KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 22: MFU spm. om, at uddybe og klargøre, hvordan ministeren definerer bindende afgørelser i en nævnsafgørelse, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har d.16. november 2012 stillet følgende spørgsmål nr.22(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).Spørgsmålnr. 22:Idet jeg ikke fik et fyldestgørende svar i spørgetimen 14. november 2012, skal jegbede ministeren uddybe og klargøre, hvordan ministeren definerer bindendeafgørelser i en nævnsafgørelse.Svar:I min besvarelse af spørgsmål S 441 i spørgetimen den 14. november 2012redegjorde jeg bl.a. for statsforvaltningernes såkaldte fogedfunktion. Heri ligger bl.a.,at statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, når det er påkrævet, vil kunne pålæggeen kommune, der nægter at efterleve en konkret bindende afgørelse fra et socialtnævn, at gøre dette. Statsforvaltningen har herunder efter omstændighedernemulighed for at træffe afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer afkommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader atudføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.For at statsforvaltningens fogedfunktion skal kunne bringes i anvendelse, skal enafgørelse fra et socialt nævn for det første være generelt bindende i den forstand, atafgørelsen har retsvirkning over for kommunen, dvs. at en klage ikke har eller måtteblive tillagt opsættende virkning.Social- og Integrationsministeren har i den forbindelse oplyst, at en klage over enafgørelse på det sociale område som hovedregel ikke har opsættende virkning. Detfremgår af retssikkerhedslovens § 72. En afgørelse truffet af et socialt nævn gældersåledes som hovedregel, indtil den eventuelt måtte blive ændret ved en afgørelse fraAnkestyrelsen eller domstolene.For enkelte typer af sager gælder dog regler om, at klager har eller kan tillæggesopsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 4, kan Ankestyrelsen ogDet Sociale Nævn efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbudefter kapitel 20 i lov om social service opsættende virkning.Det er endvidere en betingelse for statsforvaltningernes anvendelse affogedfunktionen, at det er muligt at angive den beslutning, kommunalbestyrelsen efterlovgivningen er forpligtet til at træffe, eller de foranstaltninger, kommunalbestyrelsenefter lovgivningen er forpligtet til at gennemføre. Det er således en betingelse, at enafgørelse fra et socialt nævn er konkret bindende for kommunen i den forstand, at denanviser, hvad den enkelte kommune skal gøre.

Social- og Integrationsministeriet har i den forbindelse oplyst, at de sociale nævnsafgørelser er bindende for kommunerne efter det indhold, den enkelte afgørelse har.Det følger af retssikkerhedsloven, at de sociale nævns afgørelse kan gå ud påafvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der erklaget over.I sager, hvor Det Sociale Nævn ændrer kommunens afgørelse og bestemmer, atborgen har krav på en anden ydelse, end den ydelse kommunen havde truffetafgørelse om, vil kommunens pligt bestå i at sikre, at Det Sociale Nævns afgørelseherefter effektueres over for borgeren.I andre sager, hvor en kommunes afgørelse fx er behæftet med sagsbehandlingsfejl,vil Det Sociale Nævn efter omstændighederne kunne hjemvise sagen og bedekommunen om at træffe en ny afgørelse. Det kan fx være i tilfælde, hvor sagen ikkehar været tilstrækkeligt oplyst, eller hvor kommunen har undladt at inddrage noglevæsentlige faktuelle oplysninger om borgerens forhold i sin vurdering af sagen. Pligtenfor kommunen vil herefter bestå i at skulle træffe en ny afgørelse på et korrekt juridiskog fagligt grundlag.De sociale nævns afgørelser vil således ikke altid anvise, hvilken konkret ydelse enkommune har pligt til at levere til den enkelte borger.I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at statsforvaltningens kompetence til at bistå med atgennemtvinge de sociale nævns afgørelser over for kommunerne selvsagt erafgrænset til indholdet af Det Sociale Nævns afgørelse i den konkrete sag.Hvis et socialt nævn har bedt en kommune om at genoptage en sag og træffe en nyafgørelse, men ikke har anvist, hvad afgørelsen skal gå ud på, kan statsforvaltningensåledes alene – og kun hvis det er påkrævet – bistå med at få kommunen til at træffeen ny afgørelse, men ikke anvise, hvad afgørelsen skal gå ud på.I den forbindelse skal jeg afslutningsvis understrege, at statsforvaltningen ioverensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip ikke må anvendemere vidtgående reaktioner, end hvad der er nødvendigt i den konkrete sag. Kun hvordet er nødvendigt for at få kommunen til at overholde lovgivningen, herunder efterleveen bindende afgørelse fra et socialt nævn, kan statsforvaltningen træffe afgørelse omtvangsbøder over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.Som jeg også oplyste under besvarelsen af S 441 kan der være mange grunde til, aten sag ender hos Det Sociale Nævn flere gange. Det er ikke nødvendigvis et udtrykfor, at kommunen har nægtet at efterleve Det Sociale Nævns første afgørelse.