Folketingets Kulturudvalg har den 18. januar 2013, efter ønske fra Marlene Borst Han-sen (RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 72 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes museer bør stille sig, hvis de ønsker at skille sigaf med museumsgenstande og begrundelsen for, hvorfor museer hverken må sælge ellergive genstanden bort?

Svar:

Udskillelse af genstande, som er optaget i statslige eller statsanerkendte museers sam-linger kun kan ske efter museumslovens regler. Disse regler indebærer, at museet skalsøge Kulturministeriet (for så vidt angår statslige museer) eller Kulturstyrelsen (for såvidt angår statsanerkendte museer) om tilladelse til udskillelsen. I begge tilfælde skeren sagsbehandling i Kulturstyrelsen – for så vidt angår statslige museer i form af enindstilling til Kulturministeriet.Når et museum ønsker at udskille genstande fra samlingen skal museet indledningsvisttilbyde genstandene til andre relevante statslige eller statsanerkendte museer. Udskil-lelse til andre statslige eller statsanerkendte museer kræver ikke tilladelse (da gen-standene ikke derved forlader museumslovens beskyttelse). Hvis ingen statslige ellerstatsanerkendte museer ønsker at overtage genstandene, undersøger museet, om giver(hvis der er en sådan) ønsker genstandene retur (såfremt det overhovedet må vurderesrelevant).Museets ansøgning om tilladelse til udskillelse skal indeholde oplysninger om, at gen-standene er blevet tilbudt relevante statslige og statsanerkendte museer, samt at givereer blevet tilbudt genstandene retur, hvis de har været mulige at opspore. Opsporings-metoden skal anføres. Ansøgningen skal desuden for hver genstand oplyse om:- Museumsnummer

- Genstandsbetegnelse- Proveniens- Fotografi el. kopi af registreringskort- Begrundelsen for ønsket om udskillelse- Metoden for udskillelsen (returnering, formidlingsformål eller kassation)Årsagen til ønsket om udskillelse vil typisk være at:- Genstandene mangler forbindelse til ansvarsområdet- Store bevaringsudgifter i forhold til genstandenes betydning for forskning eller formid-ling- Ingen eller mangelfulde ledsagende oplysninger- Mange ”dubletter” på museerne- Fejlagtig registrering. Eks: Bøger i museets bibliotek. Hvis museer udskiller bøger el-ler andet inventar, der fejlagtigt er registeret som genstande, så udskilles det naturlig-vis ikke til kassation og destruktion, men til almindelig brug.Denne procedure sikrer en meget høj grad af sikkerhed for, at der ikke udskilles gen-stande af museal værdi fra museernes samlinger. Et af museernes hovedformål er atbevare genstande med museal værdi for eftertiden. Men museerne skal også have mu-lighed for at udskille genstande uden sådan værdi, for irrelevante genstande i samlin-gen koster ressourcer at bevare og gør samlingerne mere besværlige at bruge forsk-ningsmæssigt.Kulturstyrelsen oplyser, at de jævnligt modtager ansøgninger om tilladelse til udskillel-se til formidlingsformål. Det kan være til museets egen formidling, til et andet muse-ums formidling eller til formidlingsformål på en anden offentlig institution, f.eks. et ple-jehjem eller en skole.Styrelsen imødekommer normalt sådanne ansøgninger, når andre museer har afslået atovertage genstandene, og de ligeledes forgæves er blevet tilbudt eventuelle oprindeliggivere.Udskillelse fra et museums samling kan ifølge museumsbekendtgørelsen (både dengældende og den som pt. er under udarbejdelse) ske ved gave, bytte, salg eller kassati-on, men kun med Kulturstyrelsens godkendelse. Styrelsen kan give tilladelse til udskil-lelse, når særlige omstændigheder taler derfor.Museumsloven er derfor ikke i udgangspunktet en hindring for salg og donation frasamlingerne.Ikke desto mindre har Kulturstyrelsen oplyst, at de ikke har kendskab til ansøgninger,hvor statsanerkendte museer har anmodet om tilladelse til salg fra samlingerne.

Det kan skyldes en fælles forståelse af:- at museet ved et medlemskab af ICOM (det internationale museumsråd) har forpligtetsig på fælles etiske regler for museumsvirksomhed, der ikke i almindelighed er forene-lig med handel med kulturarv. Det fremgår af ICOMS etiske regler § 2.16, første punk-tum, at museumssamlinger ikke må behandles som realiserbare aktiver. Denne gene-relle bestemmelse må siges at reflektere dansk og europæisk museumstradition. Samti-dig fastslår § 2.16, at penge eller anden godtgørelse, som museet måtte modtage veddeaccessionering eller overførsel fra samlinger, alene må anvendes til gavn for samlin-gen og almindeligvis til erhvervelse til samlingen (ikke til driftsudgifter). Det er i for-længelse heraf praksis, ikke blot i Danmark, men i den internationale museumsverdengenerelt, at genstande ikke udskilles til salg. Det er i øvrigt sjældent, at danske museerudskiller genstande, der på nogen måde kan betegnes som værdifulde- at museerne ikke ønsker at skabe tvivl om deres særlige egenart som kulturbevarendenon-profit institutioner- at museumsgenstande som oftest er foræret til museer i forventning om, at de ikke ef-terfølgende ville blive solgt eller givet væk- at museerne frygter, at kilderne til fremtidige erhvervelser vil udtørre, såfremt muse-et driver handelsvirksomhed med sine genstande- at museernes egne vedtægter ikke tillader handel eller donation af museumsgenstan-de.Såfremt Kulturministeriet helt ekstraordinært skulle modtage en ansøgning om udskil-lelse af museumsgenstande til salg, ville dette derfor jf. ovenstående kræve grundigeovervejelser at godkende.