Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 22. oktober 2012 stillet mig følgen-de spørgsmål 9 alm. del og som fortsættelse af det i brev af 5. november 2012 stilletmig spørgsmål 18 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Ministeren30. november 2012J.nr. 2012-6335
Spørgsmål 9:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Skive Geotermi A/S vedrørendeudnyttelse af geotermisk potentiale i Rødding vest for Skive, jf. KEB alm. del – bilag26.”Spørgsmål 18:”I fortsættelse af KEB alm. del - spm. 9 bedes ministeren kommentere den supple-rende henvendelse fra Skive Geotermi A/S vedrørende udnyttelse af geotermisk po-tentiale i Rødding vest for Skive, jf. KEB. alm. del – bilag 42.”
Svar:Skive Geotermi A/S giver i deres henvendelser en grundig gennemgang af status forderes geotermiprojekt. Der er i henvendelserne specielt fokus på muligheden for ogudfordring ved at tegne forsikringer mod forskellige situationer. Henvendelserne giveranledning til enkelte kommentarer:Regeringen er enig med Skive Geotermi A/S i, at geotermi er en spændende og mil-jøvenlig energiform, og der kan være et stort potentiale i geotermisk energi, hvis detpasser ind i det eksisterende lokale fjernvarmesystem og kan konkurrere prismæssigtpå lige fod med andre miljøvenlige energiformer.Anbefaling af geotermiprojekterI første henvendelse fra Skive Geotermi A/S af 18. oktober 2012 anføres på side 1,”at geotermiprojekter (der kan anbefales af GEUS og Energistyrelsen) realiseres”.Det er ikke korrekt, at GEUS og Energistyrelsen anbefaler geotermiprojekter. Energi-styrelsen har sammen med GEUS udarbejdet et antal redegørelser/rapporter, der be-lyser potentialet for at udnytte geotermi i Danmark (se Energistyrelsens hjemmesidewww.ens.dk). Konklusionerne er, at der er et stort geotermisk potentiale, men at det
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
skal passes ind i det eksisterende fjernvarmesystem, og at det skal kunne betale sigsamfundsøkonomisk.Hverken GEUS eller Energistyrelsen vurderer, om det i praksis er teknisk og økono-misk muligt at indvinde geotermisk energi i de områder, der gives tilladelser til at ind-vinde geotermisk energi i. Det er vigtigt at understrege, at Rettighedshaverne (oftefjernvarmeselskaberne) selv, eventuelt i samarbejde med deres rådgivere, vurdererrisici og projektøkonomi også i forhold til den geologiske risiko, således at disse for-hold kan indgå i grundlaget for kommunernes vurdering af, om projektet er sam-fundsøkonomisk hensigtsmæssigt.AnsvarsforsikringSkive Geotermi A/S beskriver i begge henvendelser Energistyrelsens krav til en an-svarsforsikring og nævner, at forsikringssummen skal være på 600 mio. kr., og at deni forbindelse med geotermiboringer er urealistisk høj, når der er tale om boringer påland.Der er i forhold hertil behov for en præcisering af Energistyrelsens krav til ansvarsfor-sikring.Kravet til ansvarsforsikring for geotermiboringer er mere lempelig end for kulbrintebo-ringer på land og ikke mindst i forhold til kulbrinteboringer offshore. Det skyldes toting. For det første er forsikringssummen på land for både geotermiboringer og kul-brinteboringer 300 mio. kr. pr. skadesbegivenhed, hvor forsikringssummen offshoreer på 1 mia. kr. For det andet skal geotermiboringer kun være dækket af forsikrings-summen på de 300 mio. kr. for to skadesbegivenheder i et kalenderår, hvilket alt an-det lige, vil betyde en lavere forsikringspræmie for geotermiprojekter end for kulbrin-teprojekter, der skal være dækket for samtlige skadesbegivenheder.Kravet om en ansvarsforsikring skyldes, at udførelse af dybe boringer er forbundetmed risiko for uheld. GEUS har vurderet sandsynligheden for uheld som værenderinge, men GEUS kan ikke afvise, at en geotermiboring kan støde på kulbrinter ellerandre gasarter, der kan udgøre en sikkerheds- eller miljørisiko. Derfor er det Energi-styrelsens vurdering, at der skal tegnes forsikring mod samme type ansvarsskadersom på kulbrinteområdet på land, da uheld og omkostninger til oprydning kan væreligeså omfattende uanset om formålet med boringen er efterforskning efter kulbrintereller geotermisk energi.Forslag til 4-5 demonstrationsanlæg med statslig garantiordningSkive Geotermi A/S foreslår i deres henvendelse af 2. november 2012, at der etable-res 4-5 demonstrationsanlæg med en form for statslig garantiordning på de geologi-ske forhold (udfordringer i borefasen).Der eksisterer allerede et demonstrationsanlæg på Margretheholm, der har produce-ret siden 2005. Geotermianlægget i Thisted har været i drift siden 1984, og fra beggeanlæg høstes der allerede i dag driftserfaringer, der kan bruges på nationalt plan. Derer desuden et geotermianlæg i Sønderborg, der forventes at blive idriftsat i starten af2013. Det er derfor ikke oplagt, at der skal etableres flere demonstrationsanlæg.
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 3
Pulje til fremme af ny VE-teknologi (geotermi, store varmepumper m.v.)I den energipolitiske aftale fra d. 22. marts i år blev der afsat en pulje til fremme af nyVE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.) på 35 mio. kr. i alt i2012-2015. Midler fra den pulje vil langt fra være nok til at lave en statslig garantiord-ning eller forsikringsgaranti.Et geotermiprojekt skal desuden passes ind i eksisterende fjernvarmeforsyning ogskal være lokalt forankret, så projektrisikoen bør derfor ikke adskilles fra projektan-svaret. Det vil derfor være en lokal opgave at sikre, at projektet hænger sammenøkonomisk og er planlagt ordentligt.I forbindelse med udmøntningen af puljen er det derfor foreslået, at der sker en ud-redning af muligheder for risikoafdækning gennem forsikringsordninger og konsortie-konstruktioner fjernvarmeværker imellem, hvor også internationale erfaringer inddra-ges. Udredningen er et af flere forslag, der skal fremme generel risikoafdækning afgeotermiprojekter. Forslagene til udmøntning af puljen er stillet med udgangspunkt ianbefalinger givet af deltagere i rundbordsdrøftelsen om geotermi afholdt d. 11. sep-tember 2012, hvor også Skive Geotermi A/S deltog. Det er positivt, at Skive GeotermiA/S støtter op om forslagene, selvom de ikke nødvendigvis vil være en direkte hjælptil de geotermiprojekter, der er nået langt i planlægningen, herunder Skive GeotermiA/S.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard