Folketingets Kulturudvalg har den 3. september 2013, stillet mig følgende spørgsmål,nr. 176 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilken dialog der gennem de seneste 20 år har været mel-lem Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet og Ærø Museum om fremtidig driftsstøtte,herunder om det statslige engagement til Søbygaard på Ærø som forlængelse af renove-ringen af Søbygaard?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at udvalget ønsker en redegørelse for statens dialog om– og engagement i – Søbygaard gennem de seneste 20 år. Hvad angår Ærø Museumsvirksomhed (herunder på Søbygaard) skal jeg desuden henvise til min besvarelse afKUU spm. 177.Jeg kan oplyse, at der ikke er ydet statslig driftsstøtte til Søbygaard på Ærø. Der er der-imod ydet statslige tilskud til restaurering af bygningsanlægget.Staten har ifølge Kulturstyrelsen – gennem skiftende fredningsmyndigheder (StatensBygningsfredningsfond, Skov- & Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen/Kulturstyrelsen)– været i dialog med de skiftende ejere af Søbygaard siden den første fredning af dele afanlægget i 1978. En udvidet fredning fandt sted i 1994.Kulturstyrelsen har oplyst følgende om de statslige tilskud tilrestaureringaf Søby-gaard:“Staten har siden 1978 løbende ydet omfattende støtte til restaurering af forskellige de-le af anlægget, herunder hovedbygning, stensætning og bro omkring voldgrav, de enkel-te fløje (øst-, vest- og nordfløj) i det trelængede ladegårdsanlæg, forvalterbolig mv. Se-nest har Kulturstyrelsen i juni 2013 eftergivet den nuværende ejers (Den SelvejendeInstitution Søbygaard) gæld til styrelsen (et lån fra Statens Bygningsfredningsfond på0,5 mio. kr. som blev givet til medfinansiering af købet af Søbygaard i 1992). Samlet set

er der gennem tiden ydet statsligt tilskud i størrelsesordenen ca. 15 mio. kr. til konkre-te restaureringsarbejder. Hertil kommer, at der også fra private fonde og fra ÆrøKommune er ydet væsentlige tilskud til restaurering af det samlede anlæg.Søbygaard er et anlæg med høj fredningsværdi, hvorfor staten også igennem længeretid har været aktivt involveret i fredning, ejerskifte, restaurering mv. Anlægget var påtidspunktet for den første fredning i 1978 i privateje. På trods af omfattende tilskud tilrestaurering, havde den daværende ejer ikke midler til vedligehold og dermed at for-hindre anlæggets forfald. Fra fredningsmyndighedens side ønskede man ikke at eks-propriere anlægget. Man anbefalede – og tog initiativet til – at anlægget blev erhverveti fri handel af en selvejende institution. Den Selvejende Institution Søbygaard (den nu-værende ejer) blev etableret i 1991, og købet af anlægget i 1992 blev finansieret dels afÆrøskøbing Kommune med 250.000 kr. og dels ved et lån fra Statens Bygningsfred-ningsfond på 500.000 kr. Den selvejende institution, hvis formål er “at søge Søbygaardog omliggende arealer bevaret, fredet og restaureret til gavn for almenheden og til gavnfor historisk og arkæologisk forskning” har gennemført et omfattende restaureringspro-jekt af det samlede anlæg. En helhedsplan fra august 2008 beskriver dette arbejde. Ef-ter det oplyste udestår fortsat visse restaureringsprojekter og forbedringstiltag, derskønsmæssigt beløber sig til ca. 50 mio. kr.”Kulturstyrelsen har oplyst følgende om muligheden for et statsligtdriftstilskudtil Sø-bygaard eller statens køb af anlægget:“Spørgsmålet om statsligdriftsstøttetil Søbygaard og statens mulighed for at overtageanlægget eller vedligeholdelsesforpligtelsen har været rejst fra Den selvejende Institu-tion Søbygaard og fra Ærø Kommune.Ifølge bygningsfredningslovens § 16 stk. 3 kan Kulturstyrelsen til løsning af særligefrednings- og bevaringsopgaver købe, forvalte, istandsætte og afhænde fast ejendom.Styrelsen køber f.eks. ejendomme, som har vist sig at være umulige at redde på andenvis, restaurerer dem og sælger dem igen, når de er istandsat. Styrelsen har ikke mulig-hed for at overtage et færdigrestaureret bygningsanlæg eller stå for den løbende drift ogvedligeholdelse. I bemærkningerne til bygningsfredningslovens revision i 1979 står, atder undtagelsesvis kan ydes støtte til drift. Den mulighed er hidtil kun anvendt én gangi forbindelse med orkanen i 1999. Der er således ikke præcedens for at yde driftstilskudtil fredede anlæg.Det er Kulturstyrelsens vurdering, at Søbygaard ikke lever op til kriterierne for styrel-sens køb af ejendomme, da mulighederne for at rede anlægget på anden vis ikke er ud-tømt. Det er endvidere styrelsens indtryk, at Ærø Kommune og befolkningen på Ærøhar interesse i, at Søbygaard forbliver et sted til gavn for almenheden, hvilket ikke kangaranteres ved et salg til private.

Søbygaard har siden 2004 været brugt som ramme om museumsaktiviteter, koncerter,udstillinger mv. Hovedaktørerne omkring Søbygaard er:Den Selvejende Institution Søbygaard, som ejer det samlede anlæg og har ansvaretfor anlæggets fortsatte restaurering.Ærø Museum, der forestår den daglige drift og ledelse af Søbygaard og har ansvaretfor vedligeholdelse af det samlede anlæg (bygninger og udenomsarealer).Ærø Kommune, der medvirker til at skabe rammebetingelser for udvikling af akti-viteter på Søbygaard gennem årlige, øremærkede driftstilskud til hhv. Den Selv-ejende Institution Søbygaard og Ærø Museum.Søbygaards Venner, der bidrager med kulturelle arrangementer, understøtter andreaktiviteter på stedet, og som også bidrager til driften.

Der er indgået en formel aftale mellem parterne om forvaltningen af Søbygaard, somÆrø Museum dog har opsagt fra årsskiftet 2013/2014, jf. KUU spm 177.I 2010 gennemførte Dansk Bygningsarv en analyse af den fremtidige organisering afSøbygaard, og på den baggrund blev der udviklet en forretningsplan for 2013-17 fordriften af stedet. En række forudsætninger for forretningsplanens realisering, herunderet sammenhængende driftsbudget, er endnu ikke opfyldt.Driften af Søbygaard er i dag baseret på et tilskud på 400.000 kr. fra Ærø Kommune,indtægter fra entré og butik samt indtægter fra udlejning af lokaler, forpagtning af jordog café mv. De samlede indtægter udgør ca. 1,3 mio. kr. årligt. I ovennævnte forret-ningsplan er de samlede udgifter opgjort til ca. 2,7 mio. kr. årligt, heraf ca. 0,6 mio. kr.årligt til vedligehold af anlægget. Forretningsplanens realisering forudsætter således,at der tilføres en årlig driftsindtægt på ca. 1,4 mio. kr. Denne forventes delvist finansie-ret ved øget besøgstal, entrépris, kiosksalg. Der foreligger ingen plan for den resterendefinansiering.”Jeg henviser i øvrigt til mit svar på KUU spm. 177.