Ligestillingsudvalget 2012-13
LIU Alm.del
Offentligt
Folketingets LigestillingsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 4. oktober 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 1(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riis-ager (LA).
23. oktober 2012Sagsnr. 2012-8934
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. august 2012 fra 2020-samarbejdet om ligeløn, jf. folketingsåret 2011-12, LIU alm. del - bilag 72 og 83.”
Folketingsåret 2012-13 bliver året, hvor regeringen tager hul på den del af rege-ringsgrundlaget, der handler om at skabe større lighed mellem mænd og kvinder pådet danske arbejdsmarked.Danmark har en stor grad af lighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet,når vi sammenligner os med andre lande. Men der er ingen tvivl om, at der er langvej endnu. Vi har bl.a. en udfordring med et meget kønsopdelt arbejdsmarked og enudfordring med lønforskelle mellem mænd og kvinder, som ikke umiddelbart kanforklares.De problemstillinger, som 2020-samarbejdet nævner i sit notat, er da også velkend-te. Og jeg er også bekendt med de forskellige løsningsforslag, som fremgår af denrapport, som professor Ruth Nielsen har udarbejdet for LO, og som 2020-samarbejdet henviser til.Blandt andet derfor vil regeringen også i denne folketingssamling fremsætte forslagom at ændre ligelønsloven, så lovens bestemmelse om kønsopdelte lønstatistikkerforbedres og udbygges.Samtidig nedsætter jeg et udvalg, der skal afdække de relevante problemstillinger irelation til regeringsgrundlagets initiativ om øremærkning af op til tre måneder afretten til dagpenge i forældreorlovsperioden.Endelig forventer mine embedsmænd i dialog med SFI at opdatere Ligelønsrappor-ten fra 2008 om lønforskelle mellem mænd og kvinder.Af rapporten fremgår, at ca. 70-80 pct. af bruttoløngabet kan forklares. Tallene æn-drer sig meget lidt over tid, men den andel, der kan forklares, er faldende. Faldet idet uforklarede løngab skyldes formentlig blandt andet decentraliseringen af løn-
dannelsen, der betyder, at personlige faktorer, som ikke kan indfanges i Ligeløns-rapportens analyse, i stigende grad spiller en rolle.De norske og svenske lønforskelle adskiller sig ikke meget fra de danske lønfor-skelle. Blandt andet de nordiske landes høje beskæftigelsesfrekvens for kvinder ermed til at begrunde lønforskellene i modsætning til fx Sydeuropa, hvor det hoved-sageligt er de højtuddannede kvinder uden børn, der er på arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesministeriet indgår i en nordisk arbejdsgruppe om ligeløn, hvor denordiske landes erfaringer med forskellige værktøjer bliver diskuteret. I den for-bindelse vil det være relevant at lade os inspirere af den analyse fra den svenskediskriminationsombudsmand, som 2020-samarbejdet har henvist til.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2
