KEB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om konsekvenserne for selskaberne ved Energitilsynets indførelse af ny metode i 2012 til benchmarking af omkostninger og afskrivninger ved fjernaflæste elmålere, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 68:”Kan ministeren bekræfte, at Energitilsynets indførelse af ny metode i 2012 tilbenchmarking af omkostninger og afskrivninger ved fjernaflæste elmålere – alt andetlige – fører til et ekstra effektivitetskrav for netselskaberne under ét på i størrelsesor-denen 20 mio. kr. om året set i forhold til den model, Energitilsynet benyttede i 2011?I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilke selskaber der som konsekvens afændringen får et højere krav, og hvilke selskaber der får et lavere krav, samt størrel-sen af disse højere hhv. lavere krav for hvert selskab?”

Svar:Jeg har bedt Energitilsynet redegøre for tilsynets nye model til benchmarking af net-selskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet oplyser følgende:”For at illustrerer effekten af at inddrage fjernaflæste målere i benchmarkingen er itabel 2 vist effektivitetskravene i 2012 med fjernaflæste målere og resultatet af en be-regning, hvor de fjernaflæste målere er holdt helt ude af benchmarkingmodellen,hvad angår afskrivningsdelen. Dvs. alle afskrivninger holdes ude af omkostnings-grundlaget som ekstraordinære omkostninger, som det hidtil har været tilfældet, ogsamtidig holdes antallet af fjernaflæste målere også ude af modellen vedr. afskriv-ningsdelen.De samlede effektivitetskrav med fjernaflæste målere udgør i 2012 ca. 101,9 mio. kr.mens det samlede effektivitetskrav, hvis de fjernaflæste målere er helt ude af bereg-ningen udgør ca. 101,7 mio. kr. Forskellen mellem de to beregninger er ca. 0,2 mio.kr., og det kan således ikke bekræftes, at effekten af at inddrage fjernaflæste målereisoleret set skulle indebære et ekstra effektivitetskrav på 20 mio. kr. Af bilagets tabel2 fremgår, at effektivitetskravet for det enkelte netselskab kan variere afhængig afopgørelsesmetoden”.