Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. september 2013 stillet migfølgende spørgsmål 222 alm. del, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 222"Ministeren anmodes om at kommentere det materiale, Hveiti præsenteredefor udvalget ved et foretræde den 5. september 2013, jf. KEB alm. del – bilag301."SvarHveiti har dels præsenteret et forslag til bidrag til CO2-reduktionsmålet i 2020 og delsgivet udtryk for deres holdning til de igangværende ILUC-forhandlinger i EU.Hveiti angiver, at 26 pct. af de manglende 4 mio. ton CO2ækvivalenter kan hentes itransport og landbrug gennem en dansk bioraffinering. Denne beregning er dog ikkebaseret på de samme forudsætninger, som klimaplanen er baseret på. Klimaplanenbenytter Energistyrelsens basisfremskrivning som reference. I denne indgår bl.a. en10 pct. iblanding af biobrændstoffer fra 2020. Der indgår derfor allerede en CO2-reduktion fra tvungen iblanding af biobrændstoffer i 2020. En dansk bioraffinering vilikke umiddelbart ændre på dette forhold – medmindre, der træffes beslutning om etændret krav til anvendelse af biobrændstoffer.I Hveitis materiale indgår en fremrykning af kravet om 10 pct. iblanding afbiobrændstoffer. Det vil blot ikke have virkning i 2020, hvor dette som nævnt alleredeindgår i basisfremskrivningen. En fremrykning er endvidere ikke uden problemer i ogmed, at der er nogle tekniske begrænsninger ved at øge iblandingen så tidligt. Detdrejer sig især om, hvilke begrænsninger i garantierne bilfabrikanterne sætter iforhold til anvendelse af biobrændstoffer. Der er således fortsat biler i Danmark, derikke kan tåle iblandinger over de 5 pct. ethanol, der anvendes i dag.Hveiti fremfører, at man ligeledes kan opnå en betydelig reduktion i CO2-udledningenbaseret på at hvedeprotein erstatter sojaprotein. Der er dog i givet fald tale om enreduktion, der ikke kan godskrives Danmark, men i stedet det land hvor sojaproteinetproduceres i dag. Dette er parallelt med produktion i andre sektorer, hvor CO2-udledning og reduktioner tilskrives det land, hvor varen produceres.Ud fra en samlet bæredygtighedstilgang er det dog givet, at Hveitis produktion kanbidrage til reduktion af CO2-udledningen, da alle biprodukter anvendes og i fleretilfælde produceres mere effektivt end tilsvarende produkter. Hveitis bioethanol vil
Ministeren24. september 2013J nr. 2013-3493/
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
således formentlig have en samlet CO2-fortrængning, der er betydeligt bedre endf.eks. biodiesel fra raps eller bioethanol fra majs.Hveiti opstiller endvidere deres forslag til dansk position til ILUC-forhandlingerne.Heri foreslås bl.a. en højere cap for 1.g. biobrændstoffer, 1 pct. tvungen iblanding af2.g. biobrændstoffer og revideret ILUC fra 2016.Regeringen deler Hveitis synspunkter langt hen ad vejen og er enig i, at debiobrændstoffer, der anvendes skal være bæredygtige, og at man skal se bredt påbæredygtighed, hvorfor inddragelse af ILUC effekter er en vigtig del af det danskeforhandlingsmandat. Regeringen mener ligeledes, at det er meget vigtigt, at der i EUskabes et markedstræk for avancerede biobrændstoffer f.eks. gennem etiblandingskrav for denne type af biobrændstoffer.Endelig skal det bemærkes, at hvis der indføres en begrænsning i anvendelsen af 1.g. biobrændstoffer, vil den parallelle regulering i ”Brændstofkvalitetsdirektivet”medvirke til at sikre, at de 1.g. biobrændstoffer, der anvendes, har en generel højCO2-fortrængning. Her er det vurderingen, at Hveitis produktion formentlig vil værerelativt mere attraktiv at anvende end andre typer bioethanol med en lavere CO2-fortrængning.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard