KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/11-2012 om samrådsspørgsmål C, til børne- og undervisningsministeren

Samrådsspørgsmål C, KOU alm. delSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).Åbent samråd med børne- og undervisningsministeren ogøkonomi- og indenrigsministeren om regeringens opfat-telse af, hvordan kommunerne skal anvende de i KL-aftalen for 2013 afsatte 500 mio. kr. til daginstitutionsom-rådet, jf. KOU alm. del - samrådsspørgsmål C.KommunaludvalgetKommunaludvalgetCa. 5 minKl. 13:35-15:00 fredag den 16. november 2012 iFolketinget, lokale 1-133

1. Samrådsspørgsmål C”Ministrene bedes redegøre for regeringens opfattelse af, hvordan kommunerne skalanvende de i KL-aftalen for 2013 afsatte 500 mio. kr. til daginstitutionsområdet, idetder tilsyneladende er forskellige opfattelser mellem de to ministre, når man lytter tilbørne- og undervisningsministeren i TV2 nyhederne den 24. september, hvor hun ud-taler, at kommunerne SKAL bruge pengene til flere pædagoger, og økonomi- og in-denrigsministerens udtalelser ved samrådet i Kommunaludvalget den 4. oktober,hvoraf det fremgik, at kommunerne ikke nødvendigvis skal bruge alle midlerne til fle-re pædagoger.Samtidig bedes ministrene redegøre for, hvilke konsekvenser kommunerne vil oplevehhv. samlet og enkeltvis, hvis kommunerne ikke lever op til regeringens opfattelse af,hvordan de afsatte 500 mio. kr. skal anvendes.”2. Svar på samrådsspørgsmål CJeg vil også takke for ordet og for spørgsmålet, og i øvrigt erklære mig enig idet, som økonomi- og indenrigsministeren har sagt. Aftalerne handler netopom vigtigheden af at få høj kvalitet i forhold til vores dagtilbud.Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker, at”kvaliteten afet dagtilbud skal øges”.Det er der mange gode grunde til. For vi ved, at høj kvalitet i dagtilbud så tid-ligt som muligt virkelig gør en positiv forskel for de børn, der er i dagtilbud.Dagtilbud er andet og mere end pasning. Dagtilbud skal netop bidrage til, atbørnene udvikler sig på en række af de kompetencer, som også afspejler sig ide pædagogiske læreplaner.Det er også derfor, at regeringen sammen med Enhedslisten har afsat 500 mio.kr. i finansloven for 2012 til ”bedrenormeringer i dagtilbud fra 2013 og frem”.Og med kommuneøkonomiaftalen for 2013 har vi aftalt med KL, at – og jegciterer: – ”midlernefordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Der er enighed om, at prioriteringen vil indebæreen styrkelse af kvaliteten i dagtilbud.”

I den forbindelse er det også fremhævet i aftalen med KL, at de 500 mio. kr. erafsat til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem, men også i forhold tilet generelt kvalitetsløft.I den forbindelse har vi specifikt aftalt, at der skal ske en opfølgning i forholdtil normeringer, hvilket er det vigtige.Derfor er regeringens svar på spørgerens første spørgsmål om, ”hvordankom-munerne skal anvende de i kommuneøkonomiaftalen afsatte 500 mio. kr.”,at deskal gå til at løfte kvaliteten i dagtilbud, heraf i altovervejende grad gennem etløft i normeringerne.Den nærmere opfølgning på aftalen vender jeg tilbage til lidt senere.Økonomi- og indenrigsministeren kom med nogle – i øvrigt glimrende – ek-sempler på, hvordan forskellige kommuner har valgt at løfte opgaven.Hvis vi skal sikre børns udvikling, læring og trivsel, så stiller det krav til, at derer nok af kvalificeret personale i dagtilbud. Det er ikke antallet af hænder ale-ne, der gør det. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at der ikke er hænder tildet. Men det er også vigtigt, hvad det er for et pædagogiske arbejde, der bliverudført.Det er vigtigt, at børn har tid og nærvær fra de voksne omkring sig, hvis deskal have lov til og kunne udfolde sig på alle de potentialer, som er en del afdagtilbudsområdet.Derfor spiller normeringer en vigtig rolle.Det er også vigtigt, at vi sætter nogle rammer for bedre kvalitet i dagtilbudde-ne, og at vi ikke fra centralt hold spænder ben for den bedste lokale løsning.Netop så vi får så gode dagtilbud som muligt.Midlerne er fordelt til kommunerne på en ubureaukratisk måde efter den enkel-te kommunes andel af børn under 6 år. I nogle kommuner, der kan behovet væ-re et generelt løft i alle tilbud, og i andre, som der også blev givet eksemplerpå, så kan det være vuggestuerne, der har størst behov. Og i andre igen kan dervære et behov for at give et løft i forhold til en særlig gruppe af børn.Det er en model, som vi i regeringen mener, er den bedste måde at understøtteopgaven på ude i kommunerne, så de lokalt kan lave den løsning, der sikrer, atvi får så høj en kvalitet som muligt.I forhold til spørgerens anden del af spørgsmålet, nemlig ”hvilkekonsekvenserkommunerne vil opleve henholdsvis samlet og enkeltvis, hvis de ikke lever op til3

regeringens opfattelse af, hvordan de afsatte 500 mio. kr. skal anvendes”,såvil jeg gerne understrege, at vi selvfølgelig har tillid til, – sådan som min kol-lega også sagde – at når vi laver en aftale med kommunerne, så vil de også leveop til den. Det er det, som hele processen omkring kommuneøkonomiforhand-lingerne går ud på.Det bygger på, at begge parter overholder de enkelte dele i aftalen. Det er ogsåderfor, jeg gjorde lidt ud af at sige, hvad er det for nogle elementer, der rentfaktisk fremgår af den aftale, der var mellem regeringen og KL.KL har da også i adskillige sammenhænge forsikret, at kommunerne selvfølge-lig vil overholde aftalen. Og viser det sig, at midlerne ikke er anvendt som af-talt, så må vi jo overveje, hvordan vi så kan sikre, at pengene bruges efter hen-sigten.Men vi går selvfølgelig ud fra, at vi arbejder efter den aftale, vi har indgået.Og vi følger tæt op på det, herunder det, som også er et udestående, nemlig athave et rigtigt redskab, de rigtige data, til at kunne følge, hvordan pengene bli-ver brugt. Det datagrundlag har vi ikke i dag. Hele den opfølgning vil selvføle-lig ske i forbindelse med, at vi skal have en ny kommuneaftale på plads i løbetaf foråret 2013.