Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
1200466_0001.png
1200466_0002.png
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.2012-03447Doknr.42184Dato21-12-2012
FolketingetsKommunaludvalg har d.5. december 2012 stillet følgende spørgsmål nr.31 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).Spørgsmålnr. 31:”Hvordan vurderer ministeren effekten af de højere vurderinger af landets grundvær-dier og den deraf følgende højere opkrævning af grundskyld på udligningen mellemkommunerne, og hvad ville det økonomiske resultat være for en kommune, hvis denbesluttede at sænke grundskyldspromillen på en måde, så kommunens borgere ikkekom til at betale mere i grundskyld til trods for de højere vurderinger af grundværdier ikommunen?”Svar:Efter lov om kommunal ejendomsskat er der fastsat et loft for stigningen i de afgifts-pligtige grundværdier. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås således den lavesteværdi af henholdsvis ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og denafgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen afgrundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent. Regulerings-procenten kan højst udgøre 7 pct. For 2013 udgør reguleringsprocent 7,0 pct., jf. Fi-nansudvalgets aktstykke akt 114 af 21. juni 2012.De afgiftspligtige grundværdier indgår i opgørelsen af den enkelte kommunes beskat-ningsgrundlag i udligningen. Hvis alle kommuners grundværdier øges forholdsmæs-sigt lige meget, vil det – i det store hele – ikkeændre på udligningen imellem kommu-nerne, idet denne tager sigte på forskelle mellem kommunernes samlede beskat-ningsgrundlag. Hvis det kun er en enkelt kommune, som øger sit beskatningsgrundlagvil det alt andet lige mindske udligningen til denne kommune. Den præcise effekt vilafhænge af, om kommunen alene er omfattet af landsudligningen eller eventuelt tilligeomfattes af ordningen vedrørende kommuner med et højt strukturelt underskud ellerer omfattet af den særlige hovedstadsudligning.Den enkelte kommune fastsætter inden for de grænser, der gælder i lov om kommu-nal ejendomskat, grundskyldspromillerne for henholdsvis produktionsjord og øvrigeejendomme. Den enkelte kommune kan indenfor de grænser, der gælder, såledesvælge at nedsætte eller forhøje sin grundskyldspromille, hvilket vil have medfølgendeprovenumæssige konsekvenser. Ændring i den enkelte kommunes grundskyldspromil-le medfører som udgangspunkt ikke udligningsmæssige konsekvenser. En kommune,der er omfattet af den særlige regel for kommuner i hovedstadsområdet, der betaler tilhovedstadsudligningen, og som er i overudligning, kan dog få et mindre bidrag fraudligningen, hvis grundskyldspromillen sættes ned. For tiden er dog kun to kommuneromfattet af denne særlige ordning.
Det skal bemærkes, at det er den enkelte kommunalbestyrelses opgave at prioritere,således at der skabes balance mellem udgifter og indtægter i kommunens budget.
Med venlig hilsenMargrethe Vestager
2