Indfødsretsudvalget 2012-13
IFU Alm.del
Offentligt
Lovafdelingen
FolketingetIndfødsretsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
23. september 2013Statsrets- og Menneske-retskontoretSagsbeh.: Lasse BojeSagsnr.: 2013-0032-0797Dok.:810378
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 70 (Alm. del), som Folketin-gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juni 2013.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Jan E. Jørgen-sen (V).
Morten Bødskov/Morten N. Jakobsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”I justitsministerens henvendelse af 12. december 2011 til Ind-fødsretsudvalget, jf. IFU alm. del – bilag 16 (2011-12) oplysesdet, at …”at en fortrolighedsstempling spiller en rolle som entilkendegivelse fra ministerens side om, at fremsendte oplys-ninger efter dennes opfattelse er omfattet af straffelovens tavs-hedspligt.” Ministeren bedes oversende Justitsministeriets vur-dering af, hvorvidt denne indskrænkning af folketingsmed-lemmers ytringsfrihed på dette område er foreneligt medgrundlovens § 56, der fastslår, at medlemmer af Folketingetalene er bundet ved deres overbevisning, og grundlovens § 57,hvoraf det bl.a. følger, at intet medlem af Folketinget uden det-tes samtykke kan drages til ansvar uden for samme for sine yt-ringer i Folketinget, og om en sådan indskrænkning af folke-tingsmedlemmers ytringsfrihed i givet fald også kan udstræk-kes til et forbud mod at oplyse folketingsgruppen om indholdetaf et lovforslag om indfødsrets meddelelse.”
Svar:
Det følger af grundlovens § 56, at folketingsmedlemmerne ene er bundetved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Be-stemmelsen indebærer således, at et folketingsmandat ikke kan tilbagekal-des af vælgerne, og at en sådan ordning ikke kan indføres ved lov. Be-stemmelsen indebærer samtidig, at det ikke ved lov kan bestemmes, at etfolketingsmandat tilhører det parti, som et folketingsmedlem er valgt for.Der kan generelt henvises til bl.a. Jørgen Albæk Jensen i Danmarks RigesGrundlov med kommentarer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006),side 368 f.At Folketingets medlemmer er omfattet af straffelovens almindelige reglerom tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de modtagersom led i deres hverv, rejser ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 56.Det samme gælder i forhold til grundlovens § 57, 2. pkt., hvorefter intetmedlem af Folketinget uden dettes samtykke kan drages til ansvar uden forsamme for sine ytringer i Folketinget. Se i den forbindelse Claus Dethlef-sen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af HenrikZahle), 2. udgave (2006), side 374, hvor det bl.a. er anført, at ud over be-skyttelsen efter grundloven vil folketingsmedlemmer også kunne påberåbesig en særlig udvidet materiel ytringsfrihed efter reglerne om berettiget va-2
retagelse af åbenbar almeninteresse i forbindelse med videregivne fortroli-ge oplysninger (straffelovens § 152 e).Der kan i øvrigt, for så vidt angår betydningen af grundlovens § 57, henvi-ses til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 68 (Alm. del) fra Folke-tingets Indfødsretsudvalg.
3