Folketingets Kulturudvalg har den 10. juni 2013, efter ønske fra Martin Geertsen (V),stillet mig følgende spørgsmål, nr. 144 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes Kulturministeriet fortolker § 2, stk. 3, omkonkurrenceforvridning i bekendtgørelse om støtte til folkeoplysendevoksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde?

Svar:

Folkeoplysningen har historisk været, og er fortsat et væsentligt element i at skabefællesskab og give befolkningen et dannelsesløft, og foreningslivet bidrager således tilbørn og unges demokratiforståelse og til at skabe aktive medborgere. Kommunerne skalsåledes yde økonomisk støtte til folkeoplysende aktiviteter, fordi folkeoplysningen ogdens værdier om fællesskab er en del af landets demokratiske fundament.Beslutningen om økonomisk støtte er udmøntet i folkeoplysningsloven, som udgørrammerne for de kommunale tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Landetskommuner har således pligt til at yde tilskud til den folkeoplysendevoksenundervisning og til de frivillige folkeoplysende foreningsaktiviteter for børn ogunge under 25 år. Ud over det lovbestemte tilskud har kommunerne endvideremulighed for at supplere den lovbestemte økonomiske støtte til folkeoplysendeaktiviteter, hvortil der er hjemmel i folkeoplysningsloven samt under henvisning til detkommunale selvstyre.Kommunalbestyrelsen skal efter folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, i tilfældeaf mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private virksomheder være særligopmærksom på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når denstøtteberettigede virksomhed vurderes. I forhold til voksenundervisning, fremgår det affolkeoplysningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, at der ikke kan ydes tilskud til spil, idrætog sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, eller

til emner om fremstilling af rusmidler. Kommunalbestyrelsen kan dog, som det fremgåraf bekendtgørelsens § 5, stk. 4, efter høring i folkeoplysningsudvalget tillade, atbegrænsningerne fraviges. Samme begrænsning gør sig ikke gældende for de frivilligefolkeoplysende foreningers arbejde efter folkeoplysningslovens kapitel 5 om detfrivillige folkeoplysende foreningsarbejde.Formålet med folkeoplysningslovens foreningsbegreb er at styrke foreningen som denorganisatoriske ramme, hvor folkeoplysningens formål og værdier fremmes.Foreningernes gensidigt forpligtende fællesskaber udgør således udgangspunktet fordet folkeoplysende arbejde. Med foreningsbegrebet bliver der stillet en række krav forat opnå tilskud, som i kombination med formålsbestemmelserne danner rammerne for,hvad der skal omfattes af loven om støtteberettiget folkeoplysning.Kommunalbestyrelsen afgør, om lovens krav til foreningsdannelse somtilskudsbetingelse er opfyldt.Kommunalbestyrelsen afgør, om en forening opfylder betingelserne for at opnå tilskudefter loven. Det er endvidere kommunalbestyrelsen, der anviser lokaler m.v. og fordelertilskud til de enkelte ansøgere efter loven og de i medfør heraf fastsatte regler,herunder de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Kommunalbestyrelsen kan doghenlægge sine opgaver til et folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalgetsbeslutninger kan indbringes for kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsensbeslutning kan indbringes for tilsynet med kommunerne, der varetages afstatsforvaltningen.Jeg har tillid til, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse medfolkeoplysningsloven er opmærksomme på, om der ved godkendelse af tilskud tilfolkeoplysende foreninger kan være konkurrenceforvridende følgevirkninger for privatevirksomheder, og at kommunerne i den forbindelse særligt er opmærksomme på, omkrav til formål og foreningsdannelse er opfyldt.De private virksomheder kan frit bestemme rammerne for deres virke og kan generereen indtjening til ejeren på markedsmæssige vilkår, mens den folkeoplysende forening erunderlagt en lang række krav og betingelser om bl.a. demokratisk opbygning,demokratisk valgt bestyrelse og aktivt medlemskab, samt at foreningen skal have enalmennyttig virksomhed. Den folkeoplysende forening har tillige et overordnet formålom at bidrage til medlemmernes forståelse af demokrati og aktivt medborgerskab. Derer derfor en væsentlig forskel mellem en privat virksomhed og folkeoplysende forening,uanset at der i begge tilfælde tilbydes samme aktiviteter.