Kommunaludvalget 2012-13
KOU Alm.del
Offentligt
1173633_0001.png
1173633_0002.png
1173633_0003.png
1173633_0004.png
1173633_0005.png
1173633_0006.png
1173633_0007.png
1173633_0008.png
1173633_0009.png
1173633_0010.png
1173633_0011.png
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe VestagerstalepapirDet talte ord gælderAnledning:Samråd R om de 500 mio. kr. til bedre dagtilbud
Tid og sted: Torsdag d. 4. oktober 2012 kl. 07.00
Spørgsmål R:Med henvisning til indslag i TV2-nyhederne den 24.september 2012 bedes ministeren redegøre for, hvorvidtregeringens aftale med KL om tildeling af 500 mio. kr. tildagtilbuddene er øremærkede til ekstra normeringer,eller om kommunerne kan anvende disse midler til andreformål til forbedring af dagtilbuddenes generelle kvalitet.Herunder bedes redegjort for, hvilke konsekvenser dethar for de kommuner, der ikke lever op til regeringensopfattelse af aftalens formål.
Svar på spørgsmål R:[Introduktion]Der har været en del debat omkring de 500 mio. kr., somregeringen sammen med Enhedslisten har afsat til bedrenormeringer og et kvalitetsløft i dagtilbuddene. Det ergodt, at der er debat om det. Det viser, at mange eroptaget af at opnå en bedre kvalitet i dagtilbuddene. Deter også det, regeringen gerne vil opnå.
Det er også en god anledning til en diskussion af,hvordan vi styrer kommunerne. Regeringen vilmodernisere den offentlige sektor. Vi vil undgå unødigtbureaukrati og vise kommunerne tillid, når det kommer tilat tilpasse servicen efter lokale behov og prioriteringer.Men det kræver selvfølgelig, at kommunerne viser sigparate til at tage ansvaret på sig. Det er en central del afregeringens aftale med KL om kommunernes økonomi.
2
[Sammenhængen til finanslovsaftalen 2012 ogregeringens generelle adgang til at stille krav til denkommunale prioritering]
Baggrunden for de 500 mio. kr. er finanslovsaftalen for2012. Her indgik regeringen sammen med Enhedslistenden aftale, at der blev afsat en ramme på 500 mio. kr. tilbedre dagtilbud. Det blev aftalt, at pengene skulleudmøntes i forbindelse med økonomiaftalen for 2013,som regeringen forhandlede med KL, og som blevindgået i juli i år.
3
[Det mere konkrete formål med de 500 mio. kr.]Mere konkret er formålet med de 500 mio. kr. at løftekvaliteten i daginstitutionerne. Det mener regeringen bl.a.kan ske gennem et løft i normeringerne.
De afsatte midler er udtryk for, at vi ved, det er vigtigt attage hånd om børnene i de tidligste år. Vi skal styrke ogkvalificere dagtilbuddenes arbejde med børns udviklingog læring, fordi de første år i børnenes liv er dér, hvor deudvikler deres grundlæggende kompetencer, og kimenbliver lagt til deres videre udvikling. Børnene skal haveen god start på livet, fordi det giver et godt børneliv herog nu. Og så har det betydning for, hvordan børn klarersig på langt sigt ikke mindst i uddannelsessystemet.
Det er utvivlsomt et formål, som kommunerne alleredehelt generelt er enige i, men vi har fra de partier, derindgik finanslovsaftalen ment, at der skulle ske etyderligere løft. Det løft er fuldt finansieret.
4
[Udmøntningen af midlerne i økonomiaftalen]
Når det kommer til spørgsmålet om metoden tiludmøntningen af midlerne er der flere valgmuligheder.Der kunne i princippet vælges en form for øremærkedetilskud, evt. i form af en ansøgningspulje, hvor midlerneså at sige følges helt ud i kommunerne – inklusiverevisionens kontrol af, at de er brugt til formålet.
I økonomiaftalen med KL har regeringen derimod valgten meget ubureaukratisk model for fordelingen afmidlerne. Aftalen indebærer nemlig, at de ekstra midlerer fordelt som et generelt tilskud efter udgiftsbehovet ikommunerne målt ud fra antallet af 0-5 årige. Hermedhar kommunerne allerede med tilskudsudmeldingen d. 1.juli i år fået klarhed over, hvor mange midler kommunenmodtog vedrørende 2013, og det har været heltgennemskueligt, hvordan de var fordelt.
5
På den led er aftalen helt i tråd med regeringensmoderniseringsdagsorden.
Det indebærer, at kommunerne selv har mulighed for attilrettelægge, hvordan de præcist bruger pengene påområdet. Og det er jo fordi, det er forskelligt, hvad hverenkelt kommune har brug for. Kommunalbestyrelsernehar netop den lokale viden, der gør dem i stand til at fåmest muligt ud af pengene. At få pengene til at gøre enforskel for børnene ude i daginstitutionerne og dagplejen.
6
[Opfølgning på aftalen]
Regeringens aftale med kommunerne bygger altså påtillid. Men som alle ved, så er tillid ikke noget, man barelige får forærende. Det er noget, man gør sig fortjent til.Så med tillid følger et ansvar. Et ansvar somkommunerne selv har efterspurgt.
Og regeringenvilholde kommunerne op på, at de leverop til det ansvar. Det sker ved, at regeringen vil følge oppå udviklingen i normeringen på dagtilbudsområdet. Deter på den baggrund, at der vil blive gjort status frem modnæste års økonomiforhandlinger.
7
[Kan der konkluderes nu?]
Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt konkludere,om kommunerne lever op til aftalen eller ej. Jeg harselvfølgelig noteret mig pressehistorier om, at noglekommuner skulle vælge at bruge pengene til noget andetend dagtilbud. Men på den anden side har KL’s formandså sent som for en uge siden (i en pressemeddelelse)udtalt, at ”Vi har en klar aftale med regeringen om atstyrke kvaliteten i dagtilbud, og den aftale overholderkommunerne.”
Faktum er også, atdelser kommunerne stadig i gangmed budgetlægningen, ogdelser der er tale om en merenuanceret virkelighed for kommunerne end som så.
For at vi kan have en debat på et ordentligt grundlag, såmå vi nemlig også forholde os til den virkelighed, somkommunerne står over for på området.
8
Den indebærer bl.a., at børnetallet er faldende. Alene frajanuar 2012 til januar 2013 vil antallet af børn i 0-5-årsalderen være faldet med næsten 6.000 på landsplan. Detsvarer til 2 pct. Det er derfor hverken muligt eller rimeligtat vurdere, om den enkelte kommune har brugt sin andelaf de 500 mio. kr. ved alene at foretage en simpelsammenligning af budgetterne for 2012 og 2013.
Hertil kommer jo, at der er store forskelle kommunerneimellem. Og der kan være store forskelle internt i denenkelte kommune. Man kan jo forestille sig en situation,hvor ét område af kommunen skal prioriteres over etandet område. Strukturtilpasninger kan også være etredskab til, at kommunerne bruger pengene smartere.
Det er derfor, at det er en kommunal opgave, at få mestmuligt ud af de penge, vi afsætter.
Samlet betyder det altså, at vi ikke bare kan se på dekommunale budgetter, når de engang foreligger, og
9
alene på det grundlag få et overblik overkvalitetsudviklingen i kommunerne.
10
[Opsamling]
Så hvis jeg kort skal samle op. Regeringen har medøkonomiaftalen aftalt, at kommunernes anvendelse af de500 mio. kr. vil indebære et kvalitetsløft pådagtilbudsområdet. Midlerne er fordelt ud påkommunerne til formålet på en ubureaukratisk måde somudtryk for den tillid, vi ønsker at vise kommunerne ogsåpå dette felt.
Men regeringen agter selvfølgelig at holde kommunernefast på aftalen og derfor også at følge op på resultaterne.
For en aftale er en aftale, og kommunerne skal kunneleve op til ansvaret. Det forventer forældrene, detforventer pædagogerne, men vigtigere endnu, såfortjener børnene at kunne mærke det kvalitetsløft, somvi har aftalt.
11