Spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”På baggrund af justitsministerens henvendelse af 12. decem-ber 2011 til Indfødsretsudvalget, jf. IFU alm. del – bilag 16(2011-12), hvori det oplyses, at …”en fortrolighedsstemplingspiller en rolle som en tilkendegivelse fra ministerens side om,at fremsendte oplysninger efter dennes opfattelse er omfattet afstraffelovens tavshedspligt”, bedes ministeren redegøre for, omhan mener, at der ift. tavshedspligten kan skelnes mellem påden ene side at videregive fortrolighedstemplede oplysninger ianonymiseret form, f.eks. statistiske oplysninger om indholdetaf et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og på den andenside at videregive fortoligstemplede oplysninger i en form,hvor informationerne kan kobles til konkret ansøgere, såledesat de enkelte ansøgere kan identificeres.”

Svar:

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fraFolketingets Indfødsretsudvalg vil det afhænge af en konkret vurdering –som i sidste ende henhører under domstolene – om en oplysning er fortro-lig i straffelovens forstand (og om en videregivelse af oplysningen må an-ses for uberettiget i straffelovens forstand).Det vil i den forbindelse være en forudsætning for, at en oplysning kan væ-re fortrolig af hensyn til beskyttelse af enkeltpersoners private forhold, atoplysningen kan henføres til en identificerbar person.Der kan i den forbindelse henvises til John Vogter, Forvaltningsloven medkommentarer (3. udgave 2001), side 523., hvor der bl.a. er anført følgende:”Det er en forudsætning (…), at oplysningerne angår bestemte per-soner, virksomheder eller foreninger m.v. Videregivelse af oplysnin-ger om f.eks. rent private forhold vil derfor ikke indebære et brud påtavshedspligten, hvis videregivelsen sker i helt anonymiseret form.Det er dog ikke en betingelse, at oplysningerne skal angå navngivnepersoner. Også unavngivne personer og virksomheder m.v. kan væregenstand for en strafbar krænkelse af tavshedspligten, idet det afgø-rende må være, om de pågældende oplysninger, kendeligt for en lidtvidere kreds, tager sigte på en bestemt persons eller virksomhedsprivatliv (…). Det er dog næppe nok, at den, oplysningerne angår,kan genkende sig selv, jf. betænkning 998/1984, side 75.”