KEB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om den foreliggende viden om alunskifers indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og radon, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 3. april 2013 stillet mig følgendespørgsmål 142 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skalbesvare.Spørgsmål 142:Vil ministeren redegøre for den foreliggende viden om alunskifers indhold af radioak-tive stoffer som uran, thorium, radium og radon, og kan ministeren bekræfte, atalunskifer nogle steder i Sverige har et så stort indhold af uran, at den har været ba-sis for indvinding heraf?Svar:Nedenfor gives også svar på udvalgets spørgsmål 144, idet svaret herpå har storsammenhæng med svar på spørgsmål 142.I Alunskiferen er der under dens dannelse blevet udfældet uran (U-238). Det videsikke, hvordan uran er bundet i Alunskifer, men de målte mængder i Danmark er mar-kant lavere end i Sverige.Uran er det første led i henfaldsserien, hvor det radioaktive grundstof henfalder underudsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til ra-don (Rn-222). Det er grundstoffernes halveringstid, som er nøglen til henfaldet, dermedfører, at der bliver mindre af stofferne. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milli-arder år, radium-226 en halveringstid på 1600 år og radon-222 en halveringstid på3,8 dage. Radon omdannes selv til nye kortlivede radioaktive stoffer - ”radondøtre”(polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon selv er en ædelgasog indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra detmateriale, hvori radon dannes. Radondøtrene derimod er kemisk aktive og bindes lettil partikler i luften og til overflader.Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktiveindhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,GEUS har kendskab til.GEUS har i 2012 målt blandt andet uran indholdet i 10 prøver fra Alunskiferen taget iBillegrav-2 kerneboringen på Bornholm. Der er målt et uranindhold mellem 26 og 90ppm* med et gennemsnit på 54 ppm. I Alunskifer fra Skåne er målt værdier på 168ppm Uran.

Der er herudover målt indhold af radium på tre prøver fra Bornholm af Alunskifer somer refereret i dels ”Damkjær, A. & Korsbech, U., 1985: Measurement of the emanati-on of Radon-222 from Danish soils. The Science of the Total Environment 45, s. 343-350” (prøve 1), dels et notat fra 21. juni 1996 fra Statens Institut for Strålehygiejne(nu Statens institut for Strålebeskyttelse) (prøve 2 og 3):Prøve 1: 51 ppmPrøve 2: 104 ppmPrøve 3: 118 ppmI forhold til ovennævnte reference for målingerne er der foretaget en omregning fraBq/kg til ppm af hensyn til sammenligneligheden med øvrige oplysninger i dette svar.Radiumindholdet er det højeste, som er målt i danske aflejringer og bjergarter.Thorium i Alunskiferen er associeret til lermineraler og er ikke beriget i forhold til an-dre finkornede bjergarter. Målinger af Thorium i skifre på global plan angiver et gen-nemsnit på 15,4 ppm (fra bogen ’The continental crust: its composition and evolution’af S.R.Taylor og S.M. McLennan, Blackwell Scientific Publications 1985). I to danskeboringer er der målt gennemsnitsværdier for indholdet af Thorium i Alunskiferen. ITerne-1 boringen (beliggende i Kattegat) er gennemsnittet 12 ppm (maksimum må-ling 19 ppm, minimum måling 8 ppm). For Billegrav-1 på Bornholm var gennemsnittet13 ppm (maksimum 15 ppm, minimum 12 ppm).Terne-1 blev boret af Amoco i 1986 i Kattegat som en efterforskningsboring. Der blevkun fundet spor af kulbrinter i den dybe del, som gennemborede Alunskiferen. GEUShar ikke foretaget yderligere analyser af kulbrinter udover, hvad der blev foretaget afAmoco efter udførelsen af boringen.GEUS har i forbindelse med anden forskning foretaget analyser af borespåner fraTerne-1 boringen, herunder af Alunskiferen. Indholdet af udvalgte metaller i Alunski-fer fra Terne-1 boringen er givet i nedenstående tabel.GrundstofVariationGennemsnitCdppm1-368Coppm10-1717Cuppm54-211127Moppm9-12858NiPpm39-14990Pbppm17-23850Uppm9-8135Vppm277-2574954ZnPpm37-1280315

I den videnskabelige artikel ”Alun Skiferen i Skandinavien” udarbejdet af Bjørn Bu-chardt, Arne Thorshøj Nielsen og Niels Hemmingsen Schovsbo i 1997, bliver denSkandinaviske Alunskifers karakteristika og anvendelseshistorie gennemgået. Oplys-ningerne nedenfor stammer fra denne rapport. Den geologiske baggrund for fordelingaf uran i Alunskiferen er yderligere beskrevet i den videnskabelige afhandling: af Ni-els H. Schovsbo ”Uranium enrichment shorewards in black shales: A case study fromthe Scandinavian Alum Shale” trykt i ’GFF’ 124, side 107-115.Af artiklen ”Alun Skiferen i Skandinavien” fremgår det blandt andet, at Alunskiferen isammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk mate-riale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med

højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncen-trationer af uran.Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de størsteuranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i detvestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs.op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lig-nende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) isamme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigel-se på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer afAlunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget.Et af urans datterprodukter (et radioaktivt stofs henfaldsprodukt), radium var tilstræk-kelig stort i kolmnoduler til at begynde en forsøgsbrydning på Billingens nordspids i1909-1915. Radium var dengang den vigtigste radioaktive strålingskilde og blevblandt andet benyttet til medicinsk behandling af kræftsygdomme. Kolmnoduler op-træder i øvre kambriske lag i Västergötland, Östergötland og Närke.Interessen for Alunskiferen som grundlag for uran produktion blev aktuel i forbindelsemed Sveriges atomkraftprogram i 1960-70’erne. Et fuldskala-pilotanlægtil udvinding af uran og andre metaller fra Alunskiferen blev anlagt i et område vedSydbillingen. Brydningen fandt sted dels i dagbrud, dels i minegange og produktionenskulle ligge på 120 tons årligt når anlægget var fuldt udbygget. Folkelig modstand ogfaldende priser på verdensmarkedet resulterede i at produktionen blev stoppet i1970’erne, og værket blev endelig lukket i 1984.