KEB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om forudsætningerne for, at de samlede omkostninger ved energiaftalen fortsat er 3,5 mia. kr., til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 20. juni 2013 stillet mig følgendespørgsmål 184 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som jeg her-med skal besvare.Spørgsmål 184:Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af KEB alm. del – samrådsspm. Z rede-gøre for forudsætningerne for, at de samlede omkostninger ved energiaftalen fortsater 3,5 mia. kr.; hvad er omfattet og hvad er ikke omfattet?Svar:Finansieringen af de 3,5 mia. kr. (2011-priser) i 2020 for energiaftalen, er tilvejebragtgennem aftalens forsyningssikkerhedsafgift (inklusiv de aftalte lempelser i afgifternepå energi til procesformål) og estimerede ændringer i PSO-udgifter og nettariffer, in-klusive effekterne fra de såkaldte billiggørelser der fremgår af bilag 2 i energiaftalen.I forhold til det indeholdte i finansieringsbehovet på 3,5 mia.kr. i 2020 kan det i øvrigtanføres:Forsyningssikkerhedsafgiften skal primært inddække et reduceret provenu som følgeaf nedgang i energiforbrugene og omlægning væk fra afgiftsbelagte fossile brænds-ler. Hertil kommer finansieringsbehov knyttet til statslige tilskud som indgår i aftalen,herunder navnlig puljen til fremme af VE i virksomheders produktionsprocesser (VEtil proces puljen).Ændringen i PSO-tariffer afspejler primært PSO-udgifter knyttet til den ekstra vind-mølleudbygning i aftalen, inklusive effekten af ændret afregning for nye landmøller.Hertil kommer en PSO-effekt fra ændret biomasseanvendelse mv.Ændringen i nettariffer dækker over, at meromkostninger for energiselskaberne somfølge af de forøgede energibesparelsesforpligtelser finansieres over selskabernes ta-riffer. Hertil kommer virkningen på nettariffer i medfør af de aftalte billiggørelser, jf. bi-lag 2 i energiaftalen.Som jeg har redegjort for i samrådsspørgsmål Z og R er kabelføringen ved etableringaf vindmølleparker ikke indregnet som et finansieringsbehov i energiaftalen. Net-forstærkninger i forbindelse med tilslutning af vindmøller og andre el-producerende

anlæg betragtes på samme måde som netforstærkninger som følge af by- og er-hvervsudvikling.Vurderingen af finansieringsbehovet blev baseret på vurderingen af effekterne af ini-tiativerne i energiaftalen, nærmere bestemt forskellen på en fremskrivning af udvik-lingen i energiforbrug m.v. med aftaleelementerne og en uden.Vurderingen blev lavet på baggrund af de daværende skøn for udviklingen i energi-priser m.v. I det seneste års tid har priserne på bl.a. CO2-kvoter set anderledes udend forventet, og det kan have afsmittende effekt på særligt PSO-omkostningerne.Uanset hvad er det imidlertid vigtigt at erkende, at energisektoren i løbet af aftale-perioden har brug for stabilitet og ikke nye politiske beslutninger, hver gang vi regi-strerer udsving for regneforudsætningerne, som har været lagt til grund ved bereg-ningerne i forbindelse med aftalen.Med Energiaftalen er der taget et vigtigt skridt i en langsigtet omstilling frem mod2050. Omstillingen vil indebære omkostninger, men omstillingen er nødvendig afhensyn til klima og forsyningssikkerhed. På vejen vil der være udsving i priserne ogandre ting vi ikke kan forudse.Det ligger imidlertid regeringen meget på sinde, at omstillingen af energisystemet ik-ke belaster borgere og virksomheder unødigt. Dette var også baggrunden for, at derblev aftalt en række tiltag til billiggørelse i forbindelse med, at udbygningen med sol-celler viste sig at blive større end tidligere forudsat. Solcelleudbygningen var ikke enkonsekvens af energiaftalen, men det er naturligvis hensigtsmæssigt at se på densamlede udvikling i energisystemet. Derfor vurderes den samlede udvikling i energi-forbrug og -produktion løbende, bl.a. i Energistyrelsens fremskrivninger.