KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 124: MFU spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at borgeren får den hjælp, der er brug for, uanset om vedkommende skal have den af kommunen eller regionen, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har d. 4. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 124(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Stine Brix (EL).Spørgsmål nr. 124:”Vil ministeren kommentere debatindlægget på Altinget.dk den 27. maj 2013 "Sikringaf specialisering kræver nye reformer" af formanden for Landsforeningen LEV, SytterKristensen, herunder hvordan regeringen vil sikre, ”at borgeren får den hjælp, der erbrug for, uanset om vedkommende skal have den af kommunen eller regionen”, oguanset hvor i landet vedkommende bor (jf. ministerens pressemeddelelse ”Bedresammenhæng for borgerne” pub. den 1. juni 2013 ), hvis borgerens kommune ikkevisiterer til tilbuddene?”Svar:Sytter Kristensen fra Landsforeningen LEV skriver i sit debatindlæg på Altinget den27. maj 2013, at evalueringen af kommunalreformen i hendes optik overser de vigtig-ste bagvedliggende årsager til afspecialisering og videnstab på det specialiseredesocialområde.Sytter Kristensen fremfører, at der er behov for en retssikkerhedsreform og en finan-sieringsreform på det specialiserede socialområde. Formålet med retssikkerhedsre-formen skulle være at sikre borgernes retssikkerhed og kvaliteten i de kommunalevisitationer. Hun mener således, at borgerne siden kommunalreformen i markant min-dre omfang visiteres til de specialiserede tilbud, som de har behov for. Formålet medfinansieringsreformen skulle være, at der sikres en rimelig og ikke-tilfældig fordeling afudgifterne på det specialiserede socialområde mellem kommunerne. Hun nævner, atborgere i økonomiske trængte kommuner havner i en helt urimelig situation, hvor deter postnummeret, der afgør, om man får den nødvendige hjælp med den rette kvalitetog specialisering.Jeg er enig med Sytter Kristensen og Landsforeningen LEV i, at det er vigtigt, at mod-virke afspecialisering og videnstab. Netop det hensyn er en væsentlig drivkraft bagden netop indgåede rammeaftale om justering af kommunalreformen, som alle Folke-tingets partier er en del af.Forudsætningen for at vurdere, at borgerne ikke får de specialiserede tilbud, de harbrug for – som Sytter Kristensen fremfører – er, at vi ved, hvilke tilbud der virker. Ud-valget om evaluering af kommunalreformen problematiserer, at den forudsætning er tilstede i dag.Udvalget skriver således i sin rapport, at en af udfordringerne på området er at skabeet bedre vidensgrundlag. Det fremgår, at det specialiserede område er kendetegnetved mangel på systematiske oplysninger om bl.a. målgruppers størrelse og brugen af

ydelser. Endvidere er der meget beskeden viden og synlighed om effekten af de so-ciale indsatser. Det giver et dårligt grundlag for kvalitetsudvikling, prioriteringer ogfaglig styring, som kan understøtte en bedre anvendelse af ressourcerne på området.Det er bl.a. denne udfordring, som rammeaftalen om justering af kommunalreformenlægger op til at tage fat på. Socialstyrelsen får således til opgave at skabe et nationaltoverblik over den specialiserede indsats og en systematisk vidensopbygning om ind-satsen for de målgrupper, der har behov for en højt specialiseret indsats, samt hvilkeindsatser der virker.Dertil kommer etableringen af en ny national koordinationsstruktur, som skal give So-cialstyrelsen en ny væsentlig rolle med at sikre, at der er det fornødne udbud af tilbudtil de mest specialiserede målgrupper. Der kan være tale om, at det specielt er indenfor en enkelt region, der ikke findes specialiseret viden, eller der kan være tale ombehov for at koordinere indsatsen på lands- eller landsdelsplan. Koordineringen omfat-ter den samlede vifte af tilbud, hvad enten de er kommunale eller regionale. Intentio-nen er at understøtte kommunernes anvendelse af tilbuddene, og at tilbuddene udvik-les dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig.Med inspiration fra specialeplanlægningen på sundhedsområdet lægger vi her et fun-dament for en indsats, der er baseret på viden om, hvordan forskellige indsatser vir-ker. Det betyder også, at vi fremover – efter en vis indfasningsperiode – bedre vil kun-ne vurdere, om borgere, der har brug for hjælp, visiteres til de rigtige tilbud.Endelig vil jeg i forhold til kommunernes udgifter tilføje, at der i forbindelse med kom-munalreformen blev indført en central refusionsordning for særligt dyre enkeltsagermed henblik på at skærme kommunerne mod meget høje enkeltudgifter. Der ydes i2013 refusion til udgiften i den enkelte sag på 25 pct. af den del af den årlige udgift,der overstiger 970.000 kr. og 50 pct. af den del af den årlige udgift, der overstiger1.800.000 kr. For udsatte børn og unge er grænserne i 2013 henholdsvis 720.000 kr.og 1.440.000 kr.