Folketingets Kulturudvalg har den 19. september 2013, efter ønske fra Mette Bock(LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 191 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse, hvor mange gamle våben, der er blevet destrueret på StatensForsvarshistoriske Museum inden for de seneste fem år, og samtidig oplyse, hvad derhar forårsaget våbendestruktionerne, og hvorvidt ministeren anser de gamle våben forat være en del af den danske kulturarv eller ej?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Statens ForsvarshistoriskeMuseum om en udtalelse. Museet udtaler:”Ifølge museets registreringer er der destrueret 3.100 stk. våben eller vitale våbendelepå Statens Forsvarshistoriske Museum inden for de seneste fem år.Destruktionen er sket i samarbejde med Forsvaret og Politiet.Hvor vidt alle de destruerede våben kan betegnes som ’gamle’, er naturligvis afhængigaf, hvor gammelt et våben skal være, før det kan betegnes som ’gammelt’. Alle våbenvar omfattet af Våbenloven og dermed ikke ældre end ca. 150 år. Flere våben stammedesåledes fra Anden Verdenskrig.Våbnene og de vitale våbendele blev destrueret, fordi skærpede krav til opbevaring afvåben omfattet af våbenloven af pladsmæssige og dermed i sidste instans økonomiskegrunde gjorde det nødvendigt, at museet foretog en reduktion i antallet af disse våbenopmagasineret på museet. De skærpede krav til opbevaring betød, at museet måtteopgradere de sikringsmæssige foranstaltninger i museets magasiner og rum tilopbevaring af denne type våben. Af økonomiske grunde var det ikke muligt at etablerefyldestgørende opbevaringsrum for alle våben omfattet af våbenloven, som museet lå

inde med dengang. Det blev derfor besluttet at foretage en kritisk gennemgang afvåbnene med henblik på at udpege våben, der burde indstilles til kassation. Det skete i2010 og det førte til, at i alt 3.100 stk. våben og vitale våbendele blev udskilt tildestruktion og efterfølgende destrueret.Det er museets opfattelse, at der ikke er destrueret våben, som museet burde havdebevaret af kulturbevaringsmæssige eller formidlingsmæssige grunde. I museetssamlinger indgår der således et passende antal eksemplarer af alle typer af dedestruerede våben, som vil blive bevaret for eftertiden. Tilsvarende er der også udtagetog bevaret et passende antal eksemplarer til brug for museets formidling.”For god ordens skyld skal det oplyses, at de pågældende våben og våbendele ikke varoptaget som museumsgenstande i museets samling. Genstande, der er optaget imuseets samling, kan ikke udskilles uden forelæggelse for Kulturministeriet.Museet oplyser dog, at et enkelt af de destruerede våben efter nærmere undersøgelselader til at have været optaget i samlingen, og at udskillelse af våbenet således skullehave været forelagt ministeriet. Museet har over for ministeriet beklaget dette.Den pågældende våbentype er i øvrigt repræsenteret i museets samling i adskilligeeksemplarer, og museet ville således efter al sandsynlighed have fået tilladelsen tiludskillelse, såfremt man havde været opmærksom på, at den var nødvendig.Det skal yderligere bemærkes, at når Statens Forsvarshistoriske Museum har liggetinde med et betydeligt antal våben, der ikke var optaget i samlingen, så skyldes det, atmuseet til tider har overtaget våben fra Forsvaret eller fra politiets frit lejde-aktioner,med henblik på at gennemgå, om genstande skulle optages i samlingen.Der arbejdes nu på at undgå, at museet ligger inde med større mængder af genstande,der ikke er optaget i samlingen eller anvendes til formidlingsbrug, jf. bl.a. tidligerekulturminister Uffe Elbæks svar på KUU 127, folketingsåret 2011-12.Jeg skal i øvrigt henholde mig til museets udtalelse.