Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Samrådsspørgsmål L
Tid og sted: Tirsdag den 29. januar 2013
Samrådsspørgsmål LMinisteren bedes i et kommende samråd redegøre for aftalenmellem KL og regeringen vedr. ændringen af det kommunaleanlægsloft, herunder bl.a. for beskæftigelseseffekten ved denforetagne omprioritering fra drift til anlæg, samt evt. påvirkning iforhold til Danmarks mulighed for efterlevelse af EU’s henstilling tilDanmark om at styrke de offentlige finanser.Svar:(Indledning)Tak for spørgsmålet.
Kort fortalt har regeringen lyttet til kommunernes ønske om at villeøge anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. i 2013. Det forudsættessamtidig, at omprioriteringen sker inden for den samledebudgetramme.
Sigtet er, at den aftalte ramme for 2013 udnyttes bedre ogsamtidig fastholdes den ansvarlige kurs i forhold til EU-henstillingen.
(Om anlægsrammen for 2013)Som led i økonomiaftalen med KL for 2013 blev der aftalt etmaksimalt anlægsniveau på 15,5 mia. kr. Der var altså tale om etanlægsloft. Det aftalte niveau skal ses i lyset af, at kommunerne i2012 har haft mulighed for et højt anlægsniveau på 20 mia. kr.(som led i kickstart).
Ved budgetlægningen for 2013 valgte kommunerne at opprioriteredet skattefinansierede anlæg, og niveauet endte på 16 mia. kr.Dette meranlæg accepterede regeringen, da der var entilsvarende mindreudgift på serviceudgifterne. Og nu er der såenighed med KL om, at kommunerne kan hæveanlægsinvesteringerne med yderligere 2 mia. kr. – dvs., atkommunernes anlægsinvesteringer i 2013 kan udgøre ca. 18 mia.kr.
Derudover er der så – uden for det skattefinansierede område -aftalt, at kommunerne løfter investeringsniveauet påklimatilpasnings- og spildevandsområdet med 2½ mia.kr.
(Om den forhøjede anlægsramme)Jeg er glad for, at vi er blevet enige med KL om, at kommunernekan hæve anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. Ved enrealisering af dette løft vil borgerne forventeligt kunne se frem til etløft af de fysiske rammer på fx dagtilbud- og skoleområdet ellerbedre infrastruktur.
Jeg kan forstå på KL, at der er flere kommuner, der haranlægsprojekter, som umiddelbart kan igangsættes. Det erglædeligt. KL har dog også nævnt, at nogle anlægsprojekter tagerlængere tid at få i gang, fx på grund af udbud og projektering.
2
Som jeg også nævnte indledningsvist, er det en forudsætning forde højere anlægsudgifter, at omprioriteringen sker inden for densamlede budgetramme.
Derfor vil regeringen og KL i fællesskab også følge kommunernesudgiftsudvikling i 2013 tæt og sikre, at den samlede budgetrammeoverholdes.
(Hvorfor den forhøjede anlægsramme)Jeg mener, vi har fundet en god løsning på kommunernes ønskeom mere anlæg. Det er der 3 grunde til.
For det første fordi vi imødekommer en række kommuner, derønsker at øge deres anlægsinvesteringer, og som har et råderum iøkonomien til det. Det gavner dels den lokale beskæftigelse ogdels borgerne, der kan se frem til et fysisk løft af de kommunaleinstitutioner.
For det andet fordi det er en fleksibel løsning i en situation, hvorkommunerne forventer et mindreforbrug på service. I sådan ensituation giver det god mening at opbløde skillelinjerne mellemservice og anlæg og således bruge mere på anlæg end forudsat ibudgettet.
For det tredje er det en løsning, der kan rummes inden forrammerne af EU-henstillingen. Den samlede budgetramme skaloverholdes, således at vi også i 2013 konsoliderer de offentligefinanser i overensstemmelse med EU-henstillingen. En fortsat tillidtil dansk økonomi er i sig selv til gavn for beskæftigelse og vækst.Det er et hensyn, som jeg tror, kommunerne deler medregeringen.
3
Når vi alligevel er ved EU-henstillingen vil jeg gerne uddybe dette,hvilket også indgår i samrådsspørgsmålet.
(Danmarks mulighed for efterlevelse af EU-henstilling)Som jeg nævnte før, så påvirker omprioriteringen af anlæg og driftikke Danmarks efterlevelse af EU’s henstilling.
Den økonomiske politik er planlagt med henblik på at understøttevækst og beskæftigelse inden for rammerne af en sund ogansvarlig finanspolitik. Finanspolitikken overholder derfor desigtepunkter og målsætninger for den offentlige økonomi, derfølger af EU-henstillingen.
Fra 2012 og 2013 styrkes de offentlige finanser, så der er omtrentstrukturel balance i 2013, og det faktiske underskud er under 3pct. af BNP. Dermed efterlever vi EU-henstillingens krav om enforbedring af den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i perioden2010 til 2013.
Denne forbedring forudsætter blandt andet, at de samledekommunale udgifter holdes inden for den aftalte ramme.
Såfremt den samlede kommunale ramme overskrides, vil detpåvirke den strukturelle saldo negativt.
Men en ændring på balancen mellem anlæg og drift vil ikkepåvirke saldoen i forhold til EU-henstillingen.
(Beskæftigelseseffekten)Det er klart, at der også er interesse for, hvordan denneomprioritering påvirker beskæftigelsen. Det er således også en delaf samrådsspørgsmålet.
4
Konkret spørges der til beskæftigelseseffekten ved enomprioritering fra drift til anlæg.
Svaret er ikke helt enkelt.
Hvis der isoleret set var tale om en ombytning fra service til anlægville det faktisk give en lavere beskæftigelse, da der blandt andetmedgår flere importerede materialer og maskiner ianlægsinvesteringerne end i de kommunale serviceudgifter.
Men det er vigtigt at have for øje, at vi står i den situation, hvorkommunerne forventer lavere serviceudgifter i 2013 endbudgetteret, hvilket giver plads til højere anlægsinvesteringer.
I den aktuelle situation – med forventede lavere serviceudgifter –vil en forhøjelse af anlægsinvesteringerne med 2 mia. kr. øgebeskæftigelsen med knap 1.500 personer i 2013.
(Om de forventede lavere serviceudgifter i 2013)Forventningen om de lavere serviceudgifter skal ses i lyset af, atkommunerne i 2011 – og formentlig også i 2012 – har afholdtlavere serviceudgifter end budgetteret.
I 2011 har kommunerne konkret realiseret serviceudgifter, derligger knap 6 mia. kr. under budgetrammen, og i 2012 skønnesdet, at serviceudgifterne vil ligge i størrelsesordenen 5 mia. kr.under budgettet.
Vi har i sagens natur ikke nogen sikker viden om, hvorserviceudgifterne vil lande i 2013. Men ud fra de foregående årsudvikling og kommunernes egne tilkendegivelser anser vi det for
5
plausibelt, at der realiseres et mindreforbrug på service i forhold tilbudgettet således, at der kan ske et løft på 2 mia.kr. til anlæg,uden at de samlede rammer overskrides.
(Den videre proces)Lad mig endelig kort redegøre for den videre proces.
Der er nu påbegyndt en intern proces blandt kommunerne om,hvordan rammen på 2 mia. kr. realiseres. Det foregår via KL.
Regeringen forudsætter således, at kommunerne tager endrøftelse af, hvilke kommuner der kan og vil øge niveauet foranlægsinvesteringer.
Det vil jo bl.a. afhænge af, om kommunerne har byggeklareprojekter, der kan igangsættes med det samme her i 2013.
Det er op til kommunerne og KL i fællesskab at koordinere,hvordan den forhøjede ramme skal udnyttes, og hvordan de ifællesskab sikrer, at den samlede ramme overholdes.
Jeg har selvfølgelig tillid til, at kommunerne løfter denne opgavepå forsvarlig vis.
(Afslutning)Afslutningsvis vil jeg gerne opsummere de 3 hensyn, somregeringen har haft for øje i drøftelserne med KL omanlægsinvesteringerne:1) Hensynet til kommunernes ønske om at igangsætte yderligereanlægsinvesteringer2) Hensynet til den fortsatte tillid til dansk økonomi ogefterlevelsen af EU-henstillingen
6
3) Hensynet til vækst og beskæftigelse, hvor et mindre forbrug påservice nu konverteres til højere anlægsinvesteringer
Og alle 3 hensyn er tilgodeset med den forhøjelse afanlægsinvesteringerne, som vi nu er enige med KL om.
7
