Folketingets Kulturudvalg har den 10. september 2013, efter ønske fra Michael AastrupJensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 179 (Alm. del), som jeg hermed skal be-svare.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang Radio- og tv-nævnet kan skride ind overfor medier, der helt eller delvist er ejet af organisationer eller som samarbejder med or-ganisationer, der er opført på internationalt anerkendte terrorlister, og finder ministe-ren, at lovgivningen på området er tilstrækkelig og præcis nok?

Svar:

Radio- og tv-nævnet har alene beføjelser over for medier, som er omfattet af radio- ogfjernsynsloven, dvs. medier, som har en dansk tilladelse eller en registrering hos næv-net.Tilladelse udstedes normalt efter et udbud, hvori der er opstillet en række kriterier forvirksomheden.Forudsætningen for, at nævnet kanregistrereet medie, er, at mediet hører under danskjurisdiktion i henhold til en række kriterier, der er en implementering af regler i direk-tivet om audiovisuelle medietjenester. Kriterierne for registrering er eksempelvis, atdet pågældende medie skal have sit hovedkontor i Danmark, og at de redaktionelle be-slutninger skal træffes i Danmark.Medier, hvis udsendelser kan modtages i Danmark, men som er registreret eller har til-ladelse i et andet land, er ikke omfattet af nævnets kompetence.Ifølge den seneste ændring af radio- og fjernsynsloven har nævnet mulighed for at gribeind, hvis et medie i sine programmer fremmer terrorisme. Det afgørende er således, omet medie har udsendt programmer, hvori terrorisme fremmes, og ikke mediets ejerfor-hold og øvrige aktiviteter, herunder dets eventuelle samarbejdspartnere.