KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af baggrundsmateriale i fbm. en studierejse, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.10. januar 2013 stillet følgende spørgsmål nr.55(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Liv Holm Andersen (RV).Spørgsmålnr. 55:”I forbindelse med planlægning af en studierejse i 2013 vil udvalget gerne haveoversendt baggrundsmateriale om nogle få lande, der har gennemført/udvikletsuccesfuld• regelforenkling• kommunale samarbejder• off.-privat samarbejder,som ministeren finder i særlig grad kunne være inspirerende for udvalget atstudere nærmere, og udvalget vil i øvrigt gerne invitere ministeren til at deltagei en sådan studierejse.”Svar:Det er min umiddelbare vurdering, at følgende lande kan være en mulighed som stu-dierejsemål for Folketingets Kommunaludvalg:StorbritannienNederlandeneCanada (evt. i kombination med USA)I forhold til de i spørgsmålet nævnte emner besidder de pågældende lande en rækkeerfaringer, som det kan være inspirerende at studere nærmere.Det skal understreges, at de nedenfor nævnte eksempler på erfaringer fra de pågæl-dende lande er udvalgt med baggrund i udvalgets overordnede ønske om øget videninden for regelforenkling, kommunalt samarbejde og offentlig-privat samarbejde. Ek-semplerne er naturligvis ikke udvalgt ud fra en vurdering af, om det kunne være hen-sigtsmæssigt at overveje lignende tiltag i Danmark. Der kan således lige så vel væreeksempler, der viser erfaringer, som i en dansk sammenhæng kan betragtes somnegative, og derved ikke er eksempler til efterlevelse her i landet.Jeg kan give følgende baggrundsoplysninger om depågældende emner, idet jeg iøvrigt henviser til de anførte links for yderligere information.Jeg vil samtidig gerne give tilsagn om, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan værebehjælpelig med at tilrettelægge en studietur for Folketingets Kommunaludvalg.

StorbritannienRegelforenklingStorbritannien har været meget aktiv i den igangværende ”bølge” af forenklings- ogmoderniseringsarbejde, der startede omkring 2005. Storbritanniens indsats har pri-mært været virksomhedsrettet, men som følge af de senere års økonomiske og finan-sielle kriser har landet bredt indsatsen ud og også fokuseret på borgere og den offent-lige sektor.Storbritannien vil specifikt kunne bidrage med erfaringer med at arbejde med alternati-ver til regulering, herunder specifikt adfærdsændringer og incitamentsstrukturer. Der-udover har Storbritannien gennemført en reform af beskæftigelsesindsatsen, som måantages at kunne have dansk interesse.Regeringen i Storbritannien har indført en såkaldtone in, two out-regel,hvorved al nynational regulering, der lægger en byrde på erhvervsliv og foreninger, skal modsvaresmed dobbelt regelforenkling.MedRed Tape Challengeerborgerne i Storbritannien inviteret til at foreslå regulering,der skal afskaffes eller forsimples.Endvidere arbejder regeringen i Storbritannien på en forenkling afsundheds- og sik-kerhedsreguleringbl.a. med henblik på at mindske byrden på arbejdsgivere.Indsatsen koordineres afDepartment for Business Innovation &Skills(BIS).http://www.bis.gov.ukKommunale samarbejderMellemkommunale samarbejder med henblik på effektivisering er udbredte på tværsaf England. Den kommunale interesseorganisationLocal Government Association(LGA) giveroverblikover disse samarbejder, som spænder over administrationsfæl-lesskaber, dele-direktører m.v.Health and Wellbeing Boardserforankret på kommunalt niveau og indført med henblikpå at sikre demokratisk legitimitet, strategi for og sammenhæng mellem sundheds-,omsorgs- og plejeydelser. Enheden skal bringe kommunale embedsmænd, lokalerepræsentanter og repræsentanter fra den lokale bestillermyndighed for sundheds-ydelser sammen.Local Enterprise Partnershipser indført af siddende regering med henblik på koordi-nering mellem det kommunalpolitiske niveau og lokalt erhvervsliv.Offentlig-privat samarbejdePrivatiseringI 1990 privatiseredes den britiske energiforsyningsindustri. Industrien er nu reguleretgennemOffice for Gas and Electricity Markets(OFGEM).Udlicitering ol.I 1990 indførtesprivat-drevne fængsleri Storbritannien; pt. drives dog kun 14 af 133fængsler af private udbydere. Ligeledesudlicitereselektronisk monitorering og andreprogrammer for kriminelle til private udbydere. Senest er indførtpayment-by-resultsistraffevæsenet med henblik på forbedret rehabiliteringsindsats. Ligeledes læggerenreformaf politivæsenetop til øget brug af private udbydere til administration ogandre opgaver med en erklæret målsætning omvalue for money.Et nytwelfare-to-work-programimplementeres gennem en række udbydere – denoffentlige arbejdsformidling, private og frivillige/velgørenhedsorganisationer – baseret

på et kontraktforhold, der skal sikre overensstemmelse mellem regeringens og udby-deres prioriteter, til eksempel med højere satser for langtidsledige.Den tidligere Labour-regering indførte en ny type af skoler,academies.Sådanne sko-ler er direkte finansieret fra statens side (og således fritaget kommunal styring), og hartypisk en privat investor/forening bag sig.FinansieringssamarbejdePublic Private Partnerships/Private Finance Initiativehar været anvendt i Storbritanni-en siden 1992 under John Major.Denne praksis har fra begyndelsen været kontrover-siel og er bl.a. kritiseret for at være privatisering ad bagvejen. Under den tidligere La-bour-regering (1997-2010) vandt PPPs/PFI frem. Særligt i sundhedsvæsenet har bru-gen af PFI været udbredt. Koalitionsregeringen har igangsat en gennemgang af of-fentlige PFI-initiativer med henblik på enreform. Det nu nedlukkedePartnerships UKhar ført endatabasefrem til 2011 over britiske PFI-initiativer.Den siddende koalitionsregering har fremlagt en nationalinfrastrukturplan,der sigterpå at tiltrække private investeringer bl.a. en hensigt om GBP 20 mia. fra pensionsfon-de.NederlandeneDet bemærkes indledningsvis, at Nederlandene står overfor en reform af antallet afprovinser (fra tolv til fem) og antallet af kommuner (nedbringelse i forhold til de pt. 408kommuner).Regeringen søgerat spare €2 mia. gennem decentralisering, især på detsociale område (børn og unge, arbejde/deltagelse og hjemmepleje/forsørgelse) ogved sammenlægningen af provinser og kommuner.Initiativet til en ændret inddeling af kommunerne vil primært komme til at ligge hos deforskellige kommuner. De kan selv bestemme, om de vil slås sammen med andrekommuner, eller om det er bedre at øge samarbejde med nærliggende kommuner.http://www.government.nl/government/coalition-agreement/xiii-good-governancehttp://www.government.nl/government/coalition-agreement/vii-bringing-care-closer-to-homeSom led i provinssammenlægningen ventes den første super-provins at komme til atbestå af store dele af de nuværende provinser Utrecht, Flevoland og Noord-Holland.Den nye provins vil komme til at have mere end 4 millioner indbyggere og planlæggesat være realiseret i 2014.RegelforenklingNederlandene bliver ofte refereret til somfoundingfathersaf det sidste tiårs indsats forbedre regulering. Ligesom i Storbritannien har indsatsen fokuseret på virksomheder,og Nederlandene er bl.a. ophavsland til en særlig målemetodei relation til bureaukrati,som en lang række lande siden har taget i anvendelse til brug for systematisk målingog opfølgning på væksten i bureaukrati, herunder Danmark i form af det, der benæv-nes AMVAB metoden.Det er dog vurderingen, at Nederlandene som følge af den økonomiske og finansiellekrise har nedtonet indsatsen markant, men dog vil kunne bidrage specifikt med erfa-ringer med arbejde med servicestandarder og forudsigelighed i regulering samt medet koncept for såkaldt rational regelstyring for effektiv implementering og styring afkomplekse lovområder, specifikt med fokus på immigrationsmyndigheder.Arbejdet i Nederlandene koordineres afMinistry of Economic AffairsogMinistryof theInterior and Kingdom Relations.

Kommunale samarbejderNederlandene har en lang tradition for at arbejde aktivt for at styrke kommunale sam-arbejder og vil formentlig kunne bidrage med erfaringerne hermed. Der pågår endvide-re en løbende debat om emnet i landet.Det nederlandske Indenrigsministerium har oplyst, at der ikke for tiden er særlige pro-jekter sat i værk på regeringsniveau.Nederlandene har endvidere megen erfaring med internationale kommunale samar-bejder. Det gælder - som formentlig det eneste land i Europa–også integrationsindsat-ser m.v.Offentlig-privat samarbejdeIndenfor offentlig-privat samarbejde (Public-PrivatePartnership)er der mange forskel-lige projekter.Den gængse form er (Design,Build, Finance, Maintain (Operate))-DBFM(O)-kontrakten.http://www.ppsbijhetrijk.nl/englishFor at fremme det nederlandske erhvervsliv agter regeringen at videreføre topsektor-politikken fra 2011. Ambitionen er, at Nederlandene kan regnes til de fem bedste vi-denbaserede økonomier i verden, at R&D øges til 2,5% af BBP (in 2010), og at der i2015 er et offentlig-privat samarbejde på mere end €500 million, hvoraf mindst 40%bliver finansieret af erhvervslivet. De offentlige myndigheder, erhvervslivet og forsk-ningssektoren arbejder sammen om at løse problemer i samfundet. Samarbejdet in-denfor de ni topsektorer vil blandt andet betyde færre regler og en forenkling af bestå-ende regler for at fremme innovation.http://www.government.nl/government/coalition-agreement/sustainable-growth-and-innovationhttp://www.government.nl/issues/entrepreneurship-and-innovation/investing-in-top-sectorsCanada (evt. i kombination med USA)RegelforenklingCanadas styreform er baseret på et føderalt system. Indsatsen for bedre reguleringvarierer derfor fra stat til stat, men er primært virksomhedsrettet og spænder fra bedreservice og information, over digitalisering til konkrete forenklinger.Indsatsen blev indledt i 2007 med initiativetStreamliningRegulation,der bl.a. fokuse-rede på at etablere et performance-management baseret reguleringssystem, herundermedimpactassessments,som det også er kendt med Danmarks AMVAB målinger.Indsatsen I Canada er på føderalt niveau forankret i enRed Tape ReductionCommis-sionog i de enkelte stater.Kommunale samarbejderDe canadiske kommuneradskiller sig fra de danske kommuner bl.a. ved en mere be-grænset opgaveportefølje.The Federation of Canadian Municipalities(Ottawa) hari 2004 udarbejdethåndbogenApractical Guide to Succesful Municipal Coorporation.Guidenbærer præg af, at decanadiske kommuner har en mere begrænset opgaveportefølje sammenlignet meddanske kommuner.Canada regnes dog i international sammenhæng som ét af de mest decentraliseredelande – når der til det decentraliserede niveau henregnes såvel kommuner som pro-vinser og territorier. Det gælder på både udgifts- og indtægtssiden.

http://www.fcm.caDer ses ikke på regeringsniveau at være igangsat projekter vedrørende kommunalesamarbejder. Det skyldes formentlig, at det relevante niveau i givet fald vil være en-keltstaterne, men der haves ikke information herom.Offentlig-privat samarbejdeDen formentlig mest omfattende oversigt over offentlig-private samarbejder i Canadaviser, at der i alt er 186 samarbejder fordelt over hele landet og på alle sektorer. Til-sammen repræsenterer de investeringer i omegnen af 60 mia. canadiske dollars.Offentlig-privat samarbejde (PublicPrivate Partnership(PPP)) anvendes i Canadaovervejende i forbindelse med tilvejebringelse af infrastruktur i bred forstand – bygnin-ger, der huser offentlige institutioner, bygning og drift veje og broer, retsbygninger m.v.Der findes dog også eksempler på, at der er indgået offentlig-private samarbejder omlevering af ydelser, eksempelvis elektronisk registrering af land, ligesom man i provin-sen Ontario er ved at afslutte søgeprocessen med henblik på at finde en partner for etsamarbejde om afholdelse af køreprøver. Der er således tale om et sektormæssigtrelativt bredt erfaringsgrundlag, som dog er ulige geografisk fordelt.Provinsen Ontario er geografisk hjemsted for langt den største enkeltandel af de of-fentlig-private samarbejder (98) fulgt af British Columbia (33), Alberta (15) og Quebec(14).Offentlig-private samarbejder indgås såvel på føderalt som på provinsielt og kommu-nalt niveau. På føderalt niveau er der 9 projekter i forskellige faser af færdiggørelserangerende frashortlistingaf samarbejdspartnere til drift. På provinsniveauet er dettilsvarende antal 132 og på kommunalt niveau 45.Der er såvel på føderalt niveau som i visse af provinserne etableret organisationer tilstøtte af udvikling af offentlig-private partnerskaber. Den føderale organisation erPPPCanada(www.p3canada.ca), og der er etableret tilsvarende organisationer i provin-serne British Columbia, Ontario, Quebec, Alberta og New Brunswick.Sundheds- og plejesektoren er med 65 projekter den sektor, der har flest offentlig-private samarbejder. Her er hovedsagligt tale om projektering, opførelse, drift og ved-ligeholdelse af bygninger, men der er også eksempler på drift af plejehjem. I uddan-nelsessektoren er der 10 projekter – de fleste vedrørende projektering, opførelse ogvedligeholdelse af skolebygninger, men enkelte også med drift af institutioner, fxsportspladser eller et netværk, der forbinder de mest afsidesliggende skoler i NovaScotia.Frivillig indsats og nonprofit organisationer i USAEn studietur til Canada vil eventuelt kunne kombineres med et studie af, hvordan civil-samfundet inddrages i løsningen af offentlige velfærdsopgaver i USA.Frivilligt arbejde er en stærkt integreret del af den amerikanske nonprofit sektor. I 2011deltog 64,3 millioner mennesker svarende til knapt 27 pct. af alle voksne amerikanereover 15 år i frivilligt arbejde i en nonprofit organisation. Antallet af frivillige har væretstabilt gennem de seneste 6 år.I gennemsnit brugte den enkelte frivillige 233 timer på frivilligt arbejde i 2011. Denstørste andel af de frivilliges tid (23,6 %) anvendes til administration og støttefunktio-ner, herunder fundraising og almindeligt kontorarbejde m.m. Herefter kommer socialservice og omsorg (20%), herunder madlavning, rengøring, indsamling og levering aftøj mv., omsorgsarbejde, undervisning, rådgivning ol.