Spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige evidens for,at kønsdriftshæmmende behandling ved brug af medikamen-terne Androcur og Procren virker efter hensigten, samt hvilkeerfaringer man har gjort sig angående en længerevarende brugaf denne behandlingsmetode, inklusiv behandlingens virkningog påvirkning af de behandlede personer på anstalten ved Her-stedvester samt dømte som opholder sig i Grønland.”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen indhenteten udtalelse fra Anstalten ved Herstedvester.Anstalten ved Herstedvester har indledningsvis oplyst, at litteraturen ombrug af præparater, der nedsætter produktion og virkning af mandligtkønshormon, hovedsageligt vedrører behandling af prostatacancer, menskun få studier omhandler behandlingen af sædelighedsdømte.Anstalten har oplyst, at der i en undersøgelse omhandlende fysisk kastrati-on, som påvirker produktionen af mandligt kønshormon, blev påvist godevidens for effekten af kirurgisk kastrationsbehandling med en nedsættelseaf recidivraten af sædelighedskriminalitet til cirka 1,5 pct. Undersøgelsenomhandlede godt 900 personer i Danmark i perioden 1929-1959.Et fransk review fra 2012 peger i overensstemmelse hermed på, at præpa-rater som eksempelvis Androcur (som nedsætter virkningen af det mandli-ge kønshormon testosteron) og Procren (som nedsætter produktionen afkønshormoner) signifikant reducerer intensiteten og frekvensen af afvi-gende seksuel opstemthed og adfærd, og at Procren er blandt de lægemid-ler, der udgør den mest lovende behandling af sædelighedskriminelle i høj-risiko for at begå alvorlig sædelighedskriminalitet såsom pædofili og se-rievoldtægt.Der foreligger endvidere solid evidens for, at bl.a. Procren er lige så effek-tivt til at fjerne testosteron fra blodbanen som kirurgisk kastration. Der erendelig litteratur, der viser, at Androcur blokerer for testosteron, men virk-ningen nedsættes gradvis, således at dosisøgning løbende er nødvendig,hvormed doserne efterhånden bliver så høje, at intolerable bivirkningerindtræder. I så fald kan konsekvensen blive pause med eller ophør af be-handlingen.2

En undersøgelse fra 2006, hvor 36 indsatte, som modtog kønsdriftsdæm-pende medicinsk behandling (behandlingsgruppen) i perioden fra den 1.januar 1989 til den 1. februar 2000, sammenlignes med 73 andre sæde-lighedskriminelle (kontrolgruppen (som alene modtog psykoterapi/samta-lebehandling)) indsat i Anstalten ved Herstedvester i samme tidsperiode,viser, at ingen af de 36 fra behandlingsgruppen recidiverede til sædelig-hedskriminalitet, mens de var i kønsdriftsdæmpende behandling. Efter be-handlingens ophør recidiverede 11 pct. i behandlingsgruppen til sædelig-hedskriminalitet, mens 75 pct. i kontrolgruppen recidiverede til sædelig-hedskriminalitet, hvilket er en signifikant forskel.Det er desuden undersøgt, hvor lang tid der gik, førend de nævnte personerrecidiverede til sædelighedskriminalitet. I behandlingsgruppen går der igennemsnit 4.907 dage (ca. 13 år) fra afgang fra Anstalten ved Herstedve-ster til ny sædelighedskriminalitet, mens der i gennemsnit går 1.137 dage(ca. 3 år) for kontrolgruppens vedkommende. Hvis der ses på perioden, frabehandlingen afsluttes, til der begås ny sædelighedskriminalitet, går der igennemsnit 4.167 dage (ca. 11 år) for behandlingsgruppen, mens der går1.138 dage (ca. 3 år) for kontrolgruppen. For dem i behandlingsgruppen,der recidiverede efter behandlingens ophør, har behandlingen således haften udsættende effekt på recidiv til sædelighedskriminalitet.Der er således god evidens for kastrationsbehandlingseffekt hvad angår re-duktion af risikoen for recidiv til sædelighedskriminalitet, og desuden kanmedicinsk kastration (kønsdriftsdæmpende behandling) betragtes som enlige så effektiv behandling som kirurgisk behandling.Systematisk kombinationsbehandling med Procren og Androcur anvendesantageligt primært i Danmark. Midlerne gives i kombination, da de virkerforskelligt og dermed sikrer lavt testosteronniveau i blodet uanset supple-rende (illegalt) indtag af testosteron.Den kønsdriftsdæmpende medicin kan ikke stå alene, men skal kombineresmed psykoterapi/samtalebehandling. Denne kombination har til formål atfjerne tvangsprægede og voldsomme seksuelle fantasier fra den sæde-lighedskriminelle, samtidig med at man undertrykker det seksuelle drifts-pres med henblik på at undgå nye seksuelle lovovertrædelser.Hvad angår erfaringen med længerevarende behandling med ovennævntepræparater, herunder virkning og påvirkning af de behandlede personer,har Anstalten ved Herstedvester oplyst, at anstalten er i færd med at opgø-3

re langtidsvirkningerne for i alt 61 behandlede personer, der siden 1989har været i kønsdriftsdæmpende behandling.Det er velkendt, at Androcur har den mest alvorlige bivirkningsprofil medbl.a. leverpåvirkning og risiko for udvikling af leverkræft. Ingen har ud-viklet leverpåvirkning som følge af behandlingen. Leverpåvirkning moni-toreres i øvrigt nøje ved hjælp af regelmæssige blodprøvekontroller.Procren har bivirkninger, som svarer til kastration, dvs. hedeture, bryst-vævsdannelse, vægtøgning og osteoporose (knogleskørhed) som de mestalmindelige gener.Ingen behandlinger i perioden er bragt til ophør på baggrund af bivirknin-ger, men der har været få tilfælde, hvor man har holdt pause i medicinerin-gen for at iværksætte behandling mod knogleskørhed, hvorefter den køns-driftsdæmpende behandling kan genoptages. Knogleskørhed har været enhyppig bivirkning, men denne har kunnet behandles forebyggende ellerkurativt.Godt to tredjedele af de behandlede har udviklet en vægtøgning svarendetil en stigning i 2 point i BMI (bodymass index) for hele gruppen, men veddiæt og motion har vægttab været muligt. Brystdannelse er en hyppig oggenerende bivirkning. Der tilbydes nu stråling af brystet før behandlings-start med det formål at forebygge brystdannelse. Endelig kan det oplyses,at ingen er døde som følge af behandlingen.På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at de fysiske bivirknin-ger relateret til behandling med Procren og Androcur kan håndteres og be-handles. Ingen er i den omtalte periode taget ud af behandlingen på grundaf fysiske bivirkninger.Endelig skal det anføres, at der er kendskab til ét tilfælde af recidiv til al-vorlig sædelighedskriminalitet under igangværende kønsdriftsdæmpendebehandling i den omtalte periode, fra 1989 og frem til i dag.Dr. Ingrids Hospital i Nuuk har oplyst, at dømte i kønsdriftsdæmpende be-handling i Grønland løbende tilbydes monitorering for bivirkninger. Denfungerende overlæge på hospitalet har kendskab til et tilfælde, hvor man ijanuar 2013 pauserede behandlingen af en dømt, idet medicindosis havdeværet for høj. Efter undersøgelse, hvor der ikke viste sig at være alvorligebivirkninger, blev behandlingen genoptaget.4