KOU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om konsekvenserne af B129 (om ændrede regler for ændring af kommunal grundskyld. Stillet af LA) i forhold til det nuværende udligningssystem, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.21. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr.115(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).Spørgsmålnr. 115:”Vil ministeren give en vurdering af konsekvenserne af B 129 (om ændrede regler forændring af kommunal grundskyld. Stillet af LA) i forhold til det nuværende udlignings-system?”Svar:Beslutningsforslag nr. B 129 indeholder tre punkter. Det tredje punkt går på, at grund-skyldsprovenuet skal udfases fra udligningsgrundlaget over en 5-årig periode.Formålet med udligningen er at sikre, at alle kommuner får mulighed for at tilbyde etgennemsnitligt serviceniveau med en skatteprocent tæt på gennemsnittet. Det forud-sætter, at alle de væsentlige kommunale indtægtskilder inddrages i udligningen, såkommunerne får nogenlunde ensartede forudsætninger på indtægtssiden.I det nuværende system indgår det kommunale beskatningsgrundlag i udligningen.Beskatningsgrundlaget består af udskrivningsgrundlaget for indkomstskat tillagt enandel af de afgiftspligtige grundværdier. Dermed sikres det, at de to vigtigste kommu-nale skattekilder indgår i udligningen.Det indgår i beslutningsforslag nr. B 129, at grundskylden skal udfases af udligningen.I vedlagte tabel er vist en beregning af konsekvenserne af at tage de afgiftspligtigegrundværdier ud af grundlaget for udligningen.I tabellens kolonne 1 er vist den enkelte kommunes tilskuds- og udligningsbeløb for2013 efter de gældende regler.I tabellens kolonne 2 er vist en beregning af tilskuds- og udligningsbeløb, hvis de af-giftspligtige grundværdier blev taget ud af grundlaget for udligningen.I tabellens kolonne 3 er vist forskellen mellem de to beregninger, dvs. konsekvenserneaf at tage de afgiftspligtige grundværdier ud af udligningen.I tabellens kolonne 4 er vist konsekvenserne i pct. af beskatningsgrundlaget (-: ge-vinst, +: tab).Generelt vil en gennemførelse af forslaget indebære, at kommuner med høje grund-værdier pr. indbygger vil opnå en gevinst, mens kommuner med lave grundværdier pr.indbygger vil få et tab. Der er en tydelig regional fordeling, idet kommunerne i hoved-

stadsområdet vil opnå en gevinst på ca. 2,4 mia. kr., mens kommunerne uden forhovedstadsområdet generelt vil få tab.I 5 kommuner vil gevinsten overstige 2 pct. af beskatningsgrundlaget. Det drejer sigom kommunerne Fanø (2,73 pct.), Gribskov (2,61 pct.), Rudersdal (2,45 pct.), Dragør(2,18 pct.) og Gentofte (2,05 pct.).Der er tilsvarende 5 kommuner, hvor tabet vil overstige 1 pct. af beskatningsgrundla-get. Det drejer sig om kommunerne Morsø (1,24 pct.), Vesthimmerland (1,21 pct.)Brønderslev (1,14 pct.), Vejen (1,11 pct.) og Lolland (1,01 pct.).Alt i alt vil en gennemførelse af forslaget medføre betydelige byrdefordelingsmæssigekonsekvenser. Det vil således indebære, at der blevoverført ca. 2,4 mia. kr. fra kom-munerne uden for hovedstadsområdet – hovedsageligt fra land- og yderkommunerne-til kommunerne i hovedstadsområdet. De beløbsmæssigt største gevinster vil kunneses i Gentofte Kommune (394,7 mio. kr.) og Rudersdal Kommune (346,5 mio. kr.).