KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om i hvilket omfang et overskud fra kommunale vedvarende energianlæg mv. kan anvendes til nye projekter og renovering af kommunal ejendom, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.27. november 2012 stillet følgende spørgsmål nr.27(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Lars Dohn (EL).Spørgsmålnr. 27:”Vil ministeren præcisere, i hvilket omfang et overskud fra kommunale vedvarendeenergianlæg ((VE) – kommunale vindmøller, solcelleanlæg, brintanlæg, geotermiskeanlæg m.v.) kan anvendes til nye kommunale VE-anlæg, energibesparende projekterog energirenovering af kommunal ejendom?Svar:Følgende udtalelse er indhentet fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:”Den nuværende afgrænsning af, hvad kommunerne kan deltage i på elforsyningsom-rådet, er foretaget af Folketinget i 2008, hvor de nugældende regler om kommunersdeltagelse på elforsyningsområdet blev gennemgået, og loven blev præciseret medbemærkninger, der senere dannede baggrund for bekendtgørelse nr. 1133 af 27. no-vember 2008, som positivt oplister, hvad kommunalt ejede el-produktionsvirksom-heder kan deltage i ud over deres hovedvirksomhed, som nært tilknyttet virksomhed tilhovedvirksomheden. Der er ikke siden sket ændringer, som kan antages, at ville kun-ne føre til et nyt syn på kommunernes rolle på dette område.Som kommunal deltager i el-produktion vil en kommune være omfattet af elforsynings-lovens modregningsregler i §§ 37 og 37a. De nævnte bestemmelser i elforsyningslo-ven sætter, sammen med § 4, rammerne for, hvilke aktiviteter der kan placeres i et el-producerende selskab eller etableres i forbindelse med selskabet, og har til formål atsikre, at der ikke bruges el-midler til aktiviteter, der ikke er omfattet af elforsyningslo-ven – medmindre der sker modregning i bloktilskuddene.Overskuddet fra en kommunal el-produktion vil således kunne bruges til tilsvarendehovedvirksomhed og nært tilknyttet virksomhed til hovedvirksomheden – og midlernekan også benyttes indenfor en forsyningskoncern, så længe der ikke anvendes midlertil aktiviteter omfattet af vandsektorloven eller til affaldshåndtering.I forhold til overskud fra f.eks. el-produktion fra vindmøller og solceller, vil dette f.eks.kunne anvendes til nært tilknyttet virksomhed til hovedvirksomheden, herunder an-vendelse af produktionsanlæggene som demonstrationsanlæg, og til forsknings-, ud-viklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende hovedvirksomheden. Den nævntebekendtgørelse om nært tilknyttet virksomhed (1133 af 27. november 2008) er udfor-met som en positivliste over aktiviteter, som kommunerne kan deltage i på elforsy-ningsområdet, udover hovedvirksomheden på området.

El-midlerne i f.eks. kommunalt ejede vindmølleselskaber kan således kun bruges tilandre formål end de nævnte, hvis midlerne trækkes op i kommunekassen og delvistmodregnes i bloktilskuddene, inden midlerne benyttes.Med hensyn til energibesparelsesindsatsen er denne placeret, som en opgave forelnetselskaberne, men altså ikke som en del af handels- eller produktionsvirksomhed,eller hertil nært tilknyttet virksomhed.”Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.Supplerende skal det bemærkes, at det fremgår af udtalelsen fra Klima-, Energi- ogBygningsministeriet, at elforsyningslovgivningen i vid udstrækning regulerer, hvadelforsyningens midler kan bruges til.Da elforsyningslovgivningen således regulerer spørgsmålet om anvendelsen af elfor-syningens midler, skal spørgsmålet ikke vurderes på grundlag af de uskrevne grund-sætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler,idet disse regler kun finder anvendelse i det omfang, spørgsmålet ikke er reguleret iden skrevne lovgivning.Geotermiske anlæg er ikke omfattet af elforsyningslovgivningen, idet der er tale omvarmeforsyningsvirksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal i den anledningoplyse følgende: Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner somudgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finan-siel virksomhed. Det antages dog, at kommuner som en modifikation til ovennævnteudgangspunkt lovligt kan varetage forsyningsvirksomhed, herunder varmeforsynings-virksomhed.En kommunes engagement i forsyningsvirksomhed på grundlag af kommunalfuld-magtsreglerne kan kun ske, hvis formålet er opfyldelse af det lokale behov for forsy-ningsgoderne. Formålet må ikke være at søge at opnå en økonomisk gevinst til kom-munens kasse. Det er således en grundlæggende regel, at en kommune ikke må drivevirksomhed med fortjeneste for øje. Der er derfor ikke adgang til efter kommunalfuld-magtsreglerne at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Dertil kommer, at hvile-i-sig-selv princippet, som efter kommunalfuldmagtsreglerne gælder på forsyningsområ-det, ej heller muliggør sådan fortjeneste.Om hvile-i-sig-selv princippet efter kommunalfuldmagtsreglerne bemærkes, at detindebærer, at forsyningsvirksomhedens indtægter og udgifter set over en årrække skalbalancere, samt at der skal være klar adskillelse mellem kommunens økonomi og denpågældende forsyningsvirksomheds økonomi. Baggrunden for princippet er, at enkommune ikke uden lovhjemmel må anvende sin forsyningsvirksomhed til at forøgesine indtægter (et forbrugerbeskyttelseshensyn), ligesom en kommune ikke må brugesine skatteindtægter til at give tilskud til den eventuelt begrænsede kreds af kommu-nens borgere, som får forsyning fra den kommunale forsyningsvirksomhed (hensynettil kommunens skatteydere).Navnlig med hensyn til geotermiske anlæg bemærkes følgende:Efter § 20 b i varmeforsyningsloven kan blandt andet geotermiske anlæg, som levererenergi til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et overskud i prisen for de i§ 20 nævnte ydelser. Det er i bemærkningerne til bestemmelsen blandt andet anført,at et overskud, som et forbrugerejet eller kommunalt ejet anlæg opnår i kraft af sitejer- eller medejerskab af et anlæg, der er omfattet af § 20 b, skal indgå ved fastsæt-telse af indtægtsrammen for anlægget efter § 20 a, stk. 4.Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke tidligere haft lejlighed til at tage stilling til,hvad § 20 b i varmeforsyningsloven indebærer i forhold til kommuners mulighed for at

drive varmeforsyningsvirksomhed med fortjeneste for øje. Ministeriet finder imidlertid,at det ikke med den fornødne klarhed kan lægges til grund, at § 20 b giver kommunerhjemmel til at drive virksomhed med fortjeneste for øje, og således at fortjenesten ikkekommer forbrugerne til gode. Hvis det imidlertid sikres, at et overskud kommer forbru-gerne til gode, for eksempel fordi et eventuelt overskud bliver indregnet i indtægts-rammen for de kommunale aktiviteter og dermed vil komme forbrugerne til gode, mådet antages, at en kommune lovligt kan sælge ydelser fra det geotermiske anlæg meddet i § 20 b nævnte overskud.Det følger af ovenstående, at et overskud fra kommunale geotermiske anlæg alene vilkunne anvendes til investeringer i VE-aktiviteter eller –anlæg i det omfang, det kom-mer de pågældende forbrugere til gode.