Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del
Offentligt
1218724_0001.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 30. januar 2013 stillet mig føl-gende spørgsmål 59 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V),som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 59:Kan ministeren oplyse, om der ved geotermiske boringer i Frankrig i dag anvendesen proces med såkaldt hydraulisk frakturering, som også påtænkes anvendt, hvis derer forekomster af skifergas i den danske undergrund?Svar:I Frankrig er der ved Soultz-sous-Forêts i Alsace et forskningsprojekt omkring indvin-ding af geotermisk energi. Projektet foregår i et område, hvor temperaturerne i un-dergrunden stiger hurtigere med dybden end mange andre steder i Europa, og pro-jektet koncentrerer sig om mulighederne for produktion af el.I projektet er der boret ned i lag af granit, som fra naturens hånd indeholder sprækker(frakturer). Der etableres flere sprækker i lagene ved at pumpe vand ned under højetryk. Der pumpes dog ikke sand ind i sprækkerne, som det gøres ved hydraulisk frak-turering i forekomster af skifergas. Ved frakturering med vand i lag af granit, vil kornaf granitten blive skabt under dannelsen af de ekstra sprækker og disse korn vil for-me lettere gennemstrømmelige sprækker, på samme måde som hvis der var blevetpumpet sand ind i sprækkerne.Ved etablering af selve boringerne i projektet er der anvendt samme boreteknologi,som anvendes til andre dybe boringer, der anvendes til produktion af geotermiskenergi, naturgaslagre og olie/gas efterforskning og -produktion.

Ministeren

D. 22. februar 2013J.nr. 2013-579
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard