Kulturudvalget 2012-13
KUU Alm.del
Offentligt
NOTATTil ministerenDe nordiske sproglove1. februar 2013
ProblemstillingI forbindelse med behandling af folketingsbeslutning B 13 om forberedelse af en dansksproglov har der været et behov for at danne et overblik over de øvrige nordiske landessproglove. Dette notat gennemgår i korte træk indholdet af de øvrige nordiske landessproglove med henblik på at skabe et overblik over området.NorgeDen norske regering har i 2009 tilsluttet sig en rapport (en stortingsmelding), "Mål ogmeining. Ein heilskapleg norsk språkpolitik", med det overordnede formål at sikrenorsk som et fuldgyldigt, samfundsbærende sprog i Norge. Selvom Stortinget samtidigbesluttede at udarbejde en overordnet sproglov, er loven dog endnu ikke fremsat.I rapporten hedder det om formålet bl.a.:”Formålet med denne rapport er at skabe grundlaget for en ny strategisk sprogpolitikmed en helhedsorienteret tilgang til sproget og samfundet. Planen foreslår at definereen sprogpolitik med mere klare sammenhænge og rammer end i dag og at etableresprogpolitikker som et tværsektorielt politikområde med kulturpolitisk fundament.”Stortingsmeldingen oplister fem overordnede perspektiver:- At styrke norsk som et nationalt samfundsbærende sprog- At ligestille norsk og nynorsk- At beskytte og styrke minoritetssprog – herunder samisk- At styrke en skandinavisk sprogforståelse- At styrke fremmedsprogskompetencerSprogpolitikken forankres i Ministeriet for Kultur og Kirke, som får det overordnedeansvar for at forme, fortolke og fremme de sproglige mål. Det norske sprognævn tiltæn-kes en central, operationel rolle i forhold til sprogpolitikken.
SverigeDen svenske sproglov fra 2009 har institutionelt ophæng i det svenske Kulturministe-rium. Loven er ganske kort og overordnet og tilsidesætter ikke øvrig lovgivning, somevt. måtte stå i modsætning til sprogloven. Loven fastslår, at Sverige er et flersprogetland, og at svensk er hovedsprog i Sverige. Alle bosat i Sverige skal have tilgang til atlære svensk, ligesom svensk skal kunne anvendes inden for alle samfundsområder.
Dok. nr. 1648572
Side 2
Loven fastslår, at samfundet har et ansvar for at beskytte og fremme fem nationale mi-noritetssprog nemlig finsk, jiddisch, meänkieli (tornedalsfinsk), romani og samisk.Svensk tegnsprog defineres som modersmål for døve uden dog at være blandt de nævntenationale minoritetssprog. Brugere af minoritetssprog og tegnsprog skal have adgangtil at lære deres sprog.Sprogloven bestemmer, at myndighedssproget skal være godt, enkelt og forståeligt.Myndighederne har ansvar for, at svensk er tilgængeligt, tales og udvikles inden for al-le fagområder.FinlandI Finland er de sproglige rettigheder og bestemmelser overordnet fastlagt i grundlovenfra 1999. Heri hedder det, at svensk og finsk er nationalsprog. Grundloven fastslår, atsamer, romaer og andre minoritetsgrupper har ret til at udvikle deres eget sprog ogegen kultur. De overordnede bestemmelser i grundloven udmøntes i sektorspecifikke lo-ve.Den finske sproglov fra 2003 er en udmøntning af grundlovens overordnede bestemmel-se om sprogenes stilling i samfundet. Sprogloven er ganske omfattende sammenlignetmed de øvrige nordiske sproglove. Sprogloven regulerer først og fremmest forholdet mel-lem de to officielle sprog, finsk og svensk, i samfundets forskellige offentlige instanser.IslandI Island har man en mangeårig tradition for at modarbejde fremmedord ved at udviklenye islandske ord. Den islandske sproglov fra 2011 indeholder bl.a. bestemmelser omdet islandske sprogs status, om sproget i stat og kommuner og om islandsk fagtermino-logi. I loven slås det bl.a. fast, at islandsk er islændingenes nationalsprog og det officiel-le sprog i Island.I loven hedder det, at staten og kommunerne er ansvarlige for at bevare og styrke is-landsk, og for at islandsk bliver brugt. Desuden fastlås det, at islandsk er sproget i Al-tinget, domstolene, hos myndighederne og på alle skolens niveauer. Sproget, der brugesaf stat og kommuner, skal være godt, enkelt og klart.Loven fastslår, at myndighederne bør arbejde for, at islandsk fagterminologi på forskel-lige områder stadig styrkes, at den bliver tilgængelig for alle og bliver brugt så megetsom muligt.Loven indeholder detaljerede bestemmelser om det islandske sprognævn, som skal hol-de øje med og rapportere om det islandske sprogs udvikling og komme med forslag tilforbedringer. Loven indeholder desuden stærke beskyttelsesbestemmelser om det is-landsk tegnsprog og blindeskrift. Loven indeholder bestemmelser om et islandsk sprog-nævn for tegnsprog.
