KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-12 om samrådspørgsmål D-H, til klima-, energi- og bygningsministeren

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for bygge-sagsbehandlingenSpørgsmål D:”Vil ministeren redegøre for rammerne for kommunernes gebyrer for bygg e-sagsbehandling (jf. Berlinske Tidende, Business tillæg den 7. november2012 s. 8: ”Gebyrer for byggetilladelse tordner op” (af Lars Erik Sko v-gaard))?”Spørgsmål E:”Kan ministeren oplyse om niveauet for byggesagsgebyrer i kommunerneog spredningen heraf i byggesager vedr. bygning af nye huse, bl.a. parcel-huse samt erhvervsbyggeri, herunder udviklingen af disse byggesagsgeby-rer siden år 2000?”Spørgsmål F:”Kan ministeren oplyse, om niveauet for byggesagsgebyrer i kommunerneog spredningen heraf i byggesager vedr. ombygning og tilbygning til huse?”Spørgsmål G:”Finder ministeren, at der i alle kommuner er tale om fastsættelse af afgi f-ter, der i store træk dækker omkostningerne ved kommunens ydelser, ellerer der i nogle tilfælde tale om overdækning, så der kan være tale om delvisskjult beskatning?”Spørgsmål H:”Finder ministeren, at mange kommuners stærkt øgede byggesagsafgifter ide senere år kan være hæmmende for modernisering, udvidelse og nybyg-geri, og dermed kan dæmpe beskæftigelse og en ønsket forbedringstakt afvedligeholdelse og opdatering af byggeriet samt være en hæmsko også fornybyggeriet?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).1

Tak til spørgeren for de stillede spørgsmål, deralle drejer sig om kommunernes gebyropkræv-ning for byggesagsbehandlingen.Det er stillet mange spørgsmål, vi skal omkringi dag. Men jeg er også glad for at få lejlighed tilat drøfte det her område. Det er nemlig også etaf de områder, jeg selv har haft stort fokus på.Det vil jeg komme mere ind på senere.Der er en del tal at holde styr på, og som enhjælp har I derfor fået udleveret en oversigt,som jeg vil henvise til under min besvarelse.Spørgsmål D: Rammerne for gebyrer for byggesagsbe-handlingJeg vil indlede med at redegøre for rammernefor kommunernes gebyropkrævning, og jeg hå-ber, I vil bære over med mig, hvis det bliver lidtteknisk.Det er kommunerne, der foretager byggesags-behandlingen, og det er dermed også de enkel-te kommuner, der opkræver gebyr for bygge-sagsbehandling.2

Kommunerne må - som på alle andre gebyrbe-lagte områder – ikke opkræve mere i bygge-sagsgebyr, end de har udgifter for på bygge-sagsbehandlingsområdet.Til gengæld kan kommunerne selv beslutte, omde vil lade byggesagsbehandlingen gebyrfinan-siere, eller om de helt eller delvist vil lade denskattefinansiere.Hvis kommunerne vælger at opkræve gebyr,skal de opdeles i 5 kategorier af bygninger, dvs.en gebyrkategori for garager, en kategori forparcelhuse, en kategori for ukompliceret er-hvervsbyggeri, en kategori for kompliceret er-hvervsbyggeri og boligbyggeri og en sidste ka-tegori for andre konstruktioner som reklameskil-te, master og legepladsredskaber.Disse regler blev indført i 2009 for at undgå, atf.eks. ansøgere til parcelhuse betaler for byg-gesagsbehandlingen af erhvervsbyggeri elleromvendt.Inden for hver kategori må kommunen samletikke opkræve mere i gebyr, end udgifterne til atbehandle sagerne i kategorien. Der er derimodikke regler om, at gebyret for denenkeltebyg-gesag skal modsvare kommunens udgifter tilbehandling af den pågældende sag.3

Herudover er der ikke regler om, hvordan kom-munerne skal opgøre byggesagsgebyrerne. Detmedfører, at kommunerne beregner bygge-sagsgebyrerne på mange forskellige måder.Nogle tager en fast pris for bestemte bygnings-typer, andre tager gebyr efter m2eller m3ellersom en procentdel af byggeomkostningerne.Andre kommuner igen har valgt at opkræve ge-byr efter tidsforbrug.Spørgsmål E og F: Niveau og spredning i gebyrerneSpørgeren har bedt mig om at oplyse om ni-veauet for byggesagsgebyrer i kommunerne ogom spredningen i gebyrerne for sager vedrø-rende både nye huse og om- og tilbygninger.Energistyrelsen har siden 2009 hvert år offent-liggjort en oversigt over samtlige kommunersbyggesagsgebyrer for 5 standardbyggerier, så-dan som det også fremgår af den oversigt, I harfået udleveret.Oversigterne for alle årene siden 2009 kan sespå Energistyrelsens hjemmeside. Oversigterneer baseret på kommunernes egne oplysningerom gebyrstørrelserne.Oversigterne gør det muligt for en ansøger atsammenligne gebyrerne på tværs af kommu-nerne. Samtidig bliver det synligt for kommu-4

nerne, hvordan gebyrniveauet ligger i forhold tilf.eks. nabokommunen.Hensigten med at offentliggøre oversigterne erblandt andet at give de kommuner, der opkræ-ver meget høje gebyrer, et incitament til at senærmere på byggesagsbehandlingen og over-veje, om der kan ske ændringer på gebyrområ-det.Der eksisterer ikke opgørelser over kommuner-nes gebyrer, som går længere tilbage end2009, og jeg har derfor ikke mulighed for at op-lyse om perioden før 2009.ParcelhuseDet papir, I har fået udleveret, viser udviklingeni gebyret for et parcelhus på 150 m2. Som detfremgår, er det gennemsnitlige gebyr steget fra4.322 kr. i 2009 til 5.599 kr. i 2012.Det svarer til en stigning på 29,5 pct.Samtidig er der store forskelle mellem kommu-nerne. I den billigste kommune er gebyret i2012 på 770 kr., mens det er 20.750 kr. i dendyreste kommune.FabriksbygningerDet fremgår også, at der er tale om den mod-satte udvikling for fabriksbygninger, hvor det5

gennemsnitlige gebyr er faldet fra godt 174.000kr. i 2009 til ca. 120.000 kr. i 2012. Et fald på31,5 pct.Også her er der store forskelle mellem kommu-nerne. I den billigste kommune er gebyret i2012 på 1.800 kr., mens det er 825.000 kr. iden dyreste kommune.Garager, landbrugsbygninger og etageboligerJeg kan desuden oplyse, at gebyrerne for gara-ger og etageboligbyggeri er steget med hen-holdsvis 34 og 22 pct., mens det gennemsnitli-ge gebyr for landbrugsbygninger er faldet mar-ginalt i perioden, nemlig med 1 pct.Gebyrerne er således steget i 3 ud af de 5standardbyggerier, som vi har opgørelser for,mens de er nærmest uændret for landbrugs-bygningerne, og endelig er faldet markant forfabriksbygningerne.Helt generelt gælder, at der er meget store for-skelle mellem kommunerne i gebyrstørrelserne.Det kan til dels forklares ved, at kommunernehar forskellige grader af skattefinansiering, mendet kunne også tyde på, at nogle kommuner erbedre til at tilrettelægge en omkostningseffektivbyggesagsbehandling end andre.6

Om- og tilbygningerDer eksisterer ikke særskilte opgørelser for om-og tilbygninger. Ved gebyropkrævningen skalkommunerne følge de samme regler som fornybyggeri, og det kan derfor antages, at derogså her vil være de samme tendenser somdem, jeg lige har redegjort for.Spørgsmål G: Er der tale om overdækning og skjult be-skatning?Spørgeren ønsker oplyst, om jeg finder, at ge-byrerne dækker kommunernes udgifter, ellerom der i nogle tilfælde er tale om overdækningog dermed en form for skjult beskatning.Helt generelt forventer jeg, at kommunerne le-ver op til de regler, som de skal administrere ef-ter. Jeg går derfor ud fra og har tillid til, atkommunerne i forbindelse med opkrævning afbyggesagsgebyrer overholder reglerne og ikkeopkræver gebyrer, der er højere end det tillad-te. Dvs. at kommunerne inden for hver af de 5gebyrkategorier ikke opkræver mere i gebyrend udgiften til at behandle sagerne i kategori-en.Jeg kan desuden henvise til, at der i 2010 blevgennemført en undersøgelse af gebyropkræv-ningen i 8 kommuner. Undersøgelsen blev fore-7

taget af et konsulentfirma for Energistyrelsenog viste, at ingen af de 8 undersøgte kommuneropkrævede mere i gebyr, end de havde udgiftertil området.Jeg ser derfor ikke umiddelbart noget grundlagfor at formode, at kommunerne benytter bygge-sagsgebyrerne som en skjult skat.Det betyder dog ikke, at den enkelte ansøgerikke kan opleve gebyret som urimeligt højt ogopfatte det som en skjult skat.Det gælder f.eks. den landmand, der betaler forbyggesagsbehandlingen af sin lade efter m2el-ler m3. Her kan ansøgeren opleve et gebyr påflere hundrede tusinde kr. for en bygning, somkræver meget lidt byggesagbehandling og der-med ressourceforbrug i kommunen.Jeg er enig med spørgeren i, at det bør kom-munerne have med i overvejelserne, når defastsætter beregningsmetoderne for gebyrer.Herudover er det også noget, som jeg selv vilse nærmere på, hvilket jeg vil komme ind påunder min besvarelse af spørgsmål H.Vejledning om gebyropkrævningUndersøgelsen af kommunernes gebyropkræv-ning viste også, at kommunerne har svært ved8

at finde ud af, hvad der kan og må medregnes igebyrerne.Kommunerne var blandt andet i tvivl om, hvilkelønninger, der kan indgå i gebyret. Er det f.eks.kun byggesagsbehandlernes løn, eller må derindregnes løn til sekretærer og chefer. Kommu-nerne var også i tvivl om, hvorvidt udgifter tilhusleje m.v. kan indgå i beregningen af geby-ret.For at sikre, at der er helt klarhed i alle kommu-ne om, hvordan gebyrerne skal beregnes, harjeg bedt Energistyrelsen om at udarbejde envejledning til kommunerne om gebyropkræv-ning.Vejledningen skal gøre det lettere for kommu-nerne at vurdere f.eks. hvilke lønninger og ud-gifter til husleje m.v., der kan indgå i gebyrbe-regningen.Spørgsmål H: Er stigende gebyrer hæmmende for mo-dernisering og beskæftigelseTil sidst ønsker spørgeren min holdning til, omstigende byggesagsgebyrer er hæmmende forudvidelse af nybyggeriet og renovering af byg-ningsmassen og dermed hæmmer beskæftigel-sen.9

Det er vigtigt for regeringen, at vi kan tilbydevirksomhederne gode rammevilkår. Bygge-sagsbehandlingen er et vigtigt rammevilkår, ik-ke bare for virksomheder i byggebranchen, menfor erhvervslivet helt generelt, fordi det blandtandet kan spille en vigtig rolle for en beslutningom at starte eller udvide en produktion.Jeg har stor fokus på området, og noget af detførste, jeg gjorde som ny bygningsminister, varat nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på,hvordan byggesagsbehandlingen kan effektivi-seres.Arbejdsgruppen, som bestod af repræsentanterfor erhvervet og KL, afleverede i september2012 en afrapportering med 25 anbefalinger.Regeringen følger i den kommende tid op påarbejdsgruppens anbefalinger og gennemførernu en række tiltag, der på kort sigt skal medvir-ke til at effektivisere byggesagsbehandlingen:Blandt andet gennemfører vi forenklinger afreglerne og undtager flere ombygningsarbejderfor byggesagsbehandling. Dette skulle ogsågerne have en afsmittende effekt på bygge-sagsgebyrerne, når kommunerne bliver mereeffektive.

Jeg bad specifikt arbejdsgruppen om at se på,hvordan der kan opnås en mere rimelig og gen-nemskuelig gebyropkrævning. Desværre for-måede arbejdsgruppen ikke at blive enig om enanbefaling vedrørende gebyrerne.Jeg mener, at der er behov for en model forkommunernes gebyropkrævning, som tilgode-ser både kommuner og ansøgere, så vi kanundgå sager, hvor ansøgerne ikke kan sesammenhængen mellem kommunens ydelse oggebyret. Jeg havde derfor meget gerne set, atarbejdsgruppen var nået til enighed om at an-befale en ny model for gebyropkrævning.Jeg lægger stor vægt på, at virksomheder ogborgere bliver mødt af rimelige gebyrer, og derer derfor god grund til at arbejde videre med atfå sikret mere rimelige gebyrer.Regeringen vil i løbet af det næste år udarbejdeen byggepolitisk strategi, hvor der blandt andetskal ses nærmere på, hvordan byggeriets ram-mevilkår kan forbedres. Som en vigtig del afstrategiarbejdet vil vi se indgående på bygge-sagsbehandlingen med henblik på at få den til-rettelagt mere effektivt.Det sker blandt andet, fordi arbejdsgruppen harpeget på, at der er store potentialer for yderlige-re effektivisering af byggesagsbehandlingen,11

hvis der ses mere grundlæggende og struktureltpå området.Det gælder f.eks. øget brug af digitalisering,eventuel ændret organisering og samspilletmellem byggelovgivningen og anden lovgivning.Set i det lys tror jeg ikke, det er klogt at gen-nemføre ændringer på gebyrområdet på nuvæ-rende tidspunkt, når der ikke er enighed i ar-bejdsgruppen. I stedet vil jeg sætte fuld kraft påarbejdet med en byggepolitisk strategi, hvorbyggesagsbehandlingsområdet vil få en centralplacering.Afslutningsvis vil jeg – som jeg også indledtemed at sige – fremhæve, at det er kommuner-nes ansvar at opkræve byggesagsgebyrerne.Jeg mener, at kommunerne må leve op til detansvar og selv stå på mål for de byggesagsge-byrer, som de opkræver.Jeg er enig i, at nogle af de meget høje geby-rer, som kommunerne opkræver, kan virkehæmmende for den virksomhed eller landmand,som vil udvide produktionen. Derfor har jegsvært ved at forstå, at man som kommune væl-ger at opkræve gebyr på den måde.Hvis en kommune opkræver meget høje geby-rer, er der en klar risiko for, at erhvervslivet12

vælger nabokommunen, og det kan de færrestekommuner holde til i længden.Der er stor offentlig opmærksomhed på bygge-sagsgebyrerne, og hvis man følger med i pres-sen, kan man se, at blandt andet offentliggørel-sen af byggesagsgebyrerne har fået noglekommuner til at ændre deres gebyrpolitik alle-rede.Flere kommuner vælger f.eks. at gå over til op-krævning af gebyr efter tidsforbrug for at skabeen mere gennemsigtig gebyropkrævning, somer lettere at gennemskue og håndtere for bådekommuner og ansøgere. Det er en positiv ud-vikling, som jeg håber, at vi vil se mere af ifremtiden – også inden jeg fremlægger en byg-gepolitisk strategi.