KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/6-2013 fra Hjernesagen vedr. regeringens udspil vedr. evaluering af kommunalreformen, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.12. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr.127(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålnr. 127:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Hjernesagen vedr. regeringens ud-spil vedr. evaluering af kommunalreformen, jf. KOU alm. del - bilag 118.”Svar:Organiseringen af indsatsen over for borgere ramt af en hjerneskade hører under delsMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og dels Social- og Integrationsministeriet. Ianledning af spørgsmålet har de to ministerier afgivet følgende bidrag:”Udviklingaf et stratificeringsværktøjDet fremgår af regeringsudspillet ”Bedre kvalitet og samarbejde - Opfølgning på eva-luering af kommunalreformen”, at regeringen vil udvikle et stratificeringsredskab, somskal danne grundlag for en målretning af genoptrænings- og rehabiliteringstilbuddene iforhold til borgerens behov.Vi er opmærksomme på, at der til dette initiativ, der kan bruges som lokalt planlæg-ningsgrundlag for differentierede rehabiliteringstilbud, er mange forventninger framange sider. Det er ikke et enkelt arbejde, der forestår med at udvikle et stratifice-ringsværktøj, men der foreligger på nuværende tidspunkt flere erfaringer og metodersamt principper fra specialeplanlægningssammenhæng, forløbsprogrammer, MTVmv., der kan danne grundlag for det videre arbejde med at udvikle værktøjerne.Den nærmere proces og afgrænsning for udviklingsarbejdet afklares efter sommerfe-rien. Som udgangspunkt skal stratificeringsredskabet udvikles af Sundhedsstyrelsen isamarbejde med KL og Danske Regioner og med inddragelse af relevant faglig eks-pertise.Sundhedsfaglige kvalitetskriterierHjernesagen skriver, at mange kommuner udnævner tilbud til at være ’hjerneskadetil-bud’, uden at der stilles krav til, at tilbuddet rummer neurofaglig viden og en tværfagligindsats.Regeringen ønsker at udarbejde fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den spe-cialiserede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats for mennesker med meget omfat-tende og komplekse rehabiliteringsbehov.Disse kvalitetskriterier skal netop imødekomme udfordringerne i forhold til at sikre, atde rette faglige kompetencer er til stede på de institutioner, der varetager rehabilite-ringsindsatsen for borgere med meget komplekse behov. Med udgangspunkt i kvali-tetskriterierne gennemføres en faglig planlægning af tilbudsstrukturen på hjerneska-

deområdet, der fastlægger et hensigtsmæssigt antal af specialiserede hjerneskadetil-bud i hver region. Hermed sikres en øget faglig bæredygtighed og gennemsigtighed itilbuddene, så alle kommuner har de fagligt nødvendige tilbud til rådighed og det nød-vendige overblik over tilbuddene, så de ved, hvor de skal sende borgerne hen, når demodtager dem fra sygehusene.Planlægningen gennemføres i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på soci-alområdet jf. nedenfor.En national koordinationsstrukturDet har været et fokus for evalueringen af kommunalreformen, at højt specialiseretviden bevares og videreudvikles. Derfor vil regeringen sikre en faglig planlægning afden højt specialiserede indsats i regi af en ny national koordinationsstruktur. Det bety-der, at staten får en styrket rolle i forhold til at understøtte og koordinere den højt spe-cialiserede indsats og sikre vidensudvikling på det sociale område. Målet er, at kom-munerne har adgang til de fornødne højt specialiserede tilbud og kompetencer – og attilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig.Det bemærkes, at den nationale koordinationsstruktur omfatter tilbud på det socialeområde – ikke tilbud efter sundhedslovgivningen som for eksempel sygehusydelser påspecialsygehuse.Koordinationsstrukturen indebærer, at Socialstyrelsen får kompetence til at udmeldemålgrupper og/eller særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget ko-ordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den højtspecialiserede viden og indsats. I kombination med faglige forløbsbeskrivelser giverden nationale koordinationsstruktur Socialstyrelsen et styrket grundlag for dialogenmed kommunerne om den specialiserede indsats.For hver region skal kommunerne afrapportere i fællesskab til Socialstyrelsen, hvor-dan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen på de centralt udmeldte områder.Socialstyrelsens behandling af afrapporteringerne skal ske i en dialog med kommu-nerne om deres løsningsforslag. Hvis denne dialog med kommunerne om afrapporte-ringer til Socialstyrelsen ikke er tilstrækkelig, får Socialstyrelsen mulighed for at på-lægge kommunerne at foretage en fornyet behandling af afrapporteringen for det kon-krete fokusområde.Desuden kan Socialstyrelsen undtagelsesvist pålægge en kommune eller en region etdriftsansvar og dermed fastlægge en tilbudsstruktur på området:Hvis Socialstyrelsen identificerer et behov for en særlig indsats, der ikke bliverløftet, og der derfor er behov for at oprette et nyt tilbud.Hvor et konkret tilbud, som løfter en helt særlig indsats, der ikke kan løftes påanden vis, er lukningstruet.

liggøre de eksisterende muligheder samt give øget fleksibilitet i forhold til at afvige fraregler om takstfastsættelse. Med mere fleksible finansieringsløsninger tænkes blandtandet på abonnementsordninger og forpligtende købsaftaler.Derudover vil regeringen tilbyde kommunerne bedre låneadgang, når der skal oprettesnye specialiserede tilbud i form af en lånepulje.Styrkede genoptræningsplaner og visitationsretningslinjerMennesker med komplekse rehabiliteringsbehov skal have de rette genoptræningstil-bud, så de får de bedste betingelser for at generhverve de funktioner, som de harmistet. Det gælder alle – uanset alder og bopæl.Derfor giver vi nu sygehusene mulighed for, når de udarbejder genoptræningsplanerfor gruppen af borgere med komplekse behov, i højere grad at beskrive det samlederehabiliteringsbehov. For en afgrænset gruppe kan sygehusene fremover fastsættetidsfrist for, hvornår indsatsen i kommunen skal påbegyndes, og evt. i hvilket omfangog med hvilken metode.Kommunerne har ikke kompetence til at tilsidesætte de genoptræningsbehov, somlægerne vurderer, at den enkelte patient har brug for efter sin udskrivning.Hvis patienten er utilfreds med sygehusets vurdering af deres genoptræningsbehoveller den sundhedsfaglige indsats i forbindelse med selve genoptræningen, kan pati-enten klage til Patientombuddet. Klager over organiseringen af eller ventetider til gen-optræning i kommunen, skal rettes til den kommune, der yder genoptræningen.For at støtte kommunernes visitation af borgere med de allermest komplekse rehabili-teringsbehov, udarbejdes der visitationsretningslinjer, som kommunerne kan støtte sigtil, når de skal anvise borgere med komplekse behov. Disse retningslinjer udarbejdesaf Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i samarbejde med KL og Danske Regioner.Fokus på ventetiderVi ved, at hvis man som borger modtager et godt og rettidigt genoptræningsforløbreduceres funktionsevnetabet, og borgeren får bedre muligheder for at vende hurtigttilbage til sin hverdag.Mennesker, der har behov for en genoptræningsindsats, skal ikke vente unødigt på etgenoptræningstilbud, hvis det fagligt vurderes, at de er klar til at gå i gang med genop-træningen. En rettidig udredning vil skabe tryghed for den enkelte borger og give vis-hed om det videre genoptræningsforløb. Dertil kommer, at hvis borgerne i kraft af etvellykket og hensigtsmæssigt genoptræningsforløb genvinder mest mulig funktionsev-ne, så kan de i stort omfang klare sig selv, og kommunerne kan på sigt spare på udgif-terne til pleje og omsorg.Omvendt er det ikke alle, som er klar til at påbegynde genoptræning med det samme– nogle har for eksempel behov for at komme sig efter over en vanskelig og krævendeoperation. Derfor er det ikke ud fra en sundhedsfaglig betragtning hensigtsmæssigt atlægge sig fast på et bestemt antal dage, man maksimalt må vente. For det er i sidsteende en vurdering, fagpersoner sammen med patienten må foretage.Derfor er det alligevel vigtigt, at vi nøje følger udviklingen på genoptræningsområdet iforhold til ventetider. Noget tyder på store kommunale forskelle i ventetid til almenambulant genoptræning dog med forbehold for, at de nuværende opgørelser overventetid til almen, ambulant genoptræninger er behæftet med en vis usikkerhed pågrund af forskelle i kommunernes indberetninger til Sundhedsstyrelsens Elektroniskeindberetningssystem.

Det er ikke entydigt, i hvilket omfang ventetiden på genoptræning skyldes uhensigts-mæssig kommunikation på tværs af sektorgrænser, eller om forskellene i ventetid erudtryk for forskelle i politisk prioritering af området. Vi ved dog, at forskellene mellemkommunerne - og de for nogle kommuners vedkommende lange ventetider på genop-træning - ikke alene kan forklares ved usikre data.Derfor er det vigtigt, at vi følger udviklingen på området og sikrer os, at det går denrigtige vej.Sammenhæng i indsatsenMennesker med hjerneskade har ofte behov for en bred rehabiliteringsindsats påtværs af sektorer, lovgivninger og fagligheder. Derfor er det helt afgørende, at dersikres sammenhæng og koordination i deres forløb.Hvorvidt den nødvendige koordination fortsat skal ske via en hjerneskadekoordinator-funktion, efter puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af mennesker med er-hvervet hjerneskade er udløbet, afhænger af evalueringen af projekterne og af kom-munernes erfaringer med hjerneskadekoordinatorfunktionen. I efteråret 2013 foretagerSundhedsstyrelsen en midtvejsevaluering af puljen, og når projektperioden er udløbet,udarbejdes der ligeledes en afsluttende evaluering.I regeringen lægger vi stor vægt på, at borgerne modtager et sammenhængende oghelhedsorienteret forløb - på tværs af sektorer og på tværs af fagligheder.Det er vores forventning, at indsatsen over for borgere med meget komplekse behovstyrkes betydeligt med udmøntningen af initiativerne fra opfølgningen på evalueringenaf kommunalreformen.Med de ovenstående beskrevne initiativer og indsatser styrker vi kommunikationenmellem sektorerne og dermed sammenhængen i forløbet for borgeren. Vi øger faglig-heden i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen i kommunerne og giver dem bedregrundlag for at visitere borgere med de mest komplekse behov til de relevante tilbud.Samtidig sikrer vi, at den fornødne specialiserede viden og indsats bevares, så kom-munerne kan gøre brug af den i de relevante tilfælde.”Jeg kan henholde mig til svaret fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-og Integrationsministeriet.Desuden vil jeg tilføje, at alle Folketingets partier den 26. juni 2013 indgik en ramme-aftale om justering af kommunalreformen, som er baseret på regeringens udspil. Dennærmere udmøntning af rammeaftalen skal drøftes med partierne efter sommerferien.Jeg er meget glad for, at der er så stor opbakning til at gennemføre udspillet. Det ermin klare overbevisning, at vi hermed har taget et vigtigt skridt med hensyn til at sikre,at borgere ramt af en hjerneskade modtager en sammenhængende, kvalificeret ogrettidig genoptrænings- og rehabiliteringsindsats.