Kommunernes udmøntning af de 500 mio. kr.til dagtilbudsområdetKL har gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt samtli-ge kommuner om kommunernes anvendelse af de 500 mio. kr. til bedrekvalitet i dagtilbud. Herudover har KL været i dialog med kommunerneomkring den konkrete udmøntning af de 500 mio. kr. i 2013.Hovedresultatet er, at kommunerne aktuelt forventer at udmønte ca. 465mio. kr. af midlerne til hhv. bedre normeringer og andre kvalitetstiltag pådagtilbudsområdet.36 kommuner har udmøntet samtlige midler til kvalitetsforbedringer26 kommuner har udmøntet samtlige midler og mere end anvist tilkvalitetsforbedringer36 kommuner har oplyst, at de har gennemført store forbedringer,men ikke har tilført hele det beløb, de har modtaget i bloktilskud.

Ud af de udmøntede midler går ca. 315 mio. kr. til normeringer, mens knap150 mio. kr. går til andre kvalitetsfremmende initiativer, fx kompetenceud-vikling af personalet, inklusionstiltag, planlægning af læringsforløb etc.Mange kommuner fremhæver herudover, at de har brugt puljen til at få etøget fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inklusion, sprogindsatsog brobygning mellem skole og dagtilbud.38 kommuner har planlagt at samtlige midler skal gå til normeringerherunder primært til ansættelse af pædagogisk personale22 kommuner har planlagt at samtlige midler skal gå til generellekvalitetsforbedringer, primært kompetenceudvikling af medarbejde-re, inklusionstiltag, planlægning af læringsforløb, IT-

Hvorfor kan kvalitetsløftet ikke aflæses af budgetterne?

Kvalitetsløftet på de 465 mio. kr. kan ikke umiddelbart aflæses i kommu-nernes budgetter fra 2012 til 2013. Det skyldes for det

første,

at mangekommuner har benyttet deres andel af de 500 mio. kr. til at reducere ellerhelt annullere besparelser på dagtilbudsområdet i forbindelse med budget-forhandlingerne.Mange kommuner har fx i starten af budgetforhandlingerne for 2013 ståetmed et budget i ubalance, og har på den baggrund besluttet at gennemførerammebesparelser på alle serviceområder, herunder på dagtilbudsområdet,som ikke var vedtaget i forbindelse med budget 2012. Det forhold at rege-ringen og KL bliver enige om at tilføre 500 mio. kr. til kvalitetsforbedringerpå dagtilbudsområdet indebærer imidlertid, at kvaliteten på dagtilbudsom-rådet tages op til fornyede drøftelser i kommunalbestyrelserne i efteråret ogellers planlagte udgiftsreduktioner annulleres. Dermed har puljen modvirketet ellers forventet fald i udgifterne på området.For det

andet

oplever størstedelen af kommunerne et faldende børnetal.Fra 2012 til 2013 er antallet af 0-5 årige børn således faldet med godt 7.000,hvilket naturligvis resulterer i lavere udgifter.For det

tredje

har størstedelen af kommunerne tilkendegivet i undersøgel-sen, at det faldende børnetal gennem flere år indebærer, at der er stor fokuspå strukturomlægninger og -tilpasninger. Kommunerne fremhæver, at delukker små og dyre institutioner og samler børnene på større institutioner,hvor det er nemmere at foretage tilpasninger til udviklingen i børnetallet.Tilsvarende tilkendegiver kommunerne,at der gennemføres store effektiviseringer af fx indkøbsområdet,at der sættes fokus på bedre trivsel,at der indføres selvbetjening via forældreintranet ift. opskrivning, fe-rie, fravær m.v. ogat institutionernes arbejde med løn- og personaleadministration erblevet lettet.Det giver kommunerne lavere udgifter til ledelseslag, husleje, vedligeholdel-se, særtilskud til små institutioner etc. Og de ansatte på institutionerne kanbruge mere af tiden på kerneopgaven frem for på andre opgaver.2

Mange tiltag har en stigende profil i effektiviseringspotentiale, således atman på forhånd kunne forvente et større fald fra 2012 til 2013, end det ertilfældet fra 2011 til 2012. Såfremt kommunerne ikke havde tilført ekstramidler til området, ville faldet i udgifterne have været større. Antallet afdecentrale ledere i kommunerne er faldet med 4.452 personer fra december2009 til december 2012 (svarende til ca. 16 pct.). En del af disse ledere, erledere på dagtilbudsområdet. Fx er antallet af pædagogisk uddannede lederealene faldet med 500 i samme periode (ekskl. souschefer mv.).KL har været i dialog med en række af de kommuner, der i BUPL’s under-søgelse står anført til ikke at have gennemført kvalitetsforbedringer, fordide samtidig har gennemført andre reduktioner på dagtilbudsbudgettet.Kommunerne tilkendegiver, at de afsatte midler er blevet målrettet kvali-tetsforbedringer, og at de ikke skal ses i sammenhæng med de øvrige ram-mereduktioner som følge af fx mere effektive indkøb, bedre tilrettelæggelseaf arbejdet, etablering af administrative fællesskaber, osv. Det vil typisk føretil lavere udgifter til dagtilbudsområdet, men det fører ikke nødvendigvis tillavere tid til kerneydelsen eller lavere kvalitet. Snarere tvært imod.Hvis man fx sammenlægger to institutioner til én og reducerer antallet afledere og via digitalisering letter ledernes og pædagogernes hverdag, frigøresder i stedet tid til kerneopgaven. Eller hvis pædagogerne tidligere brugtenoget af sin tid på at gå på indkøb, men nu får varerne leveret til døren, såfrigøres der tid. Derfor skal man være påpasselig med at konkludere på etusikkert og upræcist grundlagt, at kommunerne ikke har forbedret norme-ringerne eller øget kvaliteten på dagtilbudsområdet fra 2012 til 2013.En arbejdsgruppe, hvor bl.a. KL er repræsenteret, er aktuelt i gang med atse på, hvordan man kan udvikle en retvisende årsstatisk for normeringernepå dagtilbudsområdet. Det er en kompleks opgave, da det bl.a. er svært atafgrænse output, da man kan finde uendelig mange indikatorer at måle på.Arbejdsgruppen forventes at have belyst mulighederne og de økonomiskeudgifter ved udviklingen af en retvisende årsstatistik ved udgangen af året.