Spørgsmål nr. 77 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere IFU alm. del - bilag 88 og for-klare, i hvilke regler der er hjemmel til at afkræve den i hen-vendelsen omtalte mand forelæggelse af et statsborgerretsbevissom forudsætning for at søge familiesammenføring ved endansk repræsentation i udlandet, samt hvorfor statsborgerrets-bevis tilsyneladende ikke kræves ved en tilsvarende ansøgningi Danmark. Samtidig ønskes oplyst, om det er korrekt, at dettager 14-16 måneder at få udstedt et statsborgerretsbevis, samthvad der i bekræftende fald er baggrunden for, at det tager sålang tid, når den pågældendes statsborgerskabsforhold ifølgeIFU alm. del - bilag 88 kan afklares af eksempelvis AarhusKommunes Borgerservice ”ved et enkelt klik på tastaturet”.Endelig bedes ministeren oplyse, om han finder reglerne omstatsborgerretsbeviser, deres administration og sagsbehand-lingstiden tilfredsstillende, samt om han eventuelt vil tageskridt til at ændre på disse forhold.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:”Ved indgivelse af ansøgning om ægtefællesammenføring erder ikke krav om, at den ægtefælle, der har tilknytning tilDanmark, skal dokumentere sit statsborgerskab, herunderf.eks. i form af fremlæggelse af et statsborgerretsbevis. Detgælder, uanset om ansøgning indgives i Danmark eller i udlan-det, og de danske repræsentationer er således ikke instrueret iat stille et sådant dokumentationskrav.På ansøgningstidspunktet er nationaliteten af den ægtefælle,der har tilknytning til Danmark, normalt uden relevans, og det-te bliver først af betydning for sagsbehandlingen i forbindelsemed screening af ansøgningen hos Udlændingestyrelsen, hvorder tages stilling til, hvilke krav der skal stilles i forbindelsemed meddelelse af opholdstilladelse som ægtefællesammen-ført. I den forbindelse anvendes opslag i det centrale personre-gister til fastlæggelse af nationaliteten.Der er endvidere ikke krav om, at den ægtefælle, der har til-knytning til Danmark – når denne er bosat i udlandet – skalindgive sin del af ansøgningspakken via den danske repræsen-tation. Selv om det er hensigtsmæssigt, at begge dele af ansøg-ningspakken indleveres samtidig i de tilfælde, hvor det er mu-ligt, kan den ægtefælle, der har tilknytning til Danmark – og idet konkrete tilfælde også ansøger, der er canadisk statsborger– indsende begge dele af ansøgningspakken til Udlændingesty-relsen både før og efter indrejse i Danmark. Den canadiske æg-2

tefælle kan indrejse uden visum i Danmark og opholde sig heri landet under behandlingen af ansøgning om ægtefællesam-menføring. Hun vil således ikke skulle udrejse af Danmark ef-ter 3 måneders ophold, så længe hendes ansøgning om ægte-fællesammenføring er under behandling.Udlændingestyrelsen vil henlede den pågældende repræsenta-tions opmærksomhed på, at der i sager af den nævnte karakterikke stilles krav om dokumentation for statsborgerskab.”

2.

I forhold til det rejste spørgsmål om udstedelse af såkaldte statsborger-retsbeviser kan det oplyses, at bl.a. personer, der i udlandet er født somdanske statsborgere, har mulighed for at søge om bevis for deres danskeindfødsret.Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for (og bevarelse af) dansk indføds-ret er på nuværende tidspunkt ca. 14-16 måneder regnet fra ansøgningensmodtagelse i Justitsministeriet.Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet løbende søger at ned-bringe sagsbehandlingstiden i sager om dansk indfødsret.Det bemærkes om sagsbehandlingstiden i øvrigt, at behandlingen af sagerom bevis for dansk indfødsret – i de tilfælde, hvor ansøgeren er født i ud-landet som dansk statsborger – forudsætter en vurdering af, om ansøgerenhar bevaret sin danske indfødsret.Det følger således af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i ud-landet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her underforhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indføds-ret ved det 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.Det følger dog endvidere af § 8, stk. 1, at justitsministeren, eller den, hanbemyndiger dertil, efter ansøgning indgivet inden det fyldte 22. år kan til-lade, at indfødsretten bevares. Bedømmelsen af, om der i disse tilfælde kangives tilladelse til bevarelse af dansk indfødsret, foretages ud fra en samletafvejning af en række faktorer som, hvorvidt ansøgeren behersker det dan-ske sprog, har en rimelig tilknytning til Danmark gennem ferieophold mv.og har kontakt til danske slægtninge mv.Justitsministeriet arbejder løbende på at nedbringe sagsbehandlingstidenpå området, idet det dog samtidig er vigtigt at fastholde et stærkt fokus på,