6. december 2013Folketingets Kulturudvalg har den 10. september efter ønske fra Michael AastrupJensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 180 (Alm. del), som jeg hermed skalbesvare.

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang ansvar kan gøres gældende over for danskeorganisationer og virksomheder, der samarbejder med medier med tilknytning tilterrororganisationer og for indholdet i den del af disse mediers produktioner, der erproduceret i Danmark?

Svar:

Kulturministeriet har anmodet Justitsministeriet om at bidrage til besvarelse afspørgsmålet. Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende, som jeg kanhenholde mig til:”1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til et eventueltstrafferetligt ansvar for juridiske personer. Justitsministeriet kan imidlertid ikke ud fraspørgsmålet udlede bl.a., hvad der nærmere menes med ”samarbejder med” og”tilknytning til”.

2.

Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at der i medfør af straffelovens § 306 kanpålægges selskaber, fonde, foreninger mv. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens kapitel 5 for overtrædelse af straffelovens bestemmelser.Det følger heraf bl.a., at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden fordens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personerknyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens §27, stk. 1.

3.

Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at straffeloven i kapitel 13 bl.a.

indeholder en række regler om terrorisme og terrorlignende handlinger (§§ 114-114 a)samt regler om forskellige bistandshandlinger til terrorvirksomhed i form af økonomiskstøtte mv. (§ 114 b), hvervning (§ 114 c) og oplæring (§ 114 d) til terrorhandlinger oglignende samt fremme i øvrigt af sådanne handlinger (§ 114 e).Bestemmelserne om bistandshandlinger i straffelovens §§ 114 b-114 e, er forbeholdttilfælde, hvor der ikke kan straffes efter §§ 114-114 a, jf. straffelovens § 21 om forsøgeller § 23 om medvirken, fordi der ikke er forsæt til at forsøge eller medvirke til at begåen konkretiseret terrorhandling eller terrorlignende handling.Er der forsæt til ikke konkretiserede handlinger af den omhandlede beskaffenhed, f.eks.fordi der ydes økonomisk støtte til en terrorvirksomhed som sådan og ikke til udførelseaf en bestemt terrorhandling, vil forholdet eksempelvis kunne falde ind understraffelovens § 114 b om økonomisk støtte til terrorhandlinger og lignende.Den særlige medvirkensregel i straffelovens § 114 e kriminaliserer andre former forstøtte, der fremmer terrorisme, end de bistandshandlinger, der er omfattet afstraffelovens §§ 114 b-114 d. Bestemmelsen fastsætter, at det er strafbart i øvrigt atfremme virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begåreller forsøger at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114-114 d.Bestemmelsen omfatter støtte til en person, gruppe eller sammenslutning, der begåreller har til hensigt at begå terrorhandlinger, terrorlignende handlinger, terrorstøttehandlinger, eller hvervning til eller oplæring i de nævnte handlinger. Det afgørende er,at den pågældende handlemåde er egnet til at fremme den kriminelle virksomhed.Strafansvaret efter bestemmelsen forudsætter, at den, der yder bistanden, skal haveforsæt til, at personen, gruppen eller sammenslutningen udfører handlinger af dennævnte karakter (terrorhandlinger mv.) som en del af sin virksomhed eller som sitgenerelle formål.Det vil efter bestemmelsen f.eks. kunne være strafbart at fremme virksomheden for enperson, en gruppe eller en sammenslutning, der i strid med straffelovens § 114 b ydereller har til hensigt at yde økonomisk støtte til en terrorgruppe. I det tilfælde vil eteventuelt strafansvar forudsætte, at bistandsyderen har forsæt til, at den person,gruppe eller sammenslutning, hvis virksomhed fremmes, yder eller har til hensigt atyde økonomisk støtte som omfattet af straffelovens § 114 b.”