Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:L 5: Samrådsspørgsmål A
Tid og sted: Kommunaludvalget, den 15. november 2012, kl.14:10 – 15:30
Samrådsspørgsmål AVil ministeren redegøre for, hvilke konkrete mål regeringen har forkonkurrenceudsættelseaf opgaver i kommuner og regioner,herunder hvilke konkrete værktøjer regeringen vil bringe ianvendelse for at opnå dette mål?
IndledningTak for invitationen til at gøre rede for regeringens mål foroffentlig-privat samarbejde og for en række af de initiativer,regeringen har taget på området.
[Regeringens mål]Offentlige opgaver skal løses bedst og billigst. Derfor er detafgørende, at private virksomheder bliver mere inddraget i denoffentlige opgaveløsning. Det giver mere kvalitet set medborgernes øjne – og det giver større effektivitet for skattekronerne.
Selve udbudsprocessen er også med til at fokusereefterspørgslen: Hvilke opgaver skal løses, hvordan definerer viopgaven, hvordan sikrer vi den bedste opgaveløsning - og såvidere.
Derudover kan et konstruktivt offentlig-privat samspil være enkilde til innovation og nytænkning i opgaveløsningen. [Fx digitalehjælpemidler til demensramte, der gør det muligt at huske,hvordan man klarer helt almindelige hverdagsopgaver. Ellerdigitale pilleæsker, som kan minde patienten om, at det er tid til enny pille – og registrere, hvornår pillen blev taget.]
Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at regeringen ønsker atøge og udvikle det offentlig-private samarbejde.Ganske enkelt,fordi markedsafprøvning afhængigt af situationen kan være etcentralt redskab til at sikre den bedste og mest effektiveopgaveløsning.
2
Men jeg skal ikke kunne sige, hvor det optimale niveau for denkommunale og regionale konkurrenceudsættelse er. Regeringenhar altså ikke som den tidligere regering et konkret måltal, vitrækker op af hatten.
For vi skal ikke anvende konkurrenceudsættelse slavisk ialverdens situationer uanset relevans og omkostninger.
Det vigtigste er, at vi har fokus på konkurrenceudsættelse der,hvor virksomhederne faktisk har – eller kan udvikle - kompetencerog know how,som er interessant på det enkelte offentligeudgiftsområde.
Men det skal hverken ske med tvang eller nidkære bureaukratiskekontrolforanstaltninger. Tvang og kontrolforanstaltninger har detmed at fjerne ansvaret for den, som tvinges. Og i stedet forfornuftige overvejelser over, hvordan opgaven bedst løses - atigangsætte diverse ufrugtbare aktiviteter i retning af at undgåtvangen.
Tværtimod er jeg overbevist om, at kommunerne og regionernebedst selv finder ud af, hvordan opgaverne bliver løst mesthensigtsmæssigt lokalt, når de også selv har ansvaret. Det gælderogså i forhold til konkurrenceudsættelse.
Derfor arbejder regeringen på at give kommuner og regionerstørre handlefrihed til selv at tilrettelægge arbejdet. Regeringenønsker en moderne offentlige sektor, hvor regler og kontrolerstattes af tillid og fokus på resultater.
3
For vi behøver ikke at blande os i alle processer fraChristiansborg. Det - mener vi - i sidste ende vil give bedre ogmere lokalt forankrede resultater og processer.
Og det er med til at understøtte et stærkt og dynamisk lokaltselvstyre. For husk - tillid er ansvarspådragende.
[Potentiale for øget konkurrenceudsættelse]Kommunernes konkurrenceudsættelse er steget hvert år i deseneste 5 år. Det tager jeg som udtryk for, atkonkurrenceudsættelsen står højt på den politiske dagsorden ikommunerne. Regionerne har også fået mange erfaringer medsamarbejde med private, blandt andet ved at sendesygehusydelser i udbud.
Vi har heldigvis lagt tidligere tiders ideologiske mudderkastningbag os. Kommunerne og regionerne har i dag mestendels enpragmatisk tilgang til konkurrenceudsættelse uafhængigt af farvenpå den politiske kasket.
Jeg er samtidig ikke i tvivl om, at der er et uindfriet potentiale forøget konkurrenceudsættelse rundt omi det offentlige.
På det kommunale felt kan vi i hvert fald se, at der er stor forskelpå, hvor meget den enkelte kommune konkurrenceudsætter.
De kommuner, som er mest avancerede, konkurrenceudsætternæsten40 procent af deres opgaver. Blandt de kommuner, somkonkurrenceudsætter mindst, konkurrenceudsættes omkring 20procent af opgaverne.
4
Det kunne derfor være en nærliggende hypotese, at dekommuner, der ligger lavest, faktisk havde et potentiale foryderligere konkurrenceudsættelse. Også selv om vi ikke kan stilleos til dommer over præcis, hvilket niveau konkurrenceudsættelsenbør have i den enkelte kommune.
Men i det omfang, der er økonomiske gevinster vedkonkurrenceudsættelse, vil de økonomiske betingelser også virkei retning af at få disse gevinster frem.
Kommuner og regioner har en stram økonomi. Og krystalkuglenviser tegn på, at der også fremover vil være storeøkonomiskeudfordringer.
Der er derfor et økonomisk pres i retning af at arbejde strategiskmed udbud og samarbejde med private.
En undersøgelse viser, at otte ud af ti kommunaldirektører mener,at det samlet set har været en fordel for deres kommune at sendeopgaver i udbud. Et tilsvarende antal mener, at flere opgaver børsendes i udbud.
Lad mig også nævne, at Udbudsrådet netop i oktober måned haroffentliggjort resultaterne af en analyse om effekterne omkonkurrence om kommunal rengøring. Analysen viser, atkommunerne kan spare en betydelig del af udgifterne til rengøringved at udbyde opgaverne.
Derfor tror jeg på en fortsat positiv udvikling ikonkurrenceudsættelsen. Men vi lukker naturligvis ikke øjnene - vivil fortsat opgøre og følge udviklingen i konkurrenceudsættelsen ikommuner og regioner.
5
[Barrierer for konkurrenceudsættelse]Og vel er konkurrenceudsættelse ofte en god måde at testemarkedet på. Men det er ikke altid så nemt, som det lyder.
Både offentlige ordregivere og private leverandører oplever fortsatbarrierer for konkurrenceudsættelse – det være sigholdningsmæssige, økonomiske, lovgivningsmæssige og andet.
Jeg tror, at man kan imødegå de holdningsmæssige barrierer vedat have større fokus på at lære af hinandens erfaringer medkonkurrenceudsættelse. Hvad fungerer godt – og hvad fungerermindre godt? Erfaringsudveksling er her helt centrale ingredienseri at nedbryde de holdningsmæssige barrierer.
Flere kommuner og regioner har givet udtryk for, at det er svært atgennemføre samarbejdsforløb med private aktører, fordisamarbejdsformerne og udbudsreglerne er komplekse og sværeat anvende i praksis.
[Hvad har regeringen gjort?]Regeringen har lyttet. Det vil blive gjort lettere at anvende deforskellige samarbejdsformer – blandt andet de fleksibleudbudsformer. Og de økonomiske omkostninger ved atgennemføre en udbudsproces skal ned.
Regeringen erfast determineret på, at private leverandører skalinvolveres over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.Og det fordrer envelassorteret og brugbar værktøjskasse.
6
[Konkurrencepolitisk udspil]Derfor har regeringen netop lanceret et konkurrencepolitisk udspil,som rummer en række initiativer med henblik på at øgekonkurrencen om de offentlige opgaver.Lad mig skitsere decentrale elementer.
[Konkurrencepolitisk udspil: Forenkling af udbudsregler]Som del af det konkurrencepolitiske udspil vil regeringen ikølvandet på EU’s kommende nye udbudsdirektiver fremlægge endansk udbudslov. Det skal sikre større klarhed og fleksibilitet forvirksomheder og ordregivere. Blandt andet i forhold til nyeudbudsformer som funktionsudbud, der styrker innovation ogtager hensyn til livscyklusomkostninger.
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe til det lovforberedendearbejde med deltagelse af blandt andet KL og Danske Regionerog eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet med udbud.
[Konkurrencepolitisk udspil: Forenkling af udbudsklagesystemet]Regeringen vil ændre rammerne for det nuværende klagesystempå udbudsområdet med henblik på at forenkle procedurerne ogmindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager.
[Konkurrencepolitisk udspil: Forenklede regler for levering afhjemmehjælp]Derudover vil regeringen – som det også fremgår affinanslovsaftalen - forenkle reglerne for levering af hjemmehjælp,så der skabes et større og mere varieret marked for privateleverandører. Borgernes frie valg fastholdes. Men regeringen vilgøre det lettere for kommunerne at tilbyde borgerne frit valg påhjemmehjælpsområdet. Særregler skal fjernes, og det skal værelettere for kommunerne at indgå aftaler med leverandører.
7
[Konkurrencepolitisk udspil: Lettere samarbejde -vejledningsindsats mv.]Regeringen ønsker at understøtte og udbrede samarbejdetmellem offentlige og private aktører, herunder funktionsudbud,udbud efter forhandling og offentlig-private partnerskaber – ogsåkaldet OPP.
Det skal ske gennem bedre dokumentation af effekterne og størrevidendeling på tværs af myndigheder. De gode eksempler skalvandre.
Desuden vil regeringen styrke vejledningsindsatsen omsamarbejdsformerne og udbudsregler. Indsatsen vil blivegennemført i dialog med interessenterne på området.
Som eksempel kan jeg nævne, at regeringen har lanceret eninternetbaseret guide til offentlig-private innovationssamarbejder,kaldet opiguide.dk, som indeholder råd og vejledning om blandtandet juridiske spørgsmål.
Regeringen forlænger også Udbudsrådets funktionsperiode for atsikre fortsat udvikling, dokumentation og fremdrift i det offentlig-private samarbejde.
[Offentlig-private partnerskaber (OPP)]For særligt OPP – offentlig-private partnerskaber –ønskerregeringen at gøre det nemmere for kommuner og regioner atplanlægge et OPP-projekt, hvor et sådant projekt giver merværdi.Blandt andet har regeringen lanceret en standardmodel for OPP.
8
Desuden understøtter vi OPP med en pulje på 100 mio. kr. i 2013til dispensationer fra kommunernes deponeringspligt. Og med endeponeringsfritagelsespulje for regionerne på 300 mio. kr. i 2013.Desuden er reglerne for deponering og låntagning ved at blive setefter i sømmene.
[Strategi for intelligent offentligt indkøb]Udover det konkurrencepolitiske udspil har regeringen tagetinitiativ til at få udarbejdet en strategi for intelligent offentligtindkøb.
Strategien skal understøtte konkurrence om offentlige opgaver forat sikre bedre og billigere indkøb. Strategien skal også bidrage til,at offentlige indkøb gennemføres med færrest muligeomkostninger for såvel ordregivere som leverandører. Og endeligskal den fremme, at den offentlige efterspørgsel i højere gradanvendes til at fremme innovation og understøtte grøn omstillingog velfærdsteknologi.
[Afslutning]Men ét er at tilvejebringe gode hjælperedskaber. Noget andet erselvfølgelig at få virkeliggjort målet om at øge og udvikle offentlig-privat samarbejde.
Hvis konkurrenceudsættelse skal blive en integreret del afkommunernes og regionernesopgaveløsning, skal den forankres ien god portion lokal vilje og interesse.
Det er den enkelte kommune, som skal se det fornuftige i atkonkurrenceudsætte. Det opnår vi ikke ved tvangsforanstaltninger,tværtimod.
9
