Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del
Offentligt
1284998_0001.png
1284998_0002.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. september stillet mig følgendespørgsmål 221 alm. del, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 221"Ministeren anmodes om at kommentere det materiale, Bæredygtigt Landbrugpræsenterede for udvalget ved et foretræde den 5. september 2013, jf. KEB alm. del– bilag 300. Vil ministeren herunder indhente en faglig vurdering af udsagnet om, atman ved at øge humusindholdet i jorden med 0,02 pct. om året kan binde mere CO2,end Danmark har forpligtet sig til at reducere?"SvarJeg har bedt Energistyrelsen om at indhente en udtalelse fra DCE – Nationalt Centerfor Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. DCE har fremsendt nedenståendeudtalelse, som er afstemt med professor Jørgen E. Olesen fra DCA, Institut forAgroøkologi også Aarhus Universitet.Af denne udtalelse fremgår følgende:Spørgsmålet til DCE omfatter udelukkende en vurdering af, hvorvidt humus-indholdetkan øges med 0,02 % og hvorvidt dette kan indregnes i de internationaleforpligtigelser. I spørgsmålet til Ministeren er angivet en øgning af humusindholdetmed 0,02 % om året, samt at det refererer til slide 4 i ovenstående foretræde. Detafgivne svar henholder sig til en stigning i jordens indhold per år og ikke som engiven stigning i mængden.Ved humus forstås jordens indhold af organisk stof som er nedbrudte planterester.Landbrugsjorden indeholder i gennemsnit ca. 150 tons C (kulstof)/ha i det øverstejordlag (0-100 cm). En øgning af jordens (jordens indhold af organisk stof, ref) med0,02 % per år svarer til 30 kg C/ha/år svarende til 110 kg CO2/ha/år og ikke de påslide 4 angivne 1,8 tons CO2/ha. Hvis dette ganges med det samlede landbrugsarealpå ca. 2,5 mio. ha giver det en samlet effekt på 0,275 mio. tons CO2/år og ikke denævnte 4,5 mio. tons CO2 i slide 4.En stigning i jordens indhold på 0,02 % per år vil indgå i den danskedrivhusgasopgørelse for landbrugsjorde.
Ministeren2. oktober 2013J nr. 2013 - 3238
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
En øget binding af C i landbrugsjorde kan ske ved enten en mindre bortførsel aff.eks. halm til strøelse eller energiforbrug end den nuværende bortførsel eller et øgetafgrødeudbytte/ha. Hvis stigningen opnås ved en mindre bortførsel af halm tilstrøelse og til energiforbrug forventes det ikke at have effekt på en evt. udvaskningog dermed vandmiljølovgivningen.Hvis den øgede kulstofbinding sker uden en øget kvælstoftilførsel vil N2Oemissionen stige en lille smule som følge af at kvælstof i halmen under omsætningeni jorden vil danne N2O. Mængden er dog meget begrænset. Dette vurderes ikke athave en negativ effekt på vandmiljøet. Hvis den øgede kulstofbinding opnås ved etøget høstudbytte som følge af en øget kvælstoftilførsel vil dette muligvis påvirkemængden af udvasket kvælstof til rodzonen. For at kunne svare på denne delkræves der en nærmere analyse og scenarieberegninger af bl.a. afgrødevalg oggødningstilførsel.Som det fremgår af DCE’s udtalelse, kan en årlig forøgelse af humusindholdet på0,02 % kun forventes at have en samlet reduktionseffekt på 0,275 mio. tons CO2/år,og dermed betydelig mindre end der fremgår af Bæredygtigt Landbrugs fremsendtemateriale (KEB alm. del Bilag 300). Det fremgår endvidere at skønnet over, hvad detorganiske materiale kan øges med, er med forbehold for den konkreteimplementering på de enkelte arealer, dvs. bl.a. i forhold til afgrødevalg oggødningstilførsel, hvilket er faktorer som påvirker udvaskningen af kvælstof.Jeg er dog positivt indstillet overfor alle tiltag, som kan øge kulstofoptaget i jorden ogsamtidig bidrager til at styrke landbrugets produktionsvilkår og har synergier til miljø-og naturmålsætningerne.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard