Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Åbent samrådsspørgsmålJ stillet af JacobJensen (V) om kommunal anvendelse affinansielle instrumenter (swaps) efterpresseomtale i Berlingske d. 26. november.Tid og sted: Kommunaludvalget, torsdag den 6. december2012 kl. 16:30 til 17:30.
Samrådsspørgsmål J”Vil ministeren redegøre for sit syn på kommunernes mulighederfor at spekulere i anvendelsen af forskellige finansielleinstrumenter som f.eks. renteswaps, valuta og aktier, jf. artikel iBerlingske den 26. november 2012?”
IndledningTak for invitationen og spørgsmålet.
I lighed med spørgeren mener jeg ikke, at det er en kommunalopgave at spekulere med skatteydernes penge.
Med det afsæt vil jeg i dag redegøre for:hvordan kommunerne er reguleret på dette områdede stramninger af de kommunale låneregler, der blevgennemført for snart et år sidenunder hvilke omstændigheder kommunerne fortsat kanomlægge lånog at de låneaftaler, som har været omtalt i pressen, erbaseret på gamle regler
Desuden vil jeg gerne redegøre kort for de gældende regler forformueforvaltning.
Gældende regler for gældsforvaltningKommunernes låntagning er [med hjemmel i den kommunalestyrelseslov] reguleret i den kommunale lånebekendtgørelse.
Kommuner kan kun optage lån i det omfang, den kommunalelånebekendtgørelse giver mulighed for det. Eller når der i enkeltetilfælde er skabt en særlig hjemmel i sektorlovgivningen i øvrigt.F.eks. ved større anlægsprojekter som Metro og letbaner.
Reglerne vedrører både omfanget af adgangen til at optage lån ogdet som vi i dag diskuterer – hvilke vilkår kommunerne kan indgålåneaftale på.
2
Regelstramning pr. 1. januar 2012 på låneområdetDen tidligere regering igangsattetilbage i 2010 [efter aftale medDansk Folkeparti og Kristendemokraterne] et udvalgsarbejde, sommundede ud i en rapport i juni 2011.
Udvalget anbefalede en opstramning af reglerne.
Jeg var og er helt enig i anbefalingerne. Og det er præcis deanbefalinger, som blev gennemført fra årsskiftet.
Lad mig her ridse de gennemførte ændringer op:
1) Vi har harmoniseret de kommunale og regionale låneregler iforhold til de normer, som staten følger i statsgældsforvaltningen.
2) Kommuner kan nu kun omlægge lån ved hjælp af simple rente-og/eller valutaswap-aftaler. Disse aftaler er nærmere beskrevet iministeriets lånevejledning. Med henblik på kurs- og rentesikringkan der anvendes terminsforretninger, men ikke optioner.
Det betyder, at kommuner ikke mere kan indgå aftaler omkomplekse svært gennemskuelige avancerede finansielleinstrumenter, herunder swap-aftaler med optioner elleroptionslignende elementer.
3) For at undgå valutakursrisici må nye gældsforpligtigelser ikommuner ikke være sluteksponeret i anden valuta end danskekroner eller euro.
3
4) Regnskabskravene i forhold til finansielle instrumenter i detkommunale budget- og regnskabssystem er blevet skærpet.
Det indebærer, at kommunerne skal give oplysning om en rækkeforhold vedrørende hver enkelt swapaftale, som bl.a. restgælden,kontraktens udløbstid og rente og valutaforhold.
Fortsat adgangtil at omlægge lånÆndringerne er gennemført, men samtidig har kommunernefortsat adgangtil at omlægge lån, da kommunerne naturligvis børhave adgang til at skifte vilkår som eksempelvis mellem lån medvariabel eller fast rente.
Derfor sidestiller lånereglerne simple swaps med omlægning aflån, fordi swap er en aftale om at bytte vilkår som eksempelvismellem en variabel og fast rentebetaling.
Adgangen til låneomlægning indebærer, at evt. kursgevinster ellerkurstab på det lån, der omlægges, kan medregnes i det lån, deromlægges til. Helt svarende til situationen for en boligejer.
Den adgang skal bl.a. ses i sammenhæng med hensynet til atgøre det muligt for kommuner ved ændringer i renteniveauerne atnedbringe deres renteomkostninger.
De gamle låneaftalerHvad angårde aftaler, som kommunerne har indgået førregelændringerne, så kan de løbe videre i henhold til enovergangsbestemmelse i lånebekendtgørelsen.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvorvidt et alleredeindgået engagement skal omlægges.
4
Og det bør der ikke ændres på. For det vil naturligvis ikke værehensigtsmæssigt, hvis man centralt fra vil tvinge kommuner ud afdisse arrangementer på et bestemt tidspunkt med de tab, som detvil kunne indebære.I modsætning til boligejerne er det i den forbindelse væsentligt atnævne, at kommuner ikke har adgang til at refinansiere afdrag påeksisterende lån med henblik på at forlænge lånets løbetid.
Denne begrænsning er begrundet i hensynet til at sikre fremtidigekommunalbestyrelsers dispositionsfrihed og råderum.
De i pressen omtalte sagerDe seneste historier i pressen handler om dispositioner, somkommunerne har foretaget under de tidligere låneregler.
Jeg vil ikke vurdere den nærmere hensigtsmæssighed ellerkarakter af de konkrete lånedispositioner foretaget i de enkeltekommuner.
Men kan notere min tilfredshed med, at kommunerne er på vej udaf disse aftaler.
Fx medførteFuresø-aftalen af 8. marts 2011 en reduktion afomfanget af swaps med ca. 2,6 mia. kr.
Desuden er ministeriet bekendt med, at som følge af opsagtelåneaftaler,vil kommunernes eksponering over for schweizerfrancvære reduceret fra ca. 5,8 mia. kr. pr. 31. december 2010 til 3,2mia. kr., når vi kommer frem til 31. marts 2013.
5
Omfanget af de strukturerede swap-aftaler og eksponering overfor schweizerfranc er således under nedbringelse i kommunerne.
Gældende regler for formueforvaltningFor god ordens skyld vil jeg endelig kort redegøre forkommunernes mulighed for at anbringe frie midler elleroverskydende likviditet i aktier, fordi samrådsspørgsmålet ogsåberører dette emne.
Kommunestyrelseslovens § 44 sætter rammerne for anbringelseaf kommunale midler. Helt overordnet giver bestemmelsenkommunerne mulighed for at placere midler -som ikke af hensyntil de daglige forretninger skal foreligge kontant - enten i banken,eller i stats-eller realkreditobligationer eller i investeringsbeviser.
Det er her en forudsætning, at anbringelsen ligger inden for derammer, der gælder for fondes placering af midler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre enbetryggendeforvaltning af kommunens midler.
AfslutningMed de opstramninger, der er gennemført, mener jeg, at vi nu harnogle fornuftige rammer for kommunernes låntagning.
Kommunerne er nu afskåret fra, at anvende svært gennemsigtigefinansielle instrumenter med optioner eller optionslignendeelementer i deres låntagning.
Ligesom deres lån skal være sluteksponeret i kroner eller euro.
6
Med disse ændringer er de kommunale og regionale lånereglerblevet bragt på linje med de normer, som staten følger.
7
