KEB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om regelgrundlaget for at få en ejendom eksproprieret i de situationer, hvor en ejendom er beliggende tæt på højspændingsledninger, og hvor placeringen tæt på højspændingsledninger gør det umuligt for ejeren at sælge ejendommen på det almindelige ejendomsmarked, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 36:Ministeren bedes redegøre for regelgrundlaget for at få en ejendom ekspropri-eret i de situationer, hvor en ejendom er beliggende tæt på højspændingsled-ninger, og hvor placeringen tæt på højspændingsledninger gør det umuligt forejeren at sælge ejendommen på det almindelige ejendomsmarked.Svar:Når elanlæg skal etableres på privatejede arealer kan det enten ske ved aftaleeller ved ekspropriation. Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi samt Energi-net.dk har indgået en aftale om standardiserede principper og takster for er-statning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord (Landsaftalen forelanlæg på landbrugsjord – kaldet Landsaftalen).Landsaftalen er en privatretlig aftale, som udgør ikke bindende retningslinjer,der er udgangspunkt ved udmåling af frivillig erstatning. Det fremgår af aftalen,at hvis et nyt 400 kV luftledingsanlæg placeres nærmere end 80 meter fra enbeboelse, tilbyder elselskabet at købe hele ejendommen. Købstilbuddet givesinden luftledningsanlægget opføres og gælder i indtil et år efter luftledningsan-lægget er sat i drift. Tilbuddet gives uanset om ejendommen i øvrigt berøres afluftledningsanlægget.Alternativt kan ejeren vælge at få udbetalt en erstatning for nærføring. Erstat-ning forhandles individuelt. Ligger boligen mindre end 80 meter fra 400 kV luft-ledningsanlæg, ydes en erstatning på 50-75 % af handelsværdien. De boliger,der ligger mellem 80 og 280 meter fra luftledningsanlægget, får tilbudt en er-statning for nærføring på op til 50 % faldende med afstanden, men får ikke no-get tilbud om overtagelse af ejendommen.For luftledningsanlæg på 132/150 kV forhandles nærføringserstatning tilsva-rende individuelt, hvis boligen ligger nærmere end 54 meter fra luftledningsan-lægget. Erstatningen udgør 34-50 % af handelsværdien. Ligger boligen 54-190

meter fra luftledningsanlægget ydes erstatning på op til 34 % faldende med af-standen.Såfremt der enighed om, hvor anlægget skal ligge men ikke om beløbets stør-relse, kan der indledes en voldgiftssag.Ønsker lodsejere ikke at indgå en frivillig aftale, har elselskabet mulighed for atsøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation til etablering af an-lægget efter stærkstrømslovens § 18. En Ekspropriationskommission vil i dettilfælde behandle sagen med hensyn til placering og erstatning.Opmærksomheden henledes på, at lovgivningen, bortset fra muligheden for envoldgiftsag, ikke specifikt forholder sig til ’muligheden’ for at få en ejendomeksproprieret. Ekspropriation af fast ejendom efter stærkstrømsloven og eks-propriation i andre infrastrukturprojekter følger samme regler.Jeg har yderligere forelagt spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen og Transport-ministeriet, som svarer følgende, hvortil jeg skal henholde mig:Sikkerhedsstyrelsen:”Efter § 18 i stærkstrømsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 16. december2003 kan Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriati-on til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Styrelsenskal i forbindelse med meddelelse af en tilladelse efter bestemmelsen både fo-retage en vurdering af anlæggets teknisk-sikkerhedsmæssige forhold og for-holdet til almenvellet.I forhold til bl.a. transmissionsanlæg over 100 kV foretager Sikkerhedsstyrel-sen dog som hovedregel alene en vurdering af, om hensynet til almenvelletkan begrunde det konkret valg af areal, dvs. hvilke ejendomme respektive lin-jeføring og fremføringsmåde, der - inden for rammerne af den fysiske planlæg-ning - skal foretrækkes til placering af anlægget, men ikke til om anlægget skaletableres.Selve ekspropriationsforretningerne udføres efter reglerne i lov om frem-gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Bestemmelsen i stærkstrømslovens § 18 må fortolkes i lyset af grundlovens §73 og praksis efter denne bestemmelse. Heraf følger bl.a., at almenvellet måforstås som ensbetydende med almene samfundshensyn (i modsætning til re-ne særinteresser).Det er tvivlsomt, om de situationer, der henvises til i spørgsmålet, er omfattetaf stærkstrømslovens § 18. Stærkstrømslovens § 18 forudsætter således, atetableringen af et anlæg som f.eks. en højspændingsledning vil have karakteraf et ekspropriativt indgreb i en ret, der er beskyttet efter grundloven § 73.Det vil typisk ikke være tilfældet i forhold til en ejer af en naboejendom, der ik-ke skal afgive areal til højspændingsledningen, når ejendommen i øvrigt ikke i

forbindelse med etableringen af ledningen vil blive pålagt begrænsninger i eje-rens adgang til at råde over ejendommen.Kravet om, at ”almenvellet kræver det” indebærer, at det konkrete ekspropria-tionsindgreb ikke må gå videre end påkrævet til opnåelse af ekspropriations-formålet (et krav om nødvendighed). Ekspropriationen er f.eks. ikke nødven-dig, hvis formålet kan nås uden ekspropriation af den pågældende ejendom,eller evt. alene ved ekspropriation af et mindre areal eller en begrænset ret. Enekspropriation er heller ikke nødvendig, hvis formålet i øvrigt kan realiseres påen mindre indgribende måde. Der kan også opstå spørgsmål om nødvendig-heden af ekspropriationen i tidsmæssig forstand.Ekspropriationsindgrebet skal i det hele stå i et rimeligt forhold til de interesser,der forfølges med indgrebet.Størrelsen af en erstatning i anledning af en ekspropriation fastsættes i givetfald af ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriationsforret-ningen. Sikkerhedsstyrelsen tager således ikke stilling til spørgsmål om fast-sættelse af erstatningens størrelse i forbindelse med en sag om tilladelse tilekspropriation.Sikkerhedsstyrelsen fremsætter anmodning om foretagelse af ekspropriationover for transportministeren.”Transportministeriet:”Ekspropriationskommissionen kan efter § 20 i lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20.november 2008, tage stilling til et krav om erstatning, som f.eks. bliver rejst afen nabo til en højspændingsledning, når naboen ikke har fået eksproprieret sinejendom. Det er en forudsætning, at sagen anses for egnet til behandling forkommissionen.Det står den skadelidte frit for, om han vil benytte sig af denne efterprøvelses-mulighed, eller om han vil gå direkte til domstolene.Hvis ekspropriationskommissionen tager sagen op til vurdering, træffer den enkendelse om erstatning eller afslag herpå. Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Ekspropriationskommissionens kendelse kan ifølge lovens § 19, stk. 1, efter-prøves af taksationskommissionen.Hvis ekspropriationskommissionen tager sagen op til behandling, indebærerdet, at parterne skal udnytte klageadgangen til taksationskommissionen, indensagen kan indbringes for domstolene, hvis naboen ønsker at gå videre medsagen.Et afslag på efterprøvelse ved ekspropriationskommissionen kan ikke ankes.Skadelidte må herefter gå til domstolene.