Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Samrådsspørgsmål M og N
Tid og sted: Kommunaludvalget den 21. februar 2013
Samrådsspørgsmål M:”Vil ministeren give sin vurdering af CEPOS-analysen afkommunernes effektivitet, herunder give en vurdering afmulighederne for at øge effektiviteten i de kommuner, hvorskattekronerne rækker til mindre service end landsgennemsnittet,jf. artiklen ”Kommuner sløser for milliarder”, Børsen 4. februar2013?”
Samrådsspørgsmål N:”I hvor høj grad mener ministeren, at der bør tages centrale tiltagfor at højne effektiviteten i de kommuner, hvor skattekronernerækker til mindre service end landsgennemsnittet, og i hvor højgrad skal det være et lokalt anliggende at håndtere?”
Svar:De to spørgsmål besvares samlet.
[Der er ikke dækning for, at ”kommuner sløser for milliarder”]De beregninger, som CEPOS har lagt frem, giver ikke grundlag foroverskriften i Børsen fra 4. februar 2013: ”Kommuner sløser formilliarder”. CEPOS har taget udgangspunkt i en opgørelse af det
kommunale serviceniveau og har beregnet, hvor meget hverenkelt kommune ville kunne spare, hvis den reducerede sitserviceniveau til det samme niveau som den kommune, der harlandets laveste serviceniveau. Det kalder CEPOS for”kommunepotentialet”.
Og det er jo rigtigt, at der ville være penge at spare, hvis allekommuner skar deres service ned til laveste fællesnævner. Mendet kan ikke betegnes som ”sløseri for milliarder”, at de enkeltekommuner har valgt at tilbyde en service, der er højere end detlaveste niveau.
Det kan aldrig blive et politisk mål at beskære den kommunaleservice så meget som muligt – i hvert fald ikke for mig. Målet erderimod at udvikle og forbedre den kommunale service, så vi kanfå bedre service for de samme penge.
Kommunerne skal effektivisere, ja. Og de skal lære af hinanden,ja. Men vi skal ikke påstå, at hvis én kommune har et højereserviceniveau end en anden, så sløser den med pengene. Det erbegrebsforvirring.
[Sammenligninger er interessante]Men tager vi nu alligevel udgangspunkt i, at vi rent faktisk ønskerat skære serviceniveauet for alle kommuner ned til detserviceniveau, som er lavest (det er som allerede nævnt ikke minopfattelse, at vi bør gøre det), er der alligevel betydeligeproblemer i CEPOS’ opgørelse.
Sammenligningen af serviceniveauerne indebærer nemlig bådeprincipielle og tekniske problemer.
2
[Serviceniveauet kan ikke måles præcist]CEPOS har taget udgangspunkt i det tal for serviceniveauet, somindgår i de kommunale nøgletal. Det beregnes som kommunensnettodriftsudgifter pr. indbygger divideret med det iudligningssystemet opgjorte udgiftsbehov pr. indbygger forkommunen.
På grund af en række forhold kan dette nøgletal ikke opfattes somen præcis opgørelse af det reelle serviceniveau, også selv om detgodt kan benyttes som udgangspunkt for en drøftelse heraf. (Detfremgår også tydeligt af noterne til dette nøgletal – som de eroffentliggjort på ministeriets nøgletals-hjemmeside.)
Et højt serviceniveau er således udtryk for et – set i forhold tiludgiftsbehovet – højt udgiftsniveau i kommunen, hvilketkanværeudtryk for et højt oplevet serviceniveau.På den anden side kanforskelle i udgiftsniveau også dække over forskelle i effektivitetfrem for reelle – eller oplevede – serviceforskelle. Det vilendvidere i et vist omfang kunne dække over lokale forhold, derikke kan fanges op i udgiftsbehovsopgørelsen, som er baseret påobjektive kriterier.
[Udgiftsbehovsopgørelsen fanger ikke alle forhold]Målingen af serviceniveauet hviler i vidt omfang på opgørelsen afudgiftsbehovet. Udgiftsbehovet skal ved hjælp af nogle forholdsvisfå statistiske kriterierafspejle det demografiske ogsocioøkonomiske udgiftspres, som en kommune er udsat for, menher skal man være opmærksom på, at udgiftsbehovsopgørelsenjusteres løbende og ikke kan opfange samtlige relevante forhold.
Udgiftsbehovsopgørelsen er senest justeret i foråret 2012 medvirkning fra 2013. En sådan justering vil også indebære en
3
ændring afdet beregnede serviceniveau, uanset at der ikke er sketnogen reelle ændringer i den service, den enkelte kommunefaktisk tilbyder.
Det er i udligningssystemet et kendt forhold, atudgiftsbehovsopgørelsen ikke fanger alle forhold. Derfor er derogså i udligningssystemet etableret nogle særlige tilskuds- ogudligningsordninger. Etableringen af disse ordninger må tagessom udtryk for, at det opgjorte udgiftsbehov fra det generellesystem må suppleres med yderligere forhold for at få et dækkendebillede af det samlede udgiftsbehov. Det drejer sig om den særligeudligningsordning vedrørende udlændinge, det særligebeskæftigelsestilskud vedrørende udgifter til forsikrede ledige ogtilskudsordninger til ø-kommuner.
Endvidere er der særtilskudsordninger til vanskeligt stilledekommuner, som netop skal tage højde for aspekter, der ikke fuldtud er dækket af det generelle udgiftsbehov. I den forbindelse kanjeg nævne en ny særtilskudsordning, der blev indført med virkningfra 2013, som vedrører tilskud til kommuner, som i visse dele afkommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer.
Når CEPOS kommer frem til, at især kommuner som Læsø,Samsø, Langeland og Bornholm har et højt beregnetserviceniveau hænger det således i høj grad sammen med, atderikke er taget højde for udgiftsbehov, som netop afspejles isærtilskudsordninger.
CEPOS’ opgørelser er ligeledes baseret på opgørelser iudligningssystemet fra før udligningsjusteringerne fik virkning fra2013. Udligningssystemet sigtede netop på at opfangekommunernes udgiftsbehov mere præcist.
4
[Forskelle i udgifter kan skyldes forskelle i kvalitet eller forskelle ieffektivitet]På baggrund af disse forhold kan man altså kun lægge begrænsetvægt på beregninger af den type, som CEPOS har fremlagt. Fordet første kan opgørelsen af udgiftsbehovet ikke opfange allerelevante forhold. For det andet kan et højt udgiftsniveau i forholdtil udgiftsbehovet være udtryk for flere ting. Det kan være udtrykfor, at kommunen har valgt at yde service af en høj kvalitet, mendet kan også skyldes en mindre effektiv produktion afserviceydelserne. Og tallene i CEPOS’s undersøgelse viser ikke,om forskellene i udgiftsniveauerne skyldes forskelle i kvalitet ellerforskelle i effektivitet.
[Vi vil en effektiv offentlig sektor – bl.a. gennem modernisering]Men diskussionen om effektivitet i kommunerne og i den offentligesektor i det hele taget er helt central. Når ressourcerne er knappemå vi overalt søge efter effektiviseringsmuligheder. Spørgsmåleter derfor også, hvordan vi styrker og udvikler effektiviteten i denkommunale opgaveløsning.
Der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne, og det arbejderbåde vi og kommunerne målrettet på at identificere og realisere,men det er ikke et potentiale som realiseres fra den ene dag tilden anden. Det har således også - som det vil være den tidligereregering bekendt - været et gennemgående tema i de årligeøkonomiforhandlinger med kommunerne.
Kommunerne har foretaget en markantøkonomisk opstramning ide sidste par år, hvor der er sendt et klart signal til kommunerneom at de aftalte økonomiske rammer skulle overholdes. Fx serkommunernes serviceudgifter i 2012 ud til at ligge 5-6 mia. kr.
5
under det budgetterede niveau. Det kan sandsynligvis i vidtomfang tilskrives effektiviseringer, hvor en række kommunervirkelig har taget fat med fx ændringer af skolestruktur mv.
Det er således mit klare indtryk, at kommunerne bredt set hartaget på sig at effektivisere opgaveløsningen.
Fra centralt hold har regeringen også iværksat en række initiativertil at modernisere den offentlige sektor. Modernisering handler omat skabe de rammer og den bevægelse, som sikrer, at vi heletiden bliver klogere og konstant arbejder på bedre løsninger. Så vikan få mere for mindre.
Vi har igangsat et styrings- og reguleringseftersyn af de primærevelfærdsområder. Detskal sikre sammenhæng mellem mål ogmidler, så vi får mere ud af de mange ressourcer, der allerede idag anvendes i den offentlige sektor.
Eftersynet er en løftestang til at fjerne overflødig procesregulering,der ikke bidrager til at nå målene. Eftersynet handler også omkvalitet i den service vi leverer og skal også vise, hvor der i dagikke er klare mål for, hvad vi skal have ud af ressourcerne.
Et sted hvor vi er godt med er på digitaliseringen afvelfærdsområderne og udrulning af velfærdsteknologien påsundheds-, social- og undervisningsområdet, som regeringenogså er i gang med.
[Øget fokus på viden om effekter]Effektivisering handler også om, hvad effekten er af ressourcer,der anvendes i det offentlige. Regeringen og kommunerne erenige om at øge fokus på effekter, resultater og benchmarking.
6
Problemet er, at der på en række områder kun er begrænsetviden om, hvilke metoder og indsatser der virker og har effekt.
Regeringen har derfor anmodet KORA (Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning) om atgennemføre analyser og etablere et vidensgrundlag, som kanbidrage til at levere anvendelsesorienteret og praksisnær videnom, hvilke metoder og indsatser der virker og giver de bedsteresultater.
Det vil give de enkelte kommuner og institutioner bedremuligheder for at sammenligne deres resultater med andre. Detkan danne grundlag for gensidig læring og udbredelse af denbedste praksis.
[Frikommuner]I den forbindelse vil jeg også nævnefrikommuneforsøgene.Frikommuneforsøgene er en form forlaboratorium, hvor man i mindre skala laver forsøg med atliberalisere reglerne på bestemte områder. I forsøgsperiodenbliver den enkelte frikommune fritaget fra bestemte statslige reglerog krav. Den efterfølgende evaluering giver mulighed for atvurdere, om der er grundlag for at udvide ordningen til allekommuner. Jeg forventer, at der også via dette instrument findeseffektiviseringsmuligheder.
Frikommuneforsøget løber frem til udgangen af 2015, og der er pånuværende tidspunkt godkendt 215 frikommuneforsøg.
[OPS]Endelig kan samarbejde mellem det offentlige og den privatesektor være en måde at styrke kvalitet og effektivitet i
7
opgaveløsningen. Regeringen og KL er enige om at understøtteog udbrede kommunernes samarbejde med private virksomheder,og kommunerne har da også indgået en lang rækkesamarbejdsprojekter med den private sektor.
[Afslutning]I de kommende år er der kun begrænset rum for at udviderammerne for det offentlige forbrug. Det betyder, at udvikling ogforbedring af den kommunale service må ske inden for de givneøkonomiske rammer. Netop derfor er styrkelse af effektiviteten såafgørende.
Som det er fremgået, har vi fra regeringen taget en rækkeinitiativer til at fremme en effektiv kommunal sektor. Jeg har nævntmoderniseringen af det offentlige sektor, styrings- ogreguleringseftersyn, effektmålinger, frikommuner og offentlig-privatsamarbejde.
Dermed har jeg også sagt, at der kan være behov for centraleinitiativer til at fremme og opmuntre udviklingen af effektiviteten.
Men det må ske i et samarbejde mellem regeringen ogkommunerne. Regeringen skal medvirke til at skabe de rigtigerammer og værktøjer for kommunerne.
I sidste ende er det kommunerne selv, der skal gennemføreeffektiviseringstiltagene.
Her er det interessant at drøfte sammenligninger af kommunernesudgiftsniveauer. For der er ingen tvivl om, at der er forskelle iudgiftsniveauerne i de forskellige kommuner, og at disse forskelle
8
i nogle tilfælde kan skyldes forskelle i kvalitet og service - og iandre tilfælde forskelle i effektivitet.
9
