Folketingets Kulturudvalg har den 20. juni 2013, efter ønske fra Preben BangHenriksen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 156 (Alm. del), som jeg hermed skalbesvare.

Spørgsmål:

Under henvisning til den praksis, der har udviklet sig i relation til Museumslovensprincipper for finansiering af arkæologisk undersøgelsesvirksomhed i forbindelse medbygge- og anlægsopgaver anmodes ministeren om at besvare flg. spørgsmål:1. Hvor stor en økonomisk omsætning afledte arkæologisk udgravninger i henhold tilMuseumslovens kapitel 8 i de sidste 10 år før ikrafttræden af de nyefinansieringsprincipper i Museumsloven (2003) sammenlignet med den tilsvarendeøkonomiske omsætning de første 10 år efter ikrafttræden af de nyefinansieringsprincipper.2. Hvor stor en del af de indstillinger til arkæologiske udgravninger, somKulturstyrelsen har modtaget fra de lokale museer i perioden 2003-2013, er godkendt afKulturstyrelsen?3. Hvor stor en del af de medfølgende budgetter (til indstillingerne nævnt under 2) eruændret godkendt af Kulturstyrelsen?4. I hvor stor en del af indstillingerne i den under 2) nævnte periode harKulturstyrelsen besigtiget fortidsmindet i forbindelse med styrelsens vurdering af, omindstillingen fra det lokale museum havde tilstrækkeligt fagligt indhold?

Svar:

Jeg har bedt Kulturstyrelsen, der er tilsynsmyndighed på området, om at besvarespørgsmålene. Jeg kan henholde mig til Kulturstyrelsens besvarelse.Ad. 1. De økonomiske omsætningstal i de to tiårsperioder før og efter museumslovensændring i 2002 er ikke sammenlignelige netop grundet ændring af museumsloven,herunder ændrede finansieringsprincipper.

De ændrede finansieringsprincipper gældende fra 1. januar 2003 etablerede grundlagetfor Danmarks ratifikation af Maltakonventionen – Europarådets konvention ombeskyttelse af den arkæologiske arv.Det betød for Danmarks vedkommende indførelse af bygherrebetalte undersøgelser ogsåfor private bygherrer - det såkaldte skadevolderprincip - som også gælder i de flesteøvrige europæiske lande. Med denne ordning opnås et øget incitament til bevaring påstedet. Den museumslov, som trådte i kraft 1. januar 2002, bygger derfor påfundamentalt andre betalingsprincipper (der trådte i kraft 1. januar 2003) endprincipperne i museumsloven af 1984.Loven af 1984 omhandlede alene nødudgravninger, dvs. den situation, at etfortidsminde blev påtruffet under jordarbejder. Det var kun offentlige bygherrer (f.eks.kommuner, amter og stat), der havde pligt til at betale for arkæologiske undersøgelser.Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med private bygherrers jordarbejder blevbetalt af staten (Rigsantikvaren) indenfor rammerne af de afsatte bevillinger.Endvidere var hverken offentlige eller private bygherrer forpligtede til at betale forforundersøgelser, naturvidenskabelige undersøgelser og konservering.De offentlige myndigheders udgifter til arkæologiske undersøgelser for årene 1992-2002er opgjort til 270.702.038 kr. ekskl. moms1, og ekskl. udgifter til forundersøgelser,konservering og naturvidenskabelige undersøgelser. Hertil kommer 109.388.853 kr.ekskl. moms, som staten betalte for arkæologiske undersøgelser i forbindelse med, atprivate bygherrer stødte på fortidsminder under jordarbejder.Det kan endvidere oplyses, at staten i samme periode betalte i alt 16.104.204 kr. forkonservering og naturvidenskabelige undersøgelser.For årene 2003-2011 er udgifterne til arkæologiske forundersøgelser og undersøgelserbetalt af offentlige myndigheder opgjort til 921.749.246 kr. Det tilsvarende beløb betaltaf private bygherrer er 321.359.786 kr.Disse beløb er inklusiv konservering ognaturvidenskabelige undersøgelser, hvilket ikke var et krav i perioden 1992-2002. Dergøres opmærksom på, at det gælder for både offentlige og private bygherrer, at beløbetfor perioden er opgjort således, at de første 4 år er opgjort ekskl. moms, og de sidste 6 årer opgjort inkl. moms, idet der pr. 1. april 2007 blev indført et krav om pålæggelse afmoms.Det skal nævnes, at udsving i byggebranchens aktivitet også medfører udsving iantallet og omkostninger for arkæologiske undersøgelser. I de senere år er der f.eks.anlagt adskillige kilometer motorveje, hvilket kan have betydning for den årligeomsætning for arkæologiske undersøgelser.

Ad. 2. I forbindelse med Kulturstyrelsens behandling af de indstillinger til arkæologiskeundersøgelser, som museerne sender til godkendelse i styrelsen, henvises til svar påspm. 141 (alm. del) af 14. juni 2013, hvor det bl.a. er oplyst, at Kulturstyrelsen i sinsagsbehandling først og fremmest tager stilling til, om det arkæologiske fund, derindstilles til undersøgelse, er et væsentligt fortidsminde, som vurderes at have en storinformationsværdi lokalt eller på landsplan, f.eks. på grund af gode bevaringsforhold.Derudover tager Kulturstyrelsen stilling til, om en arkæologisk undersøgelse vilgenerere ny viden. Kulturstyrelsen har oplyst, at omkring 80 % af de indsendteindstillinger er blevet godkendt. Kulturstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen forudfor godkendelsen har haft mulighed for at indhente råd hos styrelsens rådgivendeorgan, Det Arkæologiske Råd, om f.eks. prioritering, budget og arkæologisk metode.Styrelsen kan ligeledes nedsætte følgegrupper af fagspecialister eller indføjebestemmelser om, at undersøgelser efter en vis periode skal besigtiges. Det skaldesuden understreges, at de arkæologiske museer gennem flere år har arbejdet med atprioritere undersøgelserne, og at der derfor allerede sker en fravælgelse afundersøgelser på museerne.Ad. 3. Kulturstyrelsen foretager ikke selv nedjusteringer af museernes budgetter, mengår i første omgang i dialog med museerne. I sidste instans kan styrelsen imidlertidbeslutte ikke at godkende en undersøgelse. Kulturstyrelsen vurderer, at omkring 20 %af de indsendte budgetter for arkæologiske undersøgelser ikke godkendes umiddelbart,men justeres. Kulturstyrelsen registrerer kun de endelige budgetter i sin database, sådet er ikke muligt umiddelbart oplyse en difference i procent i forhold til størrelsen afindkomne budgetter og de godkendte budgetter.Ad. 4. Kulturstyrelsen har oplyst, at besigtigelser foretages efter et skønnet behov. Detvurderes, at der i gennemsnit foretages besigtigelser 1 gang pr. måned. Besigtigelserneforetages enten af styrelsens egne medarbejdere eller af Det Arkæologiske Råd.