Vil finansministeren oversende udvalget en oversigt over regeringens aktuelle ge-byrpolitik og evt. planer om omlægninger af denne, og herunder en klargøring af ihvilket omfang der er overordnet central overvågning og regulering, og i hvilketomfang det enkelte ministerium, den enkelte styrelse mv. og den enkelte instituti-on kan fastlægge gebyrpolitik og inddrage indtægter herfra. Ministeren bedes ogsåoversende udvalget en gennemgang af hovedprincipperne for fastsættelsen af ge-byrers størrelse samt redegøre for ansvaret for sikringen af stadig mere effektivttilrettelagte ydelser, med henblik på bl.a. at undgå simpel automatisk omkost-ningsdækning af de gebyrfinansierede ydelser.Endvidere ønskes tilsvarende oplysninger om ansvaret for regionernes og kom-munernes gebyrpolitik, deres planer for gebyrpolitik fremover samt overvågningaf omkostningseffektiv gebyrfastsættelse og udnyttelse af best praxis. Endelig be-des finansministeren oversende udvalget et udtræk fra sidste statsregnskab af alleposter, der indeholder gebyrer, herunder redegøre for det samlede gebyrprovenuog dets fordeling på ministerområder samt vurdering af evt. stigningstakt?

Svar

De overordnede rammer for afgifts- og gebyrpolitikken fremgår af ØkonomiskAdministrativ Vejlednings (ØAV) afsnit 2.3.1 om prisfastsættelse samt af Budget-vejledningen afsnit 2.3.1.Jf. Budgetvejledningen er den primære forudsætning for, at afgifter og gebyrer kanopkræves af staten, at der erhjemmel hertil i eller i henhold til lov eller tekstanmærkning.Forafgifter og gebyrer af skattemæssig karaktergælder endvidere, at afgiften eller geby-ret skal fastsættes ved lov.Budgetvejledningen fastlægger, at satsen forandre afgifter og gebyrer(dvs. afgifter oggebyrer, der ikke tjener et fiskalt formål) som udgangspunkt – med mindre der eropnået hjemmel til andet – skal fastsættes således, at der er fuld dækning for om-kostningerne, der er forbundet med det afgifts- eller gebyrbelagte område. Derud-

over skal det tilstræbes, at der er balance mellem gebyr- og afgiftsindtægterne ogomkostningerne over en 4-årig periode.ØAV fastslår, at det 4-årige balancekrav som udgangspunkt imødekommes gen-nem en prisfastsættelse, der fremkommer på baggrund af institutionens omkost-ningsbaserede regnskab samt eventuelle omkostninger, der afholdes af andre endinstitutionen selv. Bestemmelsen indebærer, at man løbende overvåger forholdetmellem indtægter og omkostninger og med udgangspunkt i den seneste resultat-opgørelse og det forventede aktivitets- og omkostningsniveau årligt overvejer atregulere de fastsatte satser. Bestemmelsen indebærer således ikke, at satserne kunskal reguleres hvert fjerde år.Det er derudover understreget, at takstfastsættelsen skal ske inden for rammerneaf grundlovens § 43, hvorefter administrativ gebyrfastsættelse ikke må have fiskalkarakter.En række områder (fx under Fødevarestyrelsen og Erhvervsstyrelsen) er dertil un-derlagt et prisstigningsloft. Prisstigningsloftet er et loft over det vejede gennemsnitaf prisen på alle ydelser, der er budgetteret på en given hovedkonto på finanslo-ven. Dette gennemsnit reguleres med det generelle pris- og lønstigningsindeks fra-trukket en produktivitetsfaktor svarende til omprioriteringsbidraget. Prisstignings-loftet betyder, at statslige institutioner, der ikke er underlagt fri konkurrence ogsom har væsentlige statslige salgs- og gebyrindtægter også er underlagt et effektivi-seringskrav.I forlængelse af disse overordnede retningslinjer skal det bemærkes, at indførelseaf gebyrer på statens område (med udgangspunkt i en konkret indstilling fra detenkelte ministerium mv.) er genstand for en diskretionær administrativ eller poli-tisk beslutning i de enkelte tilfælde, herunder med involvering af Finansministeri-et.For så vidt angår kommuner og regioner kan jeg oplyse, at kommunernes og regi-onernes konkrete beføjelser til at indføre gebyrer og brugerbetaling er særskilt re-guleret på de enkelte ressortområder.Jeg kan således generelt oplyse, at gebyropkrævning for ekspeditioner, der har ka-rakter af myndighedsafgørelser i sædvanlig forvaltningsretlig forstand, kræver lov-hjemmel. Det gælder også, hvis gebyret kun er omkostningsdækkende. For så vidtangår brugerbetaling i andre tilfælde, hvor bl.a. kommunerne stiller en ydelse tilrådighed for borgerne, som borgerne frivilligt kan benytte, er der ikke et tilsvaren-de krav om lovhjemmel.Kommuner har bl.a. en vis adgang til at opkræve betaling for ydelser, der efter al-mindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, desåkaldte kommunalfuldmagtsregler, kan stilles til rådighed for borgerne, fx på kul-

tur- og idrætsområdet. Betalingen skal i sådanne tilfælde fastsættes således, at denhøjst svarer til kostprisen for den pågældende ydelse.For staten er det muligt på baggrund af udtræk fra Statens Koncern System (SKS)at udarbejde en oversigt over statens samlede indtægter fra kontrolafgifter og ge-byrer (standardkonto 13 i statens kontoplan) fordelt på institutioner og minister-områder.For en sådan oversigt henvises til svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 213 af20. februar 2013. Heraf fremgår ligeledes ændringen i statens samlede indtægterfra kontrolafgifter og gebyrer fra 2011 til 2012.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Spørgsmål

Svar