KEB, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm., om ministeren vil fremsende og kommentere artiklen i Climate Change, vol. 108, no. 3, oktober 2011: "Coal to gas: The influence of methane leakage", til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 3. april 2013 stillet mig følgendespørgsmål 141 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skalbesvare.Spørgsmål 141Vil ministeren fremsende og kommentere artiklen i Climate Change, vol. 108, no. 3,oktober 2011: "Coal to gas: The influence of methane leakage", forfattet af Tom M.L.Wigley?SvarDen ønskede artikel fra Climate Change kan findes via:http://www.usclimatenetwork.org/resource-database/report-coal-to-gas-the-influence-of-methane-leakageI artiklen præsenteres en række modelberegninger, hvor der forudsættes et skifte ienergiforbruget fra kul til gas. Modeller anvendes til at forudsige effekterne heraf påden gennemsnitlige globale temperatur i forhold til et baseline-scenarie. Detforudsættes i modelleringen, at der sker en reduktion af kulforbruget med 50 procentfra 2010 til 2050 (svarende til 1,25 procent om året), og at der i stedet anvendesnaturgas. Efter 2050 forudses ingen yderligere reduktion i kulforbruget, svarende til atder i alt efter 2050 er et fald i kulforbruget på 50 procent i forhold til baseline-scenariet. Modelbegninger for ændringer i temperaturen fortages frem til 2200.I beregningerne medtages en række forhold, der har indvirkning på globaletemperaturændringer. Det er ændringer i udledninger af metan i forbindelse medbrydning af kul og lækage af metan fra gasindvinding. Desuden vurderes effekter afmindre udledning af SO2som følge af et mindre kulforbrug. Endvidere forudsættes, atder vil ske en nedbringelse af SO2udledninger som følge af, at der i fremtiden istigende grad vil ske rensning af røggasser på kulkraftværker. I sammenhæng medvurdering af mindre SO2udledninger medtages også effekter fra mindre udledningeraf uforbrændte partikler. Der er gennemført beregninger hvor lækageraten af metan iforbindelse med indvinding af naturgas varierer mellem 0 og 10 procent.Modelberegningerne præsenteret i artiklen fører frem til konklusionen, at detforudsatte skift fra kul til gas ikke vil have nævneværdige effekter på den globalemiddel-temperatur i det 21. århundrede. Resultaterne er meget følsomme over for denævnte variationer i lækagerater for metan. Med en lækagerate på 10 procent viser

beregningerne, at der frem til midten af det 22. århundrede vil være tale om entemperaturøgning, mens en lækagerate på 2,5 procent vil medføre et temperaturfaldfra midten af det 21. århundrede.Forfatterne fremhæver selv, at det vigtigste resultat af deres modelberegninger er, atlækageraten for metan fra indvinding af naturgas skal holdes under 2 procent for athave en effektiv indvirkning på fremtidige klimaændringer.I forbindelse med artiklen vil jeg pege på, at visse antagelser i beregningerne ikke errelevante for mange europæiske kraftværker. Der er således medtaget effekter framindre SO2og partikeludledninger ved skiftet fra kul til gas, hvilket i beregningerneøger temperaturen. På moderne europæiske kraftværker foretages allerede enrensning for SO2og partikler. Det vil alt andet lige betyde, at ved at skifte fra kul tilnaturgas i europæiske kraftværker, vil der ikke optræde samme øgning itemperaturen som medtaget i modelberegningerne.