Folketingets Kulturudvalg har den 15. november 2012 stillet mig følgende spørgsmål,nr. 40 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Som opfølgning på De Danske Danseskolers foretræde i udvalget den 14. november2012, jf. KUU alm. del – bilag 10 og 23 samt KUU alm. del – svar på spm. 29, bedes mi-nisteren redegøre for, hvordan den danske dansetradition fortsat kan bevares i lyset af,at antallet af danseskoler bliver stadig færre blandt andet på grund af, at private dan-seskoler ikke kan modtage offentlige tilskud i henhold til folkeoplysningsloven på ligefod med danseforeninger og derved oplever unfair konkurrenceforhold?

Svar:

Folketinget har besluttet, at kommunerne skal yde økonomisk støtte til folkeoplysendeaktiviteter, fordi folkeoplysningen og dens værdier om fællesskab er en del af landetsdemokratiske fundament. Folkeoplysningen har historisk set været, og er fortsat et væ-sentligt element i at skabe fællesskab og give befolkningen et dannelsesløft, og for-eningslivet bidrager således til børn og unges demokratiforståelse og til at skabe aktivemedborgere.Beslutningen om økonomisk støtte er udmøntet i folkeoplysningsloven, som udgørrammerne for de kommunale tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Landets kom-muner har således pligt til at yde tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning ogtil de frivillige folkeoplysende foreningsaktiviteter for børn og unge under 25 år. Udover det lovbestemte tilskud har kommunerne endvidere mulighed for at supplere denlovbestemte økonomiske støtte til de folkeoplysende aktiviteter under henvisning til detkommunale selvstyre.Spørgsmålet om folkeoplysningsvirksomhed og konkurrenceforvridning er behandlet ifolkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, hvorefter en kommunalbestyrelse skal væresærligt opmærksom på lovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberet-

tigede folkeoplysende aktivitet kan have konkurrenceforvridende følgevirkninger forprivat kommerciel virksomhed.Denne bestemmelse medfører, at kommunen skal vurdere de lokale konkurrencemæssi-ge forhold og kriterierne for den folkeoplysende aktivitet, inden afgørelsen om eventueløkonomisk støtte kan træffes. I kommunens vurdering indgår det, at foreningen skalhave en almennyttig virksomhed, og at et eventuelt økonomisk overskud som følge afden folkeoplysende virksomhed udelukkende må anvendes til folkeoplysende og andrealmennyttige aktiviteter.Hvad angår voksenundervisning i dans, så fremgår det af folkeoplysningsbekendtgørel-sens § 5, stk. 3, at der under kapitel 4 i folkeoplysningsloven ikke ydes tilskud til dans –bortset fra folkedans. Kommunalbestyrelsen kan dog, som det fremgår af bekendtgørel-sens § 5, stk. 4, efter høring i af folkeoplysningsudvalget, tillade, at der ydes tilskud tilvoksenundervisning i dans. Samme begrænsning gør sig ikke gældende for undervis-ning i dans i folkeoplysende foreninger efter folkeoplysningslovens kapitel 5.Den danske dansetradition rækker over en lang tidsperiode, og de private danseskolerhar været én blandt mange aktører på området gennem tiden. Det er min opfattelse, atden danske dansetradition fortsat skal bevares og udvikles i et samspil mellem privateaktører, offentlige aktører og de frivillige kræfter og ildsjæle, som løfter danseinitiativeri nærmiljøet.Det fremgår af KUU alm. del, Bilag 23, at Folketinget bør yde støtte til private danse-skoler. Det grundlæggende problem i dette forslag er, at midler til folkeoplysning ikkeskal anvendes til at støtte private virksomheder men til at støtte almennyttige aktivite-ter og foreninger. Desuden bør man være bevidst om, at privatejede danseskoler og fol-keoplysende foreninger med danseaktiviteter for børn og unge drives på vidt forskelligevilkår.Den private danseskole kan frit bestemme rammerne for sit virke og kan generere enindtjening til ejeren på markedsmæssige vilkår, mens den folkeoplysende forening erunderlagt en lang række krav og betingelser om bl.a. demokratisk opbygning og aktivtmedlemskab, samt at foreningen skal have en almennyttig virksomhed og en demokra-tisk valgt bestyrelse. Den folkeoplysende forening har tillige et overordnet formål om atbidrage til medlemmernes forståelse af demokrati og aktivt medborgerskab. Der er der-for en væsentlig forskel mellem en privat virksomhed og folkeoplysende forening.Denne skelnen gælder i øvrigt også, hvor såvel private virksomheder som folkeoplysen-de foreninger udbyder samme aktiviteter inden for fitness, squash, fodbold, løb, ridning,m.m.Til forslaget i KUU alm. del, Bilag 23 skal det yderligere bemærkes, at folkeoplysendeforeninger under folkeoplysningslovens kapitel 5 ikke kan opnå tilskud til specifik