Spørgsmål nr. 97 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Er ministeren enig med Kammeradvokaten (Justitsministeri-ets advokat), der i henhold til Højesterets dom af 13. september2013 (Sag 306/2012) har givet udtryk for, at sagsøgeren (enafvist indfødsretsansøger) …"kunne imidlertid have skrevet tilIndfødsretsudvalget eller et medlem af Folketinget, hvis hanikke ville acceptere de procedurer, der fulgte af den politiskeaftale indgået den 22. september 2008, og i øvrigt mente, atIndfødsretsudvalget kunne forventes at give ham en dispensa-tion".

Svar:

Højesteret har den 13. september 2013 afsagt dom i en sag vedrørende er-hvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation. Den pågældende sag varforinden blevet afvist ved Østre Landsrets dom af 7. september 2012.Af Højesterets dom fremgår bl.a. følgende:”Indfødsretsordningen og domstolsprøvelseDet følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få ind-fødsret uden ved lov. Som led i den ordning, der er etableret, gen-nemføres der årligt indfødsretslove, hvorved en række enkeltperso-ner, der er medtaget i lovforslag med navns nævnelse, meddeles ind-fødsret.Ministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret sker i praksispå grundlag af en aftale mellem politiske partier. Aftalen indeholdergenerelle retningslinjer for ministerens udarbejdelse af lovforslag omindfødsret, herunder om forelæggelse for Folketingets Indfødsrets-udvalg af enkelte ansøgninger forud for fremsættelse af lovforslag.Højesteret tiltræder, at ministerens beslutninger om at undlade at op-tage en ansøger på et forslag til lov om indfødsret eller at undlade atforelægge en ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg er et led ilovgivningsprocessen. Grundlovens § 63, hvorefter domstolene erberettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighe-dens grænser, finder ikke anvendelse på disse beslutninger, da derikke er tale om udøvelse af øvrighedsmyndighed, jf. herved Højeste-rets dom gengivet i UfR 1972 s. 903.Danmark har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskon-vention og en række andre internationale konventioner, der kan havebetydning for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling afstatsborgerskab (indfødsret). Danmark har herved påtaget sig enrække folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indfødsretslovenforudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets ud-øvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansø-2

ger, jf. herved lovforslag L 69, Folketingstidende 1998-99, tillæg A,s. 1794. En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indføds-ret, kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtel-ser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstat-ning eller godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være istrid med regeringens eller Folketingets kompetence efter grundlo-vens § 21 og § 41, stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse ellergrundlovens § 44, stk. 1. Disse bestemmelser udelukker derimodf.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal medtages iet lovforslag om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.”Højesteret hjemviste herefter dele af sagsøgerens påstande til realitetsbe-handling ved landsretten.Justitsministeriet afventer landsrettens fornyede behandling af sagen, ogministeriet finder derfor af principielle grunde ikke at burde udtale sig omsagens nærmere omstændigheder, herunder de synspunkter som måtte væ-re gjort gældende over for Højesteret.