan forestille sig anlagt direkte ved domstolene grundet bl.a. manglende retlig interesse, til ministeren for ligestilling og kirke

Ligestillingsudvalget har i brev af 18. januar 2013 stillet mig følgende spørgs-mål 24 alm. del, efter ønske fra Fatma Øtkem (V) som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 24”Er der efter ministerens vurdering mulighed for, indenfor rammerne af Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks øvrige forpligtelser i for-hold til konventionerne mv., at indføje en de minimis non curat lex bestemmelse iligestillingsloven, således at Ligebehandlingsnævnet får adgang til at undlade atbehandle visse type sager f.eks. med henvisning til at 1) ressourcerne anvendesbedre på andre sager, 2) sager der skader nævnets anseelse og 3) sager af en ka-rakter, som man ikke kan forestille sig anlagt direkte ved domstolene grundetbl.a. manglende retlig interesse?”

Svar:Ligestillingsloven implementerer Rådets direktiv 2004/113/EF. Der er ikkeadgang til at indføje en de minimis non curat lex bestemmelse inden for ram-merne af det pågældende EU-direktiv.Der er ikke i ligestillingsloven bestemmelser om Ligebehandlingsnævnets virk-somhed udover en henvisning til, at nævnet behandler klager over forskelsbe-handling. Ligebehandlingsnævnets virksomhed reguleres efter lov om ligebe-handlingsnævnet, som hører under beskæftigelsesministerens ressort. Jeg harderfor indhentet følgende bidrag fra beskæftigelsesministeren, som jeg kanhenholde mig til:”Der er ikke nogen internationale krav om, at der skal etableres administrativeklagenævn til behandling af sager om forskelsbehandling. Etableringen af Lige-behandlingsnævnet var således en national beslutning, som alle partier i Folke-tinget, bortset fra DF, sluttede op om.Nævnets fornemmeste opgave er at sikre, at personer, der bliver forskelsbe-handlet, kan få oprejsning. Som beskæftigelsesminister har jeg imidlertid ikkekunnet undgå at lægge mærke til, at nogen af de sager, som Ligebehandlings-nævnet har beskæftiget sig med, har fået folk til at trække på smilebåndene. Ogjeg har da også tænkt, at der må være andre sager, som er mere relevante atbruge tid og penge på.Nævnet træffer, som bekendt, afgørelse efter den gældende lovgivning om for-skelsbehandling, og en del af denne lovgivning bygger på EU-regler.