Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 12. marts 2013 stillet mig følgendespørgsmål 99 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-ske fra Thomas Danielsen (V).
Ministeren8. april 2013J.nr. 2013-1228
Spørgsmål 99:”Idet det forudsættes, at Energitilsynet i KEB alm. del – svar på spm. 68 sammenlig-ner "2012-modellen" med "2012-modellen uden afskrivning af fjernaflæste elmålere",jf. bilaget, bedes ministeren – som efterspurgt i spørgsmål 68 – oplyse den præciseeffekt af at indføre den ny metode i 2012 (jf. Energitilsynets afgørelse af 18. decem-ber 2012) sammenlignet med den metode, der blev benyttet i 2011 (jf. Energitilsynetsafgørelse af 31. oktober 2011). Ministeren bedes endvidere om muligt oplyse, hvilkeselskaber der – alt andet lige – som konsekvens af metodeændringen i 2012 får ethøjere krav, og hvilke der får et lavere krav efter 2012-metoden sammenlignet medden metode, der blev benyttet i 2011, samt størrelsen af disse højere hhv. laverekrav for hvert selskab”
Svar:Jeg har bedt Energitilsynet uddybe konsekvenserne af metodeændringen i 2012. Se-kretariatet for Energitilsynet oplyser følgende:”I benchmarkingafgørelsen fra 2011, som var grundlaget for effektivitetskravene for2012, blev der fortaget en midlertidig korrektion af den metode de fjernaflæste målereblev behandlet på. Korrektionen blev foretaget, fordi modellen tidligere havde be-handlet de selskaber, som ikke havde investeret i fjernaflæste målere uhensigts-mæssigt.Korrektionen af metoden i 2011 blev således foretaget for at korrigere for resultatet afmetoden benyttet i benchmarkingafgørelsen i 2010, og det var derfor også tydeligtanført i afgørelsen, at metoden var midlertidig og ville blive ændret fremadrettet. Pådaværende tidspunkt (i 2011) var datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til at beregne enafskrivningsækvivalent for de fjernaflæste målere, og derfor foretog Energitilsynet istedet korrektionen.For at illustrere den isolerede effekt af at inddrage fjernaflæste målere i benchmar-kingmodellen på grundlag af faktiske tal er det i besvarelsen af spm. 68 i KEB alm.
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
del valgt at illustrere effekten af den nye metode i 2012 ved at sammenligne 2012 be-regningen, hvor fjernaflæste målere indgår med en beregning, hvor de fjernaflæstemålere er holdt helt ude af benchmarkingmodellen. Effektivitetskravet for distributi-onsselskaberne beregnet i benchmarkingafgørelsen for 2012 udgør ca. 101,9 mio.kr., mens det tilsvarende krav, hvor de fjernaflæste målere er holdt helt ude af bereg-ningerne udgør ca. 101,7 mio. kr. – en forskel på 0,2 mio. kr.Hvis man direkte sammenligner metoden i 2011 med metoden i 2012 begge baseretpå de samme omkostningstal (regnskabstal for 2011) jf. tabel 1 nedenfor, vil der væ-re en forskel på ca. 20 mio. kr. i det samlede effektivitetskrav. Dette sammenlig-ningsgrundlag er ikke korrekt, hvis formålet er at illustrere den isolerede effekt af atinddrage fjernaflæste målere. Sammenligningen illustrerer forskellen på metoden i2011 og 2012 - i afgørelsen i 2011 blev der gjort eksplicit opmærksom på, at behand-lingen af de fjernaflæste målere var enmidlertidigjustering af modellen. Justeringenbetød i korte træk, at benchmarkbasis blev fastlagt på baggrund af et omkostnings-grundlag, som indeholdt alle omkostninger til fjernaflæste målere, mens den endeligepotentialeberegning for det enkelte selskab blev foretaget på baggrund af et omkost-ningsgrundlag, hvor selskabets omkostninger til fjernaflæste målere var fratrukket.Tabel 1 i bilaget viser hvilke selskaber, der får et hhv. højere og lavere krav ved endirekte sammenligning af metoden i 2011 og 2012”.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard